Lære alt, hvad der hører til Hjemmets Tarv! (Efterskrift til Politivennen)

Fra Paaklædning af Børn til Undersøgelse af Næringsmidler.

Hvor de dygtige Husmødre uddannes.

Et Kursus, Frederiksberg Kommune har Ære af.

Frederiksberg Kommune har i denne Vinter anstillet et Undervisningseksperiment, som taler Kommunen til Ære og som den heldigvis ogsaa synes at skulle faa Glæde af. Skoleinspektør J. Hørbøll, der er Idéens Ophavsmand, og den, der har ført den ud i Livet, fortæller os herom:

- Der findes tilstrækkelige Fortsættelsesskoler, der giver Undervisning i Maskinskrivning, Stenografi og slige Fag og vi har særskilte Kursus i Haandgerning og Husgerning, der stadig har stor tilslutning. Men Tanken med dette Kursus var at give en samlet og fuldstændig Undervisning i alt, hvad der vedrører selve Hjemmets Tarv - det er Hjemmet, der er den bærende Tanke, og Hensigten den, at give de unge Kvinder en Uddannelse, der sætter dem Stand til at møde alle de Krav et virkeligt Hjem stiller.

I September begyndte vi med 21 unge Piger i Alderen fra 18 til 22 Aar, og de faar 5 Timers daglig Undervisning: 3 Timer praktisk, 2 Timer teoretisk, deri iberegnet to Timer Gymnastik om Ugen. Kursus'et skal vare i 8 Maaneder, og Lørdagen har de fri til Hjemmeøvelser. De undervises i følgende Fag: Husgerning d. v. s. Madlavning, Borddækning, Bordpyntning, Bagning og alt, hvad det kommer ind under Begrebet Rengøring. Disse Timer ledes af Frøken Karen Larsen. Dernæst al Haandgerning, derunder Skrædersyning, Tilskæring og Mønstertegning. Heri underviser Frøken Rebekka Petersen. I Forbindelse hermed lærer Ingeniør Wanggaard Eleverne Stofkundskab, d. v. s. hvad de forskellige Klæde- og Linnedvarer er lavet af, hvorledes Stofferne udvindes o. s. v.

Eleverne lærer at afsløre Forfalskninger i Næringsmidler.

Viceskoledirektør Franck underviser i et lige saa interessant som vigtigt Fag nemlig Næringsmiddellære, og Undervisningen et særlig baseret paa Laboratoriearbejde. Her faar de unge Piger et grundigt Begreb om, hvad de forskellige Næringsstoffer bestaar af, deres Næringsværdi etc., og de lærer at konstatere Forfalskninger gennem kemiske Eksperimenter. De lærer ogsaa selv at fremstille adskillige Nødvendighedsartikler f. Eks Sæbe.

Fru Dr. Dederding sætter Pigerne ind i all Hjemmets Hygiejne vedrørende Barnepleje og Sygepleje. Den praktiske Undervisning faar de ved at klæde store Dukker af og paa, lægge de forskellige smaa intime Beklædningsstykker rigtigt og anlægge en Forbinding. Hjemmets Udsmykning og hele Anlæg lærer de af en saa kyndig Mand som Hr. Kunstmaler Møller Jensen. De faar et Begreb om at "skabe Hjemmet", vælge smag og stilfulde og dog billige Møbler, vælge god Vægsmykning, vrage og vælge Tapeter, Gardiner og Portierer. Eleverne faar kort sagt deres Smag kultiveret. Endelig giver jeg selv, siger Hr. Hørbøll, Vejledning i Literatur og Samfundslære, samt lærer de unge Damer at stille et fornuftigt Husholdningregnskab op. Det hele var paa en vis Maade en Prøve men vi har haft saa stor Glæde af dette første Hold. at der nu bliver fortsat paa den Vej, der er begyndt. Det har været en Fornøjelse at se den Iver og Interesse, Eleverne har vist overfor alle Fagene, og det viser jo fuldt ud, at flor virkelig er en god Jordbund for et Kursus af denne Art!

- - -

Hr. Hørbøll, der oprindelig var Leder, fratraadte, da han fornylig udævntes til skoleinspektør, og i hans Sted overtog Overlærer V. Kirkegaard Hvervet.

