Den frygtelige Arbejdsløshed som stadig stiger, sætter sit Præg paa mange omraader. Ikke alene i Hjemmene, hvor Savn og Nød bliver en mere og mere hyppig Gæst, men ogsaa paa Gader og Stræder. Ovenstaaende Billeder hører ikke til de lyse Solstrejf fra Storbyen. - Øverst ser man ledige Arbejdsmænd til Kontrol i Suhmsgade. Nederst til venstre gengiver vi en Situation foran Smedenes Kontrol i Vester Søgade, og tilhøjre endnu et Billede fra Suhmsgade.
(Social-Demokraten 12. oktober 1927).
"Aftenbladet" har tidligere henledt Opmærksomheden paa Naturlægen fra Vejle, Massør Chr. Nielsen, der offentlig har tilbudt at helbrede et hvilket som helst Tilfælde af Leddegigt, Lægerne vil præsentere ham. Han betinger sig 8 Dage men mener dog, at han kan gøre det på endnu kortere Tid.
Den danske lægeverden har ikke reageret overfor Tilbudet. Den iagttager en fornem, men iøvrigt meget talende Tavshed, og mon nogen havde ventet det anderledes?
Vi skal ikke forsøge at udgranske de Motiver Lægerne kan have til deres sikkert velovervejede Tilbageholdenhed, men blot paapege den Kendsgerning, at d Herrer lader en glimrende Lejlighed gaa fra sig til enten at gøre Manden haabløst til Grin - eller til at fastslaa. at enhver Form for Gigt kan helbredes.
Lad os en Gang antage, at det utrolige skete, at Nielsen faar Held med sit Eksperiment. Ja, om vi blot tænkte os. at hans Forsøg efterlod bare et lille beskedent Fingerpeg om, at han var inde paa den rigtige Vej, burde vi da ikke alle - Lægfolk og Læger i skøn Samdrægtighed - takke ham for hans Indsats? Een ting véd vi i hvert Fald med Bestemthed: Den, der af egen Erfaring kender Gigtens pinefulde Gru, vil græde af Lykke alene ved at skimte en bittelille spinkel Straale af Haab!
- Staar De stadig ved Deres Tilbud? - spørger jeg Massør Chr. Nielsen under hans sædvanlige Fredagsbesøg paa Provinshotellet.
Og den mærkelige Vejlenser, ved hvem der forøvrigt ikke er andet mærkeligt end det usædvanlig friske og djærve Humør, som formelig strutter ud fra hans kraftfulde Personlighed, svarer uden fjerneste Betænkning:
- Ja! Og da De nu engang giver mig Lejlighed til at slaa Spunsen af Tønden, saa lad mig tilføje, at jeg anser Bekæmpelsen af Gigtens Landeplage ved en Komité for det rene Pip. Nu er det altsaa Meningen, at naar der er samlet tilstrækkeligt med Kontanter, skal en Række høje og fine Herrer til Udlandet paa kostbare Studierejser. Det er saftsuseme for galt! I Stedet for burde d'Herrer nøjes med at spadsere en Tur ud ad Landevejen og rode lidt i Grøfternes Urteflor. Dér nemlig, paa Alfarvej, lige til at samle op, gror Midlet mod Gigtens Djævelskab. Men det er jo en gammel Historie, at det, der ligger Lige for Næsen af en, er sværest at faa Øje paa.
- Har De aldrig haft Uheld med Deres Patienter?
- Ih bevares, selvfølgelig har jeg det, svarer Chr. Nielsen Naar Folk ikke nøje vil følge mine Anvisninger, maa de hellere blive borte. Saa bliver jeg gal i Hovedet og lader dem sejle deres egen Sø. Min Tid er for kostbar til at spilde paa kludremikler. Paa den anden Side har jeg ogsaa opnaaet Resultater, som fylder mig med Stolthed og Glæde, saa jeg sommetider er lige ved at staa paa Hovedet ... Ja, hvorfor skulde jeg stille mit Lys under en Skæppe? Et af mine lykkeligste Tilfælde er en ældre Dame, som i 22 Aar har været plaget af en nederdrægtig og indgroet Leddegigt. Hun slæbte sig frem ved to Stokke. Jeg havde nær faaet et Chock, da jeg en 4-5 Dage efter første Behandling besøgte hende og hun selv kom ud og lukkede op for mig, sprælsk og kaad som en Julebuk.
