Fysisk Kuranstalt. (Efterskrift til Politivennen)

En moderne Kuranstalt.

Omtrent midt i Store Kongensgade ligger en Institution, som i Aarenes Løb har vundet Ry videnom. ikke blot herhjemme, men ogsaa i Udlandet. Det er Overlæge Carl Ottosens Lysbade og Kuranstalt for Behandling af forskellige menneskelige Svagheder, den ældste og største i sin Art i Norden.

Fysisk Kuranstalt, som dens officielle Navn er, uåbnedes omtrent samtidig med det kendte Skodsborg Badesanatorium, der ligeledes staar under Overlæge Ottosens Ledelse. I den sidste Tid har Anstalten undergaaet forskellige Udvidelser og Forbedringer, saa den nu optager det meste af den store Dobbelte ejendom Nr. 36 - 38. Dr. Ottosen har i disse Dage forevist Anstalten med dens mangfoldige Indretninger. Appnlater og Lokaliteter for Pressen.

Det er saare interessant at gøre sig bekendt med dette Institut i alle dets Enkeltheder og Forgreninger, saa vidt det lader sig gøre under en Times Aftenbesøg. Selvom apparaterne er installerede i 16 større og mindre Rum i Mezzaninen. Her findes Lægernes Undersøgelsesværelse, og Afdelinger for Bade og Vandkure, herunder alle medicinske og elektriske Bade, Lysbehandlinger fra Rødlys til Buelys, Radiosol og Højsolsbehandlinger, alle elektriske Behandlingsapparater, fra de mindre for Faradisering til de store for Fircellebade, Bergonisering og Diathermi. Endvidere Afdelinger for Massage og elektromekanisk Vibration.

Paa 1. Sal er Lægernes Konsultationsstuer, Kurgæsternes Salon, Sygegymnastikken og Patientværelser. I de andre Etager er ligeledes Patientværelser, Køkken og Spisesal for Kurgie-terne m. m. 

Og hvad er saa Anstaltens Formaal?

Ja, siger Dr. Ottosen, det er først at byde sunde og raske, der vil bevare og forhøje deres Livskraft og Arbejdsevne samt øge deres Modstandskraft over for Sygdomsangreb, god og bekvem Lejlighed dertil.

Dernæst at hjælpe halvt raske til en bedre Sundhedstilstand med fuldt Velbefindende, Energi og Handlekraft ved Forbedring af Blodet, Blodomløbet og Stofskiftet. Endvidere at være en alsidig Kuranstalt for Mennesker, der plages af gamle og forsømte Svagheder som Reumatisme, Mave og Tarmlidelser, Nervesvagheder af forskellig Art, Hovedpine og Søvnløshed, Blegsot og Blodfattigdom, Fodsyge, Sukkersyge, Kredsløbsforstyrrelser m m.

Endelig at være et Sted, hvor ældre og gamle, der er mere eller mindre medtaget af Livets Haardhed, kan faa Lejlighed til, ved passende Behandling, atter at komme til Kræfter. Dr Ottosen bemærker, at det sidste Formaal ikke er lykkedes mindre end de andre, hvilket ses af. at Anstalten blandt sine ældre Kurgæster tæller ikke saa faa, der for længst har passeret 80 Aars Alderen.

Hvor omfattende Virksomheden er, kan skønnes af. at der paa Kuranstalten alene sidste Aar er givet ca. 25,000 Vandbehandlinger, ca. 18,000 kolde og varme Pakninger, ca. 13,000 Lysbade, ca. 21,000 Massagebehandlinger - foruden Tusinder forskellige Lysbehandlinger, medicinske Bade, Teslabehandlinger og andre elektriske Kure.

Lægetilsynet udføres af Overlæge Carl Ottosen sammen med Kurlæge. Dr A. Lindahl; men for Resten har Anstalten hele Tiden været til Raadighed for Lægestanden paa den Maade, at dens Personale ogsaa tager andre Lægers Patienter under Beliandling, naar de møder med skriftlig Lægeerklæring.

Om et Par Aar kan den store Institution fejre sit 25 Aars Jubilæum. Dens Grundlægger, Dr. Ottosen, kan med Stolthed se hen paa. hvad der i de forløbne Aar yed hans energiske Virksomhed er vokset op fra en ringe Begyndelse.

(Morsø Folkeblad, 24. januar 1921).

Foto fra Nationaltidende, 19. april 1926, 2. udgave der viser Store kongensgade 36-38 udsmykket med guirlander og flag i anledning af 25 årsjubilæet.

Store Kongensgade 36-38 fra en lidt anden vinkel. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Foryngelseskilden i St. Kongensgade

Fysisk Kuranstalt holder paa Mandag 25 Aars Jubilæum

I elektrisk Lysbad.

Fysisk Kuranstalt i Sf. Kongensgade fejrer paa Mandag 25-Aarsdagen for sin Aabning, og vi har i den Anledning aflagt den populære Anstalt et lille Besøg, for under Overlæge Carl Ottosens elskværdige Ledelse at forelage en Vandring gennem dens mange Afdelinger Denne moderne Kuranstalt, som saa mange Københavnere staar i et varmt Taknemmelighedsforhold til, er jo ikke blot et Sted, hvor kronisk Syge behandles, men ogsaa indrettet som en mangesidig Badeanstalt, hvor den Sunde kan finde alle de Hjælpemidler, der kan forhøje hans Sundhed, hans Arbejdsevne og hans Humør.

Disse elektro-hydroterapeutiske Behandlinger, disse Lys- og Massagebehandlinger, Vand og Svedekure, Massage-behandlinger, Sygegymnastiken osv., osv. har været søgt af mange Tusinde Mennesker i Aarenes Lob.

Antallet paa Badeanstaltens Gæster kan man ikke kontrollere, men det vides, at Anstalten i de forløbne 25 Aar har været besøgt af 24,225 Kurgæster eller egentlige Patienter, som i kortere eller længere Tid, som Regel 3-6 eller flere Uger, har underkastet sig Kuren.

Antallet af Behandlinger fordeler sig saaledes, at 9681 Patienter er behandlet for Nervesygdomme, 6784 for Gigt og Reumatisme, 2426 for Mave- og Tarmsygdomme, 2417 for Lidelser i Blodet, Blodkarrene og Hjertet, 1215 for Sukkersyge og andre Stofskiftelidelser, 965 for Luftvejslidelser, og endelig 737 for Nyre- og Blærelidelser.

