Gammeldags Jordefærd og moderne Ligbrænding. (Efterskrift til Politivennen)

Det københavnske Kirkegaardsareal omfatter nu 252 Tdr. Land. 

Fra Bispebjerg Krematorium.

I store, hyggelige og lyse Kontorer i Løngangsstræde residerer Københavns Begravelsesvæsen, og her træffer vi Direktør Berg, hvem vi har anmodet om en Samtale om gammeldags Jordefærd og moderne Ligbrænding.

- Der findes i Øjeblikket i København fem Kirkegaarde, begynder Direktøren, der er kommunale: Assistens paa 38 Tdr. Land, Vestre paa 94, Bispebjerg paa 74, Brønshøj paa 4½ og Sundby paa 7, desuden ejes Holmens paa 10 Tdr. Land, Garnisons paa 9, Frelsers paa 4, Katolsk Vestre paa 2, Mosaisk Nørrebro paa 2½ og Mosaisk Vestre paa 7 Tdr. Land af vedkommende Kirker eller Menigheder. Det vil altsaa sige at der i København i Øjeblikket findes et samlet Kirkegaardsareal paa ca. 252 Tdr. Land, hvoraf de 217 Tdr. indtages af kommunale Kirkegaarde.

Det er imidlertid snart ved at blive for lidt. Derfor er vi for Tiden i Gang med at udvide Vestre Kirkegaard med Terrasseanlæg og der foreligger Forslag om at udvide Sundby Kirkegaard med ca. 12 Tdr. Land. Endvidere vil vi i nær Fremtid foreslaa Bispebjerg udvidet med ca 25 Tdr. Land - og dermed vil vi kunne klare oa i en Aarrække.

- Skal det Areal, Københavns Kommune købte for 5 Aar siden ude ved Damhussøen, da ikke anvendes? Var det ikke ca. 100 Tdr. Land

- Jo. det var, men jeg er næsten tilbøjelig til at tro, at dette Areal ikke bliver anvendt. Og denne Tro bygger jeg paa den stærkt voksende Tilslutning, Ligbrændingsforeningerne har. Tager den stadig til paa samme Maade, behøver vi næppe flere Kirkegaarde.

- Hvordan er Forholdet mellem gammeldags Jordefærd og Ligbrænding?

- Jeg kan illustrere det ved et Par Tal. I 1912-13 fandt der ialt 5740 Begravelser Sted. heraf var 180 Ligbrændinger. I 1917-18 var af 6232 Begravelser de 329 Ligbrændinger og i 1919-20 408 af 7044. I 1920-21 gaar Begravelserne tilbage til 6378. og Ligbrændingerne stiger til 537, og dette Forhold fortsættes i 1921-22 med henholdsvis 6470 og 697. Ligbrændingen er saaledes i stadig Vækst og Begravelserne i Tilbagegang.

- Hvori ligger det? I hygiejniske Hensyn?

- Det tror jeg ikke. De gammeldags Begravelser har ikke indflydelse paa Hygiejnen. Omdannelse af de døde Legemer indeholder ingen Risiko for os andre, saaledes som moderne Kirkegaarde anlægges. Men i Almindelighed tager Omdannelsen paa denne Maade henimod 20 Aar, medens den ved Brændingen sker paa en Time. Dertil finder aabenbart stadig flere Brændingen mere Æstetisk, den foregaar jo paa en smuk og højtidelig Maade, og endelig er der et praktisk og i Virkeligheden vægtigt Moment, som utvivlsomt har afgørende Indflydelse: den Fare, Følgets Medlemmer ved en Jordefærd i daarligt Vejr løber for at paadrage sig Sygdomme. Der er ikke ret meget farligere end at staa paa en Kirkegaard i Regn og Slud Ved Ligbrændingen foregaar jo alt inden Døre.

- Naar ogsaa jeg foretrækker Ligbrændingen, skyldes det de Grunde. jeg her har nævnt, og selvfølgelig det. at vi sparer et Par Millioner til Anlæg af nye Kirkegaarde. Og det tror jeg vi gør - Udviklingen bærer tydeligt henimod Krematoriet og Urnehallen.

Teddy

(København 7. oktober 1923)

Mens antallet af kremerede i 1923 i København var 96 ud af 1000 døde, steg det til i 1970 at være 782 ud af 1000 døde. I 2022 blev der udført 6.860 ligbrændinger på Bispebjerg/Sundby. Ifølge Danske Krematoriers Landsforening bliver ca. 83 % af danskerne kremeret.

