15 januar 2024

Sommerbrev fra Tisvildeleje. (Efterskrift til Politivennen)

 Af Tubal den Enøjede.

"Se Neapel og dø!" - lyder den berømte men fejlagtige Version af den begejstrede Formaning til at besøge det skønne Neapel og dens lille naboby Mori.

Se Tisvildeleje og - lev! (naturligvis underforstaaet: paa Minderne),

Tisvilde er en lille Verden for sig - en lille Skønhedtsverden med vide udsyn mod andre Skønhedsverdener, der omgiver den. "Sjællands Skagen" kalder den sig - ganske med Urette, thi Skagen, den flade, tørre sandørk, der Ikke ejer et Træ, hvis grønne Løvhat kan skænke skærmende Skygge mod Solens sviende Stik til den mødige Vandrer, - Skagen med sin støvede Strøgpromenade ned gennem en Spidsrod af SommerhotelIer og Garniture af uskønne Huse, - nej Skagen og Tisvildeleje kan hverken sammenlignes eller kappes; thi de er saa forskellige som et Blomsterbed og en - Kartoffelmark.

Som om vældige Naturkræfter i Jordens Indre pludselig i en svunden Tidsold havde skudt Ryg, saa at Klodens tynde Skorpe var bleven sprængt og puklet op - i en vild Uendelighed af fantastiske Tuer og gigantisk-overnaturlige Muldvarpeskud - geologiske Kuppelformationer, skarpt afhugne Brinker, Skrænter og stejle Kløfter, dybe Grydeforsænkninger med tætte, uredte Lavkratvesetationcr som Haarbuskene under en Jættehug - og udenom alt dette som Rammen om et storslaaet Naturmakird Havet, - Kattegat - snart i oprørsk brølende og skummende, stormpisket Vælde linder sorts jagende Natskyer, hvis Mulm glimtvis gennembores af Hesselø-Fyrets hvide Blink, - snart døsigt hvilende i apathisk Blaanen under en solglitrende Sommerhimmel, som ikke findes skønnere ved Capri.

Saaledes og ikke anderledes er Tisvildeleje, - i Tidernes Morgengry et lidet bjærgsomt og vanligt Fiskerleje uden Havn; nu findes der intet mere, thi det er en mageligere Dont at leve af Landliggere fra det københavnske Sodoma, lidt Smaahandeel og Haandtusk. Og Fiskene faaes fra Hundested, hvis Rødspætter smager som indfødte Frederikshavnere! Men for et uindviet Øje er der noget tosset i at se alle de store tykke seks punds Rødspætter staa i Søen og vente udfor Tisvildeleje og saa drage til Hundested for at blive fanget og atter hjem til Tisvildeleje - for at blive spist;

Vindskibeligheden i Tisvildeleje er helbefaren, thi der raader en sund og driftig Aand over dem sorgløse Idyl i det lille Leje. Der er ikke noget, der hedder at stænge Butiken og slukke bag Disken, naar Klokken er seks, eller det falder ind med en af disse kedelige og meningsløse Helligdage, der standser alt borgerligt Ørke til stor Gene for mange Mennesker: nej, saalænge der er Købere og Skub i Omsætningen, holder Fatter sin Bod aaben, lige til han er mødig af Dagens Møje, og det baade Hellig og Søgn. Endelig en Plet paa Jorden, hvor sund Fornuft i Handel og Vandel beholder det sidste Ord, endelig en Plet paa Jorden, hvor Kræmmeren begriber, at det er hans Gevinst, naar han giver sin Biks Skin af at være til for Godtfolks Skyld!

"Tisvildeleje Kiosk har alt" staar der at læse over Detailhandler Bønnelyckes hyggelige lille Krambod ved Foden af Badepensionen Højbohus, Verdens bedste Madsted. Men Far Bønnelycke, der er en kedelig (men til Held for ham ikke aandelig) Fætter til Digteren, har ingen Skam af sit fanfareskingrende Motto; thi han har virkelig alt! Første Gang jeg traadte ind til ham, havde han f. Eks. - Snue. Man søger intet forgæves hos Bønnelycke; han er omnipotent! Vine og Cigarer fra de sletteste til de bedste. Slikkepinde og Moderbind, Galoscher og Flygeler, Solbriller og Høreror, Vækkeure og Morgensko, Natpotter eg Salmebøger, Lakrits og Knojern, Tandbørster og Konserves, Straahatte og Bolsjer, Klosetpapir og Kristeligt Dagblad, Syltetøj og Undertøj, Alpestokke og Briketter, Hængekøjer og Mundharper, Fyldepenne og Narresutter, Skydebomuld ag Tyggegummi, Ingeborg Vollquartz og Bertha Ruck, Giletteblade og Ugeblade, Forlovelsesringe og Skohorn, Sygevat og Brevkasse (uden paa Muren).

Kun een Gang lykkedes det  mig at gribe ham paa fersk Gerning; det var, da jeg en Søndag Aften bed om 3 Kilo af hans Fætters Digte. Da rystede den smarte og elskværdige lille Mand sit ydmyge Hoved og sukkede: Nej Tak, et Sted maa der siges Stop; min Fætter "gaar" ikke paa Landet! Kan Herren ikke bruge tre Ruller Tagpap i Stedet for?«

"Ak." tænkte jeg ved mig selv, da jeg vandrede bort med Tagpappen, "en Digters Lod er tung I dette Land, de vil allesammen have Stene for Brød og Tagpap for Lyrik og Penge for Tagpap! Hvorlænge mon Lyriken vil kunne udholde denne Smudskonkurrence?"

Oppe paa sin svimle, knejsende Brink, der skarpt luder ned med Havet, ligger Badehotellet som en Rhinborg fornemt isoleret med skønne Udsyn over det blaadisede Kullen i Øst og nogle Solnedgange i Nord (Nord Vest), som hverken Carl Lund eller P. S. Krøyer nogensinde har overfløjet.

Men som et hæsligt Vartegn midt paa Rundbakken ses en høj skidden Fabrikskorsten som en sort Pegefinger af en underjordisk Kæmpetrold, ragende op af Grønsværen. Det er Badehotellets Elektricitetsværk, der med denne Skamstøtte har spoleret Udsigten for mange af de sraaa sommerglade Villabyggere paa Pladsen. 

