Fra det mørkeste København. (Efterskrift til Politivennen).

Hvor Sol og Lys lukkes ude.

Sygeplejerske i Københavns Fattigkvarterer, Frk. Andrea Arffmann fortæller.

(Københavns - Korrespondance).

En Dag, da vi træffer Sygeplejerske, Frk. Andrea Arffmann, der har sit Arbejde i københavnske Fattigkvarterer, spørger vi hende, om det ikke har lysnet lidt derude, om Bolignøden stadig sætter sit Præg paa Livet dér, og om hvorledes det hele former sig.

- Ja, siger Frøkenen, det er lige saa galt nu som for tre Aar siden, - det er stadig den samme Historie. Hvor skal jeg ende, og hvor skal jeg begynde . . . naar man som jeg færdes meget i de mange forskellige Hjem, ser man ofte ind i Forhold. som de fleste ikke har Anelse om eksisterer. Man staar tidt over for den Kendsgerning, at Usædelighed og Ufred anses for at hore med til det selvfølgelige Hverdagsliv, og der findes intet forsonende til at dække over Raaddenskaben.

I de uhyggelige Kvarterer.

I de Kvarterer ligger den ene store Kaserne ved Liden af den anden med baade Mellemhus og Baghus. De bestaar næsten alle af 1- og 2-Værelsers Lejligheder. 10 pCt. af Københavns Familier bor for Tiden i eet Værelse og 42 pCt. i to, - tidt endda med logerende. Vi har Huse, hvor der bor op imellem 600 Mennesker, og Gaarde, som 90-100 Familier er fælles om. Trappegangene er utroligt snavsede, ofte overmalet med sjofle Tegninger og Bemærkninger, og mangfoldige Steder er der intet Trappelys, saa paa de mørke Trappegange foregaar der megen Uhumskhed. I de skumle Gader holder løsagtige Kvinder til, hvis daarlige Liv Børnene tidligt lærer at kende og er stærkt interesseret i, - de synes jo, at det er et rent Slaraffenliv, for disse Kvinder har altid Penge og Raad til meget af det, der sukkes efter i et fattigt Hjem. Mange Mødre har fortvivlet fortalt mig, hvorledes Børnenes Fantasi og Tanker paavirkes af det, de daglig har for Øje. og hvorledes skal de kunne beskytte dem? De Stakler, de skal jo selv som Regel paa Arbejde hver Dag. Saaledes sagde en Mor grædende til mig en Dag, han havde været et Løb hjemme midt paa Dagen for at se til Børnene: "De ved ikke, hvor strengt det er at være Mor, naar man ikke har Tid til det og skal gaa hjemmefra hver Dag".

Gaardene, som er Børnenes Legepladser er graa og skidne og overfyldt med stinkende Skarnkasser og andre ildelugtende Sager, og i Gaderne ligger den ene Beværtning ved Siden af den anden, hvorfra Slagsmaal og vilde Hyl tidt lyder til langt ud paa Natten. Bolignød er forfærdelig, men Spiritus og Usædelighed bærer alligevel den største Del af Skylden for Hjemmenes Ruin. Det forstaar man, naar man ser, hvor mange smaa Hjem der kan holde sig oppe, trods Bolignød og Arbejdsløshedstryk; men vi maa forstaa, hvor let man synker, naar man lever i saadanne Omgivelser.

Hvem bor her?

- Hvem bor saa i de Kvarterer?

- Ja, det er et meget blandet Publikum. Her bor Skøgen, Drukkenboldten og de flinkeste Familier Dør om Dør. Her er mange udmærkede smaa Hjem. hvor Mand og Hustru arbejder sammen for at skabe det saa godt for Børnene som muligt og forsøge paa si værne dem mod den daarlige Paavirkning udefra. De vilde hellere end gerne flytte derfra; men paa Grund af Bolignøden og den høje Husleje er de nødt til at bo i de Bydele. Der er Lejligheder saa svinske, at de maa tænde Lys midt om Dagen, naar de skal sy eller Læse, og hvor Væggetøjet myldrer alle Vegne. Og Rotter er der i Massevis. Et Sted, jeg kom ind, maatte de

for at redde Brødet fra Rotternes Angreb,

hænge det op i Lampekrogen.