I 2022 blev der udført 3.666 kirkelige begravelser i Københavns Stift - hvilket formentlig udgør ca. 2/3 af alle begravelser. De kirkelige begravelser er faldende i forhold til de borgerlige begravelser. Fra 2008 til 2018 steg de sidste fra 22 til 31 procent af alle begravelser.

Godhavn. (Efterskrift til Politivennen)

Hvorledes Dagen gaar paa et moderne Opdragelseshjem 

En interessant beretning fra Godhavn. 

Eleverne spiller Dam.

En Fjerdingvej fra det blaa Kattegat, i den lille Landsby Tidsvilde, ligger Opdragelseshjemmet "Godhavn" omgivet af et bakket, storladent Landskab. Hjemmet, der ledes af Forstander Bonnevie og Hustru, er efterhaanden bleven kendt som et af vore mest tidssvarende og velledede Ungdomshjem. "Godhavn" har nu eksisteret i 30 Aar som Opdragelseshjem. Det var oprindeligt et Børnehjem; men i 1905 blev det anerkendt som Opdragelsesanstalt for særlig vanskelige Drenge i Alderen fra 12-18 Aar og i Januar Maaned i Aar er det tillige bleven godkendt som Skolehjem.

Forstander Bonnevie.

Hvorledes former Livet sig paa dette Opdragelseshjem? Efter den sidste Beretning, som er tilsendt os, fæstner det Indtryk sig hos én, at paa Godhavn gøres der alt muligt for at skabe virkelig værdifulde Borgere af de lidt forsømte unge Mennesker, der af Værgeraadet anbringes paa Hjemmet. Hjemmet er delt i to Afdelinger: et Drenge- og et Lærlingehjem. For at give Læserne et Lille Begreb om, hvorledes Dagen gaar for de ca. 59 Elever, som Hjemmet husede d. 1. Januar i Aar, lader vi Forstander Bonnevie selv fortælle derom.

Dagens Program.

Der begyndes tidligt paa Dagen, og saa snart man har faaet Benene vel ud af Sengen, lyder "Træd an" i Gymnastiksalen. Saa er der en halv Times Gymnastik med efterfølgende koldt Brusebad. Dette gennemføres Sommer og Vinter og har sikkert skærmet Børnene for megen Sygdom og hærdet deres Krop. 

Saa kommer Morgentoilet og Sengeredning og en "Mellemmad", der bestaar af Brød med Margarine, Fedt eller Marmelade, The eller Mælk. Derefter følger en Time, hvor der sker mange Ting, i hvilken der gøres "klar" til den øvrige Dag. Hele Hjemmet gøres rent, Hus og Gaard, og hver Mand har sin lille Pligt, der ikke kan svigtes, uden at det gaar ud over det Heles Vel. Paa Sygestuen forbindes de Saar og Skrammer, som Livet gi'er - og over hele Hjemmet høres Musikdrengenes mere eller mindre melodiske Øvelser, som dog gerne ender i et pænt Sammenspil, der sætter Fart i Morgenarbejdets Afslutning, og rundt omkring fra samles man nu i Drengenes Stue til Morgensang. Derefter spises Morgenmad, og Dagens Gerning begynder. Denne former sig saaledes, at Elevholdene den halve Dag sidder paa Skolebænken og den øvrige Tid beskæftiges med praktisk Arbejde. For Skolearbejdets Vedkommende følges en af Undervisningsministeriet udarbejdet Plan, der omfatter alle de almindelige Folkeskolefag samt Sløjd og Naturlære. Den yngste Klasse har ca. 30 ugentlige Skoletimer og den ældste 20. I Vinterhalvaaret undervises Lærlingene i 22 ugentl. Timer. Denne sidste Undervisning indbefatter Tegning og forskellig Fagundervisning.

Det praktiske Arbejde er meget forskelligartet og finder Sted i Hus, Have og Mark. For Drengehjemmets Vedkommende gaar Lærerne ogsaa med i det praktiske Arbejde og deltager selv deri. Denne Ordning holdes der stærkt paa, fordi den anses for pædagogisk betydningsfuld.

I Lære.

Naar Eleverne er gamle og modne nok dertil, sættes de i Lære. De faar selv Lov til at vælge den Livsstilling, som de har vist Lyst og Anlæg for.

