17 januar 2015

En Tanke om de skarpe Patroner fra 2. April

(Efter Indsendt)

Den ulykke som skete og blev udført af guldsmed, nu delinkvent Hertslein, var måske ikke sket, hvis de kugler og det krudt som blev udleveret ved 2. april krigen til alle borgere, efter vedkommendes pligt var blevet afleveret igen på de behørige steder. Man kan således anse det som en medvirken til gerningen. Og da det kunne give anledning til flere sådanne, mon ikke det var det mest rigtige at disse skadelige dele blev frataget enhver uden forskel, og af vedkommende modtaget og afleveret på behørige steder til bedre og mere anvendeligt brug.

(Politivennen nr. 362, 30. marts 1805, sides. 5760-5761)


Uordener

2) Igen er en gammel mand uden mindste advarsel pludselig blevet kørt over og blevet ilde tilredt. Så det var at ønske at straffen blev skærpet og belønning udsat til de der pågreb gerningsmændene. Det kunne delvis afværge sådanne voldsomheder, især når straffen blev offentligt bekendtgjort til eksempel for andre.

Kronprinsessegades beboere kan ikke være i fred for den utålelige støj fra skoledrenges hujen og skrigen. 

3) Man kunne ønske at Kronprinsessegades beboere blev befriet for den utålelige støj med hujen og skrigen som nogle drenge efter skoletid hver middag og aften forvolder, da de har opslået deres forsamlingssted lige der.

(Politivennen nr. 362, 30. marts 1805, sides. 5762)


Redacteurens Anmærkninger

2. april krigen

Hentyder til Slaget på Reden, som fandt sted 2. april 1801. Næsten 4 år efter har der åbenbart stadig været krudt, kugler og våben blandt forsvarerne.

Ragnvald Johan Hertzlein

Var kendt i samtiden. Født ca. 1755 i Sverige, gift ca. 1780, 3 børn. Rejste til København 1787, borgerskab 1800. Fik 3 børn (som døde som spæde) med sin husholderske, selv om han ikke kunne blive skilt fra sin svenske kone. Boede 1801 i Købmagerkvarteret. Skød kæresten den 24.11.1804 tilsyneladende ved et jalousimord. Først Hof- og Stadsretten (28. januar), senere stadfæstet af Højesteret (20. februar 1805) blev han dømt til døden og halshugget den 8. marts 1805. Han skal have haft et problem med drikkeri, men var en dygtig guldsmed. Boet blev opgjort til 800 rigsdaler.

Ifølge Det Skandinaviske Litteraturselskabs Skrifter, 1814, s. 434-435 blev en dugmagersvend, Søren Dam henrettet i april 1805 for drab. Efter sigende fordi han overværede henrettelsen af Hetzlein. Han blev tungsindig, bl.a slog han sin elskede kanariefugl ihjel med ordene "da du bærer dig således ad, så skal du dø den samme død som Hertzlein". Senere slog han så tilsyneladende uden grund en gammel kone ihjel med en kniv, som han fandt på bordet.