Og tænk saa for en Mor at skulle holde saadan en 1-Værelses Lejlighed - det er jo næsten umuligt. Om Aftenen, naar Familien skal i Seng, redes der paa Gulvet, og der er da ganske ufremkommeligt. Der er ingen Kulkælder; derfor maa Beboerne købe deres Koks i Spandevis, hvad der gør det dobbelt saa dyrt. Og der er ingen Vaskekælder; derfor maa de vaske i Køkkenet og tørre i Køkkenet og den eneste Stue. Der hører ingen Entré til, og Plads til Klædeskab har de sjældent, saa de kan end ikke skærme deres Smule Tøj mod Støv og Smuds. Forældre og Børn sover i samme Værelse, Drenge og Tiger ofte i samme Seng, helt op i den voksne Alder; ja, undertiden er det ikke engang Søskende; de faar jo deres moralske Begreber aldeles ødelagt; fra mange af disse Hjem udgaar de fleste af vore Sædelighedsforbrydere.

I en lille, mørk Baggaardsstue

døde en af mine Patienter. Han kunde midt om Dagen se en Stribe Sol paa Naboens Mur; den laa han hver Dag og længtes efter og glædede sig til. En syg Kone, der boede i en Baggaard. Hun havde en høj Mur en Meter fra sine Vinduer, sagde en Dag, at hun var saa bedrøvet over, at hendes Øjne ikke taalte Solen og Lyset mere; "men", tilføjede hun. "det kommer vel af, at. jeg har levet i dette Mørke i otte Aar". Kort før hun døde, blev Muren hvidtet, og hvor var hun lykkelig derover, - den hvide Mur gav Genskin ind i hendes mørke Stue.

I de gode Smaalijem

i disse frygtelige Omgivelser beundrer jeg især Hustruen og den enligt stillede Mor, som har en Børneflok at forsørge. Hun er simpelthen en Helt, synes jeg. Tænk Dem, tidligt skal hun op om Morgenen, - i de fleste Tilfælde skal hun være paa sit Arbejdssted Kl. 7, undertiden før. Har hun et spædt Barn maa det ogsaa op. Vi har enkelte Vuggestuer, der tager mod Børnene fra den tidlige Morgen; dér afleverer hun sit Barn paa Vej til Arbejde; Manden gaar ogsaa paa Arbejde - hvis der er en Mand - , og Børnene er nu ene hjemme; de store maa sørge for de smaa og passe at komme i Skole i rette Tid.

Mellem 12-1 har Konen Middag; hun styrter hjem til sine Børn. giver dem lidt Kaffe og af Sted igen. Kl. 4- 4½ er Arbejdet forbi; saa paa Vuggestuen efter Barnet, Indkøb til Middag og saa hjem.

Saa skal Huset gøres rent, Maden laves, hun skal tage sig lidt af Børnene, der har savnet hende hele Dagen, og saa spises der. Derefter vaskes der op, Køkkenet skal gøres i Stand og alle Børnene vaskes før de skal i Seng; deres Tøj skal efterses, Strømper stoppes, og til sidst skal hun smøre Mad til hele Familien til næste Dag. Saa er Dagen omme. Ofte er det blevet Midnat, og hun er dødtræt og gaar i Seng. Om Søndagen - Hviledagen - vasker hun! Synes De ikke, tilføjer Frk. Arffmann, at en saadan Mor er vor Beundring værd?

Hvordan der hjælpes.

- Men hvorledes skal vi nu hjælpe Børnene og de unge?

- Vi maa først og fremmest værne Hjemmene; det er det vigtigste Led i Bestræbelserne for at værne Børnene - værne om Familielivet. I alle Samfundslag trækkes der bort fra Hjemmene. Vi maa have en Dæmning mod alt det, der truer vort Samfund, og lære dem at elske det enkle, nøjsomme Liv. Og som Hjælp maa vi oprette Børnehaver - saa mange, at intet Barn behøver at være overladt til sig selv. En god Børnehavemor skaber Barnekaar for Børnene, giver dem noget af en Mors Kærlighed, den ikke saa faa maa undvære hjemme. ,Hun vil opelske det gode i Børnene, lære dem at lyde og tale Sandhed, og der er god og sund Beskæftigelse for Børnene Dagen igennem. Børnehave og Hjem skal arbejde sammen. Saa er der een Ting til, som er en Lykke for Børnene, og det er

Feriehjemmene paa Landet

om Sommeren.