De Elever, der gaar til Landbruget, uddannes paa Hjemmets 21 ha store Jord tilliggende. Disse unge Mennesker betragtes lige saa vel som Lærlinge som de, der vælger et Haandværk. Og Maalet er at uddanne dem saa godt, at de kan faa en ordentlig Løn, naar de forlader Hjemmet.

Gartneriet er ogsaa ret betydeligt For Tiden uddannes 3-4 Elever til Gartnere; men ogsaa Skoledrengene faar Lov til at deltage i det almindelige Havearbejde.

Smedje paa Godhavn.

I Hjemmets Køkken oplæres 3-4 Drenge til Kokke. Denne Uddannelse er meget eftertragtet af Eleverne, da den for det meste fører ti! gode Stillinger.

Paa Snedkerværkstedet er der en halv Snes Drenge i Lære, i Smede og Maskinværkstedet 7-8 og paa Skrædderværkstedet 4-5.

Disse forskellige Værksteder er alle udmærket indrettet og drives først og fremmest med Oplæring for Øje. Tilsynet med Værkstederne og Elevernes Oplæring føres af Ingeniør Hempel fra Teknologisk Institut.

Foruden den egentlige Oplæring drives om Vinteren forskellig Husflid saa som Kurvefletning, Bøstebinding, Bogbinderi og Skomageri.

Elevernes Fritid. - Husflid, Læsning og Boldspil.

For Elevernes Fritid er Husflidsarbejdet et stort Gode. Det er Drengenes største Glæde at lave de forskellige Smaating, som de sender hjem til Slægt og Venner. Men Fritiden udfyldes ogsaa paa anden sund og god Maade, navnlig indtager Sporten en fornem Plads. Mellem Drenge- og Lærlingehjemmet ligger en stor, bevokset Boldplads, hvor Boldspil og Lege dyrkes efter alle Kunstens Regler.

Udskrivning fra Hjemmet.

Som man ser, gøres der alt for at udvikle Eleverne, saa de virkelig kan gøre Fyldest, naar de omsider drager bort fra Hjemmet. 

Udskrivningen er dels midlertidig og dels endelig. Den midlertidige Udskrivning adskiller sig fra den endelige ved, at Eleverne stadig staar under Hjemmets Tilsyn, selv om de er anbragt i Lære andet Steds.

(Social-Demokraten, 3. september 1923).

Børn og Ungdom under Samfundets Forsorg.

Indtryk fra Besøg paa en Række Børne- og Ungdomshjem.

(Fra vor Hovedstadskorrespondent).

Skolehjemmet "Godhavn"s Gartneri og Smedie.

Er Forholdene for Børn og Ungdom, der er henvist til Samfundets Forsorg, nu bleven gode? Dette er et Spørgsmaal, paa hvilket det er af den største Vigtighed at faa givet Svar, og Børnesagens Fællesraad har foretaget et Skridt i den rigtige Retning ved at indbyde  Repræsentanter for Pressen til at læse en Række af de Børne- og Ungdomshjem, der drives dels direkte af Staten og dels for private Midler med offentlige Tilskud og under offentlig Kontrol. Paa en saadan Rundtur formaar naturligvis ingen at danne sig et udtømmende Billede af Forholdene; men et Indtryk faar man, og alene dette, at Hjemmene aabner deres Døre overfor Offentligheden og derved fjerner det tætte, hemmelighedsfulde og uhyggelige Slør, der tidligere omgav dem, er sundt.

Det Indtryk, man faar, naar man besøger en Række Børne- og Ungdomshjem, er lyse Farver, Orden og Renlighed, uden at det bundne Livs Skyggesider træder den Besøgende stærkt i Møde

Smaa Elever paa Optagelseshjemmet i Fredensborg

Vi besøger bl. a. et af de største Skolehjem, "Godhavn", der er beliggende ved Tidsvilde, og hvor ca. 80 Drenge og unge Mænd har Ophold. Oftest kommer de allerede i 12 Aars Alderen. Er de under Konfirmationsalderen eller har mangelfuld Skoleuddannelse, bliver de sat paa Skolebænken. Der er eksaminerede Iærere, der underviser i alle almindelige Skolefag, og ogsaa de konfirmerede deltager i Sang, Gymnastik og Boldspil.

Sang og Musik spiller en stor Rolle overalt, og paa Drengehjemmene har Eleverne deres egne Blæseorkestre. 