Gaar man dernæst over til at undersøge, hvor mange fysiske Behandlinger af de forskellige Arter, som har været givet i de 25 Aar, kommer man til disse ret imponerende Tal: Af medicinske Bade (Saltbade, Saltgnidninger, Kulsyrebade, Nauheimerbade, Fyrrenaalsbade osv) 202,813, af elektriske Behandlinger 225,253, af hede og kolde Pakninger af hele Kroppen og enkelte Legemsdele 380,903, af Lysbehandlinger (Lokallys, Gløde- og Buelysbade, Højsolbade, Solarium, Polyaol og Radiosol) 427.478, af Massagebehandlinger 472,529 og af Bade og Vandbehandlinger af alle Arter 561,180.

Det betyder, at der tilsammen i de 25 Aar er givet over 2 ½ Million fysiske Behandlinger!

Saaledes er der virkelig noget at jubilere for paa Mandag. Overlæge Ottosen har for det første udsendt et smukt lille Jubilæumsskrift, for det andet har hans Hustru, Fru Johanne Ottosen, i Dagens Anledning forfattet en "Vegetarisk Kogebog for enhver Husholdning", for det tredie aabnes hele Kuranstalten Søndag Eftermiddag fra Kl. 2 ½- 6 for interesserede Københavnere, som her vil faaet Kig ind i de mange mystiske Ting, der til daglig gaar for sig i St. Kongensgade 36, og endelig fejres selve Jubilæumsdagen paa Mandag ved forskellige interne Festligheder.

(Nationaltidende, 17. april 1926).

En af patienterne på kuranstalten var Jeppe Aakjær som lå her i 1927. Marts 1927 blev Aakjær indlagt på Rigshospitalet med sukkersyge og fik koldbrand i sin venstre fod. Lægerne overtalte ham til at lade sig indlægge på Fysisk Kuranstalt i Store Kongensgade. Han blev udskrevet 13. maj 1928. Han skrev sine erindringer her og nåede 3 bind før han døde 22. april 1930.

Typisk annonce for Fysisk Kuranstalt, her fra Helsingørs Avis, 5. april 1929.

Fysisk Kuranstalt var anlagt af lægen Carl Jacob Ottosen (1864-1942) omkring århundredskiftet. Den eksisterede endnu i 1960'erne. Foto fra Ærø Venstreblad, 16. april 1926. Nationaltidende, 18. april 1926 bragte nogle fotoer fra anstaltens indre.

Mordet i Estlandsgade, (Efterskrift til Politivennen).

 

Social-Demokraten, 3. marts 1926: foto fra lejligheden, opdagerkorpset (overvagtmester Liktner med ryggen til) og Estlandsgade. 

En gammel Cigarhandlerske i Estlandsgade myrdet.

Morderen har knust hendes Hoved med en Økse og derefter overskaaret hendes Hals.

I Estlandsgade-Kvarteret opskræmtes Beboerne i Gaar Eftermiddags ved Efterretningen om, at der var forøvet et Mord i Estlandsgade 3. Den 61-aarige Cigarhandlerske, Fru Louise Holm var fundet dræbt i sin Lejlighed.

Morderen havde tilredt hende frygteligt, idet han først har knust hendes Hoved og derefter overskaaret hendes Hals. Endnu ved Midnatstid kunde Opdagelsespolitiet ikke fastslaa Mordets Karakter. Om Rovmord er der næppe Tale.

Mordkommissionen med Overvagtmester Liktner i Spidsen er i fuld Aktivitet.

Paa vort Billede ses den myrdede Cigarhandlerskes Butik i Estlandsgade en en Gadebetjent, som holder Nysgerrige paa Afstand.

Netop paa samme Tid som Offentligheden med spændt Interesse imødeser Afslutningen af den uhyggelige Sag fra Annexgaardsvej, har Opdagelsespolitiet faaet en ny mystisk Affære til Undersøgelse.

Et Mord er begaaet i Estlandsgade 3, i Kvarteret mellem Dannebrogsgade og Revalsgade, kun faa Hundrede Meter fra Ejendommen, Komplottet fra Den Fingerløse gæstede Drabsnatten... Det er saaledes paany imod den københavnske Underverden, Politiøjet er vendt.

Den Myrdede findes.

Morderens Offer er den 61-aarige Fru Louise Holm, der i Estlandsgade 3 i Stuen drev en Cigar- og Vinhandel. Bag Butiken havde hun sin Privatlejlighed, der bestod af et Par Værelser.

Fru Holm var noget gigtsvag, og til nogle af Naboerne havde hun i Forgaars fortalt, at hun i Gaar Formiddags skulde ind til Overlæge Otlesen for at blive underkastet en Lysbehandling.

Beboerne i Kvarteret havde lagt Mærke til, at Forretningen var lukket fra om Morgenen og hele Formiddagen. Saa kom Middagsbladene; da Budet ikke blev lukket op, lagde han Bladbunken ovenpaa Automaten udenfor Butiken.

... Klokken b.ev 3, og nu begyndte man at ane Uraad, da der stadig var lukket.

Marskandiserske, Fru Bertine Holm, der bor i samme Ejendom, gik ind ad Gangen og bankede paa Køkkendøren. Hun blev meget forbauset ved at finde den aaben, idet hun vidste, at Cigarhandlersken var ydert forsigtig i Retning af at laase Dørene.

Det slog hende, at der var noget galt, og hun gik ud og kaldte paa Naboen, Boghandler Petersen, og dennes Hustru, hvem hun satte ind i Situationen.

Da de kom ind i en lille Korridor mellem Køkkenet og Stuen i Cigarhandlerskens Lejlighed, fandt de Fru Louise Holm liggende paa Gulvet.

Der saa forfærdeligt ud. Øjensynlig havde der staaet en Kamp paa Liv og Død.

Fru Holm, der var fuldt paaklædt, var myrdet efter at være tilredt paa en grufuld Maade. Hendes Hovede var delvis knust, formentlig med en Økse, og derefter var hendes Hals skaaret over. En blodplettet Brødkniv laa ved Siden af Liget.

Mordkommissionen  kommer

Boghandler Petersen telefonerede til Politiet paa Vesterbros Station, hvorfra man straks sendte et Politiautomobil ud til Stedet, men Mandskabet var øjeblikkelig klar over, at her gjaldt det at tilkalde Opdngelsespolitiet hurtigst muligt.

Der blev slaaet Alarm til Politigaarden, og i Løbet af faa Minuter ankom Politiinspektør Volquartz, Overvagfmestrene Liktner og Schou, Vagtmester Seltorp, Overbetjent Ottosen og deres Medarbejdere, Dr. Fog fra Retsmedicinsk Institut, Forstander Bugge fra Identificeringsbureauet, Politiets Fotograf osv.