Paa den anden Side Hulvejen, der skiller mellem to store mægtige Terrænkupler, ligger den berømte Badepension Højbohus, hvor Far Sylvander under barnlige Kælenavne som f. Eks. "Plejefader" eller "den falske Victor Wulff" færdes blandt sine henrykte Gæster som en Alfader i sit Gimle. Han er en herlig Type, hjælpsom og gemytlig, gammel helbefaren Jordomsejler og Hovmester paa store oversøiske Baade.

Der er baade Sjælsstyrke og koloristisk Fantasi over hans Kæmpehummere og smaa kvikke Lammestege, men naar han i sin hvide nystrøgne Kirurgkittel staar foran det kolde Frokostbord og svinger sin Forskærerkniv, som var det Sværdet Skræp hen over Skinker og Duer og røgede, ferske Randerslax, da gyser det sødt i Gæsterne, og det hulker ef Vellyst fra den gamle vellagrede Ementhaler og den isede Klukflaske med ægte Hulstkampgenever, Jo jo, Far Sylvander er som Nervelæge tusindfold bedre end Professor Daniel Jacobsen! Han ved, hvordan de stakkels terminsoprevne Københavner-nerver skal kureres, og saa er hans "Klinik" ikke nær saa dyr!

Lige bag Højbohus gear man ind til det store og vildsomme Tisvilde Hegn, som Skovrider Fabricius freder mod en ganske illusorisk Brandfare med ægte preussisk Jernnæve og efter russisk Knut-System. Det er under hårde Bøder, subsidiært Fængselsstraf, forbudt at ryge, spytte, nyse, bande eller køre med Bil paa de to Kvadratmil, som Hegnet dækker.

For at demonstrere den strenge Bogstavelighed i dette idiotiske Reglement har man tilsvinet det skønne Hegn med en Sværm af grimme Opslag, hvis barske Tone kunde tyde paa, at Hr. Fabricius er en underskudt Tvilling til Mussolini!

Ved alle Hovedindgange til Hegnet er der rejst høje Galger med haandmalede Dødstrusler mod Tobaksrygere. Det gør et venligt Indtryk pas Intetanende Vejfarende.

I det lille Leje hedder hele den indfødte Befolkning enten Gudmandssen eller Corneliussen. Der findes kun disse to Familienavne paa Pladsen, og den, der Ikke lyder et af disse Navne, kan Ikke blive indgiftet i en indfødt Familje men maa hente sig en Ægtemage i Nabosognet. Her var en smuk Opgave for Genealogen Hauch-Fausbølt at finde Rede i det indfiltrede Sammengifte mellem Husene Gudmandssen og Corneliussen.

Gør man en Køretur paa Egnen, faar man ret et Indtryk af, hvor beundret og fængslende den er. Navnkundig fra hine Dage, hvor Stakler og Krøblinger i tætte Stimer valfartede til Helens Kilde, hvor Asserbo, det engang saa stolte Herreslot, nu kun er en mosgroet og lav Ruin, som Kong Frederik VII forgæves spildte sine arkæologiske Interesser paa, idet han 5 Dage efter Grundlovens Underskrift lod Udgravninger under eget Tilsyn foretage fra 10. Juni 1849-27. Juli. Men da han lod alt det udgravede Fyld anbringe netop der, hvor Borggraven skulde være, og der saaledes blev Vold, hvor der skulde være Grav, blev det hele planløst og forvirret og uden Resultat. Alligevel er der 1874 rejst en Mindesten, som virker mod sin Hensigt, idiet dem holder Erindringen levende om, hvad den joviale Konge ikke udrettede der paa Stedet med sine pseudovidenskabelig Anstrengelser.

Der er den morsomme gamle historiske Sandkro, Troldeskoven og det smukke Sandflugtsmonument, som rejstes til Minde 1738 om den Storbedrift, som ved travle Menneskehænders og -Viljers Kamp gjorde Egnens Befolkning til Herre over den store Sandflugt, der bl a. begravede hele Tibirke By og dens Omegn. Mere end 150 Aar, fortæller en Indberetning fra 1704 os, har denne frygtelige Plage raset paa denne Kant af Nordsjælland. Nu hør det menneskelige Snille ved Beplantning vundet Sejr over denne Fare for stedse.

Paa den skønne gamle Tibirke Kirkegaard ses den udmærkede Skuespillerinde Ellen Pindoms Navn med næppe læselig Skrift i en gammel Graasten paa hendes Grav, der er lagt op under Kirkegardsmuren, ganske som hun ønskede det, mens hun færdedes 1 Tibirke om Sommeren. Men Graven er vanrøgtot og forsømt, og maner til Eftertanke for Venner af hende selv og hendes Kunst.

- - -

Holger Drachmann skrev engang:

»Nu har jeg skuet saa mangen en Egn
med Søer og mægtige Skove,
men ingen saa skøn som Tisvilde Hegn
ved Kattegats brusende Vove.

Alene om sin Naturbegejstring for denne Egn har Digteren Ikke været. Thi her har Nobelpristageren Professor Niels Bohr bygget sig et Hus med tilhørende Laboratorium, Konservatoriets Direktør, Professor Anton Svendsen, ligesaa sit eget Hus, Professor-Maleren Julius Poulsen, Borgmester Kaper, Digteren Johs. V. Jensen og Hans Hartvig Seedorff, afd. Billedhugger Kai Nielsen, Malerne Kyhnert, Scharff og Herman Vedel, men Carl Alstrups lille røde Bondegaard, som nu staar til Leje, er ganske gyseligt forfalden, hvad man lykkeligvis ikke kan sige om dens gæve Ejermand.

I sin store gamle Mølle oppe i Tibirke bor Tonemesteren Jacob Gade med sin lille søde og huslige Fru Mimi; men oppe i selve Tisvildeleje færdes Teatermaleren Chr. Andersen med sin Samvittighedsbrod og tilkommende Frue (C. E. Jensens smukke Datter), Skuespillerinden Fru Ingeborg Gandrup og Fru Chefredaktør Helweg-Larsen. Ogsaa Departementschef i Indenrigsministeriet Fr. Martensen-Larsen nyder den kølige Forsommer hernede.

Her er vidunderligt, stille og fuld af Skt. Hans-Stemning og Midsommerpoesi; men naar Højsæsonen holder sit hujende Indtog, og hele den jazz-dansende Sværm af Sommergæster tørner ud fra Hovedstaden, Farvel og paa Gensyn, du tause drømmende Skov, du vilde urolige Hav! Saa bliver her ikke til at aande.

Jeg gad se hele Sværmen hænge i Hr. Fabricius' hæslige Galger!!