Forøvrigt er Hjemmets vigtigste Opgave at gøre Eleverne skikkede til at deltage i det praktiske Liv, og det er Formaalet, at hver og en af Eleverne, naar han forlader Hjemmet, skal være praktisk uddannet i et Fag. Der er derfor til Hjemmet knyttet Værksteder, hvor der sker en fyldestgørende Uddannelse, saaledes Snedkerværksted, Skræderstue og en veritabel Smedie med alt fornødent. Der er landbrug og et ret stort Gartneri. 5 af Eleverne uddannes i Køkkengerning, men kan dog først blive udlærte Kokke, naar de har kompletteret Uddannelsen f. Eks. i et Hotel køkken eller til Søs.

"Godhavn" drives af Foreningen af Skole- og Ungdomshjem og ledes af Forstander Henriksen og hans Hustru. De Elever, vi træffer, gør Indtryk af at have fundet sig godt tilrette, er sunde, velnærede og pæne i Tøjet.

Som Helhed faar man det Indtryk at det regelmæssige Arbejde - der paa passende Tider afbrydes af Hvile. Maaltider og Sport - bekommer de fleste Elever godt, langt bedre end det  uregelmæssige liv, de uheldige Hjem, den Omstrejfen og den mangelfulde Ernæring, de kommer fra.

Af Pigehjem besøger vi bl. a. "Underupgaard", der ligger i Nærheden af Helsinge og drives af Kristelig Forening til Børns Redning. Heldigvis har man forlængst afskaffet det barbariske Navn "Kristelig Forening for tiltalte og straffede Børns Redning".

Hjemmet er et Ungdomshjem og modtager Piger i Alderen fra 14 og helt op til 20 Aar, naar de pna en eller anden Maade er kommen ud i Uføre. Som Regel er det uheldige Hjem, daarlige Boligforhold eller alt for megen Eventyrlyst og det alt for  let tilgængelig slette Selskab, der er Skyld i Ulykken. De unge Piger er derfor i de fleste Tilfælde ikke sjæleligt ødelagte, og da det tilmed ofte drejer sig om Piger med god Begavelse, Fantasi og Livfuldhed, er det en overmaade vigtig Opgave, et saadant Hjem kan have i at føre Vedkommende tilbage til en forstandig og arbejdsom Tilværelse.

Om Hjemmet i saa Henseende arbejder paa den hensigtsmæssigt mulige Maade, kan man umuligt dømme om efter et flygtigt Besøg. Statistikken siger, at Redningsarbejdet procentvis sjældnere lykkes overfor unge Piger, der er kommen paa Afveje, end overfor unge Mænd. Givet er det imidlertid, at Hjemmet, der ledes af Forstander Andersen og Hustru, i endnu højere Grad end Drengehjemmene virker paa den Besøgende som et Hjem i egentlig Forstand. Overalt hersker kvindelig Sirlighed og Hygge, der er Broderier, Billeder og Blomster, og de ca. 25 unge, hvidklædte Piger modtager de Fremmede med frejdig, lyst klingende Sang.

Et lignende Indtryk faar vi af Optagelseshjemmet for Piger i Fredensborg, hvor det kristelige ikke er saa stærkt fremtrædende, men dette synes ikke at gøre Fliden eller Skønheden i Stuer og Køkken mindre.

Inden Hjemfarten besøger Fællesraadets Gæster yderligere Børnehjemmet "Haabet" i Fredensborg, og allerede tidligere er Hjemmet "Roskilde Hvile" og Statens Optagelseshjem i Skibby besøgt. Overalt har vi faaet Indtrykket af, at der arbejdes energisk og forstaaende for at gøre Forholdene for Børnene og de unge Mænd og Kvinder saa gode som muligt, og at tidligere Tiders uhyggelige Prygleri og haardhændede Tvang er et tilbagelagt Stadium.

Findes der Undtagelser hist og her? Er der Steder, hvor Spanskrøret endnu danser sin ubeherskede Dans. og hvor Tonen paa Hjemmet er utiltalende og unødig haard? Man skal intet forsværge, men i saa Tilfælde vil Samfundets Kontrol og de aabne Døre ud mod Offentligheden sikkert efterhaanden skabe bedre Luft.

B. T

(Bornholms Social-Demokrat, 28. september 1927).