- Hvorledes kom De Ind paa Deres nuværende Virksomhed?
- Det maa have ligget mig i Blodet. Min Far var en amerikansk læge, jeg er hans uægte Søn, som man kalder det, men vel lige god for det. Da jeg i 30 Aars Alderen var ansat paa en Fabrik i Vejle, blev jeg angrebet af Ischias i en saadan Grad, at man en skønne Dag kom bærende hjem med mig. Jeg tudbrølede som et lille Barn ved Udsigten til at skulle være Invalid i saa ung en Alder.
I et Aar var jeg langt nede. Jeg humpede af Sted ved 2 Stokke, følte mig som et Vrag - sIaaet ud i Livets Boksekamp! Saa var det, at jeg gjorde et desperat Forsøg paa at blive Menneske igen. Jeg studerede Botanik og gamle Lægebøger, skaffede mig de nødvendige Urter og begyndte at eksperimentere. Resultatet ser De her foran Dem. Jeg er raskere end nogen, kender ikke til Smerter, mine Lidelser er som en fjern, ond Drøm. Og det er mig en inderlig Glæde, at jeg har været i Stand til at hjælpe andre Mennesker paa samme Maade, som jeg har hjulpet mig selv.
Jeg er alt i alt en lykkelig Mand. Hvis De skriver lidt om mig, saa omtal ogsaa min Kone, som har været mig en storartet Medhjælp i min Virksomhed og til uendelig Trøst og Opmuntring for mig i de svære Aar. da alt syntes at tegne til Selvmord.
- Har De aldrig haft Vrøvl med Myndighederne?
- Jo, for nogle Aar siden blev der i Horsens rejst en Sag mod mig, efter at en Kreds af Byens Borgere offentlig havde takket mig i en af Aviserne! Men jeg blev frifundet. Jeg er sørenjenseme ikke Kvaksalver! Jeg er Massør! Og ikke en Kat kan forhindre mig i at sige til de gigtlidende Mennesker, som kommer til mig med deres Plager: Jeg har hørt, at det og det hjælper for den Slags! Er der maaske ikke, trods alt, en vis Talefrihed i Landet?
- Hvor mange har De under Behandling i Øjeblikket?
- Kan ikke sige det paa staaende Fod, men alene i København er 206 indskrevet. Desuden besøger jeg i fast Rute en Række andre Ryer. Paa Søndag skal jeg i Vamdrup modtage 3 Mennesker, som kommer rejsende fra Hamborg Da jeg sidst kom hjem til Vejle laa der 52 Breve og ventede paa mig. Saa jeg har nok at gøre! Men jeg er en rastløs Natur, og jeg er glad for mit Arbejde. Hvile ... det har man jo rigeligt af, naar man en Dag ligger med Næsen i Vejret.
G. F.
(Aftenbladet (København) 10. oktober 1928).
Vi har modtoget følgende:
Hr Redaktør!
"Aftenbladet" for 10 Oktober d. A. bringer en Artikel med Anbefaling af varmeste Art for Massør Chr. Nielsen fra Vejle og hans Lægedom for Gigtlidende, og jeg slutter mig fuldstændig til Deres Opraab: "Lad Nielsen forsøge!"
Gid det maa lykkes ham at bringe Lindring, ja Helbredelse til de af Gigten plagede stakkels Medmennesker (hvoraf jeg har set flere stærkt Ildende); men - mind ham saa ogsaa om at holde de Løfter, han giver disse, som har Haab og tror paa ham. For nogen Tid siden havde jeg Lejlighed til at se en stækt lidende Gigtpatient (af mit Bekendtskab) sidde sammenkrøben og næsten opløst af Smerte i Armene. Massør Chr. Nielsen (som var konsulteret paa Provinshotellet) havde lovet at sende en Pakke (med Urtemidlet) pr. Efterkrav, men endnu en Maaned efter er Løftet ikke indfriet og Patienten lider stadig og dertil Skuffelsen.
Hvor bliver Pakken af, Hr. Nielsen?