Det er en Selvfølge at hele dette Opbud vakte den største Bevægelse i det tætbefolkede Kvarter. Det var en Sensation i Lighed med, da Mordbranden og Eksplosionen i Revalsgade, lige om Hjørnet, gik for sig ved Paasketid. Gaden blev afspærret, men i Eftermiddagens og Aftenens Løb søgte Hundreder af Mennesker hen til Stedet for blot at faa et Glimt at se af de travle Politimænd.

Den myrdede Kvinde blev fotograferet, og da den sædvanlige Undersøgelse var foretaget, blev Liget ført til Retsmedicinsk Institut.

Opdagerne fandt yderligere Tegn paa, at den gamle Dame havde kæmpet med Morderen. Rundt i hendes Ansigt var der Knivstik, og ogsaa i hendes ene Haand var der et Saar, rimeligvis fremkommet ved, at hun har grebet efter Mordvaabnet, enten det nu er Kniven eller Øksen.

Der blev, som sædvanlig i saadanne Sager, holdt Raad, og derefter gik Opdagerne i Gang med en systematisk Afhøring i hele Gaden og hos alle, der kunde antages at give en Oplysning af Interesse,

Det er Opdagelsespolitiets Opfattelse, at Mordet er foregaaet Mandag Nat eller muligt allerede oin Aftenen, et Moment, der naturligvis havde sin Betydning for Undersøgelsen.

Inden Aften havde Overvagtmester Liktner, der tog tilbage til Hovedkvarteret paa Politigaarden, faaet mere end et halvt Hundrede Rapporter til Gennemlæsning.

Fru Louise Holm var en velhavende Dame.

Men Opdagerne mener ikke, at der foreligger Rovmord.

Fru Louise Holm havde været gift med en Skræder i Korsgade. Hun havde en Søn, der for Tiden opholder sig i Amerika. Han ventes hjem nu i Foraaret, og hun glædede sig meget til Gensynet, og fortalte, at hun vilde sende ham 6000 Kr. i Fødselsdagsgave.

Sin nuværende Forretning havde hun kun haft i et Par Aar. Tidligere drev hun en stor Marskandiserforretning i Slotsgade og hun lagde ingen Skjul paa, at hun var velhavende, saaledes at Butiken i Estlandsgade ikke var nogen Livsbetingelse for hende. Ligeledes yndede hun at tale om sine Juveler og Smykker, og hendes Fingre var prydede af Brillanter. Det morede hende, efter hvad hun sagde, at laane Penge ud til Kvarterets Folk. Hun var ikke ublu med Renterne.

Opdagerne skriver deres Rapporter.

Politiassessor Krenchel, der er udset til at lede Efterforskningen i Mordsagen, aflagde i Gaar Besøg paa Gerningsstedet og fik Lejlighed til at sætte sig ind i det foreliggende Materiale.

Der gaar Rygter om, at Fru Holm stillede sig særdeles velvilligt overfor Folk, der kom for sent hjem; naar de bankede paa Ruden, var hun altid rede til at sælge Cigarer eller Spiritus. Fra flere Sider var hun blevet advaret, men uden at det ændrede hendes Optræden.

Netop fordi man overalf i Kvarteret fremhævede Fru Holms Rigdom. Saa det nær at antage, at her forelaa et Rovmord. Der blev derfor iværksat en nøje Undersøgelse vedrørende hendes Pengeforhold. Imidlertid viste det sig ved Ransagning i Lejligheden, at der tilsyneladende ikke manglede Penge. Der fandtes nogle Hundrede Kroner, og Sparekassebøger og Tegnebøger var i Behold.

Skriget i Naten

Man har meget nøje afhørt Beboerne i Naboejendommene, og har derved bl. a. faaet én interessant Forklaring frem. Boghandler Petersens Hustru har oplyst, at hun vaagnede forrige Nat ved 1 -Tiden ved at høre et Skrig og en rallende Lyd.

Fruen havde dog ikke straks fæstnet Opmærksomheden derved, idet der i Kvarteret ofte høres mærkelige Lyde ved Nattetid. Men efter det nu passerede har hun naturligvis tænkt, at dette staar i Forbindelse med Mordet. Og Politiet er tilbøjelig til at give hende Ret.

Fru Holm plejede at gaa i Seng ved 11-Tiden om Aftenen. Hun havde den Vane at ligge og læse nogle Timer. Ude paa Gaden kunde man se Skæret fra Læselampen.

Der søges -

Ganske naturligt ønsker Opdngelsespolitiet ikke i Øjeblikket at udtale sig om den Teori, der er opstillet' angaaende Mordforbrydelsen. Det er dog næppe nogen Hemmelighed, at man enten regner med et Hævnmord eller med et Røveri, der af eti eller, anden Grund mislykkedes.

I Aftes afhørtes nogle yngre Mænd af Fru Holms nærmeste Slægt og desuden en Række andre Personer. Ved Midnatstid fortsattes Afhøringerne af to Mænd.

Paa dette Tidspunkt erklærede Politiinspektør Volquartz, at han ikke antog, at Sagen i Natten Løb vilde blive opklaret.

(København, 3. marts 1926)

Da Rygtet om Mordet fløj ud over Kvarteret.

Øverst: Folkemængden udenfor den Myrdedes Butik. - Nederst: En Filmsfotograf i Virksomhed paa Taget af en Bil midt i Folkemylderet.

Det var ikke et Brag, der lød, og som alarmerede Kvarteret som gennem en vældig Højttaler, det var et Rygte, der begyndte ganske stille som en Hvisken mellem nogle enkelte Mennesker, men denne Hvisken knitrede fra Hus til Hus som en Løbeild, der en Gang antændt ikke kan standses, det fængede overalt: - Har De hørt det? Et nyt Mord. En gammel Cigarhandlerske her henne i Gaden er fundet dræbt med Øksehug og Knivstik? Og denne Hvisken sted efterhaanden til en Brusen, der skyllede gennem Gaderne og rev alle med sig. Tilløbet til Gerningsstedet begyndte. Smaaa og store, Børn og Gamle, alle strømmede derhen. Politiet mødte frem for at holde Menneskemasserne tilbage, det var nødvendigt thi alt som Røret voksede, blev Situationen jo ligefrem faretruende. Midt i Sværmen dukkede en Filmfotograf op og "drejede" først Menneskehavet ind i sit Objektiv og rettede derefter dette mod Mordhuset, Stedet for den frygtelige Daad, den lille Cigarhandlerbod.

Sidste Billede af den Myrdede.

Fru Louise Holm.

Der var forøvrigt intet at se, men man vidste jo, at de var derinde, de undersøgende Politimænd, og saa holdt man Stand i Haab om, at der skulde ske noget. Og sent paa Aftenen skete der ogsaa noget. Da kom Rustvognen, og da har de Liget ud i Kisten. Og alle strakte Hals, og en hemmelighedsfuld Gysen gik gennem dem alle: der bar de jo Morderens Offer bort.