(Social-Demokraten, 15. juni 1926)

Det første Hold Koloni-Børn. (Efterskrift til Politivennen)

Børnene vises rundt i Lejren efter at være iklædt de fine hvide Dragter.

I Gaar aabnede BaggesmindeKolonien ude paa Amager sin Sæson. Det første Hold Puslinger fra de daarligst stillede af Byens Smaamandshjem blev taget under Vingerne af Frelsens Hær og rykkede fra Baggaardene ud i Kastrup.

Hvert Hold forbliver her en Maaneds Tid. Her bliver de fodret op, faar Farve i de blege Kinder, et Overskud af Sundhed og Kraft til at tære paa, naar de vender tilbage til Byens Gader.

Frelsens Hær gør her en Samfundsgerning, der ikke nok kan paaskønnes. For mange af disse Smaa vil Opholdet herude komme til at staa som et lyst Minde under Opværksaarene.

(Aftenbladet (København) 20. maj 1926)

14 januar 2024

Aller. (Efterskrift til Politivennen)

Jens Hansen Aller (1765-1829) 

var en af Københavns største brændevinsbrændere og ølbryggere. I Store Kongensgade 110, hvor brænderiet og bryggeriet lå, holdt han køer i baghuset, oppe under taget - på anden sal om vinteren. Det var yderst praktisk, da køerne gav mælk, leverede varmen og spiste affaldsprodukterne fra produktionen. Jens Hansen Aller ejede enorme græsningsarealer på det der nu er Nørrebro. 

Aller-navnet havde han fået under sin tjeneste ved Fynske Dragonregiment. Her opkaldte man dragonerne efter hvor de kom fra, og han kom fra Aller ved Christiansfeld i Slesvig (nu Sønderjylland).

Aller-families gravsted på Garnisons Kirkegård. Til venstre "... hviler de jordiske levninger af de gode og stræbsomme borgerfolk, Iens Hansen Aller - brygger og brændevinsbrænder her i staden, fød den 11. november 1765, død den 16. maj 1829 og hustru Karen Aller født Albeck, fød den 13. marts 1756 død den 20. april 1830. Deres vandel var virksomhed og flid. Fred være med deres støv." Til højre sønnen Christian Aller, hustruen Juliane Christiane Aller født Geschel, og 4 af deres børn: Cand. Theol Peter Andreas Aller (1841-1874 - lærer ved Københavns Off. Skoler), Julie Augusta Aller (1833-1881), Thora Christine Aller (1836-) og Ida Frederikke Aller (1831-1910). Det ses at Carl Julius (1845-1926) ikke er med, han er begravet på Vestre Kirkegård (se nedenfor). Foto Erik Nicolaisen Høy.

Sidste Onsdag Aften mellem 8 og 9, er mig bortstiaalen een i min Forstue hensadt Brændeviins Tønde med 4 Jernbaand, og saavidt erindres med brændte bogstaver J. H. A. paa Bunden. Har nogen kiøbt den, betales tilbage, hvad derfor er givet, og kan den paa saadan Maade, ikke komme hiem igien, XX Navn skal vorde fortiet. Jens Hansen Aller. st. Regnegade 18(4).

(Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 30. december 1802).

Adressens sidste nummer er et gæt. 1806 Store Regnegade 184. 1806 Store Regnegade 201/Didrik Badskærs Gang 201. 1859 Didrik Badskærs Gang 14/Store Regnegade 6. Fra 1906 komplekset Gammel Mønt 2-4/ Grønnegade 1/ Store Regnegade 2.

At det behagede det alvise Forsyn, Löverdagen den 16de dennes, at bortkalde til det Bedre min inderlig elskede og stræbsomme Mand, Jens Hansen Aller, Brygger og Brændeviinsbrænder, i en Alder af 64 Aar, efter 35 Aars lykkeligt Ægteskab, bekiendtgiöres herved sörgeligst for Slægt og Venner, paa egne, Börns og Svigersöns Vegne, af hans dybtsörgende Enke.

Karen Aller,

föd Albech.


Christian Hansen Aller (1797-1852).

Ved Jens Hansen Allers død i 1829 overtog hans søn Christian Hansen Aller (1797-1852), Bryggergården og begyndte som en af de første bebyggelsen af Nørrebro. Allersgade ved Nørrebros Runddel har fået sit navn som hyldest til Aller-familiens initiativ. 

Nørrebro Lokalhistoriske Årsskrift 2016:

Brygger Christian Hansen Aller

En af pionererne for opkøb af grunde i  Kløvermarken og omkring Thorsgade, var brygger og brændevinsbrænder Christian Hansen Aller (1797-1852). Allerede i 1829 opkøbte han flere grunde i Kløvermarken omkring nuværende Ægirsgade, Allersgade,Thorsgade og Odinsgade. Brygger Aller opkøbte således matriklerne 171 litra MNOP som var en kæmpematriklel på 4 Litra, og i alt 177.154 kvadratalen og dækkede området fra Allergade til Ægirsgade og hen til den nuværende Mimersgade. Matriklen blev udparcelleret i hele 55 mindre lodder/parceller på mellem 750-6000 kvadratalen, som alle solgtes fra.

Aller fik også tilskødet hele matrikel 171D den 9. december 1837. Matriklen var på 50.000 kvadratalen, som svarer til 30.000 kvadratmeter, hvilket var en stor matrikel. Den blev da også udparcelleret i 10 mindre lodder/parceller* som alle blev solgt fra ved skøde i 1837. Brygger Aller fik også nabomatriklen 171 E tilskødet den 9. december 1837. Den var på samme størrelse, 50.000 kvadratalen/30.000 kvadratmeter. Matriklen blev straks udparcelleret i 6 mindre lodder/parceller med litraerne A til F, som blev solgt fra samtidig. Bryggeren beholdt dog lod/ parcel, 171E1A, til sig selv og familien.

Matrikel 171L blev derimod tilskødet til Rebslagermester E.C.F. Svendsen allerede den 30. maj 1834. Matriklen, som var på 45.237 kvadratalen, blev opdelt i 2 lodder/parceller. Den 16. januar 1839 blev den ene matrikel, 171L2, tilskødet til Brygger Aller. Den var på 33.900 kvadratalen og blev, ligesom Allers andre opkøbte større matrikler, straks opdelt i mindre lodder/parceller. Matrikel 171L2 strakte sig langs nuværende Allersgade og Thorsgade. (se kort fra 1856)*(171D1-10)

På matrikel 171E1A* som lå bag Jagtvejen lidt nede ad Odinsgade lå villaen Allersbro. Matriklen blev som nævnt købt af brygger Christian Hansen Aller i 1837. Villaen var beboet af bryggeren og hans familie fra 1839-41. Villaen var på en etage med kvist og rummede i alt 7 værelser. Om bryggeren selv byggede ejendommen er tvivlsomt; men han har helt sikkert både været bygherre og navngiver til Allersbro. Han døde i 1852 og oplevede derfor ikke sin egen Allersgades første bebyggelse. Navnet Allersgade fik i øvrigt, som den første, stadfæstet sit navn allerede i 1860.