Godhavn var i henhold til børneloven af 1905 blevet anerkendt som opdragelsesanstalt for 60 særlig vanskelige drenge i alderen 12-18 år. Axel G. Bonnevie var blevet forstander 1913. Elevtallet øgedes til 80, idet der i 1917 blev bygget et lærlingehjem "Aasen" med plads til 20 lærlinge. I 1923 blev Godhavn anerkendt som skolehjem med optagelse af elever fra 12 års alderen. Bonnevie forlod skolen umiddelbart efter artiklen 1. oktober 1923. 

I 1993 udkom et jubilæumsskrift i anledning af 100-året, som var loyal over for de til enhver tid siddende forstandere. Det omtalte ikke at under forstander Christian Bek (1950-1975) blev børnene udsat for en række ulovligheder, dokumenteret i 2009 i Godhavnsrapporten, der fastslog at drenge blev udsat for en række overgreb - tæsk, lussinger, seksuelle overgreb og medicinske forsøg. De fik en officiel undskyldning af statsminister Mette Frederiksen i 2019.

De Brystsyges Sommerbolig i Vassingerød. (Efterskrift til Politivennen)

"Boserup Minde"s Liggehal og den nye Barak.

Foreningen "Boserup Minde", der for en Snes Aar siden blev stiftet af og for forhenværende Patienter paa Boserup Sanatorium. men som nu optager som ordinært Medlem enhver paa Frederiksberg eller i København boende Mand eller Kvinde, der ved Lægeattest godtgør at have været behandlet for Tuberkulose, er stadig i god og sikker Vækst. Foreningen har nemlig nu udvidet sine Rammer, saaledes at den virker som Understøttelsesforening for enhver, der lider af Tuberkulose, og dette har bevirket, at Medlemsantallet er steget stærkt samtidig med, at de Midler, der betros Foreningen saavel af Staten og offentlige Institutioner som af Private. er bleven betydelig øget.

I fire Aar har "Boserup Minde" haft Rekreationshjem i sin egen Villa ude i Nærheden af Vassingerød Station ganske nær den henrivende og fredelige Skov Farum Lillevang, men nu i Aar er det lykkedes at erhverve en ny Ejendom lige overfor den gamle og paa denne at faa rejst en stor Træbarak, som muliggør, at der kan modtages betydelig flere Patienter end tidligere. Over 100 Brystsyge faar nu et 30 Dages Sommerophold paa Rekreationshjemmet, hvis gode nærende Kost og friske styrkende Luft i en Række Tilfælde har udrettet rene Underværker. I Gaar forevistes Rekreationshjemmet for Pressen og for Overlægen paa Boserup Sanatorium, Dr. med. Strandgaard, der udtalte sin fulde Tilfredshed med de nye Indretninger og Ønsket om fortsat Trivsel for Foreningen.

(Aftenbladet (København) 31. august 1923).

En Silistria-Affære i København. (Efterskrift til Politivennen)

Manden, der vilde save sin Hustru midt over.

En ond Ægtemand - Chauffør Julius Cæsar Boeck - blev i Gaar fremstillet i Byretten i København.

Fru Boeck har fortalt Politiet, at i de 12 Aar, hun har været gift med Julius Cæsar, har hun gaaet i en stadig Angst for sit Liv. Hun er fra Dag til Dag bleven mishandlet - siger hun - paa den skændigste, mest barbariske Maade.

Fru Boeck forklarede, at hun var bleven mishandlet af sin Ægtefælle omtrent fra den Dag, da hun var bleven gift. Han havde ikke alene slaaet hende med Hænderne, nej, han havde ogsaa brugt en Læderrem.

- Hvorfor slog han Dem? spurgte Dommeren.

- Min Mand beskyldte mig for at være ham utro.

- Havde han Grund dertil?

- Nej, nej! Det er en Beskyldning, der er grebet ud af Luften. Jeg har intet at bebrejde mig selv.

- De har forklaret, at han har truet med at tage Dem af Dage?

- Ja, mange Gange I Han har forfulgt mig med en Brødkniv i Haanden. Og han har sagt, at han vilde skyde mig. Og mindst et Par Gange har han truet med, at han vilde save mig midt over!

