09 juni 2015

Om Kirkegaarden udenfor Østerport

Det er en sandhed som ikke kan modsiges at kirkegårdene udenfor Østerport er blevet langt mere forskønnet end de var for tyve år siden. Men det er lige så sandt at de kunne blive endnu mere når man bare brugte ubetydelige omkostninger på det.

Skibskirkegården er indhegnet med hække, og derved er forebygget at kreaturerne kan komme ind. Men hvorfor kan samme ikke anvendes på Fattigkirkegården? Disse værdige hensovede fattiges ben. Etatsråd og ridder Bärens befalede at blive begravet der. Hans vilje er opfyldt og hans grav findes tæt ved grøften indesluttet af et simpelt trægitterværk. Følger flere sådanne udmærkede mænd hans eksempel, og det tvivles der ikke på, og beordrer at blive begravet der, vil vandringsmanden eller de som en gang imellem besøger deres afdøde venners grave snart kunne opleve den glæde også at se denne indhegnet, forsynet med en ordentlig indgangsport og ikke som nu ligge som en anden losseplads hvor enhver uden ringeste omstændighed kan gå ind og foretage sig hvad han lyster.


Når denne indhegning sker og dette indviede sted forsynes med en ordentlig indgangsport, lig de som findes på andre kirkegårde, så tør man med god grund fryde sig med det håb at gravene vil blive holdt i orden og til visse tider efterses og opklappes. Hvilket nu om end det gøres som dog ikke er at spore, er til såre eller lille nytte, da man finder at enhver som ikke kan afkaste sine gamle pjalter på offentlige steder tyr derhen for at aflægge en dragt som forventeligt utøj og urenlighed tvang dem til at kaste bort til et væmmeligt og modbydeligt syn for de som besøger kirkegården.


(Politivennen nr. 70, Løverdagen den 3die Maj 1817, s. 1085-1087)

Redakteurens Anmærkning

Garnisonskirkegården, eller fattigkirkegården, har tidligere været anmærket på Politivennen Live Blogging. Den var blevet benyttet til fattige og pestramte siden 1711. Siden sidste anmærkning (1806) var der sket noget. Omtalte Bärens (1761 – 5. juli 1813) var som skribenten noterer blevet begravet der efter eget ønske. Pladen på kisten blev dog en del mere udførlig end han selv havde ønsket. Og da fattigafdelingen blev sløjfet, blev stenmonumentet først flyttet til Almindeligt Hospital på Nørre Allé, og senere igen flyttet.