Allersbro blev i familien Allers eje; men fra 1841 og til Christian Allers bortgang i 1852 boede familien indenvolds i Klosterstræde 75 hvor han også havde sit bryggeri. Herefter flyttede enken Juliane Christine Aller tilbage til Allersbro og i 1860 lever hun her stadig med deres 7 børn, deriblandt den 13-årige Carl Aller, som grundlagde Allerkoncernen i 1873.

Da enken dør i 1872 arver børnene Allersbro og lever her til omkring 1899, herefter udlejes villaen. I 1901 boede der en forlagsboghandler August Abel med sin familie i stueetagen og på 1 salen boede en husmoder med sin datter og en logerende. Begge familier var beskæftiget med trykkeri og i bogbinderbranchen.

Den driftige malermester P. D. Løv opkøber i 1901 samtlige matrikler i blandt andet Odinsgade, som han senere bebygger med de ejendomme, der står endnu i 2009. Villaen Allersbro nedrives lige efter 1901 for at give plads til de nye lejekaserner. I 1860 lever der omkring 15.000 personer på hele Nørrebro.

*(nuv. Odinsgade 6-8)

Fra mit Udsalg i Brolæggerstrædet 77 er Prisen paa udmærket godt af Hvede brændt Brændeviin 24 fk. Potten, og der kan ikke tages feil, da jeg kun har dette Slags, som holder 8 Gr. Styrke.

C. Aller

Brændeviinsbrænder.

(Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 20. oktober 1841)

Brændeviin.

Fra mit Udsalg i Klosterstrædet 75 er Prisen for udmærket godt Brændeviin i Smaamaal 24 fk. i potteviis 22 fk., anden Sort 20 fk. Handlende gives Rabat.

C. Aller

Brændeviinsbrænder.

(Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 17. december 1842).

Sæde-Brændeviin.

I mit Udsalg, Klosterstræde 75, erholdes godt, reensmagende Sæde-Brændeviin, til efterfølgende bestemte Priser: Bedste Sort 20 fk., anden Sort 16 fk., dobbelt destilleret Kommenaqvavit 24 fk. Potten,

Christian Aller

Brændeviinsbrænder.

(Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 18. november 1843).

At min elskede Mand, mine 7 Børns kjærlige Fader, Brændeviinsbrænder Christian Hansen Aller, efter faa Dages Sygeleie af Lungebetændelse er afgaaet ved Døden den 14de November, i en Alder af næsten 56 Aar, bekjendtgjøres herved sørgeligst for deeltagende Venner og Bekjendtere.

Juliane Aller
Fød Geshel.

(Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 16. november 1852).

Ved Proclama af Dags Dato, som bliver læst i den kongelige Landsover- samt Hof- og Stadsret, ere Alle og Enhver, der have Noget at fordre efter min afdøde Mand Brændeviinsbrænder og Brygger Christian Hansen Aller, efter hvem jeg hensidder i uskiftet Bo, dog med Undtagelse af Prioritetshaverne i det Boet tilhørende Huus Nr. 75 i Klosterstrædet heri Staden, indkaldte med 12 Ugers Varsel til at anmælde og beviisliggjøre deres Krav enten for Undertegnede eller for min antagne Lovværge, Auctionsholder, Classelottericollecteur P. L. Thorbiørnsen, boende i Kronprindsessegaden 388, i Stuen; hvilket herved endvidere bekjendtgjøres.

Kjøbenhavn, den 7de December, 1852.
Juliane Christiane Aller
fød Gechel
Klosterstrædet Nr. 75.

(Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 10. december 1852)


Carl Julius Aller (1845-1926).

Christian Hansen Allers søn Carl Julius Aller (1845-1926) skabte sammen med hustruen Laura Aller (1849-1917), Nordens største ugebladsudgiver, Carl Allers Etablissement. Han opfandt som ung grafiker en kemisk metode til at overføre illustrationer fra papir til litografisk sten, så han kunne kopiere billederne. For dette modtog han den danske videnskabspris Ørsted-medaljen. Carl Aller var redaktør og udgiver af ugebladet Illustreret familie-journal som han startede i København 1877. Det var nu mest Laura som skrev og fik ideerne til indholdet. Den svenske udgave Aller familj-journal, kom i 1893 og den norske i 1897. Carl Aller udgav et populært konversationsleksikon "Allers Illusterede Konversationsleksikon". Selskabet udgiver bl.a. Se og Hør, Billed-Bladet, Kig Ind, Ude og Hjemme og Familie Journal.

Carl Aller giftede sig 20. oktober 1871 med Laura Aller (født Bierring). De fik 4 børn: Axel Aller (1872 - 1943), Valdemar Aller (1875 - 1953), Rigmor Aller (1886 - 1967) og Ragna Aller (1889 - 1966)

Allers familiegravsted på Vestre Kirkegård. Umiddelbart til venstre Axel og Emma Aller, til højre Valdemar og Valborg Aller. Foto Erik Nicolaisen Høy.

10 januar 2024

Fysisk Kuranstalt. (Efterskrift til Politivennen)

En moderne Kuranstalt.

Omtrent midt i Store Kongensgade ligger en Institution, som i Aarenes Løb har vundet Ry videnom. ikke blot herhjemme, men ogsaa i Udlandet. Det er Overlæge Carl Ottosens Lysbade og Kuranstalt for Behandling af forskellige menneskelige Svagheder, den ældste og største i sin Art i Norden.

Fysisk Kuranstalt, som dens officielle Navn er, uåbnedes omtrent samtidig med det kendte Skodsborg Badesanatorium, der ligeledes staar under Overlæge Ottosens Ledelse. I den sidste Tid har Anstalten undergaaet forskellige Udvidelser og Forbedringer, saa den nu optager det meste af den store Dobbelte ejendom Nr. 36 - 38. Dr. Ottosen har i disse Dage forevist Anstalten med dens mangfoldige Indretninger. Appnlater og Lokaliteter for Pressen.

