Prinds Oscar paa Besøg. (Efterskrift til Politivennen).

Prins Oscar af Sverige-Norge (den senere Oscar 2. (1829-1907), konge af Sverige 1872-1907, konge af Norge 1872-1905) foretog i sommeren 1856 en større Europarejse. Formålet var bl.a. at advare Napoleon 3. mod russiske ambitioner i Norden. Oscar 1. var rasende på Preussen/Østrig som havde afsluttet Krim-krigen uden at knuse Rusland, og derfor syntes han godt om skandinavismens anti-tyskhed. Frederik 7.s ønske var at Sverige skulle bakke op om en løsning af problemet Slesvig-Holsten. Prins Oscar kom til Danmark over England, og meningen var at han skulle tage ophold på Christiansborg. Det personlige forhold mellem Frederik 7. og Oscar 1. var godt i sommeren 1856.

Skandinavismen (tanken om et forenet Skandinavien) havde på samme tidspunkt nået et højdepunkt med studenterforsamlingen i Stockholm 15. juni 1856. Og der blev flirtet med muligheden for en fælles monark.

Dampskibet "Slesvig" er i Søndags løbet paa Grund udenfor Korsørs Havn. I en Skrivelse, vi herom have modtaget fra Korsør, dat. den 3die August, hedder det: Dampskibet "Slesvig", som var afsendt for at overføre HS. Kgl. Høihed Prinds Oscar af Sverrig fra Kiel til Korsør, er ved Ankomsten hertil idag, Søndag Morgen Kl. 4, i en liden Afstand fra venstre Indløb til Havnen, løbet fast eller strandet paa en Steengrund, saa at HS. Kgl. Høihed med Suite maatte forlade det og landsættes i en Skibsbaad. Skibet førtes af Capitainlieutenant, Ridder Frølich. Det er intet Under, at hver Mand i de ved Havnen, paa Banegaarden og ved Kysten forsamlede Folkeklynger hensattes i en meget uhyggelig Stemning ved det uventet indløbne Budskab om og Skue af, at Skibet var sat paa Grund tæt udenfor Byen. Harme, ugunstige, ja bittre Domme yttrede sig lydeligt og almindeligt over denne beklagelige, næsten ubegribelige Hændelse. Ubegribelige siger jeg; thi mange Dampskibe gaae sagligt og ofte i meget haardt Veir ind og ud fra vor Havn uden Uheld; Strandingen skete i det skjønneste Magsveir under en let nordlig Brise; fra Kiel var medtaget en med dette saa simple Farvand saakaldt bekjendt Mand, - Indsejlingen er tydeligt betegnet ved Vager eller Sømærker, og "Slesvig" havde paa hele Reisen havt det foran gaaende Dampskib "Jylland" til Veiviser, indtil begge Skibe nærmede sig Havnen. "Slesvig" forcerede nu Farten indenfor Sømærkerne for at komme foran og først i Havn med dets ophøiede Passageer og løb da fast paa en, alle Søfarende velbekjendt Steengrund, hvor det nu staaer paa 4 a 5 Fods Vand og er udsat for Tilintetgjørelse eller Ruin, saafremt Vinden gaaer til Vest. Man lægger Capitainen tillast, at han for seent signaliserede Lodsen om at komme ombord, da han forlod sin Veiviser, "Jylland". Dette Uheld er saa meget mere beklageligt, som der paa "Slesvigs" Udbedring og elegante Udstyr for nylig er anvendt en betydelig Sum, og dette Skib som bekjendt skulde have været benyttet til HS. Majestæt Kongens forestaaende Reise. Dampskibet "Jylland" gik strax, efter at have i Havnen landsat sine Passagerer, ud for om muligt at bugsere "Slesvig" af Grunden, og et Seilfartøi udsendtes for at indtage Ballasten m. m. for at lette det; men enhver anvendt Kraftanstrengelse har endnu til i Eftermiddag Kl. 5 været frugtesløse. (Flvp.).

(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 6. august 1856).

Dampskibet Slesvig, dog ikke i 1856, men i 1862 ved prins Oscars storebror, Carl 15.s ankomst til Helsingør. Illustreret Tidende. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret. Hjuldampskibet Slesvig (1848-1893) var kongeskib fra 1855. Fra 1884 transportskib. 

Om Dampskibet "Slesvigs" Uheld ved Korsør indeholder "Aalb. Av." følgende: Kapitainlieuten. Frølich var afsendt til Kiel med Hs. M. Kongens Dampskib "Slesvig" for at afhente den svensk-norske Prinds Oscar. Samtidig afgik fra Kiel Kapit. Wrisberg med "Jylland". Skibene gik, hedder det, herop saaledes, at "Slesvig" gik i "Jyllands" Kjølvand. Men tæt oppe her ved Byen ud for "Badstuen" vilde "Slesvig" nok skyde Gjenvei herind til Byen og kom da med hele sin Fart paa Grund. Prindsen maatte sættes iland i en Baad og den stødte ogsaa paa Grund, men ankom dog i Korsør Havn omtrent Kl. 6 Morgen. Her maatte den lægge til ved "Skirner", hvilket Sammes Fører, Hr. Garde, ikke var forberedt paa, men sov. En Matros hjalp imidlertid Prindsen op. Paa Landet stod Generallieuten. Bülow med Følge for at tage mod Prindsen, hvorpaa han under Salut fra Fæstningen (hvilket, mærkeligt nok! ikke var Tilfældet, da Hds. Maj. Enkedronningen forleden vendte hjem) kom til Banegaarden; men den var lukket, og da man endelig førte Prindsen til den festligt smykkede Ventesalon var - Nøglen bleven borte! Prindsen, der nok ogsaa i Frankrig har havt Fataliteter tillands, har saaledes her faaet dem baade tillands og tilvands, hvilket Sidste især maa interessere Hs. K. Høihed, der selv er Admiral. Hvad "Slesvig" angaaer, skal der nylig være kostet 50,000 (?) Rd. eller saa omtrent paa dets Istandsættelse og Dekorering, efter at HS. M. Kongen har overtaget det til Privatbrug. Skibet laa langt indenfor Kostene paa den blinde Revle. Jeg behøver ikke at sige Dem, hvilken uhyggelig Stemning dette nye Uheld for Søetaten har udbredt her, især da det er forbundet med en Blottelse ligeoverfor Nabolandets søkyndige Prinds og med et Afbræk i vor egen Konges Lystreise den 4. til Bornholm.

(Ribe Stifts-Tidende 9. august 1856).

"Slesvig" ankom til København den 6. august om eftermiddagen til København, ført af kaptajnløjtnant Frølich. Den 8. afsejlede det til Helsingør hvor det skulle overføre prins Oscar til Ystad eller Stockholm i Sverige. Efter rejsen skulle det muligvis i dok til reparation.

Dampskibet "Slesvig" havde den 2. august 1856 fået besked på at afhente ham i Kiel for at sejle ham til Korsør, hvorfra han skulle tage jernbanen til Roskilde og videre til Frederiksborg hvor Frederik 7. ville opholde sig. Han ankom den 3. august til Frederiksborg. Kongen og grevinde Danner forlod den 5. august Frederiksborg med henblik på afrejse med "Slesvig" til Bornholm fra Skodsborg, efter taffelet med prins Oscar på Frederiksborg Slot.

Efter lykkelig og vel at have ført HS. kongl. Høihed Prinds Oscar til Stockholm, hvor der formodenlig ingen store Stene ligge i Veien, er Hr. Kapitainlieutenant Frølich ankommen til Kjøbenhavn med Dampskibet "Slesvig". Den almindelige Forundring over, at Damperen atter blev betroet til Kapitainlieulenanten har tabt sig, da man hørte, at den svenske Prinds havde bedet om, at Hr. Frølich maatte føre ham videre til Sverrige. Det var et særdeles Galanteri af HS. kongl. Høihed, og da ogsaa den Maade, hvorpaa dette kunne ske, thi efter Alt, hvad man hører, har Kapitainlieutenanten prostitueret sig i den Grad ved Korsøer, at han aldrig mere burde have noget Skib at føre. Naar han ikke selv kjendte Farvandet - skjøndt der rigtignok er en stor Skam, at en Søofficer ikke er bekjendt med sit eget Vands Farvande - burde han da idetmindste have sørget for at faae en Mand med sig, der kjendte der, og ikke en, hvis hele Bekjendtskab til Korsøer Farvande efter Sigende indskrænker sig til, at han engang har været der og solgt Æbler og Pærer. (Kold. Av)

(Ribe Stifts-Tidende 21. august 1856).

Dampskibet Slesvig blev bygget i Glasgow og blev benyttet af søværnet 1848-1850. Derefter købt af postvæsnet. I 1855 blev det på orlogsværftet indrettet som kongeskib. Det blev benyttet af kongen i 1856 under kaptajn Frølich, 1857 under kaptajn Møller, 1858 kaptajn P. C. Albeck, 1859 kaptajn Købke. 24. februar 1860 udbrød brand i skibet og måtte repareres. Herefter blev det benyttet i årene 1860-1863 af kongen. Det fragtede i 1863 Frederik 7.'s lig fra Holdnæs til København. Christian 9. benyttede skibet i 1863 og årene derefter.

Affæren med grundstødningen ved Korsør har ikke kunnet bekræftes af andre kilder som findes på internettet.

I september 1856 kom prins Oscars storebror, kronprins Karl til København hvor han ikke blot blev hyldet af kongeparret, men også af københavnske studenter ledet af Carl Ploug som fik at vide at Karl regnede med at blive adopteret af Frederik 7., hvilket efterlod prins Christian med Holsten og Lauenborg som erstatning for den danske krone. Forholdet mellem kronprins Karl og prins Oscar var ikke det bedste.

(Se Glenthøj og Nordhagen Ottosen: Union eller undergang. Gad 2021).

Korsør. (Efterskrift til Politivennen)

Korsør, den 2den August. Jeg lovede Dem i mit sidste Brev at omtale Korsør, der jo siden Jernbanens Aabning har faaet en helt ny Skikkelse. Enhver kjender vist især fra Beltfarten den lille nøgne By med det nøgne Fæstningstaarn og det kullede Kirkeskuur, de snævre Gader og de lave Huse. Et flygtigt Blik paa Kortet maa vise Enhver, at Korsør, der ligger paa en fremspringende Pynt ved Havet, savner det der giver de andre Kjøbstæder deres blomstrende Udseende, nemlig et Opland, der kan sætte Liv i Kjøbmandshandelen. Korsør har ogsaa indtil den sidste Tid vedligeholdt sig saa nogenlunde i den Uskyldighedstilstand, hvori Pontoppidans danske Atlas afbilder vore Kjøbstæder, nemlig en tæt lille Klump Huse med een eller flere Kirker og Møller, lidt Træer op til Husene og saa de aldeles nøgne Marker umiddelbart udenfor, uden mindste Tegn til Udvidelse eller til at have Lystanlæg og Træplantning. Saaledes  seer Korsør ogsaa ud fra den sydlige Søkyst. Imod Vest skvulpe Storebelts Bølger næsten lige op til Smaahusene, men imod Nord - hvor forandrer er der den lille beskedne Byes Udseende! Naar man fra Slagelse ankommer pr. Jernbane til Korsør, overraskes man imidlertid ved, at man faaer Byen paa høire Haand for Trainet istedetfor ar man skulde ventet den tilvenstre. Det ligger deri, at Jernbanen paa Halskov gjør en Bue, saa at man kommer fra NO. ind i Byen, der imidlertid ved Havnen er adskilt fra Jernbanegaarden. Osten for Byen ligger et stort saakaldet Noer, hvis Forbindelse med Havet danner Byens Havn, der skiller Byen fra Halskov imod Nord. Herover førte tidligere en Bro, hvoraf Byen opkrævede Bropenge til Afbetaling af et Laan, hvoraf nu nok resterer 10,000 Rd., men saa kommer nu Jernbanekompagniet og opfører nok en Bro! Tænk Dem! To Broer ! Kunde De ikke faae den ene over til Sundby? Selve Jernbanegaarden er ikke videre smagfuldt bygget, men ved Siden af den og i Flugt med den og Banen ligger imod NV. en stor toetages høi Bygning, som Forligelses comm. Jacobsen har opført under Navn af "Hotel Storebelt" og bortleiet til Gjæstg. Petersen. Foruden J. skulle nok flere Korsørianere have anholdt Eieren af Halskov om at erholde Byggegrunde, men denne har ikke villet sælge, men kun afhænde mod en vis aarlig Afgift pr. Qvadratalen! Herfor betakkede man sig, og Jernbanen, til hvem Eieren af Halskov jo nolens volens maatte lade sin Jord expropriere, har da overladt J. et Stykke Jord af Jernbanens Grund til Opførelse af sit Hotel. Maaskee har den dyre Expropriation af Halskovs Grund foranlediger en Forholdsregel, der muligen kan blive meget uheldig i sine Følger. Hele den Grund, hvorpaa Banegaard og Hotel ligge, er nemlig opfyldt deels fra Landjorden og deels fra den Muddermaskine, der nu stadig arbeider i Havnen. Derved er rigtignok Banegaarden rykket Byen nærmere, men - Havnen er ogsaa derved bleven smallere eller dog ialtfald hindret i al udvides, og dette er nok allerede føleligt. Havnen begrændses imod V. af Fæstningen og Byen, imod NO. af Jernbanegaarden og imod SO. af Broerne, Indløbet er imod NV., hvor Fyrtaarnene ligge paa Halskov. Del er forøvrigt et stolt Syn at see den lange Række af 5 a 6 Dampskibe, der ligge i parallel Linie med Hotel og Banegaard, naar man fra Banen gaaer igjennem Banegaarden. Her er der en Quai noget smallere end "Slotspladsen" ved Aalborg. Og denne gaaer sra Hotellets yderste Ende langs Banegaarden ned imod Broerne, der da dreie lidt imod Syd ind til Byen. Heller ikke Byens Nordostside eller Havnstrækningen seer just saa ringe ud. Foruden et Par store engelske Tremastere med Flag paa alle Touge i Anledning af Søndagen, saae jeg et aftakket Barkskib, der nok var bestemt til en Verdensomseiling og paa Stabelen ligeledes et stort Barkskib. Langs Havnesiden var der opført endeel Huse, saa ar der formodentlig fra Byhaverne ned imod Stranden efterhaanden bliver bortsolgt Byggegrunde til en heel Havnegade. Men ogsaa disse Byggegrunde ligge paa inddæmmet Grund og selv i de sidste Aar har der fundet Inddæmninger Sted. Der klages nu allerede over, at Dampskibene ikke kunne vende i Havnen; hvormeget mindre vil dette da kunne ffee fremtidigt, naar Skibene bestandigt bygges længere og Iængere for Hurtighedens Skyld og den vundne Hurtighed gaaer tabt i Havnekluderier. Saaledes har man kun været lidet fremsynet i Henseende til den Trafic, der med hver Dag voxer ved Korsør. Den Dag jeg var der, laae neiop en norst Officeer dernede for at foranstalte Korsør valgt til Anløbssted maaskee istedetfor Kjøbenhavn og Nyborg. Danske Søofficerer (Bruun og Bluhme) ligge paa Opmaaling i Beltet for at regulere Søkortene for den nu saa forøgede Seilads i disse Farvande.

Endskjøndt Korsør, som sagt, ikke hidtil har udmærker sig ved noget Opsving, drive dog Husene Jørg. Kruse, Fischer, Rasmussen og Nyeland en ret livlig Omsætning, flere af dem ved Skibbyggeri. Ogsaa have de nu opført endeel større Bygninger, men langtfra i Omfang som de tidligere omtalte i Slagelse. Jernbanen vil jo vel nu give Byen dens Betydning, og allerede ere Huusleierne stegne meget høit. Korsørianerne paastaae, at Banen kunde være bleven ½ Miil kortere ved at følge Landevejen fra Slagelse. Det har vel sine Ulemper, at Byens Hjerte kommer til at staae ovre paa Halskov, og hidtil har der maattet være to Postcomptoirer, et ved Banen og det gamle i Byen, hvilket Sidste dog vist maa gaae ind. I Slagelse skal Postsækken kjøres til Slagelse fra Banen og Breve udleveres først ½ Time efter Postens Ankomst. Med Jernbanen er man allerede bleven saa fortrolig, at man sender hele Skoler pr. Jernbane til Korsør for at bade i Søvandet. I disse Dage har man begyndt med Extratog om Søndagen, og med Toget i Søndags gik der over 700 Mennesker, hvoraf 500 fra Sorø, saa at Jernbanen havde en reen Indtægt af ca. 800 Rd. Slagelse Extratog gaaer lige til Korsør. - Hvad selve Korsør By angaaer, har den uafhængigt af Jernbanen faaer adskillige nye Bygninger, deriblandt en Præstebolig og en Borgerskole, hvilken, saa smuk den er, dog heller ikke kan maale sig med Slagelses colossale nye Skolebygning. Birkners Mindesmærke er nu flytter hen ved Kirkemuren, hvor det, saa lille det er imod Kirken, dog tildrager sig alle Forbigaaendes Opmærksomhed. Jens Baggesen derimod har intet Mindesmærke der! thi den Bygning paa Fæstningen, hvor hans Fader boede som Kornskriver ved det derværende Magazin, existerer ikke længere. Dette Magazin, der er en ældgammel Slotsbygning fra Erik af Pommerns Tid, er nu indrettet til Arsenal for Feldtvogne. Fæstningen er nu forsynet med Kanoner, og Forter skulle opføres saavel paa Halskov som paa Klinten S. for Byen. Paa Halskov sees Skandsebakker fra Carl X'S Tid, og paa Fæstningen viser man det Sted, hvor denne Konge bedrøvet saae sine Tropper nødsagede til at rømme Fyen.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 4. august 1856)

Korsørs første station (1856-1907) var et kompromis mellem hvad der var mest ideelt for byen og hvad der passede godt for postskibene til Nyborg. Arkitekt var T. P. P. Wattson. En dampskibsrute til Kiel fik kajplads i nærheden. Da den anden station (1907-1997) åbnede, fungerede den gamle som godsekspedition inden 1970'erne. Den blev nedrevet i 1981.

Arkitekten til Hotel Storebælt var Ferdinand Meldahl. Bygningen er nu havnekontor.

Korsør Fæstning. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Fortuna - Christian Frederik. (Efterskrift til Politivennen)

Den 23de Juli døde i Skovriderboligen ved Høvdingsgaard Mulatten Chr. Frederik i en Alder af vistnok mindst 110 Aar. Han var født paa Java i Regjeringsdistrictet Sammarang, kom, efter flere Gange at være solgt og have skiftet Eier, til Batavia, hvor han blev solgt til den hollandske Gouverneur, som beholdt ham i 8 Aar. Da han kom til Batavia troede han at være henimod 20 Aar. 1772, det Aar da Struensee og Brandt bleve berøvede Livet, kom han til Danmark og omtalte ofte dette. Han blev kjøbt paa Batavia af en dansk Mand, saavidt mindes en Supercargo, hvis Livegen han var i 13 Aar, men blev efter dette Tidsrum skjænket sin Frihed. Først 1797 i October blev Fortuna, som han da heed, døbt og confirmeret i Helliggeistes Kirke i Kjøbenhavn og kaldet Christian Frederik. - Iblandt de flere Steder, han havde tjent i Kjøbenhavn, omtalte han især, og det med stor Glæde, Klubben "Harmonien" i Viingaardsstræde, hvor han i Slutningen af forr. Aarhundrede var Opvarter og hvor Frihedsmændene Peter Andreas Heiberg og Malte Bruun kom; for H. nærede han især Beundring og omtalte ham ofte endnu. Fra Kjøbenhavn kom Chr. Frederik til Godset Høvdingsgaard, hvor han over et halvt Aarhundrede var og blev forsørget af Godsets trende efter hinanden følgende Eiere. - Forr. Sommer var han endnu saa rask, at han udførte mindre Arbeider i Haven og foretog smaa Toure omkring til Naboerne. I Begyndelsen af Marts blev han syg, kom sig igjen, og var oppe til de første Dage i Juli.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 30. juli 1856).

Nykjøbing Falster Communalbestyrelse. (Efterskrift til Politivennen)

Aalborg, den 15de Juli.

Under hvilken beklagelig Næringstvang og positive Næringshindringer og Forbud Kjøbstæderne, under deres egne Bestyrelsers Tryk og ved Hjælp af Bevillingsuvæsenet, endnu ofte lide, og hvilke komiske patriarchalsk absolutistiske Midler hertil bruges: kan sees af en Offentliggjørelse af Communalbestyrelsesforhandlinger i Nykjøbing paa Falster. Der havde nemlig en Meel-, Gryn- og Mælkehandler Hansen i Kjøbenhavn underdanigst ansøgt om at "vinde Borgerskab" som Restaurateur. Formodentlig for ikke at forøge Restaurateur-Concurrencen for Consumenterne, havde han ikke engang attraaet at forøge Antallet af Restaurateurerne i Nykjøbing; og havde han af den Grund faaet Afslag, kunde det endda have været meget rimeligt. Han havde imidlertid accorderet med en alt privilegeret Restaurateur Møller i Nykjøbing om, at denne skulde nedlægge sin Restaurateurpost naar H. tiltraadte sin, altsaa kun en personlig Bytning af Restaurations-Privilegiet; der var da saaledes ingen Grund til Frygt for, at Byen skulde blive restaureret af Flere, end der alt herpaa havde "vundet" Borgerskab. Det var jo altsaa et yderst conservativt Forlangende. Men desuagtet erklærede Fleertallet af Stiftets Hovedstadsrepræsentanter: ikke at kunne erklære sig for Ansøgningen, da der i Byen "ikke var Mangel" paa Restaurateurer og - da det betvivledes, at det paatænkte Arrangement vilde blive til (den jo vitterlige og myndige Medansøgers) Møllers og hans Families "sande Tarv"! Vel tilføies der, at heller ikke Supplicantens Charakteer og tidligere Vandel var Bestyrelsen bekjendt. Det turde være den eneste Indvending, hvori der ved Spørgsmaalet om en Næringsberettigelse af den Art vilde kunde være sund Fornuft, men man seer, at den kun har dannet et mindre væsentligt Appendix.

Men Restaurations-Spørgsmaalet i Nykjøbing paa Falster bliver endnu kosteligere ved en senere Forhandling, der sætter Krandsen paa den derværende, jo saa politisk "intelligente" Communalbestyrelses Argument-Bygninger. Efter at Grynhandleren fra Kjøbenhavn var bleven "schnöde" afviist, havde nemlig 1 ½ Maaneder derefter en Skræder, og det endog i selve Nykjøbing, den Kjækhed at ansøge om at drive en Restauration. Han havde, ligesom Grynhandleren, jo heller ingen Fordannelse i Restaurationsfaget, og vel endnu mindre, da Gryn samt Meel og Mælk dog ere væsentlige Restaurations-Ingredientser og Naal og Traad derimod slet ingen Traadforbindelse giver med Bespiisning, men endog vel bør holdes det meest mulige borte derfra. Skræderen vilde desuden gjøre et stort Brud paa "Principet" og forøge Restaurateurtallet, da der jo ikke længere kunde være Tale om at udaccordere den stakkels Møller, med hvis "sande Tarv'' velvise Byfoged og Raad havde decreteret det uforeneligt, at han paa egen Haand tog andre Næringsbestemmelser for sig og Familie. Hvad antager man saa, at der nu skeete, af den samme (Kommunalbestyrelse, som har afgivet hin ovenstaaende "Betænkning"? Den vedtager conseqvent og dennegang uden Dissents at erklære: "at Nykjøbing Kjøbstad, hvad Bestyrelsen tidligere har havt Lejlighed til at yttre, ikke føler Trang til flere Restaurateurer, og man derfor ikke heller fandt Anledning til at anbefale Ansøgningen". "Imidlertid" - tillykke har Skræderen et daarligt Helbred og "imidlertid vil Bestyrelsen derfor, navnlig med Hensyn til Supplicantens Helbredstilstand og hans fleeraarige Stilling i Byen som Borger, ikke modsætte sig, at ham meddeles Tilladelse til at vinde Borgerskab som Restaurateur". Først afslaaer man af "Princip" hvad man havde tidligere nægtet en Anden, der begjærede det Mindre, og i samme Moment tilstaaer man, formedelst Helbredet, Skræderen det Mere i den samme, af ham begjærede, Næringsudøvelse!

Samme (Kommunalbestyrelse har alt under 14de April havt en anden svær Nød at knække, og den befinder sig da ogsaa under Tænderne endnu. En Enkemad. Jacobsen har nemlig søgt om, i Forening med hendes Næring som Kagebagerske at maatte forundes Tilladelse til at udskjænke Thee og Caffe for Damer og Beboere af den mere dannede Classe. Da Spørgsmaalet imidlertid selvfølgeligt var saa vigtigt og difficilt at afgjøre, blev det "stillet i Bero til et senere Møde"; og hvor særdeles vanskelig Afgjørelsen falder, vil sees deraf, at uagtet Bestyrelsen har holdt syv senere Møder, var Sagen ved Juni Maaneds Udgang og er rimeligviis til Dato ikke atter foretagen, saa at Enken og "den dannede Classe" i Nykjøbing paa Falster endnu ere spændte paa Afgjørelsen, der dog tør haabes, i Conseqvents med Spørgsmaalet om Skræderens nye Restauration, at ville resultere saaledes: at den dannede Classe i Nykjøbing Kjøbstad ikke føler Trang til mere Thee og Caffe og man derfor ikke kan anbefale nogen yderligere Udskjænkning; men saasom Madamens Hetbred er skrøbeligt og Madamen - det formode vi - har været Madam i mange Aar i Byen, anbefaler man hende gjerne til Bevilling til at skjænke Thee og Caffe til den kagenydende dannede Classe.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 15. juli 1856).

Dræbt under Øvelse. (Efterskrift til Politivennen)

Det kan vel kaldes uoverlagt, naar en Vaabenøvelse uden Nødvendighed foretages paa en saadan Maade, at Menneskers Liv og Lemmer øiensynligen derved udsættes for Fare. Dette var Tilfældet den 1ste ds., idet 10de Bataillons 1ste Compagnie, som stod opstillet paa Fælleden ved Kjøbenhavn, umiddelbart ved og langs Grøften ved Nørreallee, gav Ild netop som tvende Vogne passerede forbi. Hestene bleve naturligviis skye ved en saadan uventet og voldsom Salve i en saadan Nærhed. Manden, som kjørte den bageste Vogn, havde saa megen Magt over sine Heste, at han ved at dreie af og ved omtrent at giøre et Cirkelslag med Heste og Vogn paa Veien slap heldigt derfra. Men ulykkeligere vare Følgerne for de foran Kjørende, Gaardmand And. Jensen og Hustrue af Virum Mark. Hestene bleve løbske og ustandselige, splintrede Vognen og toge Flugten, og Manden med Kone kastedes voldsomt ud paa Steenbroen, hvorved hun blev saa frygteligt forslaaet, at de tililende Soldater maatte bringe hende som død til Vibenshuus. En Læge hentedes og hun blev derpaa bragt til et Sygehuus i Hovedstaden, hvor hun endnu er under Cuur. Derimod slap Manden, paa endeel endnu ikke forvundne Qvæstelser nær, heldigere derfra. At en Office er udfører sin Exercits paa en saa hensynsløs og øjensynlig faretruende Maade, vil neppe kunne billiges; thi Intet havde varet rimeligere, end at han havde tøvet med sit "Fyr", indtil de 2de Vogne vare fjernede i tilbørlig Afstand fra de opstillede Soldater.

(Flvp)

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 15. august 1856).