Kisten med den Myrdedes Lig bæres ud til Rustvognen.

Med knust Hoved og overskaaren Hals.

Grufuldt Mord i Estlandsgade.

En 60-aarig Detailhandlerske fundet myrdet i Gangen bag sin Butik.

Opdagelsespolitiets Mordkommission paa Klapjagt efter den ukendte Gerningsmand.

Den Myrdede og hendes afdøde Mand, Marskandiser Holm.

- - - 

Den Myrdedes Liv og Forild.

Fru Holm. der vilde være fyldt 61 Aar den 15. Marts, var den yngste af en Søskendeflok. af hvilke en Broder, pensioneret Lokomotivfører Jensen, bor i Øresundsgude. Dennes ældste Datter er gift med Juvelhandler Alfred Hansen, og en anden Datter med Sigfred Nielsen, afsondret sig og er ikke kommet sammen med sine Slægtninge

Fru Hoim havde været gift med Marskandiser Holm, der i nogle og tyve Aar drev Forretning Korsgade 44 og bl. a. havde en ret stor Virksomhed, han var den første der drev her i Byen. Da Manden døde, fortsatte Enken Virksomheden i nogle Aar indtil hun i 1921 besluttede af rejse over og tilbringe Resten af sine Dage hos en Søn i Amerika. Hun solgte da Forretningen og hele sit lndbo til Marskandiser G. Nilsson, der endnu driver den. Ved Juletid rejste hun, men Opholdet i Mmcnka blev hende en stor Skuffelse. hun blev Uvenner med sin Søn og reiste hjem igen - hun kom tilbage September 1922. Af den Kapital hun havde, da hun rejste, ca. 12,000 Kroner, var der endnu en halv Snes Tusind Kroner i Behold, da hun overtog Cigarforretningen i Estlandsgade.

(Aftenbladet, 3. marts 1926)

Det gaadefulde Mord i Estlandsgade.

Var det Morderen der sprang over Plankeværket?

I Løbet af Onsdagen lykkedes det ikke det københavnske Opdagelsespoliti at faa det ringeste Spor af den Person, der myrdede Cigarhandlerske Louise Holm, Estlandsgade 3.

60 Opdagere er i Aktivitet, og der er bleven foretaget Afhøringer af over 100 Mennesker, deriblandt en ældre Tømrersvend Jensen c: den omtalte Malersvend Lønbo, men de har begge kunnet bevise deres Alibi.

Mandag Aften var der Bryllupsfest i en Lejlighed i Nærheden, og da nogle Gæster var ude i Gaarden, saa de en Mandsperson springe over Plankeværket fra Gaarden ved Estlandsgade 3. De mente, dét var en Tyv og anstillede en nærmere Undersøgelse, men han var sporløst forsvundet.

Fru Holm var bekendt for at drive en ret udstrakt Handel efter Lukketid, og usandsynligt er det ikke, at Morderen er en af hendes Kunder. Det kan tænkes, at han er kommet for at faa nogle Varer, men at hun ikke har villet give ham nogen Kredit, og at han saa maaske under Indflydelse af Spiritus har begaaet sin forfærdelige Forbrydelse. Skulde dette være Tilfældet. er Morderen alt saa at soge i den myrdedes Kundekreds.

(Kolding Social-Demokrat, 4. marts 1926).

Mordet i Estlandsgade.

Den myrdede Fru Louise Holm havde gennem sin Steddatter Tilknytning til Rønne.

--- Vi erfarer i Dag, at den myrdede ikke er ukendt i Rønne. Hun, der er født Louise Jensen, har, som nævnt, været første Gang gift med en Skrædermester Holm og dennes Datter er gift med Skipper Flade her i Byen.

Hos Flades har man altid regnet Fru Louise Holm som Svigermoder, og hun har ofte besøgt sin Steddatter og Svigersøn her i Rønne, hvor man satte meget Pris paa hende. Fru Holm var meget godgørende, og der nævnes flere Eksempler paa, hvorledes hun har ydet fattige Folk her i Byen Hjælp, ja endog sendt dem Tøj fra sin Forretning i København. Holm drev en større Skræder- og Garderobeudlejningsforretning i Korsgade.

I Ægteskabet med Holm havde Fru Louise Holm en Søn, Jean Otto Holm, der som Dreng altid tilbragte sine Sommerferier hos Skipper Flades og sikkert vil huskes af en Del jævnaldrende her i Byen. Jean Holm bor nu i Amerika, hvor han har en Farm og er Medlem af en stor Kødtrust. 

Skrædermester Holm, der var en Del Aar ældre end sin Kone, døde efter en Snes Aars Ægteskab, og siden giftede Fru Holm sig med en Marskandiser Hansen, fra hvem hun senere blev skilt. 

Fru Holm har været et Aars Tid i Amerika hos sin Søn, men efter at være vendt tilbage, købte hun Cigarforretningen i Estlandsgade. Hun kunde ikke være ledig. Hun havde efterhaanden faaet en betydelig Kundekreds, som hun var meget afholdt af.

Ifølge Hovedstadsbladene er der i Fru Holms Lejlighed fundet Værdier for 12-14,000 Kr. og hos en Sagfører skal være deponeret et Testamente, hvorefter Sønnen Jean i Amerika er indsat som Universalarving.

Et af de unge Mennesker, som hun har ydet Hjælp, Malersvend L ø n b o, har været i Forhør, men han har sit Alibi i Orden. Han udtaler, at Fru Holm var et ualmindelig godt Menneske og derfor afholdt i hele Kvarteret. Man er meget betaget af den sørgelige Skæbne,

(Bornholms Avis og Amtstidende, 4. marts 1926. Uddrag).

Aviserne begyndte at svirre med teorier om motiverne for mordet, bl. a. at hun skulle være mandfolkekær, se fx Aftenbladet, 8. marts 1926.

Efterlysningsplakat fra Aftenbladet, 10. marts 1926.

Fru Louise Holm blev den 7. april 1926 bisat på Bispebjerg. Til stede var knap en snes mennesker. Sønnen opholdt sig i Amerika. I september 1929 afhørte man den fængslede barnemorder Carl Jørgensen ("Røde Carl") for om han kunne have begået mordet.

I november 1936 genoptog man afhøringen af sønderjyden "Manden fra Texas" der på det tidspunkt var fængslet for tyveri. En 3-4.000 mennesker blev afhørt i sagen, og nogle fingeraftryk blev aldrig lokaliseret til hvem de tilhørte.

Foto fra Aftenbladet, 22. januar 1955 som berettede om at sagen stadig var uafklaret.