Det er saare interessant at gøre sig bekendt med dette Institut i alle dets Enkeltheder og Forgreninger, saa vidt det lader sig gøre under en Times Aftenbesøg. Selvom apparaterne er installerede i 16 større og mindre Rum i Mezzaninen. Her findes Lægernes Undersøgelsesværelse, og Afdelinger for Bade og Vandkure, herunder alle medicinske og elektriske Bade, Lysbehandlinger fra Rødlys til Buelys, Radiosol og Højsolsbehandlinger, alle elektriske Behandlingsapparater, fra de mindre for Faradisering til de store for Fircellebade, Bergonisering og Diathermi. Endvidere Afdelinger for Massage og elektromekanisk Vibration.

Paa 1. Sal er Lægernes Konsultationsstuer, Kurgæsternes Salon, Sygegymnastikken og Patientværelser. I de andre Etager er ligeledes Patientværelser, Køkken og Spisesal for Kurgie-terne m. m. 

Og hvad er saa Anstaltens Formaal?

Ja, siger Dr. Ottosen, det er først at byde sunde og raske, der vil bevare og forhøje deres Livskraft og Arbejdsevne samt øge deres Modstandskraft over for Sygdomsangreb, god og bekvem Lejlighed dertil.

Dernæst at hjælpe halvt raske til en bedre Sundhedstilstand med fuldt Velbefindende, Energi og Handlekraft ved Forbedring af Blodet, Blodomløbet og Stofskiftet. Endvidere at være en alsidig Kuranstalt for Mennesker, der plages af gamle og forsømte Svagheder som Reumatisme, Mave og Tarmlidelser, Nervesvagheder af forskellig Art, Hovedpine og Søvnløshed, Blegsot og Blodfattigdom, Fodsyge, Sukkersyge, Kredsløbsforstyrrelser m m.

Endelig at være et Sted, hvor ældre og gamle, der er mere eller mindre medtaget af Livets Haardhed, kan faa Lejlighed til, ved passende Behandling, atter at komme til Kræfter. Dr Ottosen bemærker, at det sidste Formaal ikke er lykkedes mindre end de andre, hvilket ses af. at Anstalten blandt sine ældre Kurgæster tæller ikke saa faa, der for længst har passeret 80 Aars Alderen.

Hvor omfattende Virksomheden er, kan skønnes af. at der paa Kuranstalten alene sidste Aar er givet ca. 25,000 Vandbehandlinger, ca. 18,000 kolde og varme Pakninger, ca. 13,000 Lysbade, ca. 21,000 Massagebehandlinger - foruden Tusinder forskellige Lysbehandlinger, medicinske Bade, Teslabehandlinger og andre elektriske Kure.

Lægetilsynet udføres af Overlæge Carl Ottosen sammen med Kurlæge. Dr A. Lindahl; men for Resten har Anstalten hele Tiden været til Raadighed for Lægestanden paa den Maade, at dens Personale ogsaa tager andre Lægers Patienter under Beliandling, naar de møder med skriftlig Lægeerklæring.

Om et Par Aar kan den store Institution fejre sit 25 Aars Jubilæum. Dens Grundlægger, Dr. Ottosen, kan med Stolthed se hen paa. hvad der i de forløbne Aar yed hans energiske Virksomhed er vokset op fra en ringe Begyndelse.

(Morsø Folkeblad, 24. januar 1921).

Foto fra Nationaltidende, 19. april 1926, 2. udgave der viser Store kongensgade 36-38 udsmykket med guirlander og flag i anledning af 25 årsjubilæet.

Store Kongensgade 36-38 fra en lidt anden vinkel. Foto Erik Nicolaisen Høy.


Foryngelseskilden i St. Kongensgade

Fysisk Kuranstalt holder paa Mandag 25 Aars Jubilæum

I elektrisk Lysbad.

Fysisk Kuranstalt i Sf. Kongensgade fejrer paa Mandag 25-Aarsdagen for sin Aabning, og vi har i den Anledning aflagt den populære Anstalt et lille Besøg, for under Overlæge Carl Ottosens elskværdige Ledelse at forelage en Vandring gennem dens mange Afdelinger Denne moderne Kuranstalt, som saa mange Københavnere staar i et varmt Taknemmelighedsforhold til, er jo ikke blot et Sted, hvor kronisk Syge behandles, men ogsaa indrettet som en mangesidig Badeanstalt, hvor den Sunde kan finde alle de Hjælpemidler, der kan forhøje hans Sundhed, hans Arbejdsevne og hans Humør.

Disse elektro-hydroterapeutiske Behandlinger, disse Lys- og Massagebehandlinger, Vand og Svedekure, Massage-behandlinger, Sygegymnastiken osv., osv. har været søgt af mange Tusinde Mennesker i Aarenes Lob.

Antallet paa Badeanstaltens Gæster kan man ikke kontrollere, men det vides, at Anstalten i de forløbne 25 Aar har været besøgt af 24,225 Kurgæster eller egentlige Patienter, som i kortere eller længere Tid, som Regel 3-6 eller flere Uger, har underkastet sig Kuren.

Antallet af Behandlinger fordeler sig saaledes, at 9681 Patienter er behandlet for Nervesygdomme, 6784 for Gigt og Reumatisme, 2426 for Mave- og Tarmsygdomme, 2417 for Lidelser i Blodet, Blodkarrene og Hjertet, 1215 for Sukkersyge og andre Stofskiftelidelser, 965 for Luftvejslidelser, og endelig 737 for Nyre- og Blærelidelser.

Gaar man dernæst over til at undersøge, hvor mange fysiske Behandlinger af de forskellige Arter, som har været givet i de 25 Aar, kommer man til disse ret imponerende Tal: Af medicinske Bade (Saltbade, Saltgnidninger, Kulsyrebade, Nauheimerbade, Fyrrenaalsbade osv) 202,813, af elektriske Behandlinger 225,253, af hede og kolde Pakninger af hele Kroppen og enkelte Legemsdele 380,903, af Lysbehandlinger (Lokallys, Gløde- og Buelysbade, Højsolbade, Solarium, Polyaol og Radiosol) 427.478, af Massagebehandlinger 472,529 og af Bade og Vandbehandlinger af alle Arter 561,180.

Det betyder, at der tilsammen i de 25 Aar er givet over 2 ½ Million fysiske Behandlinger!