Skyldes mon Udeblivelsen, at Patienten ikke havde de fornødne Kontanter hos sig ved Konsultationen? Send Regningen til mig! Og spar lidt paa de store Ord og gode Løfter, hvis De ikke er mere velmente end i nævnte Tilfælde eller er det som visse Foretagender .... indsend Kr. o. s. v.?
Naturligvis kan Hr. Nielsen tkke arbejde gratis, det siger sig selv, men Forudbetaling for ikke effektuerede Ordrer er et større Fænomen end Gigtens Betvinger.
Altsaa "lad Nielsen forsøge - igen!"
Ærbødigst
Chr. Malm.
Dannebrogsgade 25. Sal, TV.
- - -
Vi vil i Løbet af Dagen forelægge ovenstaaende Indlæg for Massør Chr. Nielsen. Det beror dog paa en Misforstaaelse, naar den ærede lndsender har opfattet vor Artikel om Naturlægen fra Vejle som "en Anbefaling af varmeste Art for Manden." Vi har skildret et Besøg hos Chr. Nielsen og i Samtaleform ladet ham udtrykke, hvad han havde paa Hjerte, men herudover kan vi naturligvis ikke tage Standpunkt i Sagen.
løvrigt har talrige Breve og Opringninger vist os, hvad vi ogsaa ventede, at der er delte Meninger om Chr Nielsens Virksomhed. De Vidnesbyrd, der er kommet os for Øre, svinger fra Harme og Foragt til kogende Begejstring over han Resultater. Vi skal i Løbet af de nærmeste Dage undersøge, om der ikke paa en eller anden Maade kan aabnes Adgang for Chr. Nielsen til under Kontrol at foretage det Helbredelsesforsøg, hvori baade han selv og store Dele af OFfentligheden i allerhøjeste Grad er interesseret.
(Aftenbladet (København) 12. oktober 1928).
Dækningen af Chr. Nielsen fortsatte i de følgende dage i Aftenbladet. Nielsen undskyldte sig med at han havde haft for travlt, og at han kun i undtagelsestilfælde tog forudbetaling. Lederen af Bade- og Massageklinikken på Bispebjerg Hospital Hans Jansen kendte ikke til Chr. Nielsen, men henviste til at læger også helbredte med metoder der kunne synes mirakuløse. Han afviste at Nielsen kunne anstille forsøg på hospitalet.
Den 26. marts 1930 rejstes tiltale mod ham - der på daværende tidspunkt boede på Gamle Mosevej 269 i Kongens Lyngby. Chr. Nielsen var arbejdsmand og sømand, havde altså ingen uddannelse hverken som læge eller massør. Herefter han nedsatte sig som mirakeldoktor i Vejle for iskias, gigt og rheutmatisme med sennepsfrø, bukkeblade, kamilleblomster, græsfrø mv. Retslægerådet udtalte at han manglede alle forudsætninger for at behandle patienter, og Københavns byret mente at hans behandling havde bragt patienter i fare, og idømte ham 14 dages simpelt fængsel.
Den nuværende Indehaver, Barber Andersen, paa Trappen op til sin Forretning.
En Barberforretning, der i Hundrede Aar har ligget paa samme sted, tør nok siges at høre til Sjældenhederne.
En saadan Salon findes imidlertid den Dag i Dag i det gamle Bykvarter. Her aabnede Sct. Michael Flyttedag 1828 Johan Chr. Hestorff i Snedkerlaugets Hus, Grønnegade 21, en Barberforretning. Den kan i disse Dage holde 100 Aars Jubilæum.
I tre Generationer blev den ledet af Slægten, Søn og Sønnesøn af Stifteren; men i 1920 blev Linien brudt, og Indehaveren er nu Hr. M. Andersen, en ung Mand, der holder Traditionerne smukt i Ære. Det fremgaar af Stuens sirlige Indreting. - Hele Stuens Historie kan man læse i Snedkerlaugets gamle protokoller siger han, og de fortæller mange morsomme Ting. Det har jo altid været et Haandværkerkvarter her, og Stifteren kaldtes Amtsbarber, d. v. s., han var forpligtet til at lægge Forbinding paa alle de skadekomne paa Værkstederne her i Distriktet. Det hørte jo den Gang med til Professionen. En af Sønnerne uddannedes ogsaa til Barber, men læste samtidig til Læge og bosatte sig i Gothersgade, hvor han fik en meget stor Praksis.