Den Glæde, den Lykke og den Berigelse det er for disse fattige Børn at komme paa Landet om Sommeren, har man vist knapt noget Begreb om; og det er en uendelig stor og god Gerning, Landboerne her gør mod disse smaa. Saa snart Foraaret begynder at melde sig med lidt Varme og Fuglepip, saa begynder Børnenes Forandring, - Glæde hos dem, de har Plads, og Spænding hos de andre.

Festligt er det at se saadan en 9 Aars Dreng staa og fortælle en Flok lyttende Kammerater om alle Herlighederne paa Landet, "om den masende Masse Himmel, vi har derude, og en Sol, der slet ikke er som vor, for deres Sol skinner ud over hele Jorden, ja, lige ned i Lars Hansens vestre Gavl!"

Naar man er "saa susendes Glad".

Et Sted kom jeg op til en Enke som havde tre Børn, der skulde paa Landet næste Morgen Kl. 5. Hun havde halet alt Tøjet af Børnene, selv Skjorten. Alt skulde jo med, og de havde kun saa lidt. Saa skulde det tørres, stryges og være parat til at tage paa næste Morgen i rette Tid.

Efter Vasken blev Børnene vasket fra Top til Taa i den varme Lud og saa puttet i Sengen, indsvøbt i Mors Skørt og Forklæder. "Skynd jer nu at sov, husk I skal op med Hanen i Morgen", formanede jeg. "Ja", sagde Peter, "bare vi kunde sove, saa gik Tiden da saa raskt; men det kan man da ikke, naar man er saa susendes glad". Og Peter slog en Kolbøtte i Sengen med en saadan Kraft, at Hakkelse og Støv fra den gamle, lasede Madras stod om Ørene paa de tre renvaskede Børn.

- Ja, slutter Frk. Arffmann, det er de elendige Forhold, der hersker i mange ulykkelige Hjem ... men hvor er der mange gode Mennesker blandt dem, parat til at dele deres fattige Brød med hverandre, med at hjælpe hverandre, naar der er Nød paa Færde.

(Middelfart Avis 12. januar 1925)

Frederik Riise: Gårdparti fra Adelgade, muligvis nummer 77. Ingen tidsangivelse. Kbhbilleder. Public Domain.

Fosterfordrivelse m. m. (Efterskrift til Politivennen)

Prof. Gammeltoft fordømmer Modersprøjten.

Avtoriteterne bør forbyde Salget.

Prof, Dr. med. S. A. Gammeltoft fortsætter i det sidst udkomne nummer af "Ugeskrift for Læger" en Artikelserie om Anvendelsen af anticonceptionelle Midler.

- Der er, skriver Prof. Gammeltoft, fra forskellig Side fremført, at det vilde være naturligt, at Mennesker, som senere agter at indgaa Ægteskab, men hvor Forholdene, først og fremmest de økonomiske, men f. Eks. ogsaa Boligforholdene, umuligjorde denne Plans Realisation, levede sammen som Ægtefolk, naar de blot undgik at faa Børn.

Hr. Gammeltoft udtaler sig paa følgende Mande om dette Spørgsmaal:

Her er der imidlertid, uden som sagt at komme ind paa de farlige Konsekvenser, som denne Lære i det hele kan have for Samfundet, det Hovedargument, at, da vi, som vi senere skal se, 

Ikke kender noget sikkert anticonceptionelt Middel,

saa maa man være klar over, at det alligevel meget let ender mod, at den paagjældende Kvinde bliver gravid (svanger).

Det er et uhyre stort Ansvar, som de Mennesker paatager sig, som fremstiller Anvendelsen af de almindelige anticonceptionelle Midler som et fuldstændigt sikkert Middel til at hindre Conception.