Saaledes er der virkelig noget at jubilere for paa Mandag. Overlæge Ottosen har for det første udsendt et smukt lille Jubilæumsskrift, for det andet har hans Hustru, Fru Johanne Ottosen, i Dagens Anledning forfattet en "Vegetarisk Kogebog for enhver Husholdning", for det tredie aabnes hele Kuranstalten Søndag Eftermiddag fra Kl. 2 ½- 6 for interesserede Københavnere, som her vil faaet Kig ind i de mange mystiske Ting, der til daglig gaar for sig i St. Kongensgade 36, og endelig fejres selve Jubilæumsdagen paa Mandag ved forskellige interne Festligheder.

(Nationaltidende, 17. april 1926).

En af patienterne på kuranstalten var Jeppe Aakjær som lå her i 1927. Marts 1927 blev Aakjær indlagt på Rigshospitalet med sukkersyge og fik koldbrand i sin venstre fod. Lægerne overtalte ham til at lade sig indlægge på Fysisk Kuranstalt i Store Kongensgade. Han blev udskrevet 13. maj 1928. Han skrev sine erindringer her og nåede 3 bind før han døde 22. april 1930.


Typisk annonce for Fysisk Kuranstalt, her fra Helsingørs Avis, 5. april 1929.

Fysisk Kuranstalt var anlagt af lægen Carl Jacob Ottosen (1864-1942) omkring århundredskiftet. Den eksisterede endnu i 1960'erne. Foto fra Ærø Venstreblad, 16. april 1926Nationaltidende, 18. april 1926 bragte nogle fotoer fra anstaltens indre.

06 januar 2024

Mordet i Estlandsgade, (Efterskrift til Politivennen).

 

Social-Demokraten, 3. marts 1926: foto fra lejligheden, opdagerkorpset (overvagtmester Liktner med ryggen til) og Estlandsgade. 

En gammel Cigarhandlerske i Estlandsgade myrdet.

Morderen har knust hendes Hoved med en Økse og derefter overskaaret hendes Hals.

I Estlandsgade-Kvarteret opskræmtes Beboerne i Gaar Eftermiddags ved Efterretningen om, at der var forøvet et Mord i Estlandsgade 3. Den 61-aarige Cigarhandlerske, Fru Louise Holm var fundet dræbt i sin Lejlighed.

Morderen havde tilredt hende frygteligt, idet han først har knust hendes Hoved og derefter overskaaret hendes Hals. Endnu ved Midnatstid kunde Opdagelsespolitiet ikke fastslaa Mordets Karakter. Om Rovmord er der næppe Tale.

Mordkommissionen med Overvagtmester Liktner i Spidsen er i fuld Aktivitet.

Paa vort Billede ses den myrdede Cigarhandlerskes Butik i Estlandsgade en en Gadebetjent, som holder Nysgerrige paa Afstand.

Netop paa samme Tid som Offentligheden med spændt Interesse imødeser Afslutningen af den uhyggelige Sag fra Annexgaardsvej, har Opdagelsespolitiet faaet en ny mystisk Affære til Undersøgelse.

Et Mord er begaaet i Estlandsgade 3, i Kvarteret mellem Dannebrogsgade og Revalsgade, kun faa Hundrede Meter fra Ejendommen, Komplottet fra Den Fingerløse gæstede Drabsnatten... Det er saaledes paany imod den københavnske Underverden, Politiøjet er vendt.

Den Myrdede findes.

Morderens Offer er den 61-aarige Fru Louise Holm, der i Estlandsgade 3 i Stuen drev en Cigar- og Vinhandel. Bag Butiken havde hun sin Privatlejlighed, der bestod af et Par Værelser.

Fru Holm var noget gigtsvag, og til nogle af Naboerne havde hun i Forgaars fortalt, at hun i Gaar Formiddags skulde ind til Overlæge Otlesen for at blive underkastet en Lysbehandling.

Beboerne i Kvarteret havde lagt Mærke til, at Forretningen var lukket fra om Morgenen og hele Formiddagen. Saa kom Middagsbladene; da Budet ikke blev lukket op, lagde han Bladbunken ovenpaa Automaten udenfor Butiken.

... Klokken b.ev 3, og nu begyndte man at ane Uraad, da der stadig var lukket.

Marskandiserske, Fru Bertine Holm, der bor i samme Ejendom, gik ind ad Gangen og bankede paa Køkkendøren. Hun blev meget forbauset ved at finde den aaben, idet hun vidste, at Cigarhandlersken var ydert forsigtig i Retning af at laase Dørene.

Det slog hende, at der var noget galt, og hun gik ud og kaldte paa Naboen, Boghandler Petersen, og dennes Hustru, hvem hun satte ind i Situationen.

Da de kom ind i en lille Korridor mellem Køkkenet og Stuen i Cigarhandlerskens Lejlighed, fandt de Fru Louise Holm liggende paa Gulvet.

Der saa forfærdeligt ud. Øjensynlig havde der staaet en Kamp paa Liv og Død.

Fru Holm, der var fuldt paaklædt, var myrdet efter at være tilredt paa en grufuld Maade. Hendes Hovede var delvis knust, formentlig med en Økse, og derefter var hendes Hals skaaret over. En blodplettet Brødkniv laa ved Siden af Liget.

Mordkommissionen  kommer

Boghandler Petersen telefonerede til Politiet paa Vesterbros Station, hvorfra man straks sendte et Politiautomobil ud til Stedet, men Mandskabet var øjeblikkelig klar over, at her gjaldt det at tilkalde Opdngelsespolitiet hurtigst muligt.

Der blev slaaet Alarm til Politigaarden, og i Løbet af faa Minuter ankom Politiinspektør Volquartz, Overvagfmestrene Liktner og Schou, Vagtmester Seltorp, Overbetjent Ottosen og deres Medarbejdere, Dr. Fog fra Retsmedicinsk Institut, Forstander Bugge fra Identificeringsbureauet, Politiets Fotograf osv.

Det er en Selvfølge at hele dette Opbud vakte den største Bevægelse i det tætbefolkede Kvarter. Det var en Sensation i Lighed med, da Mordbranden og Eksplosionen i Revalsgade, lige om Hjørnet, gik for sig ved Paasketid. Gaden blev afspærret, men i Eftermiddagens og Aftenens Løb søgte Hundreder af Mennesker hen til Stedet for blot at faa et Glimt at se af de travle Politimænd.

Den myrdede Kvinde blev fotograferet, og da den sædvanlige Undersøgelse var foretaget, blev Liget ført til Retsmedicinsk Institut.