- Jeg haaber vi næste Aar kan tage flere Hold, siger denne, og vi  deler oprigtigt dette Haab. Det er en smuk og samfundsnyttig Opgave Frederiksberg Kommune her har taget op - og lad os for Fuldstændighedens Skyld oplyse af hele dette udmærkede Kursus kun koster 3 Kroner.

Larus.

(Aftenbladet (København) 4. februar 1925).

Der er tale om overlærer Haakon Kirkegaard. Kurset "Udvidet Husgerningskursus" sluttede efter 8 måneder 1. maj 1925. I den forbindelse udtalte Valdemar Kirkegaard (se Nationaltidende 12. maj 1925):

- - -

Vi beder Overlærer Hakon Kirkegaard, der har ledet Kursus'et, om at fortælle om Gerningen og dens Resultater.

- Lad mig slaa det fast med det samme, siger Hr. Kirkegaard, at Resultatet har været over al Forventning. Vi begyndte med 23 unge Piger og sluttede med 24, og alle har vist meget stor Interesse for Arbejdet.

Vi har lagt Timeplanen mellem 2 og 7, saaledes at Eleverne kan hjælpe til i Hjemmet eller have en anden Formiddagsplads ved Siden af Skolegerningen. - De Ting, der er undervist i, er først og fremmest Husgerning og Madlavning. Fru Dr. Dida Dederding, Overretssagfører Dederdings Frue, har sat de unge Piger ind i Moderkundskab og seksuel Hygiejne. Direktør Møller Jensen for Skolen for Kunsthaandværk har arbejdet paa at udvikle deres Smag særlig med Henblik paa Hjemmets Indretning, Skoleinspektør Hørbøl har undervist i Historie og Litteratur, Viceskoleinspektor Franck i Næringsmiddellære. Endelig har Ingeniør Vanggaard paa Polyteknisk Læreanstalt undervist i Stofkundskab - givet dem Kendskab til tekstile Stoffer, Silkevarer, Emaillevarer og den Slags Stoffer, som de stilles overfor i det daglige Liv.

Vi har prøvet at samle alle disse Fag, som kunde interessere og gavne de 16- til 24-anrige unge Piger, og det har vist sig, at vi har grebet rigtigt.

Frederiksberg Kommune stillede sig straks velvilligt overfor Tanken om Kursusets Oprettelse, saa vi opnaaede at blive en kommunal Institution, der selvfølgelig nu vil fortsætte sit Arbejde. Vi har endog faaet saa mange Henvendelser, at vi tænker paa at begynde to Hold til Efteraaret. Foreløbig har vi til Huse paa Nyelandsvejs-Skole, men meget af Undervisningen foregaar jo paa Museer, paa Børnehjem og lignende Steder.

A propos Undervisningen. Den foregaar ikke ved lektielæsning. Kun gennem Foredrag, Samtaler og Lyshilleder.

- Er De Tilhænger af den saakaldte Arbejdsskole?

- Absolut! Og naar der paa det store Diskussionsmøde om Skolesagen blev rettet saa stærke Angreb mod Mellemskolen, saa finder jeg disse Angreb fuldstændig forkerte. Mellemskolen er i sig selv udmærket. Er der noget galt fat - og det er der - saa er det udelukkende Lærernes Fejl! Man opnaar glimrende Resultater uden at lægge det altfor store Pres paa Eleverne, som det meget Hjemmearbejde er. - Hvad Spørgsmaalet Fællesskole eller Særskole angaar, da er jeg absolut Tilhænger af den første Kategori. Det er den naturligste, den bedste, den mest virkelige. 

Og om Ungdomsskolerne skal være obligatoriske eller frivillige? - Lad os endelig ikke gøre den Dumhed at binde de unge! Men lad os gøre Ungdomsskolerne saa tillokkendde og tiltalende for dem, at de faar Øje for deres Værd.

Saa er der ingen Fare for, at de ikke skal komme af egen fri Villie.

(Nationaltidende 12. maj 1925. Uddrag).

Auktionsholder Lauritz Christensen. (Efterskrift til Politivennen)

I 1885 oprettede Lauritz Christensen et auktionshus. I 2023 gik det konkurs under navnet Lauritz.com. Nedenfor de sparsomme artikler i aviserne. Annoncer er der dog mange af:

"Ny jydsk Forening"s Formand jubilerer.