Af Politiets Rapport fremgik, at Fru Boeck for et Par Aar siden blev separeret fra sin Mand. Hun maatte efter Separationen sammen med sine Børn tage Ophold i en Kælderlejlighed, Valbygaardsvej 56. Men heller ikke her fik hun Fred for sin Ægtefælle. Atter og atter opsøgte han hende og truede hen de med det værste. En Gang havde han knust Ruderne og var trængt ind i Lejligheden. For at undgaa at blive mishandlet maatte hun og Børnene flygte ud af Bagdøren.

- Jeg havde en ung Pige, der gik mig tilhaande. Hun irriterede min Mand i den Grad, at han truede med at slaa hende ned med en Jærnstang, sagde Fru Boeck.

I Søndags havde Boeck paany forulempet sin Hustru.

Ved Aftenstid havde han indfundet sig i Valbygaardsvej 56 og hamrede løs paa Døren.

- Kommer Du ikke hjem til mig, havde han raabt, bliver det værst for Dig selv. Du spøger med dit Liv!

- Hr. Dommer, tryglede den ulykkelige Kvinde, sig mig, hvad jeg skal gøre? Jeg er saa forpint! Jeg véd ikke, hvor jeg skal skjule mig. Jeg lever i stadig Angst!

Julius Cæsar Boeck var meget syg, da han kom for Skranken, og han havde stor Medlidenhed med sig selv.

- Jeg har aldrig ment det alvorligt, sagde han. Jeg er saa rask til at true, men det betyder intet, og det véd min Kone meget godt. Det er ikke rigtigt, at jeg har truet hende paa Livet.

Men efter at Dommeren havde foreholdt ham, hvad hans Hustru havde forklaret, maatte Julius Cæsar indrømme, at det i hvert Fald var rigtigt nok, at han i Søndags havde sagt, at hun spøgede med sit Liv.

- Hvad mente De dermed ? spurgte Dommeren.

- Mente? Ærlig talt, jeg véd det ikke, svarede Julius Cæsar. Det var et Par Gloser, der faldt mig i Munden.

- Det var nogle meget uheldige Gloser, bemærkede Dommeren.

Og derefter blev der afsagt Arrestdekret over den brutale Julius Cæsar.

(Demokraten 30. august 1923).

Sagen endte et par uger efter med at der blev indgået et forlig mellem ægtefællerne om separation og senere skilsmisse.

Den eneste beboelige kælderlejlighed i nuværende Valbygårdsvej. I dag beboerlokale for Andelsboligforeningen Vesterparken. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Nyhavn forpestes af Motorskibene. (Efterskrift til Politivennen)

Et blik udover Nyhavn, der ligger i Røg og Damp.

En Del af Beboerne og de Forretningsdrivende i Nyhavn har bedt os henlede Autoriteters og Medborgeres Opmærksomhed paa Forholdene i deres Gade, særlig paa Charlottenborg Siden. Vi lader dem tale gennem ovenstaaende Billede, som vor Fotograf tog i Gaar, og som viser, at det ikke maa være helt rart at bo i Nyhavn, efter at Provins Paketfarten er kommen til Besørgelse af de store Motorskonnerter. Lige fra Nyhavnsbroen og op til Kongens Nytorv ligger Motor-skib ved Motorskib; de besørger ladning og Losning ved Hjælp af deres Raaoliemotorer. fra hvis lavt siddende Udblæsningsrør Kanalen og Gaden fyldes med en ækel stinkende Os. Vi kun slet ikke have vore Vinduer aabne, naar disse Skibe losser og lader eller rører deres Motorer, siger Beboerne, og dette Arbejde udføres ofte fra tidlig Morgen til henimod Midnat. Vi har klaget, men man har svaret os, at vi er for gammeldags, saaledes er det overalt i Verden, hvor der et Trafik og Virksomhed. Vi maa maaske finde os i, at hele vor Gade fyldes med Motorskibenes Gods, skønt vi er nu ikke helt sikre paa, at de mange brandfarlige Sager, der ophobes uden for vore Døre, har deres rette Plads der men vi kan ikke udholde den Stank, der gennem selv de mindste Sprækker trænger ind i vore Stuer.

For i Dag maa "Aftenbladet" nøjes med at bringe ovenstaaende illustrerede Hjertesuk, men vi skal meget snart vende tilbage til Nyhavnsmiseren.

(Aftenbladet (København) 28. august 1923).

Vognrækker i Nyhavn. Pga isvinteren 1923/24 var Det Forenede i fuld gang da isen lettede. Foto fra Aftenbladet 6. marts 1924.