Ejendommen Estlandsgade 3 hvor mordet fandt sted, er i dag nedrevet og udlagt til park og legeplads. Så man kan kun se husene overfor. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Axel Holger Thiess (1880-1926). (Efterskrift til Politivennen).

 

Fotograf Peter Newland (1866-1928): Axel Holger Thiess (1860-1926). Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Axel Holger Thiess (1860-1926), humoristisk tegner. Han kom på kunstakademiet oktober 1876, her nåede han i 1880 ikke videre end forberedelsesklassen. Han havde dog allerede da lavet humoristiske tegninger. 

Han var journalist og tegner ved Avisen og lavede 1883–1900 hver dag dette blads satiriske forsidetegning. Senere i Vort Land og København. Han var medarbejder ved  Punch ( til 1893) og efterfølgeren Puk (1893 til 1. juli 1898), Klods Hans (fra 1899) og  Blæksprutten. Han udgav tillige i 20 årligt 50 tegninger i et hæfte fra 1884. 1915–19 udgav han mandagsbillederne til Vort Land. 

Han bidrog endvidere til folkekomedierne "Gutter ombord" (1889) og "Gennem Ild og Vand" (1910), farcen "Fine Fremmede" og "Marine-Minder ombord og i Land" (1924).

Axel Holger Thiess: P. A. Alberti (1903). Teksten lyder: "Fra Ministerbordene ilede de Herrer Deuntzer og Alberti den ikke korte Vej hen til Borgmester Jensens Plads og trykkede hjerteligt hans Haand," ("Vort Land"). De to Stats-Raadsherrer: "Vi recommendere os da samtidig udi Hr. Borgmesterens Bevaagenhed." Jensen: "Det skal være mig en Fornøyelse, at gjøre Dem nogen Tjeneste. Om Forladelse at jeg følger Dem ikke længere." (Frit efter "den politiske Kandestøber", 3. Akt, 2. Scene. Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

"De danske Forsvarskvinder".

(Tegning til "Blæksprutten" af Axel Thiess.)

Paa ovenstaaende Billede, der er hentet fra dette Aars "Blæksprutten", har den vittige Tegner Axel Thiess søgt at give en Forklaring over hvorledes han forstaar den hysteriske, kvindelige Forsvarsbevægelse og Janonkvinde-Forening. Vi ser en kvindelig Sessionskomite tage Skøn over de unge Damer for at udskrive dem til den Vaabenafdeling, de bedst maatte egne sig for. Selv om Billedet kun er Fantasi - de forsvarsgale Damer vilde vist hurtigt stikke Piben ind, dersom de selv skulde springe Soldat! - er det lige vittigt - ikke mindst i Aar, da det er et krigerisk "Skudaar"!

(Vestsjællands Social-Demokrat (Slagelse) 18. januar 1908).

Socialisterne skriver Truselsbreve til Axel Thiess.

I et af de sidste Numre af Vittighedsbladet "Klods-Hans" har Tegneren Axel Thiess tegnet en Billedserie, der illustreret en Socialists Liv. Pudsigt havde Hr. Thiess fremstillet al den Understøttelse, der bliver et moderne Fagforeningsmedlem til Del, fra Børn i Friskolen lige til Statens Understøttelse af de arbejdsløse. Til Slut havde Tegneren anbragt et Billede, hvor man ser en Skare Socialister raabe: "Ned med Overklassen" osv. Det hele var en ret harmløs Satire. Hr. Thiess skulde imidlertid ikke have begaaet sin Tegning, thi siden den har været i Bladet, har den elskværdige og afholdte Københavner modtaget en Række Truselsbreve, hvori der loves ham Pest og Død og andre Ubehageligheder. Man kan ikke ustraffet satirisere over organiserede Fagforeningsmedlemmer. Hr. Thiess har foreløbig foretrukket at behandle Brevene som en Spøg. Men disse Truselsbreve, der efterhaanden er kommen paa Mode, synes at antage mindre hyggelige Former.

(Holstebro Avis. Hjerm-Ginding Herreders Tidende 17. april. 1909).

Skitsebogen

Axel Thiess

Nævner man Alfred Schmidt bliver ogsaa Axel Thiess nævnt. De to Tegnere har troligt fulgt hinanden gennem mange Blade og Publikationer. Medens Alfred Schmidt som Satiriker ikke er bleven mindre bidsk med Aarene og stadig hvæsser sin Tegnestift til respektløse Udfald, er Axel Thiess, der heller ikke savner en satirisk Aare, dog bleven mere menneskekærlig gennem Tiden, der svandt. Han er bleven en godmodig Iagttager af Omgivelserne, medens Røgen snor sig blaalig fra hans Cigar, og Kaffen dufter.

Omgivelserne - selvfølgelig København! Hvorvidt Thiess "ligger paa Landet" om Sommeren, vides ikke. Snarere plasker han vist husvant til Søs, men han kan alligevel daarlig tænkes uden i Københavns umiddelbare Nærhed, og allerhelst paa selve Strøget, roligt slentrende, lunt iagttagende, med et elakværdigt Blink bag Lorgnetterne.

Thiess er Københavns, nøjere bestemt Københavnerindernes Tegner, og saa atter de pur unge Damers, "Backfischene"s Tegner. Han har Blik for det tøsede og kan gengive det med Lune og Humor, men ogsaa den udvoksede unge Dame i Forlovelsesalderen, ja, selv den kokette, unge Frue kan han med Behændighed fæste til sin Skitsebogs Blade.

Vigtige Bidrag til den moderne Københavnerindes Psykologi har Thiess givet gennem sine mango Tegninger, som han uden Standsansaelse har strøet omkring i Blade, Blæksprutter og Klods Hans'er. Skal den københavnske Dame paa Grænseskellet mellem to Aarhundreder, mellem to Tidsaldre, under Modernes lunefulde Kamp en Gang skildres, kommer man Ikke udenom Axel Thiess' Tegninger. De vil i al deres Flygtighed sikre ham mod Forglemmelse; thi han har gennem dem givet vigtige Bidrag til Modernes og Sædernes Historie.

Absalon.

(Nationaltidende 30. maj 1916).

Axel Thiess fortæller Ernst Bojesen-Anekdoter.

I Anledning af den glade Kjøbenhavners 70 Aars Fødselsdag imorgen.

Fra de gode gamle Blæksprutte-Dage i Fredensborg.

(Med Illustrationer af Exel Thiess).

