30 november 2015

Om Lejebibliotheket paa Nørregade.

(Førhen i Krystalgade.)

Skryd og pral er avisen desværre daglig fuld af. Men næppe har man læst noget galere og mere urimeligt end bekendtgørelsen af lejebiblioteket på Nørregade som næsten dagligt gentages i Adresseavisen med store bogstaver: "at man kan få 2 bøger ad gangen for 2 mark månedligt". Man kan allerede ane at der er en hage ved det, som man siger, ved at kataloget over denne bogsamling sælges for 1 mark. Indsenderen gik af nysgerrighed hen for at se hvad der var at vente, og fandt da to små reoler hvori bøgerne løseligt var hensat, så at de ikke var nær fulde. Og dette kalder man et lejebibliotek! Har ejeren ret til sådanne bekendtgørelser da må man vel antage at de andre ejere af virkelig lejebiblioteker er uforskammet i deres fordringer når de forlanger og tager de dobbelt eller tredobbelt i leje i forhold til dette. Men har disse ret til det fordi et fuldstændigt og godt lejebibliotek koster betydeligt at anskaffe og vedligeholde, samt at forøge med de nyest udkomne bøger på forskellige sprog da er vel de nævnte avertissementer ikke andet end vind hvorved publikum let vildledes.


P. Bentzen.


(Politivennen nr. 364. Løverdagen den 21de December 1822, s. 5909-5910).



"På lejebiblioteket på Nørregade kan man få 2 bøger ad gangen for 2 mark månedligt".(Det fremgår ikke hvor på Nørregade. Nørregade 2015. Eget foto)


Svar fra Leiebibliotheket paa Nørregade.


Vistnok hører skryd og pral lige så vel til dagens orden som avind og misundelse. Når imidlertid angriberen næppe har læst noget galere og mere urimeligt skryd og pral end bekendtgørelsen at man fra ovennævnte lejebibliotek kan få 2 bøger ad gangen for 2 mark månedligt, må han helt have egne begreber om skryd og pral, galskab og urimelighed. For denne bekendtgørelse indeholder ikke en tøddel som ikke er historisk bogstavelig sandhed. Når angriberen vil have læst bekendtgørelsen næsten daglig i avisen, må han have læst et og samme nummer flere gange. For bekendtgørelsen har aldrig stået mere end 2 gange ugentlig. 

Af kataloget hvis pris angriberen ikke har trøstet sig til at føre anke over, vil enhver kunne erfare hvilke bøger biblioteket består af. Og der findes i øvrigt i dette en skreven fortegnelse over de flere bøger hvormed samlingen efterhånden forøges. Vel erkender ejeren til fulde hvor såre langt biblioteket er fra at kunne måle sig med de større som hr. J. E. Langes, af hvilke et endog skal være forsynet med bøger der endnu ikke er udkommet (fx Mimers Skjold). Men ligesom biblioteket allerede er dobbelt så talrigt som da det begyndte, så skal man også fremdeles stræbe at bringe det til endnu større fuldkommenhed. At det også allerede indeholder meget godt, tør man vel slutte af den stedse tiltagende søgning der værdiges det. 


Da angriberen selv tilstår at blot nysgerrighed førte ham til biblioteket, skulle man måske tro at han selv havde lejebibliotek. Men det rimer dog næppe med at han kalder reoler små af hvilke hver kan rumme 7-800 numre, og at han taler om løseligt hensatte bøger, som om de der er ude, endda kunne vedblive at fylde deres plads. At samlingen der består af omtrent 900 numre, kaldes et lejebibliotek, retfærdiggøres af at bøger af samme kan fås til leje. Men hvad skal man sige om angriberens forstand når han fra ejerens ret til den omhandlende bekendtgørelse slutter at ejere af andre lejebiblioteker er uforskammede når de forlanger dobbelt eller tredobbelt så høj leje? Hvem kunne vel fortænke dem heri når man hos dem fandt ikke blot 2 til 3 gange så mange alen bøger, men også 2 til 3 gange så meget brugbart som i det her nævnte lejebibliotek.


(Politivennen nr. 366. Løverdagen den 4de Januari 1823, s. 5944-5946).