1854 døde gamle Restorff, og den ældste Søn overtog saa Forretningen, som i 1880 overgik til hans Søn, der beholdt den til 1920. Han lever forøvrigt endnu og bor i "Alderstrøst". Han virker stadig som Barber paa Almindeligheden, fordi han synes, det er for tidligt at lægge op trods de 70 Aar.
Gennem Aarene har Forretningen haft et meget stort Klientel. Mangen gammel Grosserer og Fabrikant kom her daglig. Den lille hyggelige; Stue passede dem godt. Og jeg maa sige, at Søgningen stadig ligger i samme Niveau.
Jeg synes derfor, Jeg har Lov at sige, at trods de Hundrede Aar, der er gaaet, har jeg fulgt den Linie, Stifteren ønskede.
(Aftenbladet (København) 9. oktober 1928).
Hans Mathias Fenger (1850-1930), Teologisk kandidat 1873, Elers kollegium. 1878-1880 kateket ved Skt. Stefans kirke, 1880-188 residerende kapellan ved Frelsers kirke, 1888-1890 residerende kapellan ved Garnisons kirke, og 1900 blev han efter Christian IXs personlige ønske Holmens provst. 1915 blev han kgl. konfessionarius. Sad i bestyrelsen for Københavns indre mission og sømandsmissionen. Politisk konservativ; bl.a. skal han have øvet indflydelse på kongen under påskekrisen 1920. Han er begravet på Holmens Kirkegård.
I anledning af provst, dr. theol H. M. Fengers 50 års jubilæum i den danske folkekirke, bragte Nationaltidende 7. oktober 1928 (søndagstillægget) en længere artikel, hvoraf her bringes udvalgte citater:
Jeg ser gerne, at de Yngre rykker op og fylder Kirkerne, saaledes som det jo endnu er lykkedes for mig men der er det underlige i København, at her er der jo ikke ret mange Kirker, der fyldes.
- - -
Det var i Bispegaarden, den unge Fenger, selv 22, aflagde Præsteløftet for den gamle Biskop, han alle Dage satte saa højt. Og nu gik han da til Gerningen i den kønne Kirke, hvis beds!e Smykke er Dorphs Billede af Jesu Besøg hos Martha og Maria i Emmaus. Et Rabarberkvarter var han pludselig sat i - men det gik jo. Han kendte allerede Fattigkaar fra Arbejdet i Understøttelsesforeningen, og nu, naar han kaldtes til Hjemme-Daab, og Moderen maatte stelle med at varme Vand og gøre andre Forberedelser, tog han Barnet paa Armen og "vissede" med det, saa godt han kunde.
Og kækt gav han sig i Lag med Arbejdet. Han lavede "Bibellæsning" - der kom tre for at høre den Mand, der senere talte for Tusinder. Men Volf vejledede ham, og i det lille Hjem i Griffenfeldtsgade blev der Stunder til at udarbejde for Licentiatgraden en Afhandling om Hans Egede - to lykkelige Ungdomsaar.
Saa dør Onklen, Peter Andreas Fenger, og under Holck som Sognepræst bliver Fenger i 1880 residerende Kapellan ved Vor Frelsers Kirke, og bliver der i otte gode Aar. Kirken var jo skøn nok, trods de tre Rader Pulpiturer over hinanden. Theophilus Hansen, der var hjemkaldt fra Wien for at tegne Udkast til det efter Branden i 1884 først nu genrejste Christiansborg, sad en Dag og faldt i Begejstring over Rummet, og udbrød:
-Ja, det er en Kirke! En virkelig Kirke - men den er aldrig blevet færdig!