I Anledning af Ernst Bojesens 70 Aars Fødselsdag imorgen har hans utallige Venner besluttet at opgive Haabet om, at han nogensinde bliver rigtig voksen. Skønt, egentlig har de aldrig næret noget Haab eller Ønske i saa Henseende. De har holdt af ham, forgudet ham netop fordi han var den han var - den glade, festlige Svend, den ægte spillelevende kjøbenhavner med Hovedet fuldt af Spilopper og kaade Drengestreger, den uovertrufne Festarrangør, der strømmede over af Ideer og Indfald, Løjer og Spas. At han unddrager sig Vennernes Hyldest paa Dagen Imorgen. der vilde være som skabt til at sættes i Scene af Hædersgæsten selv, er i Grunden det eneste mindre gode Indfald han har haft.

Blækspruttens aandelige Fader. Hvad Axel Thiess fortæller 

Ernst Bojesen var, som bekendt, i en Aarrække Direktør for Gyldendal; og det er i Grunden ham, der er Fader til "Blæksprutten. Ikke blot var det ham, der i 1888 fik Ideen men han har i Aarenes Løb spillet en saa stor Rolle ved det kære Bløddyrs aarlige Genfødelse at man kan kalde ham den aandelige Fader, skønt han ikke tog direkte Del i Redaktionen.

I Dagens Anledning har vi henvendt til en af Blækspruttens berømte A'er, Tegneren Axel Thies, og bedt ham fortælle lidt om de berømmelige Ture til Fredensborg, hvis Ry ikke dør saa længe de 4 A'er og Ernst Bojesen endnu kan komme sammen ved en stor Toddy og en af Bojesens fabelagtigt lange Cigarer

- Ak ja, sukker Hr. Thiess. den gode gamle Tid er jo nu desværre forbi da vi fem ranke Drenge - Bojesen, Henriques, Schmidt, Melbye og jeg - hvert Aar ved September snørede vor Ransel og drog ud til Asminderød Kro eller et Hotel i Fredensborg for at lave Aarets Blæksprutte. Vi fire Forfattere og Tegnere for at Arbejde og Bojesen for at holde os i Humør. Vi gik i en stadig Skræk for, hvad han nu vilde finde paa.

Da Bojesen brændte Fingrene og spillede Mester Jakel med Fingertutterne

- De maa jo være fyldt med Anekdoter fra den Tid. Fortæl et Par af dem.

- Ja der er nok at tage af. En Dag vilde vi forfriske Aanden ved en Pot Kegler i Hotelhaven. Vi var midt i det ædle Spil, da det pludselig fyger os om Ørene med Ild, der sprutter og gnistrer som et Fyrværkeri. Hvad det ogsaa var - det var Bojesen der vilde bringe sit Bidrag til den festlige Stemning. Bojesen brændte imidlertid Fingrene ganske forsvarligt paa Solene, som det naturligvis ikke kunde falde ham ind at kaste fra sig, og han maatte have hvide Tutter paa alle Fingrene. Det var naturligvis en Lejlighed han ikke kunne lade gaa fra sig. Han malede Ansigter paa alle Tutterne, og en Aften gav han, skjult bag en Kakkelovnsskærm, en Mester Jakel- Forestilling med Tutterne som kunde have faaet en Flodhest til at revne af Grin hvis den tilfældigvis havde været en tilstede.

Ernst Spøgesen eller Det forheksede Sovekammer

Axel Thiess' Ansigt skinner af Fornøjelse, mens han sidder og fortæller om sin gamle Kammerat og Dus-broder.

En lille Historie til der heller ikke er kedelig:

- Jeg var gaaet tidlig i Seng en Aften, efter at vi havde siddet og forlystet hinanden med Spøgerihistorier.

Jeg maa have sovet en Timestid, da jeg vaagnede ved nogle underlige hvislende Lyde. Jeg var Ikke blevet kIar over Aarsagen, da min Gyngstol paa eengang gav sig til at gynge paa det mest hysteriske, mens mere eller mindre intime Møbler dansede ud paa Gulvet under stort Rabalder. Og ikke et Menneske var der i Stuen foruden mig selv. Men da tilsidst en hvid Skikkelse med udbredte Arme hævede sig Iangsomt i Vejret bag Sofaen, var jeg dog blevet saa klar over mig selv, at jeg kunde regne tid, at det maatte være Bojesen. Jeg sprang derhen og greb fat i Skikkelsen. Men - oh! - den daskede frit i Luften, da jeg tog fat i den. Nu begyndte det at blive uhyggeligt.

Det viste sig at være en stor Lagen-Dukke, som Bojesen med stor Kunstfærdighed og mekanisk Snille havde anbragt saadan i Snore og Trisser, at han ude fra Gangen kunde bringe den til at hæve sig som et Gespenst. Det øvrige Spøgeri var han selvfølgelig ogsaa Mester for. Melbye var posteret nede i Gaarden hvor han højtidsfuldt stod og trak i en Snor, hvis anden Ende var bundet i Gyngestolen. Den uhyggelige Hvislen var frembragt af de øvrige Deltagere i Komplottet, der stod udenfor og gned Væggen med Karduspapir. Bojesen, der efter den Dag ikke hed andet end Knud Spøgesen, havde brugt en hel Eftermiddag til at arrangere denne vanvittige Scene. 

Da E. B. nær havde faaet klø af Bech Olsen

Engang var Bojesen nær ved at komme galt af Sted, siger Thiess. Han og jeg var kommet paa Karneval. Bech-Olsen var der ogsaa - det var i hans gode Tid - og han sad og drak en Bajer. Bojesen kom forbi, og i Forbifarten stak han ganske nonchalent Pegefingeren i Munden og derfra ned i Bechs Glas, idet han spurgte

- Er den go'?

Bech blev rasende

- Nu skal du ha paa Tæven! din lille, flejnskallede Avekat! brølede han, men inden han fik hævet sine flere Hundrede Pund fra Stolen, fik jeg givet Signal til Bojesen, der forsvandt som en Streg. Da jeg bagefter fortalte Bojesen, at det var Danmarks Bech, han havde drevet Løjer med, sank han alligevel et Par Tommer i Knæene.

.... om 10 Aar naar E. B. bliver en Jubelolding paa 80, skal jeg fortælle Dem mere, slutter Axel Thiess. Stof er der nok naar der er Tale om Ernst Bojesen.

Bor.

(B. T. 22. februar 1919).

Illustration i Roskilde Avis 31. januar 1890 for Axel Thiess og Aage Blichfeldts soldaterkomedie "Gutter ombord". Øverst hr. Getti. Øverst til venstre Kolling. Øverst til højre, Kolling danser med sin forlovede, fru Schwartz-Nielsen. Midt: Scene fra Nyboder. Tv for denne overbådsmandsmad. Fru Julie Hansen, th. matrosdrengen Peter (fru Hunderup). Nederst underbådsmand Steffensen.

 Axel Thiess 60 Aar.

Nogle Mennesker siger, man skal være forsigtig med at støde Journalister paa Manchetterne, men det er blot, fordi de ikke kender Bladfolks typiske Godmodighed.