De skaber derved en falsk Sikkerhedsfølelse, som kan blive uhyre skæbnesvanger. Derfor maa det ogsaa bestemt misbilliges, naar det har været foreslaaet, at de Klinikker, Kontorer og lignende, som oprettes for at udbrede Kendskaben til disse Metoder, af diskretionære Hensyn ikke skulde spørge de paagældende Patienter om deres Navn og Stilling.

Og selv om de gør det, yder dette jo ingen Sikkerhed for, at de ikke kan blive ført bag Lyset, atter en Grund til, at man maa foretrække, at hele dette Spørgsmaal ikke glider bort fra de praktiserende Læger, som langt bedre kender de paagældende Kvinder og deres Forhold.

Apparaterne yder ingen Beskyttelse mod Smitte.

Prof. Gammeltoft udtaler endvidere følgende:

Det er heller ikke tilstrækkeligt fremhævet, forekommer det mig, overfor det store Publikum, at de fleste af disse Midier aldeles ikke faar nogen Sikkerhed overfor venerisk Smitte; blandt Publikum sker der i alt Fald ofte en Sammenblanding af de to Spørgsmaal.

Man maa regne med, at der ogsaa blandt den opvoksende kvindelig befolkning findes ikke saa faa, mere eller mindre letsindige. Angsten for Svangerskab og for Paaførelsen af venerisk Smitte afholder sikkert en stor Del af disse fra at indlade sig paa illegitime, løse Forbindelser.

Tager man nu ved Anvendelsen af Anticonceptionelle Midler den ene af disse Hemsko bort, tror jeg, at man kan befrygte, at der kommer en Opblussen af Antallet af veneriske Lidelser, ligesom man ogsaa maa regne med, at Mænd, hvem Tanken om en mulig Fare for senere at blive udlagt som Alimentant med de deraf følgende Økonomiske Byrder afholder fra at indlade sig paa fuldstændig løse Forbindelser, i større Udstrækning vil indlade sig paa saadanne, hvis de tror, at denne Mulighed ikke foreligger.

Advarsel mod Apparater, der fremkalder kriminelle Aborter.

Angaaende det tidligere omtalte Apparat, den saakaldte Schuberts Obturator, der forhandles til Kvinden, udtaler Prof. Gammeltoft, at det her Ikke drejer sig om nogen Forhindring af Svangerskabet, men det drejer sig om en artificiel kriminel Abort, fremkaldt paa en raffineret maade.

Rent bortset fra det strafbare heri, er der ingen Tvivl om, at saadanne Aborter med paafølgende mulige Infektioner være uhyre farlige og kan give Anledning til talrige Underlivssygdomme.

Alene af den Grund bør dette Apparat forkastes. Men endnu værre bliver det, naar der i et dansk Katalog, der reklamerer for dette Apparat staar, at Apparater af massivt Sølv eller Guld behøver aldrig at kontrolleres (!), ligesom det man siges at være en direkte Opfordring Fosterfordrivelse, naar der staar, at ved Svangerskab er det forbudt at bære Obturatoren, da dette ellers ophæves (!).

Man maa derfor, bl. a. ogsaa fordi Apparaterne er sundhedsfarlige, absolut fordømme deres Anvendelse.

De livsfarlige Modersprøjter

Prof. Gammeltoft giver en udførlig Beskrivelse af de forskellige farlige Komplikationer, der kan opstaa for Kvinder, som anvender disse Obturatorer; blandt Sygdomstilfældene er der flere af en ret uhyggelig Art, ikke egnet til at omtales i et Dagblad.

Professoren kommer dernæst til de livsfarlige Modersprøjter, der anvendes til Udskylning, og som er lige farlige, enten de er forsynet med et tykt Rør eller med et langt, spidst Rør.

De Ulykker, som disse Apparater har fremkaldt, dels i Tilfælde, hvor de har været anvendt ligefrem for at fremkalde Abort, dels for at forebygge Svangerskab, er saa talrige, at man maa ønske, at Autoriteterne snarest muligt skrider ind og forbyder Salget.