Opdagerne fandt yderligere Tegn paa, at den gamle Dame havde kæmpet med Morderen. Rundt i hendes Ansigt var der Knivstik, og ogsaa i hendes ene Haand var der et Saar, rimeligvis fremkommet ved, at hun har grebet efter Mordvaabnet, enten det nu er Kniven eller Øksen.

Der blev, som sædvanlig i saadanne Sager, holdt Raad, og derefter gik Opdagerne i Gang med en systematisk Afhøring i hele Gaden og hos alle, der kunde antages at give en Oplysning af Interesse,

Det er Opdagelsespolitiets Opfattelse, at Mordet er foregaaet Mandag Nat eller muligt allerede oin Aftenen, et Moment, der naturligvis havde sin Betydning for Undersøgelsen.

Inden Aften havde Overvagtmester Liktner, der tog tilbage til Hovedkvarteret paa Politigaarden, faaet mere end et halvt Hundrede Rapporter til Gennemlæsning.

Fru Louise Holm var en velhavende Dame.

Men Opdagerne mener ikke, at der foreligger Rovmord.

Fru Louise Holm havde været gift med en Skræder i Korsgade. Hun havde en Søn, der for Tiden opholder sig i Amerika. Han ventes hjem nu i Foraaret, og hun glædede sig meget til Gensynet, og fortalte, at hun vilde sende ham 6000 Kr. i Fødselsdagsgave.

Sin nuværende Forretning havde hun kun haft i et Par Aar. Tidligere drev hun en stor Marskandiserforretning i Slotsgade og hun lagde ingen Skjul paa, at hun var velhavende, saaledes at Butiken i Estlandsgade ikke var nogen Livsbetingelse for hende. Ligeledes yndede hun at tale om sine Juveler og Smykker, og hendes Fingre var prydede af Brillanter. Det morede hende, efter hvad hun sagde, at laane Penge ud til Kvarterets Folk. Hun var ikke ublu med Renterne.

Opdagerne skriver deres Rapporter.

Politiassessor Krenchel, der er udset til at lede Efterforskningen i Mordsagen, aflagde i Gaar Besøg paa Gerningsstedet og fik Lejlighed til at sætte sig ind i det foreliggende Materiale.

Der gaar Rygter om, at Fru Holm stillede sig særdeles velvilligt overfor Folk, der kom for sent hjem; naar de bankede paa Ruden, var hun altid rede til at sælge Cigarer eller Spiritus. Fra flere Sider var hun blevet advaret, men uden at det ændrede hendes Optræden.

Netop fordi man overalf i Kvarteret fremhævede Fru Holms Rigdom. Saa det nær at antage, at her forelaa et Rovmord. Der blev derfor iværksat en nøje Undersøgelse vedrørende hendes Pengeforhold. Imidlertid viste det sig ved Ransagning i Lejligheden, at der tilsyneladende ikke manglede Penge. Der fandtes nogle Hundrede Kroner, og Sparekassebøger og Tegnebøger var i Behold.

Skriget i Naten

Man har meget nøje afhørt Beboerne i Naboejendommene, og har derved bl. a. faaet én interessant Forklaring frem. Boghandler Petersens Hustru har oplyst, at hun vaagnede forrige Nat ved 1 -Tiden ved at høre et Skrig og en rallende Lyd.

Fruen havde dog ikke straks fæstnet Opmærksomheden derved, idet der i Kvarteret ofte høres mærkelige Lyde ved Nattetid. Men efter det nu passerede har hun naturligvis tænkt, at dette staar i Forbindelse med Mordet. Og Politiet er tilbøjelig til at give hende Ret.

Fru Holm plejede at gaa i Seng ved 11-Tiden om Aftenen. Hun havde den Vane at ligge og læse nogle Timer. Ude paa Gaden kunde man se Skæret fra Læselampen.

Der søges -

Ganske naturligt ønsker Opdngelsespolitiet ikke i Øjeblikket at udtale sig om den Teori, der er opstillet' angaaende Mordforbrydelsen. Det er dog næppe nogen Hemmelighed, at man enten regner med et Hævnmord eller med et Røveri, der af eti eller, anden Grund mislykkedes.

I Aftes afhørtes nogle yngre Mænd af Fru Holms nærmeste Slægt og desuden en Række andre Personer. Ved Midnatstid fortsattes Afhøringerne af to Mænd.

Paa dette Tidspunkt erklærede Politiinspektør Volquartz, at han ikke antog, at Sagen i Natten Løb vilde blive opklaret.

(København, 3. marts 1926)


Da Rygtet om Mordet fløj ud over Kvarteret.

Øverst: Folkemængden udenfor den Myrdedes Butik. - Nederst: En Filmsfotograf i Virksomhed paa Taget af en Bil midt i Folkemylderet.

Det var ikke et Brag, der lød, og som alarmerede Kvarteret som gennem en vældig Højttaler, det var et Rygte, der begyndte ganske stille som en Hvisken mellem nogle enkelte Mennesker, men denne Hvisken knitrede fra Hus til Hus som en Løbeild, der en Gang antændt ikke kan standses, det fængede overalt: - Har De hørt det? Et nyt Mord. En gammel Cigarhandlerske her henne i Gaden er fundet dræbt med Øksehug og Knivstik? Og denne Hvisken sted efterhaanden til en Brusen, der skyllede gennem Gaderne og rev alle med sig. Tilløbet til Gerningsstedet begyndte. Smaaa og store, Børn og Gamle, alle strømmede derhen. Politiet mødte frem for at holde Menneskemasserne tilbage, det var nødvendigt thi alt som Røret voksede, blev Situationen jo ligefrem faretruende. Midt i Sværmen dukkede en Filmfotograf op og "drejede" først Menneskehavet ind i sit Objektiv og rettede derefter dette mod Mordhuset, Stedet for den frygtelige Daad, den lille Cigarhandlerbod.

Sidste Billede af den Myrdede.

Fru Louise Holm.

Der var forøvrigt intet at se, men man vidste jo, at de var derinde, de undersøgende Politimænd, og saa holdt man Stand i Haab om, at der skulde ske noget. Og sent paa Aftenen skete der ogsaa noget. Da kom Rustvognen, og da har de Liget ud i Kisten. Og alle strakte Hals, og en hemmelighedsfuld Gysen gik gennem dem alle: der bar de jo Morderens Offer bort.

Kisten med den Myrdedes Lig bæres ud til Rustvognen.

Med knust Hoved og overskaaren Hals.

Grufuldt Mord i Estlandsgade.
En 60-aarig Detailhandlerske fundet myrdet i Gangen bag sin Butik.
Opdagelsespolitiets Mordkommission paa Klapjagt efter den ukendte Gerningsmand.