Derimod skal man være saare varsom overfor "humoristiske Tegnere", og det er med megen Beklemthed, at vi herved meddeler Offentligheden, at Axel Thiess i Morgen fylder 60 Aar

For det første vil Offentligheden ikke tro det det. Naar Thiess en kølig Majaften promenerer fra sit Hjem paa Gamle Kongevej over til sit kære Tivoli og, korrekt og spændstig som altid, viser sig i elegant Pels og funklende Silkehat, tør baade unge og gamle sværge paa, at, han er 40.

Men for det Andet kan det jo tænkes, at Fødselsdagsbarnet baade véd, i at han virkelig er 60 og ikke holder af at mindet derom, og saa kommer det maaske ved Lejlighed til at gaa artigt ud over den indiskrete Meddeler.

En skønne dag ser denne Person sit i eget Billede i "Klods-Hans", og dér udleveres han til Publikum hverken med Pels eller Spændstighed, men snarere med Hængemave og alderdomssvækkede Ansigtstræk.

Naa. Udleveringen finder  kan hænde alligevel ikke Sted. Thi Axel Thiess er den personificerede Elskværdighed, der desuden mest tegner søde unge Piger og fede gamle Tanter. Han viser egentlig kun Malice, naar hans politisk konservative Temperament provoceres, og skaber ypperlige Karikaturer, som dem, han i Aartier forsynede "Avisen" og "Vort Land" med.

Axel Thiess er en livsglad Københavner, der ogsaa i Ny eg Næ har grebet Pennen . forbavsende, at han aldrig fortsatte sin dramatiske Succes "Gutter ombord"! Han et dertil en beskeden Mand, der i Morgendagens Anledning har gjort sig usynlig.

Vi har imidlertid Medlidenhed med den store Vennekreds der vil hylde ham. og fortæller lige ud af Posen, hvor Flygtningen opholder sig. Det er i Snolderød, hvor hans mangeaarige chef. Redaktor Frederik K. Slamberg af "Snolderød Espræx" kvitterer med en lille intim Middag for Axel Thiess' rammende og lattervækkende Tegnebidrag.

Hr. Vaar.

(Nationaltidende 16. maj 1920)

Axel Thiess: Gulliver er taget til fange af lilleputterne (1921). Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Axel Thiess' gravsten på Vestre Kirkegård, Afdeling 9, række 2, nummer 11 ligger godt gemt i buskadset. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Et Besøg i Københavns Proletarkvarterer. (Efterskrift til Politivennen)

Mennesker, der lever som Dyr i uhumske Huler. - Hvordan Skøger og Forbrydere udklækkes.

Ved et Møde, som Kirkens Korshær afholdt forleden, fremkom der en Række Oplysninger om de frygtelige Boligforhold, der hersker i det saakaldte mørke København. En af vore Medarbejdere, som har aflagt Besøg i de forskellige Kvarterer, giver her en Skildring af de mildest talt forfærdende Forhold, som raader.

Fra den velholdte Vesterbrogade, der er Hovedfærdselsaaren fra Raadhuspladsen og udefter til Valby, strækker sig en Række Sidegader, bag hvis høje Arbejderkaserner der adskillige Steder skjuler sig et helt ukendt Kvarter, som man almindeligvis næppe skænker en Tanke.

Det er her i de saakaldte Vesterbros Sidegader, at Københavns "Forbryderkvarter" findes. Her er nemlig Arnestedet for hele den lovløse Prostitution, hvis Hærskare af ulykkelige Kvinder hver Aften og Nat hjemsøger Raadhuspladsen og Vesterbrogade. Søger man ind gennem en af Portene i en saadan Sidegade, opdager man at den ene Bygning gemmer sig bag den anden. Der kan være 1., 2. og 3. Bagsal, som det kaldes, og her kan man finde 1-Værelsers Lejligheder. Et enkelt Sted fandtes her et usselt Hummer, hvor der levede en hel Familie bestaaende at Fader og Moder, to voksne Døtre, en voksen Søn og fire Børn i Alderen fra 5 til 12 Aar. Yderligere fandtes der 1 Logerende, en Veninde til en af Døtrene. Alt Familieliv foregik aabenlyst i denne Hule, hvor den udslidte Kone prøvede paa at holde saa nogenlunde rent. Vi spurgte hende, hvorfor hun ikke søgte at faa Børnene ud, og hun svarede, at saa længe de kunde blive i Reden, havde de dog et Hjem. Andre Steder var det værre, der havde man Værelset adskilt i to Afdelinger af Hensyn til Datteren, som ernærede Familjen ved Prostitution, og hvis Kæreste ogsaa boede i "Lejligheden".

Saadanne frygtelige Forhold finder man i Massevis af, og man kan derfor ikke forundre sig over, at de Børn, der vokser op under disse Omgivelser, bliver moralsk ødelagte allerede inden de bliver konfirmeret, og holder man endelig "Stien ren" indenfor det lille Hjems egne Døre, saa er der nok af Ting, der foregaar alle andre Steder i det samme Hus, der kan ødelægge Børnene.

Nogle Steder kan man se en "enlig Dame", som i Forhuset sidder med en Treværelserslejlighed, hvor hun selv bebor et usselt Hummer, der kaldes "Pigekammer". medens de tre Stuer er lejet ud til en af Gadens Piger og lader, som om de ikke hører eller aner hvad der foregaar i dette Værelse.

Akkurat de selvsamme Forhold finder man i det saakaldte Rabarberkvarter paa Nørrebro, og ikke langt der fra kan man finde et helt nyt Kvarter, hvor den saakaldte "finere Prostitution" holder til.

I selve den gamle By i Aabenraa og Landemærket og andre Steder finder vi den københavnske Ghetto. Det er her, at vore polske Gæster holder til. Disse Folk er af en hel anden Type end Beboerne paa det yderste Nørrebro eller Vesterbro. De polske Jøder er myreflittige Folk, som stuver sig sammen ligesom Rotter i en Rede. Ofte kan man finde ligefremme Huler, livor hver eneste Plads er udnyttet, og hvor der hersker det frygteligste Griseri. Mange af disse polske Boliger er rene Udklækningsanstalter for Væggetøjet, der i de senere Aar er blevet en sand Plage i København. I de varme Sommere breder de sig til andre Kvarterer, og det er jo en Kendsgerning, hvordan disse Dyr har bidt sig haardnakket fast i Husvildebarakkterne, der jo meget viseligt syens at være bygget netop saaledes, at en rationel Udryddelse ikke kan iværksættes.