Haarde Straffe i Amerika for at sælge apparater. 5 Aars Fængsel og 5000 Dollars i Bøde

Prof. Gammeltoft oplyser - med Hensyn til Autoriteternes Stilling i Amerika overfor anticonceptionelle Midler - følgende:

- Den amerikanske Generaldirektør for Postvæsenet har paa alle de amerikanske Postkontorer opslaaet Meddelelse om, at det betragtes som i strafbart at udsende eller modtage Postforsendelser af usædeligt Indhold. Herind under falder enhver Anvisning, Medikament eller Præparat, der har til Hensigt at hindre Besvangrelse. Overtrædelse af Forbudet straffes med en Bøde paa 5000 Dollars eller 5 Aars Fængsel - eller ogsaa begge Dele tilsammen.

(Social-Demokraten 4. januar 1925)

Sven Aage Gammeltoft (1883-1954) havde en baggrund bl. a. som kandidat ved Diakonissestift (1908-1909), Rigshospitalets fødeafdeling (1911-1912 og igen 1914-1916). Han blev dr. med 1912. Han skrev forskellige afhandlinger om svangerskab og fødsel, og var redaktør af Tidsskrift for Jordemødre (1916-1919). Han udgav syv bind Arbejder fra Fødeafdeling A og Gynækologisk Afdeling (1923-32). Han er begravet på Vestre Kirkegård.

Stiftpessar: "Out of the means with purely mechanical effect ... those ... stemmed uterine caps from rigid material are to be considered as particularly dangerous, as in their style to protrude into the womb and cause disorders and inflammation." A. Grotjahn: Das Gesundheitsbuch der Frau – Woman´s Health Book 1927. Museum of contraception and abortion.

En ung Kvinde død efter Fosterfordrivelse.

Den skæbnesvangre Lære om "Frivilligt Moderskab" og de livsfarlige Apparater.

Den fortvivlede og af ganske naturlige Aarsager misforstaaede Lære om "frivilligt Moderskab om Kvinders Selvbestemmelsesret med Hensyn til Spørgmaalet om at støtte Børn i Verden - har i Gaar krævet en ung Kvindes Liv.

Den Paagældende er en 22-aarig Husassistent Esther Johansen, der tjente i Villaen Vodroffsvej Nr. 42, som tilhører Brygger Vagn Jacobsens Hustru, Fru Xenia Jacobsen, der i nogen Tid har været bortrejst.

Den unge Pige var forlovet med en jævnaldrende Mand. Og i Gaar Eftermiddags ved 3-Tiden, da han kom for at besøge hende, fandt han hende liggende inde i Pigekamret i en saadan Tilstand, at han straks var klar over, at der var noget alvorligt paa Færde med hende.

Han skyndte sig ned og telefonerede efter Ambulancen, der bragte den unge Pige, som nu var bevidstløs, til Frederiksberg Hospital. Men ved Ankomsten hertil viste det sig, at hun var død.

Ved Undersøgelsen konstaterede Lægerne straks, at Døden skyldtes en indvendig Forblødning, foranlediget ved et Forsøg paa Fosterfordrivelse og Sagen rapporteredes derfor øjeblikkelig til Amtslæge Djørup, som videresendte den til Politimester Parker og til Lederen af det frederiksbergske Opdagelsespoliti, Overvagtmester Schaldemose.

De dræbende Instrumenter

Gennem de derefter af Politiet foretagne Undersøgelser, bl. a. afhøringer af Esther Johansens Kæreste og en anden Tjenestepige, der i den sidste Tid under Fru Jacobsens Bortrejse har været alene med hende i Villaen paa Vodroffsvej oplystes det, at hun allerede for nogen Tid siden havde mærket at hun var frugtsommelig, og at hun rimeligvis straks har bestemt sig til at forsøge FosterfordriveIse.

Om nogen Kvaksalverassistance er der ikke Tale, idet Esther Johansen selv har udført Forbrydelsen og ikke ved Anvendelse af en af de af Fru Thit Jensen saa varmt anbefalede Obturatorer men ved Hjælp af et af de almindelige Udskylningsapparater mod hvilke der saa ofte har været advaret fra vore Lægeautoriteters Side.