"Næppe har man læst noget galere og mere urimeligt end bekendtgørelsen af lejebiblioteket på Nørregade som næsten dagligt gentages i Adresseavisen med store bogstaver." (Den omtalte bekendtgørelse.)


Endnu et Ord til Nørregades saakaldte Leiebibliothek.

Det er vel tydeligt nok for enhver som med forstand læser min anke, at denne bogsamlings ejers eller ejerindes skryden ikke ligger deri at lejen kun er 2 mark månedlig, men at man vil give 2 reoler bøger navn af lejebibliotek og derved forblænde folk. Jeg befatter mig ikke med ting som ligger uden for min virkekreds, jeg har intet lejebibliotek. Her kan altså ikke være tale om misundelse, heller ikke om den lyst at gøre indgreb i andres næringsvej som adskillige der sidder i gode levebrød har tilladt sig. Blot den misfornøjelse med denne samling som et par af mine venner ytrede for mig, gav mig anledning til at tale. Når i øvrigt indsenderen taler om lejebiblioteker som besidder bøger der endnu ikke er udkommet, og måler bøger alenvis ligesom kramvarer måtte man ønske ham lidt mere kløgt inden han giver sig af med at bedømme andres.

P. Bentzen

Fuldmægtig.

(Politivennen nr. 369. Løverdagen den 25de Januari 1823, s. 5984).



Redacteurens Anmærkning

Af klippet fra Adresseavisen fremgår at det er Nørregade 24. Et Nørregade 24 kendes først fra 1859 og adressen kan derfor ikke verfificeres i Jævnførelsesregistret. Matrikel nr. 24 er i Skindergade i modsat ende mod Købmagergade. Nørregades daværende matrikelnumre var ca. 200-240. Hvis der mangler et 3. ciffer, må lejebiblioteket have ligget på strækningen Krystalgade til Skindergade. 

I Fund og Forskningvnes et lejebibliotek af boghandler C. L. Buch i Nørregade 245 som synes at have eksisteret fra slutningen af 1700-tallet (Dette er også omtalt i Henrik Horstbøll: Menigmands medie, s. 474). Der findes en liste over lejebiblioteker 1863-1885. Det i Nørregade er ikke med, men der henvises dog til det Riiseske Abonnementbibliotek i Skindergade 21, 1835-1892 som tidligere (formentlig 1832) lå i Nørregade. Det var først ejet af  J. C. Riise, fra 1855 af G. Kjeldsen. Riise var i 1823 kongelig kopist og boede Nørregade 25. Helge Nielsens "Folkebibliotekernes forgængere : oplysning, almue- og borgerbiblioteker fra 1770'erne til 1834" lokaliserer heller ikke lejebiblioteket.

Der er nævnt en J. E. Lange i Kraks vejviser for 1823 "boghandler, Pilestræde 79". Slægtsforskere kan afgøre om han er eller ikke er en forfader til overbibliotekar ved det Kongelige Bibliotek H. O. Lange (1863-1943).  

Ikke alle var begejstrede for lejebibliotekerne. Callisen som er en af de klassiske kilder til Københavns historie i denne periode, var egentlig positiv stemt overfor lejebibliotekerne som ide, men skrev bl.a. (s. 340-341):
Når vi efterser katalogerne for de fleste lejebiblioteker, så finder vi en stor del af bøgerne hvis indhold er: overspændt lidenskabelig kærlighed med tilsidesættelse af religionens og moralens helligste pligter; røverhistorier, grusomheder, mord med gift og dolk, spøgelser, syner og varsler, underjordiske fængsler, forbrydelser, hvorved den menneskelige natur gyser mv. og disse ting ofte i et smukt tillokkende sprog fremsat. 
(Tilføjet 2. december:)  Henrik Horstbøll: Menigmands medie omtaler Venninghausens Lejebibliotek som et af de største og mest populære, og en tabel fra 1825 giver et indtryk: Ialt 2.165 danske og 596 tyske bøger. Heraf 834 komedier, 409 skønlitteratur og 443 litteratur. Af resten er biografi størst (165). Faglitteratur yderst sparsom.