Det, der imidlertid rummer den største Fare, rent samfundsmæssigt er imidlertid de overfyldte

Huse med 1 Værelsers Lejligheder, idet det er her, at den opvoksende Ungdom bliver ødelagt. Man kan ikke fortænke Børnene i, at de hellere vil være uden for Hjemmet undtagen lige netop, naar de skal sove, og hvad der kan foregaa i disse overfyldte Værelser, er ikke sundt for Barnesindet. For en ikke ringe Del kan man regne dette grelle Udslag af Bolignøden som Aarsag til den stigende Umoralitet blandt de sidste Aars Ungdom. Derfor burde ogsaa en Løsning af Boligspørgsmaalet sættes langt frem foran adskillige andre Sager, der udmærket godt kunde vente.

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 17. februar 1926).

Springvandet paa Enghaveplads. (Efterskrift til Politivennen)

Drengen har det ikke godt, og Børn og unge Mennesker handler ilde med Springvandet.

Stadsarkitekt Holsøe haaber dog det bedste.

Da Borgmester P. J. Pedersen i sin Tale ved Indvielsen af Springvandet paa Enghaveplads overgav det til Vesterbros Befolkning, sagde han: "Vær god mod Drengen!"

Hvor glad Befolkningen end i Almindelighed er over dette første Skridt til Forskønnelse af Enghaveplads, har det i de forløbne Dage vist sig, at der er adskillige Børn og unge Mennesker, der har ladet haant om Borgmesterens Formaning. I Gaar modtog vi flere Klager fra Beboere i Kvarteret, der har følt sig oprørt over, hvad der er sket.

Saaledes skriver J. P. Olsen, Matthæusgade 12:

Vi Beboere paa Vesterbro er meget taknemmelige for det nydelse Springvand, som Kommunen har ladet opsætte paa Enghaveplads, men vi har den Anke, at der ikke er noget Rækværk om det. Som det ligger nu, ligner det nærmest en Mudderpøl. Børnene har for fri Adgang til det og fylder det med Grus.

Social-Demokraten har oplyst, at man ved Opførelsen af det har sparet 3000 Kr. Kunde disse Penge ikke anvendes til en Strimmel Græs og et Rækværk omkring Kummen. Først da vil det blive til Pryd for Enghaveplads.

En anden Indsender, Hr. G. Schlander, Broagergade 8, fremsætter et lignende Forslag og skriver iøvrigt:

Skuffelsen er blevet stor, da man nu ser, hvorledes dette smukke Springvand bliver behandlet af Kvarterets Børn, og samtidig ødelægges hele Idyllen paa Pladsen; thi det er saaledes, at Springvandskummen allerede ligner mere en Kloakbrønd, og Vandet plaskes ud over Pladsen, saa denne henligger i et Morads, og det vil sikkert ikke vare Iænge, hvis ikke der gøres noget for at forebygge det, forinden den smukke Springvandsfigur er ødelagt; thi der kastes alle mulige Genstande imod den, ja jeg har endog set, at store Drenge forsøger at faa Snore til at hage sig fast i Figuren, og naar dette er lykkedes, da forsøge, om de kan rokke den

Jeg kender udmærket Børnenes Lyst til at plaske i Vandet, og véd ogsaa, hvor vanskeligt det er at holde dem derfra; men det har dog sikkert ikke været Hensigten, da Kommunen bevilgede de 25,000 Kr., som Springvandet har kostet, at dette skulde være Legeplads; thi saa havde det været mere rimeligt og betydeligt billigere at lave en almindelig stor Vandkumme, og en saadan kunde da være anbragt paa den anden Del af Enghaveplads, som i Forvejen er Indrettet som Legeplads. De ældre Mennesker kunde da, som Borgmester Pedersen udtalte t sin Indvielsestale, have søgt Hvile og frisk Luft paa den Plads, hvor nu Springvandet er opstillet, medens det nu er bleven saaledes, at ældre Mennesker, som gerne vil søge lidt Hvile I den friske Luft ikke kan opholde sig paa Pladsen.

VI talte i Gaar med Stadsarkitekt Holsøe om Sagen, og han sagde bl. a.:

Jeg har i de forløbne Dage adskillige Gange været ude for at se, hvorledes det gik, og jeg har osea bedt en Blikkenslager om at se lidt til det, og det er min Tro, at naar man først har vænnet sig til at have Springvandet der, vil det komme til at gaa helt godt. Da jeg var derude i Fredags, saa det ikke godt ud. En 20-30 Børn soppede omkring i Bassinet, hvor Udløbet var stoppet med Grus, saa Vandet flød over. Jeg hørte siden, at nogle 15-16 Aarige Fyre for nylig var mødt op med Skovle og havde skovlet Grus i Bassinet, og at der var blevét kastet til Maals efter Springvandsfiguren med Træstykker. Jeg lod Springvandet standse og fik Bassinet tømt. Om Natten Kl. 1 var jeg derude igen, men da var der intet at bemærke.

Om Lørdagen lod jeg bore nogle Huller i Bassinbunden, hvorved jeg har opnaaet, at selv hvis det rigtige Afløb stoppes af Grus, kan Vandet alligevel bane sig Vej, saa at man undgaar, at det flyder over Bassinets Rand.

Siden er det ogsaa gaaet nogenlunde, og da jeg var derude i Dag saa Vandet vel ikke helt godt ud, men jeg havde paa Fornemmelsen, at Børns og unge Menneskers Interesse for Springvandet er ved at tabe sig. De er ved at blive vant til det. Der var kun en 6-8 Børn, der legede med Papirbaade i Bassinet.

Jeg tror derfor, at det værste er overstaaet nu, og at Springvandet fremtidigt ikke vil lide Overlast. Forøvrigt glædede det mig. naar jeg ukendt blandede mig mellem de Folk, der stod ved Springvandet, at høre dem udtale deres Glæde over det og deres Harme over, at der blev handlet saaledes med det.

- Hvad siger De om Forslaget om Græs og Rækværk?

- Jeg siger, at vi helst maa undvære det, og jeg tror, at det gaar nok uden det. Jeg holder ikke af, at man saaledes skal sætte alt i Bur. Iøvrigt har Lærerne i de omliggende Skoler faaet Anmodning om at forestille Børnene, at de bør handle pænt mod Springvandet, saa det kan blive den Pryd for Pladsen, som det bør være.

Saavidt Stadsarkitekten. Vi ønsker hertil at føje en Anmodning til Befolkningen omkring Enghaveplads om at vaage over og beskytte Springvandet, saaledes at det kan blive, hvad Meningen er med det: en Pryd for Enghaveplads.

(Social-Demokraten, 9. juni 1926).

Det omtalte springvand på Enghaveplads. Her dog uden vand - og vandpjaskende børn. Foto Erik Nicolaisen Høy.