Under en Samtale vi i Dag til Morgen har haft med Amtslæge Djørup udtalte denne sig i de skarpeste Ord om disse Apparater, hvis Salg han haabede, snarest maatte blive forbudt, idet han pointerede, at Brugen af dem næsten altid rummer den største Livsfare.

I Eftermiddag Kl. 4 vil Esther Johansens Lig blive underkastet den legale Obduktion. Og det er vist ikke usandsynligt, at der gennem denne vil fremkomme Ting, som kan bringe Sagen ind i et endnu alvorligere Spor.

(Aftenbladet (København) 21. januar 1925).

Obduktionen viste at de indre blødninger var forårsaget af et udskyldningsapparat med rør og bold. Den egentlige dødsårsag var at luft var presset op ved hjertet og en luftprop havde forårsaget dødsfaldet. Kæresten - som i nogle aviser nævnes som mekaniker, i andre som forretningsmand - blev anholdt, men løsladt den 25. januar 1925 pga. mangel på bevis for meddelagtighed.

Forfatteren Thit Jensen (1876-1954) anbefalede to af sygehuslæge Hans Droge Dahls patienter ved at sende et katalog af "Amerikansk Gummivarelager" (Vestergade 3) "Obturator Schubert" (et stiftpessar). Hun ville hjælpe socialt nødstedte kvinder. Apparatet blev solgt som forebyggende mod befrugtning, men i praksis virkede det fosterfordrivende. Efter at være blevet gjort opmærksom på risikoen, anbefalede hun i stedet skedepessaret.

Lederen af Fødselsstiftelsen professor Hauch udtalte i Social-Demokraten 4. maj 1925 at han regnede med at der var en abort for hver 5.-6. fødsel (12-16.000 årligt). Måske halvdelen var kriminelle.

Paa denne Tomt rejses en Borg -! (Efterskrift til Politivennen)

Det gamle Vibenshus.

Siden den store Brand i Sommer hærgede Vibenshus, den gamle Kro ude paa Hjørnet af Lyngbyvejen og Jagtvejen har de fattige Rester der blev tilbage, ligget hen som en sørgeligt og hurtigt hensmuldrende Ruin. At her overhovedet blev levnet en Stump af den gamle Rønne, naar Ilden en Gang havde faaet fat i den, er egnet til at vække almindelig Forbavselse og tjener til den største Honnør for vort fortræffelige Brandvæsen. Men som man ser paa ovenstaaende Billede, der er taget inde fra Ejendommens Gaard, staar der endnu en Bid af "Vibenshus", saameget, at der kan bo ikke mindre end tre Familier deri.

Ogsaa disse skal imidlertid nu væk. De er sagt op til Nytaar og skal være ude senest den 9. Januar, paa hvilken Dag Haandværkernes Hær rykker frem og jævnet de sidste Rester af Ruinen med Jorden og triller alle Minderne bort paa Skubkarrer, hvorefter der straks vil blive tage fat paa Opførelsen af den Kæmpebygning, der skal rejses på den gamle historiske Grund.

(Aftenbladet (København), 7. januar 1925).

"Colosseum". (Efterskrift til Politivennen)

 Colosseum

Det nye Films-Palæ paa Nørrebro, der indviedes i Aftes.

Ved en lille Højtidelighed indviedes i Aftes det nye, store Biografteater paa Jagtvejen, "Colosseum" hvis Direktører bliver de to Bevillingshavere C. E. Jensen og Jacob Jacobsen.

Vi har tidligere omtalt Teatret, der er paa Størrelse med Aladdin-Teatret paa Amager og som nogenlunde svarer til dette i moderne Indretning. I Facaden ud mod Jagtvejen, ganske tæt ved Nørrebros Runddel, har det kun Billetkontor og Indgang. Selve Teatret er rejst paa en Baggrund, hvor før var Tømmerplads, og den rigelige Plads har tilladt den største Hensigtsmæssighed ved Opførelsen af Tilskuerrummet.

