06 februar 2022

Trunken på Bremerholm. (Efterskrift til Politivennen)

Gjennem denne Port var der Indkjørsel fra Byen til Holmen, og den havde det ubehagelige Navn "De Uærliges Port", formodentlig fremkaldt derved, at de Forbrydere, som vare dømt til at arbeide i "Bremerholms Jern", førtes her igennem, ligesom også Stedet hvor Dødsstraffe fuldbyrdedes, var her indenfor. Disse Fanger vare rigtignok for største Delen Forbrydere, men Historien viser os ogsaa, at Bønderkarle, som ikke føiede sig efter Herremandens Villie, maatte trælle her et Aar. Natteopholdet var i en massiv hvælvet Bygning, der var forsynet med Jerndøre og Luger og førte Navnet "Trunken". Siden, da Forbryderne ikke mere idømtes "Bremerholms Jern", blev Trunken Opholdsted for de saakaldte "Skubkarregaster". De Menige i Søetaten, som under Tiltale ikke kunde udrede Sagens Omkostninger, havde solgt deres Mundering m. V., maatte lide Vandog Brøds Straf og desuden være lænkede til en Trillebør for med dette Redskab at udføre forskjelligt Arbeide.---Efter den Tid indtil vore Dage blev Trunken af Hovedmagasinet anvendt til Opbevaring af Beg og Tjære.

(Dags-Telegraphen, 4. marts 1866)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar