Søren Lemvig-Fogs navn er bl.a. knyttet til den langt mere kendte Valdemar Poulsen. Kort fortalt var Valdemar Poulsen den som opfandt en telegrafonen, mens Søren Lemvig-Fog var manden der forsøgte at skaffe penge så opfindelserne kunne produceres.
1882-1895 opholdt han sig i Brasilien. Her blev Lemvig Fog bl.a. administrerende direktør for landbrugsselskabet Companhia da Brazil Agricola, der med statsgaranti oprettede en landbrugsstation. Et biologisk laboratorium var ledet af J. O. Bøving-Petersen. Målet var at reformere det brasilianske landbrug efter europæiske Metoder.
I denne periode pressede byernes mellemlag, militær og kaffeproducenter på for modernisering og afskaffelse af monarkiet som havde knyttet sig til gamle produktionsmåder og kvæggodsejerne. I 1889 måtte Pedro II abdicerede og gik i eksil. Slaveriet blev ophævet og i 1894 blev Prudente de Morais Brasiliens første civile præsident. Fra 1893 var der oprør i flåden 1893-95 havde Brasilien en føderalistisk revolution i Rio Grande do Sul. Desuden udbrød der blodige uroligheder andre steder i landet. Dette varede til omkring 1920. Under disse uroligheder måtte stationen lukke (o. 1891-1893). I 1896 vendte han tilbage til Danmark angiveligt med 100.000 kr. på lommen.
Den mislykkede Ægpræservering.
Et Interview med Ingeniør Lemvig-Fog og Grosserer Vald. Petersen
Kjøbenhavn. Mandag
Vore Læsere erindre maaske endnu de Basunstød, der indledede det nye Aar og reklamerede for en Ægpræservering, som skulde gjøre Opfinderen til Millionær. Nogle Blade lod ham endog allerede være det; man læste saaledes et Sted: "Igaar Arbeidsmand idag Millionær!", og Millionerne rullede paa en aldeles svimlende Maade i enkelte Blades Spalter.
Den lykkelige Opfinder var en Arbeidsmand P. Christensen, som spaaedes en glimrende Fremtid. Han interviewedes, berømmedes, sammenstilledes med de største Opfindere, nød paa Forhaand al den Virak, som kun bliver de færreste Dædeliges Lod.
Indtil en Dag Rygter dukkede op op, at det hele var Humbug og Galimathias, og at han selv var paa Nippet til at komme i Konflikt med Lovene paa Grund af Misligholdelse af Kontrakter, med andre Ord: den modsatte Melodi.
Som altid laa Sandheden i Midten. Opfindelsen syntes ingenlunde Humbug; men den var til Gjengjæld heller ingen Missionaffære. Paa dette Tidspunkt traadte Ingeniør Lemvig-Fog og Grosserer Vald. Petersen til. Førstnævnte lovede at understøtte Christensen saa længe Experimenteringen stod paa; sidstnævnte lagde Æg til.
Men da nu Fristen udløb forleden og Æggene efter 6 Maaneders Forløb skulde undersøges, viste de sig umulige som Handelsvare. Paany debatteredes Historien, og da der sattes de mærkeligste Rygter i Omløb, besluttede vi os til selv at undersøge Sagen og henvendte os først til
Ingeniør Lemvig Fog.
hvem vi bad meddele os sin Stilling og sit Syn paa Sagen.
"Alt, hvad jeg har med Sagen at gjøre", svarede Hr. Lemvig-Fog, "er, at jeg lovede at understøtte Christensen, saa længe Prøven stod paa. For et godt halvt Aar siden blev en Kasse præserverede Æg overgivne henholdsvis til Hr. Vald. Petersen og til mig. Begge Kasser var forseglede og aabnedes i Vidners Overværelse; men efter Fagmænds Udtalelser viste de sig absolut usælgelige. Jeg selv har intetsomhelst Kjendskab til Æg og har ligeledes et forsvindende Kjendskab til Christensen; kun jeg betragter nu Methoden som prøvet - og ubrugelig, og jeg vil ikke længer have noget med den at skaffe. Forøvrigt vil De faae de bedste Oplysninger hos Grosserer Vald. Petersen, som er fagmand".
"Og hvad mener De om Hr. Christensen selv ?"
"Ja, det er ikke let at sige, da jeg, som sagt, kun kjender ham saare lidt. Jeg kunde fristes til at sige, at han gjør et overspændt Indtryk og tror sig forfulgt. Men Hr. Vald. Petersen har et ganske andet Kjendskab til ham".
- - -
Først i Formiddags fik vi Lejlighed til at hilse paa den bekjendte Smør- og Æg-Exportør,
Vald. Petersen
i Brolæggerstræde, en ung, energisk og jovial Forretningsmand, hvis Læber kruser sig til et muntert Smil, da han hører vort Ærinde.
"Jeg vil ikke gjerne bruge stærke Ord, men jeg betragter P. Christensens Ægpræservering som ganske betydningsløs. Den 5. Januar traadte jeg i Forbindelse med ham paa Grundlag af Landbohøjskolens Attest. Endnu den Dag idag er det mig gaadefuldt, hvorledes det har forholdt sig med de Æg, som bedømtes der; thi det var en fin Handelsvare. - Naa, i Tillid til denne Erklæring tilbød jeg at entrere med ham sammen med Lemvig-F og. I den Anledning afsluttedes en Kontrakt - og kort efter erfarede vi, at han havde entreret med syv forskjellige Mennesker, hvad der jo var aldeles ulovligt; men vi besluttede os til foreløbigt at se Tiden an og - hvis Methoden duede - da at afkjøbe de andre deres Kontrakter.
Saa tog vi fat. Først præserverede han nogle Æg herinde, meget hemmelighedsfuldt, men det var jo forklarligt; værre var det, at disse Æg ikke duede, hvad der gjorde mig mistænksom og mindre lysten efter at forsøge i den store Maaleftok som oprindelig tænkt. Efter Fogs Anmodning stillede jeg dog en Kasse Æg til Disposition (omtr. 30 Snese) og disse præserveredes ude i Christensens Kjøkken, hvorefter de i forseglede Kasser overgaves til min Bopæl i Hellerup samt til Fogs Bopæl. Da jeg nu ved Fogs Hjemkomst eller efter 6 Maaneders Forløb, som er den korteste Tid, hvorom der kan være Tale, lod Kassen hos mig aabne, viste Æggene sig aldeles ubrugelige. De var kun 3/4 fulde og Blommen var sunken ned i den ene Side. For en Sikkerheds Skyld lod vi Kassen hos Fog aabne samtidig med samme Resultat.
Nu vil vi ikke mere. Jeg har tabt ca. 3000 Kr. paa disse Æg og har ikke Lyst til at vove mere. Og jeg er tilstrækkeligt overbevist om Methodens Uanvendelighed, at ingen faar mig med ad den Vei.
For Resten tror jeg, at en rationel Præservering vil ødelægge vor Handel paa England. Englænderne vil nemlig ikke kjøbe "behandlede" Æg, og for at blive af med dem maa vi gaa ned til den halve Pris, hvad der for Landbruget vil betyde et alvorligt Tab".
"Tror De ikke, at der vil kunne komme noget ud af Christensens Methode?"
"Absolut ikke.
(Kallundborg Avis 13. november 1900)
Dansk Andels Ægexport blev stiftet i 1895 . På daværende tidspunkt lagde hønerne ikke æg om vinteren. Man havde således overproduktion om sommeren og mangel på æg i efterårs- og vintermånederne. Hvilket påvirkede priserne. Præservering gik ud på at sænke de friske æg ned i kølige kummer fyldt med kalkvæske. Ilt kunne så ikke trænge ind gennem æggeskallen. Æggene kaldte også "Pickled Eggs" der også bruges om pillede æg. Denne metode blev brugt indtil den moderne køleteknik i 1960'erne.
International Tændstikkompagni eksisterede 1899-1901 på Godthaabsvej 61B, København. Involveret var udover Søren Lemvig Fog også cand. polyt. Aage Georg Kirchner, advokat Niels Christian Heide, finansminister Christoffer Friedenreich Hage og den senere så kendte cand. polyt. Paul Bergsøe som var firmaets kemiker. Patentet blev solgt til HE Gosch & Co. for 100.000 kroner. Bergsøe gjorde opmærksom på at parafinen ikke sugedes ind i træet, men blev meget fedtet. Han fik besked på ikke at fortælle dette da det ville skade salget, hvorefter han tog sin afsked.
Søren Lemvig Fog spillede også en rolle i Valdemar Poulsens opfindelse telegrafonen som introducerede det tekniske princip som harddisken, Dankortet og VHS-båndet langt senere kom til at bruge. Den var en telefonsvarer, der som noget helt nyt lagrede beskederne ved at magnetisere en ståltromle. Idéen om en telefonsvarer var ikke ny. Thomas Edison havde allerede konstrueret en i 1877. Det nye består i måden lyden bliver lagret på. Poulsens metode til at gemme lyden bygger på princippet om, at man kan skabe et mønster på f.eks. en stålplade med elektromagneter. Dette mønster – en slags magnetisk kode – kan så igen aflæses. Det princip er siden blevet brugt til talrige formål.
Poulsen lavede mange forskellige versioner af telegrafonen. Gennem Aktieselskabet Telegrafonen, Patent Poulsen solgte han de forskellige modeller til ind- og udland. Poulsen fik i 1904 patent på telegrafonen i England, men i Tyskland var vejen til et patent noget længere. De tyske patentmyndigheder nægtede at udstede patentet, da de mente at opfindelsen stred mod naturlovene. Først da Poulsen tog til Tyskland og lod medlemmer af patentkommissionen indtale og høre deres egen stemme fik han patentet.
Telegrafonen i sig selv blev aldrig den store salgssucces. Den var dyr, og havde kun et lille publikum. A/S Telegrafonen gik konkurs i 1916. Omtrent 10 år senere bliver princippet med magnetisk lagring taget op igen med den såkaldte trådoptager. Den bliver med tiden udviklet til båndoptageren. Poulsen fik en Grand Prix på Verdensudstillingen i Paris i 1900 for telegrafonen. Han har også fået en række hædersbevisninger: Videnskabernes Selskabs Guldmedaille i 1907, æresdoktor ved universitetet i Leipzig 1914, og kommandør af 2. Grad af Dannebrogordenen i 1923.
Søren Lemvig-Fog blev en overgang direktør for telegrafonselskabet.
4 Millioner Dollars afvist.
Vi beholder selv Telegrafonen.Et "no sale" Møde paa "Hotel Phønix"
Det danske Stor-Hartkorn nøjes ikke mere med at pløje den fra Fædrene nedarvede Muld; det har længst sat Ploven i Industriens vide Fælleder.
Denne Paastand kunde let paa det fyldigste dokumenteres. Her skal blot nævnes, at da Aktieselskabet "Telegrafonen, Patent Poulsen" i Gaar havde stævnet sine Medlemmer ril Generalforsamling paa Hotel "Phønix", fristedes man til at tro, at det var Kgl. Dansk Yachtklub eller Adelsklubben, dér holdt Møde. Thi paa Stoleraderne sad mest Indehavere af Navne som Moltke, Bille-Brahe, Blixen-Fineche og Güldencrone; derhos Scavenius og Tesdorpffer.
Men hvad der forebragtes denne udvalgte. solbrunede, engelskklædte Forsamling, var saa borgerlige Ting som Patenter, Offerter, Shares og Kroner og Ører. Naa, Kroner har vel Borgerret indenfor alle Rangklasser!
Overretssagfører Fritz Bülow dirigerer. Bankier Lund aflægger Drftsaarets Regnskab,- hvis Tal synes latterlig smaa i Sammenligning med de Summer, der snart skal rulle hen under Salens Rokokkoloft. Opfinderen af Vidunderapparatet, der er Dagens Emne, Ingeniør Valdemar Poulsen, indvælges i Bestyrelsen, og Bestyrelsen ønsker Ret til at supplere sig med et 4de Medlem. Hertil kræves mindst 1000 Stemmers Tilsagn, men da Grosser Blechinberg trækker 1300 Stemmer op af Lommen og disse 1300 intet har at indvende, gaar Sagen glat i Orden.
Ingeniør Lemvig-Fog lille, exotisk, stilfærdig, energisk giver Meddelelse om Virksomheden: Aktieselskabets kommercielle Udsigter vokser med Telegrafonens tekniske Udvikling, og denne overgaar al Forventning. Telegrafonens "Kapacitet" er i de første faa Maaneder øget til 30 Gange det oprindelige; dens Tale er "ren som Kildevand".
Medlemmerne af Bestyrelsen har gentagne Gange været i Amerika, hvor Opfindelsen er eksamineret og kritiseret; den har glimrende bestaaet alle Prøver; Apparatet har derovre gaaet 10 Timer daglig i 12 Døgn, og da man standsede det, var dets Tale mindst ligesaa tydeligt, som da det begyndte.
Opfindelsen skal i Amerika gøres frugtbringende af et Selskab med 3 Millioner Dollars Kapital, og dette Selskab skal give det danske 10 pCt af Indtægten. Med Selskabets Leder, Mr. Hutchins, har der været ført mange Forhandlinger, og nu foreligger gennem ham det store Tilbud, der er Dagens brændende Spørgsmål.
Et internationalt Selskab, der dannes i Amerika med en Aktiekapital af 12 Millioner Dollars vil nemlig købe Telegrafonen for 4 Millioner Dollars, af hvilke de 600.000 udbetales kontant, medens der samtidig forbeholdes 1 Million af de 12 som Driftskapital. DriftsudvideIsen - Stor-Tilvirkningen af Apparater - skal finde Sted paa dansk Grund. For prompte Opfyldelse af det amerikanske Selskabs Forpligtelser er deponeret en Kaution paa 20,000 dollars.
Hr Lemvig Fog fraraader at modtage Tilbudet. Han vil selv kæmpe som en Løve mod at slaa til; vi bør ikke lade denne Opfindelse og dens videre Udnyttelse glide os af Hænde! Men da Bestyrelsen nødig ene vil tage Ansvaret for at afvise et saadant Tilbud, foreslaar han nedsat et Udvalg af Aktionærer, der sammen med Bestyrelsen skal overveje Sagen og tage Beslutning.
"Dette er et patriotisk Spørgsmaal saavel som et kommercielt", slutter Hr Lemvig Fog. "Og Fremskridtene paa Opfindelsens Omraade er i den sidste Tid saa overvældennde store, at vi har Iov til at tro, at den vil faa lige saa stor Betydning som Telefonen".
Direktør Hofman-Bang er skeptisk og frygter for Patentets Gardering. Hr. Lemvig Fog beroliger ham og erklærer, at Opfindelsen er beskyttet i Amerika ved en Ring af 12 Patenter og vil blive yderligere værnet. Hr. Hofman-Bang staar fremdeles paa Standpunktet sale.
Hofjægermester Fr. Tesdorff er afgjort no sale. Vi maa ikke lade denne Opfindelse gaa bort fra Danmark. Penge er gode, men Patriotisme er ogsaa godt. Vi tjener Penge ved at beholde Sagen for os selv, og vi tjener Danmark derved. Hr. T., som ogsaa har været i Amerika, ønsker endnu nogle Oplysninger af Opfinderen med Hensyn til Opfindelsens Ydeevne (særlig over store Distancer).
Hr. Vald. Poulsen henviser til det af det tekniske Udvalgs Kemiker fremstillede nye elektrotekniske Materiale, som aabner det mest udstrakte Perspektiv Krydsforhørt af Hr. Tesdorff erklærer han, at Udviklingen af Opfindelsen nærmest er et Spørgsmaal om "Knapper" Hofjægermesteren, der faar oplyst, at dette er et populært Udtryk for "Syle", er beroliget og raader indtrængende til Nedsættelse af det raadgivende (no sale) Udvalg
Grosserer Blechinberg ( med de 1300 Stemmer i Lommen) og Hr. Lemvig Fog forsikrer samstemmende overfor den fremdeles skeptiske Hr. Hofman-Bang, at de hidtil gældende Kontrakter med det amerikanske Selskal) selvfølgelig bliver bestaaende, hvis man siger Nej til Tilbudet om Salg. Mr. Hutchins bliver ikke vor Uven, fordi vi ikke vil sælge. Han er fremdeles knyttet til Udnyttelsen.
Cand. jur. F r. Scavenius har Stemmesedler parate for Valg af raadgivende Udvalg. Og vælges: Kaptajn Bast, Baron Bille-Brahe-SeIby, Grosserer Blechingberg, Grev A. Molkte-Espe, Hr. Messerschmidt, Hr. Carl Sonntag, Ingeniør P. O. Pedersen og Hofjægermestrene A. og Fr. Tesdorpff.
I den nu opløste Forsamling gør Bekkasiner og VIldænder deres Ret gældende ved Siden af "shares", "preferred" eller "common".
Men vi tror at "Telegrafonen" er bevaret for Danmark og det danske Stor-Hartkorn.
Sapeur.
(Samfundet (København) 5. september 1902)
Millionerne rulle.
Det rullede med Millioner i Torsdags paa Telegrafonens Generalforsamling.
Som bekendt, har en ung dansk Mand ved Navn Poulsen opfundet Telegrafonen, et Apparat, der kan optage og gemme samt senere aflevere Telefonsamtaler.
Til at udnytte denne Opfindelse dannede der sig et dansk Aktieselskab, der allerede begyndte i Millionerne, idet Aktiekapitalen sattes til 2 Millioner. Kyndige Folk ville imidlertid paastaa, at disse 2 Millioner kun eksistere paa Papiret og langtfra ere indbetalte kontant.
Nu skal det danske Selskab have modtaget et amerikansk Tilbud om Køb af hele Opfindelsen. Amerikanerne byde 600,000 Dollars kontant (altsaa mere end den 2 Millioners Aktiekapital), desuden 1 Mill. Dollars Præferenceaktier i et amerikansk Aktieselskab paa 12 Mill. Doll. og 3 Millioner i almindelige Aktier, ialt altsaa 4 Millioner Dollars eller 15 Millioner Kroner.
Man skulde synes, at det var et storartet Tilbud, at det danske Selskab skulde have 2 Millioner kontant og 15 Millioner i Aktier, men alligevel traf Generalforsamlingen Beslutninger, der vare ensbetydende med at afviseTilbudet. Man angav herfor fornemmelig patriotiske Grunde. Man kunde ikke nænne, at den danske Opfindelse helt skulde gaa over paa amerikanske Hænder.
Det lyder jo overmaade smukt. Aktieselskabet "Telegrafonen" kan faae 15 Millioner af Amerikanerne, men vil ikke sælge den danske Opfindelse; uvilkaarligt paatrænger det sig til Sammenligning, at Danmark af Amerikanerne kan saae 15 Millioner for de vestindiske Øer, og at den danske Regering hellere end gerne vil gøre denne Handel. Patriotisme i et Aktieselskab er dog ellers en ret sjelden Vare, og man stiller sig lidt skeptisk til den i det foreliggende Tilfælde.
Der er dem, som mene, at Aktieselskabet har helt andre Tanker, og at det enten vil presse Amerikanerne yderligere, eller at det gælder om at sælge Aktier herhjemme. Det falder navnlig for Brystet, at man skal tage Formanden for Aktieselskabet "Telegrafonen" fra den ideelle Side. Formanden er en yngre Mand ved Navn Lemvig Fog, der kalder sig Ingeniør. Han aftjente sin Værnepligt som Sekondlieutenant og tog derefter til Brasilien. Her oprettede han sammen med en Tysker et Handelshus i Rio Janeiro og blev Agent for det tyste Skibsbyggerfirma "Germania". Han fik Leverancen af to Krigsskibe til Brasilien og tjente godt derved. Medens den tyske Kompagnon passede Forretningen i Rio Janeiro, tog Lemvig Fog herhjem. Han kastede sig selv over udnyttelse af Patenter og Gründerforretning. Sammen med de Herrer Blechingberg, Kjærboe og Kaptajn Christmas dannede han en Forretning "Avanti", af hvilken senere Christmas udtraadte. Nu hedder Firmaet C. Blechingberg & Co., og det har knyttet til sig cand. jur. Fredelik Scavenius (Søn af Kammerherre Jacob Scavenius); gennem ham er der kommet forskellige Forbindelser med Godsejere, og disse vare ret fyldigt repræsenterede paa Telegrafonens Generalforsamling.
Lemvig Fog har bl. A. ogsaa udnyttet Opfindelsen af de "hovedløse" Tændstikker; han fik den solgt til Firmaet Gosch & Co., der senere blev meget misfornøjet med Handelen. Hr. Lemvig Fog har aabenbart gode oversøiske Forbindelser, men han ruller saaledes med Millionerne, at det blive en Smule svimlende for danske Begreber. Derfor er man heller ikke ganske klar paa hvorledes det egentlig forholder sig med de 2 Millioner Kontanter og de 15 Mill. amerikanske Aktier, som Selskabet Telegrafonen havde Raad til at afvise af patriotiske Grunde.
(Kallundborg Avis 8. september 1902)
Telegrafonen.
"Politiken" og dens Reklamering.
Pressen var forleden indbudt til at tage Ingeniør V. Poulsens Telegrafon i Øjesyn.
Vi har tidligere omtalt Opfindelsen; Telegrafonen er et Apparat, der opskriver Tale. Det kan forbindes med en Telefon, og naar ingen er hjemme, modtager Apparatet Besked, som man saa kan høre ved Hjemkomsten. Eller det kan indrettes med en løs Plade, paa hvilken ens Tale opskrives; Pladen kan tages af og bringes hen til et andet Apparat, hvor den da kan afhøres.
I teoretisk Henseende er Opfindelsen meget smuk. I Praksis lider den endnu, hvor meget den end er blevet forbedret, af to Mangler; det Apparat, der virker i Forbindelse med Telefonen, er meget stort, og det er dyrt; dels Pris varierer fra 200 til 1000 Kr. De største Udsigter synes den anden Anvendelse af Opfindelsen, Apparatet med den løse Plade og at have; den vil nemlig kunne erstatte al Forretnings-Stenografering.
En Forretningschef kan diktere sine Breve til Pladen, Pladen flyttes over til et andet Apparat, som staar ved Skrivemaskinen; her afskrives det af Skriveren, til hvis Øren to Hørerør sættes fast med en Bøjle. Det sagdes os af Bestyrelsens Formand, Hr. Lemvig-Fog, at Bankmænd havde udtalt, at Apparatet var uvurderligt for dem; det maa formodentlig være Princippet i det, medens Udførelsen endnu maa lide af visse Mangler, thi paa vort Spørgsmaal om Apparatet var i Brug i nogen større Forretning eller Institution her i Byen, svaredes der benægtende.
Ingeniør Poulsen arbejder fremdeles med flere Medhjælpere paa Opfindelsens Fuldkommengørelse, og naar man ser den store Valse, han udstillede paa Pariser Udstillingen i 1900, og sammenligner den med det nuværende Trin, Opfindelsen er naaet til, da er der gjort store Fremskridt, og forhaabentlig vil han med Tiden overvinde alle praktiske Hindringer.
Telegrafon-Aktieselskabet.
Aktieselskabet har en Aktiekapital paa 2 Mill. Kr.; om denne er indbetalt delt eller delvis, derom ved vi ikke Besked. Pengene er anvendt til Køb af Opfindelsen, til Indrettelse og Drift af Laboratoriet, til Udtagelse af Patenter, til Rejser og anden Reklame for at gøre Opfindelsen bekendt. Pengene skal forrentes ved det, der kommer ind, naar Patentet sælges. Ifjor var der Tale om at sælge Verdenspatentet til Amerika, forrige Aar om at sælge Patentet i England, men ingen af disse Salg er dog blevet til noget. I Aar meddeler Bestyrelsen, at den har solgt Patentet til Tyskland, ikke for en bestemt Sum, men for Andel i Udbyttet; til Amerika er Patentet ogsaa solgt, dels for en kontant Sum, dels for Aktier, hvis Værdi imidlertid afhænger af Udbyttet; endelig er Patentet for Danmark solgt til en Del af Aktionærerne, som har dannet et nyt Aktieselskab til Fabrikation af Apparaterne og har betalt 50,000 Kr. for Patentet; dette Arrangement blev truffet, da der ikke var flere Penge at arbejde med. De Penge, der er kommet ind, er alle medgaaede til Driften, og der kan derfor intet Udbytte gives til Aktionærerne.
"Politiken" og Reklamen.
"Politiken" omtalte i Søndags Telegrafonen saaledes:
"Lidt mindre hurtigt, end man havde tænkt, men forhaabentlig des sikrere arbejder Ingeniør Poulsens geniale Opfindelse, Telegrafonen, sig frem. Trompetfanfarerne der i sin Tid forkyndte, hvilke uhyre Kapitaler Telegrafonen vilde kaste af sig, var maaske sat et Par Toner for højt op, men selv de største Opfindelser foragter jo ikke Reklamen.
Men forøvrigt ligger det jo i Sagens Natur, at en saa gennemgribende Opfindelse maa tage Tid, og at de, der har sat deres Penge i Foretagendet, maa have nogen Taalmodighed."
Men hvem var det, der udstødte de saa skingrende Trompetfanfarer?
Det var netop "Politiken", der for et Aar siden lavede en Reklame for Telegrafonen, saa tyk, at den maatte falde for Brystet. Det var "Politiken", der lancerede Bestyrelsens Afslag om det amerikanske Millionbud, fordi dette betragtedes som lavt. Amerikanerne havde efter Sigende tilbudt Aktiernes Paalydende i Penge og desuden det 6-7 dobbelte Beløb i amerikanske Aktier. Dette udlagdes af "Politiken" derhen, at de danske Aktier var det 6-7-dobbelte Værd. Bladet skrev følgende:
"Det fortaltes paa Generalforsamlingen, at en ung Lensgrevinde af sine Naalepenge havde købt for 5000 Kr. Aktier, og at Lensgreven nu købte dem af hende for 25.000 Kr. Vi ved ikke, om denne Historie er sand; er den det, saa har Lensgreven gjort en god Forretning."
Altsaa "Politiken" fortalte Folk at det var en god Forretning at betale Aktierne med det 5-dobbelte!
Men vi skrev: de amerikanske Millioner er blot og bart Papir, først Overskudet ved Salget af Telegrafonen vil bestemme deres Værdi; de kan ligesaa godt kaldes 6 Mill., som 2 eller 12, de eksisterer nemlig kun som Papir.
Og vi skrev endvidere: Det er muligt, der engang vil tjenes store Penge paa Telegrafonen, godt, saa lad dem, der satte Penge i Telegrafonen, vente til den Tid og da indkassere Fortjenesten, men lad dem ikke bilde Publikum ind, at Papir er Penge og ved at sælge til opsvindlede Kurser indkassere en stor Fortjeneste allerede nu, hvor ingen ved, hvad det bliver til, og saaledes vælte Risikoen overpaa Publikum.
Og Begivenhederne har givet os Ret og har tvunget "Politiken" til selv at afsløre, til hvilken usund Reklame det lader sig bruge.
(Social-Demokraten 7. november 1903, 2. udgave)
Telegrafonen
Patent Poulsen.Hvad er Aktiekapitalen paa 2 Millioner brugt til?
Aktieselskabet "Telegrafonen" holdt i Gaar sin aarlige Generalforsamling.
Vore Læsere vil huske, at Telegrafonen er en sindrig og smuk Opfindelse, gjort af den unge Ingeniør Valdemar Poulsen; Telegrafonen kan modtage Telefonbud, mens man er borte, og kan gengive dem, naar man kommer tilbage. Dens tekniske Fuldkommenheder, der vil sikre den Erobringen af Verden, er formentlig dog endnu ikke naaet.
Vore Læsere vil ogsaa huske, at der fra første Færd har været noget "amerikansk" over det Aktieselskab, der har købt Opfindelsen; dets Reklame-Metode har intet tilsvarende haft i dansk Forretningsliv. Støttet af "Politiken" forsøgte dets Storaktionærer, en Række adelige og uadelige Godsejere, for et Par Aar siden - ved Rygter om Patentets Salg til Amerika - at faa Aktierne spredt til enorme Priser, ja "Politiken" skrev endogsaa, at en Lensgreve, der havde købt en Aktie af sin Frue til det femdobbelte af den paalydende Værdi, havde gjort en udmærket Forretning. Kun "Social-Demokraten" gjorde det nøgterne Regnskab op. og efter os kom saa flere Blade med Kritik, og Selskabets Formand, Ingeniør Lemvig-Fog, maatte udtale sin Beklagelse over det skete.
Siden har der været ret stille om Telegrafonen; først for kort Tid siden gjordes der atter Tilløb til en vældig Reklame. Hr. Lemvig-Fog tog til Amerika for atter at forhandle om Patentets Salg, og "Politiken" fortalte omtrent samtidig hermed om nogle rent vidunderlige Opfindelser, der nu var gjort af Hr. Poulsen, ved Hjælp af hvilke man f. Eks. kunde dirigere Panserflaader inde fra Land. og Hr. Poulsen kunde ogsaa telefonere uden Traad vsv. osv. Den ulykkelige Opfinder, der er en stille og beskeden Mand, og som sikkert sidst var inderlig ked over det hele Postyr, traadte denne Gang meget kraftigt op; han indrykkede en Erklæring om, at "PoIitiken"s Fremstilling enten var overdreven eller rentud fejlagtig, og at han for Fremtiden, naar der skete noget nyt, selv vilde meddele Offenligheden det, og derfor bad, om man kun vilde fæste Lid til saadanne autentiske Meddelelser.
Paa Generalforsamlingen i Gaar fik man ingen Oplysninger om, hvorledes Sagen staar. Hr. Lemvig Fog er endnu i Amerika, og Generalforsamlingen var kun sammenkaldt, fordi man var naaet til Lovenes sidste Frist (den 31te Oktober). Bestyrelsen ønsker at vente med Beretningens Aflæggelse, til Hr. Lemvig-Fog kommer hjem, og der vil derfor senere blive sammenkaldt en Fortsættelse af Generalforsamlingen i Gaar.
Driftsregnskabet blev dog forelagt; det viste ingen Indtægt, og en Udgift paa ca. 50.000 Kr. til Laboratoriet, Patenters Udtagelse, Rejser, Husleje, Apparater o. lign.; disse Penge var tilvejebragt ved Laan. Der var i Fjor fra Grosserer Hoppe fremsat Forlangendet om et fyldigere Regnskab, som skulde tilstilles Aktionærerne i trykt Stand; Bestyrelsen har imidlertid ikke villet gaa med hertil, i Stedet for mødte Hr. Veksellerer Lund paa Bestyrelsens Vegne frem med en Erklæring af den bekendte Revisor Harald Meyer. Erklæringen var ganske vist fuldstændig betydningsløs, idet Hr. Meyer slet ikke har haft Adgang til at revidere, hvad den 2 Mill. Kr. store Aktiekapital er blevet brugt til. Godsejerne havde dog den Tilfredsstillelse i Ly af denne Erklæring og ved Hjælp af det store Aktiebeløb, der er paa deres Hænder, at staa Hr. Hoppes fornyede Forslag om Regnskabets Trykning ned med overvældende Flertal. Ikke bedre gik det med Hr. Hoppes Forslag om, at Kontrolkomiteen skulde optages i Bestyrelsen, hvorimod den tekniske og administrative Ledelse skulde udskilles fra den; ogsaa dette Forslag blev stemt ned med overvældende Majoritet.
Om kort Tid vender Hr. Lemvig-Fog hjem fra Amerika, og Generalforsamlingen vil da blive fortsat.
(Social-Demokraten 1. november 1904)
I 1899 fik Lemvig-Fog patent på fremstilling af tændstikker uden hoved (sammen med Aage Georg Kirschner). En opfindelse af Aage Kirschner. Bl.a. den kendte tændstikfabrik Gosch troede på ideen, uden større succes. Patentet blev i 1906 solgt til en tysker.
"Den hovedløse Tændstik".
En Opfindelse, som blev til ingenting.
6. Maj.
Det vakte i sin Tid voldsomt Røre paa Børsen, da det hed sig, at der var gjort en Opfindelse, hvorefter Tændstikker kunde fremstilles for mindre end det halve af, hvad det nu kostede.
Opfinderen var en ung dansk Ingeniør, Aage Kirschner. Han kaldte sin Opfindelse "Den hovedløse Tændstik", fordi hans Tændstik vilde blive uden det sædvanlige "Hoved"; Satsen skulde nemlig imprægneres i selve Træet.
Selvfølgelig var der dem, der straks var villige til at afkøbe ham Patentet, og der blev dannet et Selskab med d'Hrr. Bankdirektør Heide og Ingeniør Lemvig-Fog i Spidsen, som overtog Patentet.
Til at begynde med syntes dette Køb da ogsaa at skulle blive en glimrende Forretning. Den bekendte Tændstikfabrik Gosch & Co. købte saaledes straks Retten til at udnytte Patentet i Danmark og gav 100,000 Kr. derfor. Men det er nu længe siden - og der er ikke kommet en eneste Tændstik ud. Efter hvad vi erfarer, faar vi næppe heller nogen Sinde den "hovedløse" at se. Man har selvfølgelig forsøgt at lave den, men Forsøgene viste, at den lugtede og spruttede, saa det var til at jage Folk væk med.
Der bliver stadig forhandlet med Udlandet om Salg af Patentet, men der er ingen, som rigtig har Lyst til at købe.
Det er de, der har skudt deres Penge ind i Foretagendet, selvfølgelig misfornøjede med, og navnlig har Læge Gilbert Jespersen følt sig brøstholden. Han havde oprindelig ikke villet være med, men saa en Dag, da han var til Middag hos Kammerjunker Skeel i Charlottenlund, overtalte denne ham til at tegne for 10,000 Kr. Aktier i Foretagendet - som af Hensyn til de gode Papirer maatte betales med 16,000 Kr.
For en Tid siden skrev han et meget hvast Brev til Kammerjunkeren og betonede heri, "at Salget af Aktierne i de ydre Momenter mindede i alle sine Enkeltheder om ganske almindeligt Bondefangeri".
Kammerjunkeren lagde straks Sag an mod Læge Gilbert Jespersen, men har nu lidt den Tort, at Retten har afgjort Sagen og ladet disse Udtalelser passere.
Reporter.
(Viborg Stifts Folkeblad 6. maj 1905)
Telegrafonen.
Der herskede en noget nervøs Stemning i Wittmacks Glassal i Gaar Eftermiddags, hvor Telegrafon Selskabets Aktionærer vare samlede for at høre, hvad der pekuniært er kommet ud af Ingeniør Poulsens geniale Opfindelse, fortæller "Pol.". Man vidste, at der for første Gang skulde betales Udbytte, endda et meget rundeligt Udbytte, men hvorledes dette gladelige Resultat var op naaet, var foreløbig en Hemmelighed.
Højesteretssagfører Bülow, der dirigerede, gav først Ordet til Veksellerer Aug. Lunn, der aflagde Aarsregnskabet. Det ballancerede med en 40.000 Kr , og man erfarede, at der siden Selskabets Stiftelse var brugt 337,000 Kr. - deraf 55.000 til Udtagelse af Patenter og 62.000 til Rejser og Repræsentation - og at der er solgt Patenter for 231.000 Kr. Paa den Bov blev der altsaa ikke noget Udbytte.
Ingeniør Lemvig Fog havde forbeholdt sig at afsløre Overraskelsen. Den lille, smarte Herre, der efterhaanden er bleven saa amerikaniseret, at man undres over at høre ham tale Dansk, rullede med Dollars-Millionerne, saa Aktionærerne glippede med Øjnene og toge sig til Panden.
Det var ikte helt let at naa Bunden i alle de Tal og mærkelige Transaktioner, for hvilke Hr. Lemvig Fog med rivende Tungefærdighed gjorde Rede. De fleste af Aktiønarerne følte det vistnok, som om de traadte Vande midt i Atlanterhavet. Efterhaanden klaredes dog Begreberne saa vidt, at vi tro os i Stand til at gengive Kærnen i Historien.
Ved Begyndelsen af Aaret havde man afhændet 2/3 - 3/4 af alle de fremmede Patenter. Men det vigtigste af dem, det amerikanske, til hvilket man havde saa store Forhaabninger, bragte Skuffelser, fordi Mr Hutchin, der varetog de amerikanske Telegrafon-Interesser, var bleven apoplektisk, og man ikke vidste, med hvem han havde forhandlet. Det lykkedes dog omsider at faa Klarhed over Stillingen, og saa dannedes der et stort internationalt Kompagni, som skulde optage alle Patenterne i sig og altsaa købe dem tilbage, der allerede vare solgte. Kompagniet stiftedes med en Kapital af 10 Mill. Dollars.
Da dette pæne runde Tal gled over Hr. Lemvig Fogs Læber med en Lethed, som drejede det sig om 100 Kr., opstod der Bevægelse i Forsamlingen. Hr. Lemvig Fog skyndte sig da at tilføje: Selvfølgelig er denne Kapital kun nominel. Det er efter amerikansk Skik klogt at sætte den saa hojt, saa er man bedre i Stand til at spekulere, og Papirerne kunne forhandes til en lav Kurs. Saadan gør man i Amerika, og det maatte vi rette os efter.
Naa, der gik 3 Mill. Doll. med til at købe Patenterne tilbage og til Omkostninger. Til Rest er altsaa en Aktiekapital paa 7 Mill. Doll. Hvad vi have vundet ved denne Transaktion? Jo, sagde Hr. Lemvig Fog, vi have vundet det, at de 300,000 Kroner, vi vare forpligtede til at betale det danske Selskabs Stiftere (Stifterne ere Hr Lemv!g Fog, Vekselerer Lunn og Ingeniør Poulsen), have disse erklæret sig villige til at lade sig betale med 300,000 Dollars i Aktier. Dernæst, at Mr. Hutchin mod, at vi give Afkald paa vor Andel i Indtægten af det amerikanske Salg, har udbetalt os 300,000 Kr i danske Aktier, og endelig have vi akcepteret et Tilbud om at sælge 1 Mill. Doll Aktier for 75,000 Doll , saaledes, at hvad der ved Salg af dem kommer ind mere end 75,000 Doll., skulle vi have Halvdelen af.
Situationen er i Øjeblikket denne, at i det danske Selskab er Aktiekapitalen, der skal forrentes! nedbragt fra 2 Mill Kroner til 1,700,000 Kr., og at vi have betalt vor Gæld, og at vi have 100.000 Doll. kontant og senere faa 20,000 Doll udbetalt. Saaledes blive vi i Stand til at betale Aktionærerne 15 % i Udbytte med 255,000 Kr. og kunne endda love i Aarets Løb at udbetale en Ekstradividende, hvis Størrelse dog ikke nu kan angives.
Om den tekniske Side af Sagen sagde Hr. Lemvig Fog. at Apparaternes sonetiske Evne er bleven i høj Grad udviklet, og at man i saa Henseende næppe naar videre. Om en Uges Tid vil der for Offentligheden blive Lejlighed til et gøre sig bekendt med den forbedrede Telegrafen.
Under alt dette sad Opfinderen, Hr. Poulsen, lidt til en Side og lyttede opmærksomt. Mon han, hvis Hjerne næppe er indrettet for Tal og Pengespekulationer, har forstaaet ret meget os det hele?
Til Trods for de 15 pCt. rejstes der Kritik. Grosserer Hoppe sagde, at han aldrig havde set saadan et Regnskab. Det indeholder ingen Status, og man kan heller ikke se, hvad der skyldes bort og hvad man ejer. Det er en Ubillighed, som Aktionærerne ikke ville taale. At en Mand som Veksellerer Lunn vil sætte sit Navn under saadan et Regnskab!!
Hr. Lunn henviste til en beroligende Erklæring fra Revisor Harald Meyer, der som bekendt er alle Regnskabsføreres Vorherre, og tog sig øjensynlig Hr. Hoppes Anker og hans Forslag om at nedsatte et kritisk Udvalg meget let.
Forstaget blev da ogsaa ved Afstemningen forkastet med 1140 Stemmer mod 89. Men de 89 ere ganske sikkert fordelte paa flere Hænder end de 1140. Derefter blev der med 1131 Ja mod 83 Nej givet Decharge. Transaktionerne med det internationale Kompagni godkendtes med 1136 Ja mod 1 Stemmeseddel, paa hvilken der stod: Nej og atter Nej. Dirigenten var saa liberal at regne den for 2 Stemmer, hvilket indbragte ham munter Applaus.
Saa skred man til Bestyrelsesvalg. De Herrer Lemvig Fog, Overretssagfører Scavenius og Ingeniør Poulsen genvalgtes, og i Stedet for Veksellerer Lunn, der ikke ville mere, valgtes Hofjægermester F. Tesdorpff.
(Lolland-Falsters Stifts-Tidende 1. november 1905)
Lemvig-Fog døde 2. maj 1906 som 42-årig af et hjerteslag mens han lavede styrketræning på amerikadamperen "Pennsylvania" mellem New York og Hamborg, efter i Amerika at have forhandlet om Poulsens gnisttelegraf.
Lemvig Fog
Et Eftermæle af hans Kompagnon
Vi meddelte i Gaar ganske kort Ingeniør Lemvig Fogs pludselige og uventede død under Vejs til Europa efter en Forretningsrejse i Amerika. Vi søgte derefter den afdødes Kompagnon. Grosserer Blechingberg og bad ham gengive os sit Indtryk af Ingeniør Fogs bevægede Liv og omfattende men til Tider ogsaa ret omstridte Virken, og Hr. Blechinberg udtalte omtrent følgende :
Lemvig Fog var Søn af en Toldforvalter i Aalborg og blev som ungt Menneske Løjtnant sin Fødeby. Det tiltalte ham imidlertid ikke i Længden, og han tog saa til København studerede Mathematik. Han havde en udpræget mathematisk Begavelse og interesserede sig meget for dette Studium, men saa døde Faderen og han kom til at sidde meget smaat i det. Han afbrød saa sine Studier og tog til Brasilien i 1882 paa fuldstændig bar Bund. Han gik til det Indre og levede der under meget primitive Forhold i lang Tid, men han forstode at arbejde sig frem ved Hjælp af sine Ingeniørkundskaber, han anlagde Kanaler, Jernbaner, Tændstikfabrikker o. s. v., og efter nogle Aars Forløb tog han til Rio de Janeiro og startede et Firma under Navnet Fog & Co. Han gjorde store Forretninger ved Import af europæiske Varer og tjente navnlig mange Penge som Mellemmand mellem den brasilianske Regering og Vaabenfabrikker i Europa. Han berejste i den Anledning ogsaa de europæiske Storbyer sammen med en brasiliansk Marine-kommission.
Saa kom imidlertid Uroen og Oprøret i Brasilien, og Fog vendte herunder tilbage til Europa i 1895 og levede et Aarstid i Berlin og London, hvor han paa tidligere Rejser havde faaet gode Forbindelser. I 1896 kom han til København og gik i Kompagni med mig om en Exportforrelning til Brasilien. Forretningen lønnede sig imidlertid ikke, og i Løbet af nogle Aar opgav vi den. Men i Mellemtiden havde Fog med stor Energi kastet sig over Opfindelser, som hans mathematiske Talent alt syslede med, og han fik flere ypperlige Ideer. Der var saaledes den hovedløse Tændstik, hvorpaa Patentet i 14 Dage indbragte 300,000 Kr.; denne Opfindelse har ligget stille næsten lige siden, men nu er man i Fard med at bygge en tysk Fabrik for de hovedløse Tændstikker. Dernæst var der Ingeniør Poulsens Opfindelse af Telegrafonen, som Fog med stor Iver tog op og førte ud i Livet. Sagen mødtes, som saa meget andet herhjemme, med Mistillid, men han holdt paa den og arbejdede energisk for den, og det lykkedes ham da ogsaa i Fjor sammen med fhv. Finansminister Hage paa en Rejse til Amerika at faa dannet et stort Kompagni der, som overtog alle Aktierne. Nu var Fog i Marts Maaned atter rejst til Amerika i Anledning af Telegrafonen, og vi modtog udmærkede, opmuntrende Forretningsbreve fra ham, bl. a. med Meddelelse om at han havde faaet afsat det kanadiske Patent. Den 21. April tog han fra New York med "Pennsylvania", som skulde have været i Bremen i Mandags. Da vi intet hørte fra den til rette Tid blev vi ængstelige, men det viste sig, at Skibet var blevet 3 Dage forsinket - og saa kom samtidig Budskabet om at Fog var død i Tirsdags den 1. Maj Kl. 5½ om Eftermiddagen. Hvad Aarsagen er til hans pludselige Død af et Hjerteslag er jo umuligt at vide, men hans voldsomme, athletiske Legemsøvelser med svære Vægte o. lign. har tidt ængstet os, thi han var en spinkel og snarest svag Mand. Fog var gift og har en Søn, der skal være Student til Sommer og en snart voksen Datter.
Lemvig Fog var en urolig og nervøs men meget energisk Mand, navnlig i Modgang og han holdt aldrig op, før han havde naaet sit Maal. Han var et fortrinligt Hoved med betydelige Kundskaber, men han støtte mange fra sig. Af dem, der kendte ham, var han imidlertid meget afholdt, og han var uhyre hjælpsom. Han var tidligere og sikkert ogsaa ved sin Død en velhavende Mand, som efterlader sin Familie i gode Kaar.
Den afdøde var bl. a. Broder til cand jur. & mag. R. Fog, der forleden var Foredragsholder ved Kriminalforeningens Aarsmøde.
(Nationaltidende 5. maj 1906)
Lemvig Fog død.
Ingeniør Lemvig Fog er i Følge et Telegram fra den engelske By Dover død ombord paa den tyske Damper "Pensylvania" paa Vejen hjem fra Amerika.
Meddelelsen om hans Død kommer overraskende for alle, der kendte ham. Den kun 42aarige Mand gjorde nemlig Indtryk af at være en ualmindelig kraftig Natur. Han er født i Aalborg, hvor hans Fader var Toldforvalter. Han blev sekondløjtnant, men nogle Bladartikler om vore militære Forhold medførte, at han maatte tage sin Afsked.
Med akkurat saamange Penge i Lommen, som Billetten kostede, rejste den 21aarige Mand til Brasilien.
Hans Liv derovre blev et helt Eventyr. Til en Begyndelse var han saa fattig, at han maatte ernære sig med at grave Grøfter. Nogle Aar efter var han Miljonær. Han havde bl. a. tjent mange Penge ved at købe kasserede Vaaben og udrangerede Krigsskibe hos evropæiske Stater og sælge dem til sydamerikanske Republiker.
For en halv Snes Aar siden vendte Lemvig Fog tilbage hertil Byen.
I Stockholmsgade indrettede han sig et ovenud elegant Hjem. Hans Hustru, der i mange Aar har lidt af en Mavesygdom, boede sammen med en Datter i en Villa, som han havde købt i Pyrenæer-Bjærgene paa Grænsen af Spanien og Frankrig.
Lemvig Fog kom hurtig i Kontakt med vor allerfineste Forretningsverden. Han blev Kompagnon med Direktør Blechingberg i Frederiksgade, og Folk som fhv. Finansminister Hage, Direktør Hagemann m. fl. var jævnlig Gæster i Hjemmet i Stockholmsgade. Til en Begyndelse fortsatte han sin Spekulationsforretning i Vaaben, men snart opgav han det og kastede sig over Opfindelser. Sammen med en Ingeniør Kirschner opfandt han den "hovedløse Tændstik", et Miljon-Aktieselskab blev dannet. Kirschner fik en større Sum Penge, men de Miljoner, som Lemvig Fog og hans Venner skulde tjene, udeblev stadig. Omtrent paa samme Maade er det gaaet med Aktieselskabet "Telegrafonen".
Lemvig-Fog døde, hvor han saa at sige maatte dø: midt paa Atlanterhavet, under Overfarten fra Amerika til Danmark. Han rejste altid, og altid til Amerika. Han havde altid enten lige været i Amerika eller ogsaa skulde han lige derover.
Og der stod en Duft af Amerika over hans Person. I sin Klædedragt, sin Optræden og sin Talemaade, søgte han at efterligne de amerikanske Børsmænd; han mente vist selv, at det lykkedes udmærket, og det gjorde paa sin Vis ogsaa, kun ikke som Lemvig-Fog ønskede det; han ønskede at gøre Indtryk af en urokkelig Nonchalance, for hvem en Million mer eller mindre intet siger, men han kunde ikke beherske sine Nerver, og naar man paa Generalforsamlingerne hørte ham med ligegyldige Ord fremsætte sine Million-Planer, da forraadte Tungen, der stadig kom frem for at væde Læberne, hvor oprevne egentlig hans Nerver var - ikke den nonchalante Spekulant, men den i Spænding nervedirrende Spekulant saa man for sig.
Mest kendt for Offentligheden blev Lemvig-Fog ved Telegrafonen. Han stiftede paa den unge Ingeniør Poulsens smukke, men endnu upraktiske Opfindelse et Million-Selskab. Og saa for et Par Aar siden søgte han en pludselig Spredning af Aktierne til svulmende Kurser, idet han fik Kapitalist.Pressen til ganske kritikløst at omtale et paatænkt Salg af Patentet til Amerika. Pressen gik ganske roligt ud fta, at alle de Papir-Millioner den amerikanske Mr. Hutchins bød var ens med virkelige Millioner, ja "Politiken" skrev endogsaa, at den, der købte Aktierne til det femdobbelte af deres paalydende Værdi, gjorde en god Forretning. Kun "Social-Demokraten" gjorde et nøgternt Regnestykke op og standsede ved sin Kritik enhver Opsvindling af Værdierne, og dermed en Spredning af Aktierne baade da og siden. Paa senere Generalforsamlinger gav Lemvig-Fog ved sin egen Kritik af Hutchins, som han afbrød Forbindelsen med, selv indirekte "Social-Demokraten" Ret i alle vore Betragtninger.
En af den afdødes Brødre er Dr. phil Emil Fog, der for kort Tid siden blev udnævnt til Bibliotekar ved Statsbiblioteket i Aarhus. En anden Broder er den bekendte Statistiker Rasmus Fog.
(Social-Demokraten 5. maj 1906)
Broderen Emil Fog (1873-1925) var udover at være bibliotekar også skribent for bl.a. Aarhus Amtstidende og Politiken. Han var far til Mogens Fog.
Jordefærd. I Middags fandt Ingeniør S. Lemvig-Fogs Begravelse Sted fra Kapellet paa Vestre Kirkegaard.
I det talrige Følge bemærkedes Kammerherre Jac. Scavenius, fhv. Finansminister C. Hage, Staldmester Grev Frijs, Hofjægermester, Landstingsmand Tesdorpf, Professor Georg Brandes, Kaptajn i Garden Engelbrecht, Hofjuvelerer Dragsted, Overretssagfører Fred. Scavenius, Teaterdirektør Fritz Petersen, Højesteretssagfører Bülow, Grosserer Blechingberg, Birkedommer Øllgaar d, Veksellerer Aug. Lunn m. Fl.
Paa Kisten var henlagt flere signerede Kranse, deriblandt fra Tjenesteporsonalet paa Kongshvile og Nybrogade og Aktieselskabet "Strømmen", Randers. Desuden saas en Sølvkrans fra Telegrafonfirmaet Blechingberg & Comp. Taler holdtes af den Afdødes Svoger, Pastor Petersen, Nørre Ørslev, Falster.
I de Mindeord, han talte, skildredes Lemvig-Fog som Manden med de rige Gaver, det lyse Hoved, det omfattende Blik anlagt for de store Opgaver, med Energi udviklende sine Evner, - god at være sammen med ikke mindst paa Grund af hans Vennesælhed - en Mand, der aldrig paa de smaa Sjæles Vis underlagde andres Handlinger uædle Motiver - en Mand, hvis Haand altid var aaben til at hjælpe - og til hvem man aldrig søgte forgæves. Mange er derfor de, der i disse Dage sender ham en venlig, taknemlig Tanke.
Taleren mindede derefter om Evighedshaabet og sluttede med en Bøn om, at vi maatte mødes der, hvor alle Sorger er slukkede.
Under Tonerne af "Dejlig er Jorden" bares Kisten af Venner ud af Kapellet, hen til Graven paa Kirkegaarden.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 9. maj 1906, 2. udgave)
En dansk Millionær.
Ingeniør Lemvig Fog og hans Liv i Brasilien.Han handlede med Panserskibe.
Om Lemvig Fog, hvis pludselige Død ombord i en af Hamborg-Liniens hjemgaaende Amerikadampere vi forleden meddelte, fortælles svigende Træk :
"Lemvig Fog var født i Aalborg, hvor han som ungt Menneske aftjente sin Værnepligt som Løjtnant. Kommen ud af Tjenesten gav han sig til at studere Matematik og moderne Teknik; men da han syntes, at han ikke kunde komme nogen Vegne her hjemme, rejste han Paa det Uvisse til Brasilien.
Herovre fandt han snart sit Virkefelt inde i Landet. Han byggede Jernbaner, anlagde Kanaler og Broer, fik en Stab af Englændere og Tyskere til Medarbejdere - og tjente mange Penge.
Senere startede han under Navnet Fog Co. et stort Importfirma i Rio. Det lykkedes ham at blive Leverandør til Hær og Flaade, særlig af Porcellæn, Lagener, Smør og andre Artikler. Ligeledes blev han Repræsentant for flere større udenlandske Firmaer, deriblandt Krupp i Essen og et fransk Skibsværft. For disse Firmaer er Lemvig Fog den brasilianske Regerings Mellemmand ved Talg af Kanoner og Panserskibe. Masser af Penge tjente han. Allerede i en Alder af 24 Aar var han en meget rig Mand.
Men saa gik Kursen tilbage i Brasilien, og mange Forretningsmænd tabte hele deres Formue. Samtidig kom Revolutionen, Kejseren blev jaget væk - det var kort sagt elendige Tider. Lemvig Fog valgte da at vende tilbage til Danmark, hvor han ankom i 1896 med paa det nærmeste 100,000 i Behold.
Her arbejdede han igen uhyre energisk, først paa egen Haand, siden som Medlem af Firmaet Blechingberg & Co. Han var nemlig ikke - som vistnok mange tror - en Aladdin, i hvis Turban Lykkens gyldne Æb!e kom drattende. Han arbejdede for at tjene Frugten.
Men her hjemme nyttede det ikke, at Lemvig Fog aabnede et stort og gæstfrit, lidt eksotisk udstyret Hjem i Stockholmsgade i København. Tilliden fulgte ikke med Gæsterne, der strømmede gennem de blændende oplyste Sale, rigt prydede med hastigt samlede Kunstværker. Ingen faldt rigtig til Ro i dette Hjem, og der blev udholdende skumlet, ikke blot de første Aar, da Lemvig Fog endnu var temmelig løst knyttet til Livet i København, men ogsaa da han ved Fornyelse af gammelt Bekendtskab til Mænd som C. Hage og Blechingberg var bleven ledende i en Række Foretagender, hvor det paa en Gang kom an paa dansk Dygtighed og amerikansk Smartness.
Lemvig Fogs Specialitet var Start af store Opfindelser. Selv vides han kun at have opfundet den hovedløse Tændstik, som paa 14 Dage indbragte ham 300,000 Kr. for Patentet. Mest bekendt for Offentligheden er han dog bleven som ledende Mand i Telegrafon-Selskabet. Mesterlige var vistnok de Finansmanøvrer, han foretog i Udlandet for at udnytte en genial Opfindelse, der dog foreløbig ikke synes at have faaet nogen afgørende praktisk Betydning. For Udenforstaaende syntes det ofte, som om selve Opfindelsen druknede i de Milliondynger, der desværre kun optaarnedes paa Papiret.
(Aarhuus Stifts-Tidende 9. maj 1906).
Aktieselskabet maskinfabrikken "Strømmen"i Randers sendte en palmedekoration prydet med alperoser og med guldsignerede bånd. Andre fortsatte Lemvig-Fogs arbejde, og det lykkedes at få solgt Valdemar Poulsens patent til lord Armstrong, S. Bojesen og bankier Arthur Grenzel - ejere af Forest Wireless Telegraph Syndicate Limited. Mærkværdigvis nok døde A. H. Leslie, sekretær for det engelske selskab der købte ingeniør Poulsens gnisttelegraf på en rejse til Danmark i august 1906 pludseligt af et hjerteslag. Han skulle have forhandlet om selskabets affærer.