Den Myrdede og hendes afdøde Mand, Marskandiser Holm.

- - - 

Den Myrdedes Liv og Forild.

Fru Holm. der vilde være fyldt 61 Aar den 15. Marts, var den yngste af en Søskendeflok. af hvilke en Broder, pensioneret Lokomotivfører Jensen, bor i Øresundsgude. Dennes ældste Datter er gift med Juvelhandler Alfred Hansen, og en anden Datter med Sigfred Nielsen, afsondret sig og er ikke kommet sammen med sine Slægtninge

Fru Hoim havde været gift med Marskandiser Holm, der i nogle og tyve Aar drev Forretning Korsgade 44 og bl. a. havde en ret stor Virksomhed, han var den første der drev her i Byen. Da Manden døde, fortsatte Enken Virksomheden i nogle Aar indtil hun i 1921 besluttede af rejse over og tilbringe Resten af sine Dage hos en Søn i Amerika. Hun solgte da Forretningen og hele sit lndbo til Marskandiser G. Nilsson, der endnu driver den. Ved Juletid rejste hun, men Opholdet i Mmcnka blev hende en stor Skuffelse. hun blev Uvenner med sin Søn og reiste hjem igen - hun kom tilbage September 1922. Af den Kapital hun havde, da hun rejste, ca. 12,000 Kroner, var der endnu en halv Snes Tusind Kroner i Behold, da hun overtog Cigarforretningen i Estlandsgade.

(Aftenbladet, 3. marts 1926)


Det gaadefulde Mord i Estlandsgade.

Var det Morderen der sprang over Plankeværket?

I Løbet af Onsdagen lykkedes det ikke det københavnske Opdagelsespoliti at faa det ringeste Spor af den Person, der myrdede Cigarhandlerske Louise Holm, Estlandsgade 3.

60 Opdagere er i Aktivitet, og der er bleven foretaget Afhøringer af over 100 Mennesker, deriblandt en ældre Tømrersvend Jensen c: den omtalte Malersvend Lønbo, men de har begge kunnet bevise deres Alibi.

Mandag Aften var der Bryllupsfest i en Lejlighed i Nærheden, og da nogle Gæster var ude i Gaarden, saa de en Mandsperson springe over Plankeværket fra Gaarden ved Estlandsgade 3. De mente, dét var en Tyv og anstillede en nærmere Undersøgelse, men han var sporløst forsvundet.

Fru Holm var bekendt for at drive en ret udstrakt Handel efter Lukketid, og usandsynligt er det ikke, at Morderen er en af hendes Kunder. Det kan tænkes, at han er kommet for at faa nogle Varer, men at hun ikke har villet give ham nogen Kredit, og at han saa maaske under Indflydelse af Spiritus har begaaet sin forfærdelige Forbrydelse. Skulde dette være Tilfældet. er Morderen alt saa at soge i den myrdedes Kundekreds.

(Kolding Social-Demokrat, 4. marts 1926).


Mordet i Estlandsgade.

Den myrdede Fru Louise Holm havde gennem sin Steddatter Tilknytning til Rønne.

--- Vi erfarer i Dag, at den myrdede ikke er ukendt i Rønne. Hun, der er født Louise Jensen, har, som nævnt, været første Gang gift med en Skrædermester Holm og dennes Datter er gift med Skipper Flade her i Byen.

Hos Flades har man altid regnet Fru Louise Holm som Svigermoder, og hun har ofte besøgt sin Steddatter og Svigersøn her i Rønne, hvor man satte meget Pris paa hende. Fru Holm var meget godgørende, og der nævnes flere Eksempler paa, hvorledes hun har ydet fattige Folk her i Byen Hjælp, ja endog sendt dem Tøj fra sin Forretning i København. Holm drev en større Skræder- og Garderobeudlejningsforretning i Korsgade.

I Ægteskabet med Holm havde Fru Louise Holm en Søn, Jean Otto Holm, der som Dreng altid tilbragte sine Sommerferier hos Skipper Flades og sikkert vil huskes af en Del jævnaldrende her i Byen. Jean Holm bor nu i Amerika, hvor han har en Farm og er Medlem af en stor Kødtrust. 

Skrædermester Holm, der var en Del Aar ældre end sin Kone, døde efter en Snes Aars Ægteskab, og siden giftede Fru Holm sig med en Marskandiser Hansen, fra hvem hun senere blev skilt. 

Fru Holm har været et Aars Tid i Amerika hos sin Søn, men efter at være vendt tilbage, købte hun Cigarforretningen i Estlandsgade. Hun kunde ikke være ledig. Hun havde efterhaanden faaet en betydelig Kundekreds, som hun var meget afholdt af.

Ifølge Hovedstadsbladene er der i Fru Holms Lejlighed fundet Værdier for 12-14,000 Kr. og hos en Sagfører skal være deponeret et Testamente, hvorefter Sønnen Jean i Amerika er indsat som Universalarving.

Et af de unge Mennesker, som hun har ydet Hjælp, Malersvend L ø n b o, har været i Forhør, men han har sit Alibi i Orden. Han udtaler, at Fru Holm var et ualmindelig godt Menneske og derfor afholdt i hele Kvarteret. Man er meget betaget af den sørgelige Skæbne,

(Bornholms Avis og Amtstidende, 4. marts 1926. Uddrag).

Aviserne begyndte at svirre med teorier om motiverne for mordet, bl. a. at hun skulle være mandfolkekær, se fx Aftenbladet, 8. marts 1926.

Efterlysningsplakat fra Aftenbladet, 10. marts 1926.

Fru Louise Holm blev den 7. april 1926 bisat på Bispebjerg. Til stede var knap en snes mennesker. Sønnen opholdt sig i Amerika. I september 1929 afhørte man den fængslede barnemorder Carl Jørgensen ("Røde Carl") for om han kunne have begået mordet.

I november 1936 genoptog man afhøringen af sønderjyden "Manden fra Texas" der på det tidspunkt var fængslet for tyveri. En 3-4.000 mennesker blev afhørt i sagen, og nogle fingeraftryk blev aldrig lokaliseret til hvem de tilhørte.

Foto fra Aftenbladet, 22. januar 1955 som berettede om at sagen stadig var uafklaret.

Ejendommen Estlandsgade 3 hvor mordet fandt sted, er i dag nedrevet og udlagt til park og legeplads. Så man kan kun se husene overfor. Foto Erik Nicolaisen Høy.