I Aftes beundrede en indbudt Kreds med mange af vor Filmsverdens bedste Navne dette Tilskuerrum, der er præget af Stil og Smag, er holdt i diskrete Farver og oplyset af yderst pyntelige Lamper. Man fandt, At Nørrebro med dette ny Teater har faaet sin egen elegante Stor-Biograf, ligesom Amager har faaet sin i Aladdin-Teatret, og man lykønskede paa Kvarterets Vegne de to Direktører til den smukke Bygning, der tilfredsstiller alle Tidens Krav.

De indbudte overværede Fremførelsen af den Film, hvormed Tearet aabner for Publikum 2. Juledag. Det er et amerikansk Folkeskuespil med Titlen "Signaltaarnet", fuld af Spænding og Underholdning. Med sine stærkt bevægede Scener, hvoraf mange er dramatisk gribende, hører det til de bedste af Slagsen og udgør en udmærket Juleforestilling, der nok vil samle Publikum.

Men foreløbigt behøver "Colosseum" vist ikke at gøre sig store Anstrengelser for at trække Nørrebro'erne til Huse. Alle skal ind og se, hvorledes det dejlige, nye Film-Palæ tager sig ud, og alle vil sikkert beundre det.

(Social-Demokraten 24. december 1924).

Colosseum lå Jagtvej 67, ved siden af Folkets Hus, det senere Ungdomshuset som nu er nedrevet. Lokalet var tegnet af arkitekt Ludvig Jacobsen. Der var plads til 1.000 tilskuere, og den ledsagende musik til filmen skal have været et førsteklasses orkester, det var et 10 mands orkester under ledelse af kapelmester Leo Sørensen. Kun Paladsteatret var større. Kinopalæet rummede 900 mennesker, Aladdin-Teatret 800. Der var to forestillinger om aftenen: Kl. 7 og kl. 9. Salen blev også brugt til foredrag, fx holdt Peter Freuchen et 11. april 1925.

Jagtvej 67. Den tomme plads til højre rummede Jagtvej 69. Da den blev nedrevet, kom biografen til syne. Her set fra Metro Nørrebros Runddel. Foto Erik Nicolaisen Høy. 

"Signaltaarnet" handlede om en signalmand på en bjergstation og hans familie. I hovedrollerne var Virginia Valli og Wallace Beery. Af film gennem tyverne kan nævnes: "Klokkeren fra Notre Dame" (april 1925), "Charlies Tante" (oktober 1925), "Operaens Hemmelighed" (marts 1926), "Fristerinden" (Greta Garbo og Antonio Moreno, maj 1927)

I 1929 anskaffede biografen et lydfilmanlæg som for første gang blev afprøvet i marts 1929. Under 2. verdenskrig blev den saboteret, da den blev tvunget til at vise film for værnemagten. Den lukkede i 1983, hvor den var blevet pornobiograf. Bygningen brændte 1986 og overtaget af Aldi.

Julepakkerne sendes afsted. (Efterskrift til Politivennen).

Julepakkerne indlades ved Central Postgaarden.

Hvilke uanede Herligheder rummer ikke Togenes Pakvogne i disse Dage! Hvor megen Glæde vil disse Vognes Indhold ikke sprede, naar Julelysene tændes Onsdag Aften. Hovedstaden er det Kildevæld, hvorfra Gaverne strømmer ud over hele Landet, og det er vel nok i Bevidstheden herom, at den overvældende Travlhed, der nu hersker Døgnet igennem nede paa Godsbaneterrænet ved Centralpostgaarden, tages med godt Humør af Personalet, der maa slide i det som Ingen anden Tid paa Aaret. Og alt Banernes Godsvognsmateriel er i Brug. Selv de fornemme Kølevogne, over hvis Benyttelse der ellers vaages med den største Omhyggelighed, maa gaa i Julens Tjeneste som almindelige Pakvogne.

Og naturligvis! Alle Hensyn maa vige, naar det gælder at faa Julegaverne ud i rette Tid.

(Aftenbladet (København) 20. december 1924).

Foto fra Aftenbladet (København) 22. december 1924 som viser hvordan pakker fra provinsen ankommer til København og postvæsnet må indkalde flyttevogne til hjælp.