Og ud fra dette Centrum øvede Fenger da sin Gerning. Her blev Bibellæsningerne holdt for store Skarer i Søkvæsthuset, og med Missionærerne Clausen og Wright holdt han Møder i Gaardene og paa Volden - ikke altid lige hyggeligt. "Jødens Bule", som Perlstein ejede, var jo lige saa forfærdende som Husene i Sønder Voldstræde. Men naar Fatter om Sommeraftener kom frem i det aabne Vindu og lyttede ved sin Pibe, mens Kornene stod dernede og sang efter de store Sangruller, skabtes der alligevel et godt Grundlag, der forsonede med, at Boligen i Overgaden, en Kvistlejlighed, laa med Smedeværksted i Gaarden og Burmeister & Wain som Genbo. Det var ikke fredelige Omgivelser. Fredeligere var der ofte heller ikke oppe paa Volden, naar Kartofler og Flasker og Sten fløj om Ørene paa dem, der talte et godt Ord i det urolige Kvarter.
Dog - det opslidende Arbejde tog paa Helbredet. Menigheden skænkede Fenger en Italiensrejse, men Lægen raadede til mindre Anstrengelse, og i 1888 kom Fenger til Garnisons Kirke fra den socialistisk prægede Arbejderbydel, hvor han havde vundet Mændenes Hjerter ved at tillade deres røde Faner inde i Kapellerne ved Begravelser - naar der da ikke netop paa Dugen stod: "Op med Satan" og "Ned med Jesus".
- - -
I 1900 døde Provst Shepelern, og Fenger havde egentlig tænkt at blive ved Garnisons, men efler el Taffel paa Amalienborg sagde Kongen: "Jeg ved nok, hvem jeg gerne saa som hans Efterfølger!"
"Hvem tænker Deres Majestæt paa?" - og Kongen pegede paa Fenger. "Jeg har været saa glad ved at være vel Garnisons Kirke, men naar Deres Majestæt synes, vil jeg søge Embedet!" sagde Fenger - og han fik det og overtog det den 31. Maj 1903.
- - -
Emil Aars
(Nationaltidende Søndag 7. oktober 1928).
"Jødens Bule" lå på hjørnet af Lille Søndervoldstræde og Overgaden oven Vandet. Det blev opført i starten af 1800-tallet og nedrevet i 1890'erne. Urtekræmmer Levy ejede den i midten af 1800-tallet.
Til venstre: Afspærringen foran Restaurant "Rex". Til højre: Ejendommen Bredgade 63 med den stadig farlige Gesims.
Det er ikke for meget sagt, at Byen er stærkt opskræmt ved de to Gesimsulykker, som har fundet Sted med mindre end en Uges Mellemrum paa et Par af vore mest befærdede Gader. De talrige Henvendelser fra vore Læsere viser det, og hvor kan det være anderledes?
Stadsingeniør Bjerre udtaler, at man indenfor den kommunale Administration i høj Grad har Opmærksomheden henvendt paa Spørgsmaalet om Lastbilernes skæbnesvangre Indflydelse paa Gesimser og andre Murstenspring. Baade Rystelsen og Støjen tages i Betragtning og Ulemperne modvirkes bedst ved engelsk Brolægning og Asfalt.
Hvis Brolægningen paa Trianglen skal have Skylden, finder Stadsingeniøren det dog mærkeligt, at en lignende Ulykke ikke er hændt i Stockholmsgade, hvor Brolægningen er daarligere og hvor der er Gesimser i Massevis.
Nu ved vi altsaa hvad der venter os i Stockholmsgade.
Bliver der ved paa denne Maade, maa vi i en Fart have udarbejdet nye Færdselsvejledninger, der viser Gadernes forskellige Fareklasse.
I Fareklasse i kommer vist, saa vidt vi kan skønne, fremdeles Bredgade. Ovenstaaende Billede i Profil, der viser Ejendommen Nr. 63 - hvor den lille Dreng dræbtes forleden - giver et levende Indtryk af den særegne Byggemetode, som her er anvendt Den er egentlig ikke betryggende, men skaber Gysningsfornemmelser.
I Gaar var der yderligere afspærret foran Restaurant "Rex" skraas overfor, hvor et Stykke Gesims ligeledes drattede ned - dog heldigvis uden at ramme nogen! - og saa Hjørnet af Bredgade og Fredericiagade. Billedet viser den førstnævnte Spærring.
(Aftenbladet (København), 18. september 1928).
Restaurant Rex lå i Bredgade 66. I 1923 havde den dengang nyåbnede restaurant Rex's restauratør Holger Andersen fået et æresdiplom af franske kokkeforeninger. Senere Dronningens Tværgade 43.