Formand Avktionsholder Lauritz Christensen.

Paa Søndag den 20. Marts fylder "Ny Jydsk Forening", den største Organisation af de i København akklimatiserede Jyder, 16 Aar, og ved et kuriøst Sammentræf kan Foreningens populære Formand, Avktionsholder Lauritz Christensen samme Dag fejre sit 25-Aars Forretningsjubilæum

Hr. Christensen etablerede sig den 20. Marts 1885 paa Kristianshavn i en lille Detailforretning med Soldater-rekvisiter. Faa Aar senere var Detaillisten blevet Grosserer med Forretningsforbindelser i alle vore Garnisons-Byer. Og som den 3. Fase i Lauritz Christensens Liv kom saa den store ansete Avktionsforretning, hvis indbringende Specialitet er Heste-Avktionerne.

"Ny jydsk Forening" har under sin djærve og energiske Formands Ledelse set sit Medlemstal voxe fra 100, da han i 1895 tiltraadte, til ca. 1400 i dette Øjeblik. Formanden afgiver selv et Bevis paa Sandheden af det gamle Ord: "Jyden han er stærk og sejg". Lauritz Christensen er en self-made-Mand i bedste Betydning. Hyrdedrengen fra Alheden sidder i Dag som Konge over den største Forening af Jyder i Hovedstaden, og Medlemmerne priser ham for den Nidkærhed, hvormed han tager sig af deres Anliggender.

Stiftelsesdagen paa Søndag vil blive fejret ved en stor Fest i Odd Fellow-Palæet med Fællesspisning, Koncert og Bal.

(Dannebrog (København) 15. marts 1910).

"Ny jydsk Forening af 22de Marts 1894" afholdt karneval, julefester og udbetalte syge- og begravelseshjælp, samt havde en reservfond.

25 Aar som Auktionsholder.

I disse Dage for 25 Aar siden begyndte Auktionsholder Lauritz Christensen, Holbergsgade 14, en lille Auktionsforretning i Gæstgivergaarden "Bjørnsdal", Victoriagade 6. Det gik i Begyndelsen smaat med Forretningen, men med ægte jysk Udholdenhed har han i Aarenes Løb oparbejdet sin Forretning til en af de største af sin Slags her i Landet.

Hr. Christensens Specialitet har dog de senere Aar været Handel og Auktioner med Heste og Befordringstøj, og fra hans Stalde, Jagtvejen 111, "Trommesalen", sælges der aarlig 6 a 700 Heste, som han opkøbet dels i Jylland og dels i Sverige.

(Folkets Avis - København 7. marts 1916.)

På denne adresse, Viktoriagade 6 startede Lauritz Christensen auktionsforretningen. På facaden mellem 1. og 2. sal står der stadig Bjørnsdal. Foto Erik Nicolaisen Høy.

I 1920 overtog Lauritz Christensens søn, Holger firmaet. Det holdt stadig til i Holbergsgade 14. 

Dødsfald

Auktionsholder Lauritz Christensen.

For ca. 50 Aar siden kom en ung Bondekarl her til Byen fra Vejle-Egnen. Han havde ikke anden Rigdom end Viljen til at tage fat paa, hvad der bød sig. 

Ved sejg jydsk Energi, parret med Sparelyst og Nøjsomhed, arbejdede han sig efterhaanden i Vejret, saaledes at han for ca. 35 Aar siden i Holbergsgade kunde starte sin kendte Auktionsforretning med Heste og Befordringstøj.

Men hvor god københavnsk Borger han end blev, glemte han dog ikke sin jydske Oprindelse. Han var den ledende Kraft indenfor "Jydsk Forening", hvis Formand han var igennem mere end 30 Aar lige til sin Død.

Lauritz Christensen har i de sidste Par Maaneder været noget svagelig; i Forgaars blev han pludselig syg. og i Gaar døde han af en Hjertelammelse. Han efterlader sig flere voksne Børn, deriblandt ogsaa den kendte Motorsportsmand, Fabrikant Joachim Christensen.

Afdøde blev 66 Aar

(København 31. januar 1925).

Auktionsholder Lauritz Christensen død.

En af Byens kendte Skikkelser, Auktionsholder Lauritz Christensen, er i Gaar afgaaet ved Døden efter faa Dages Sygdom.

Lauritz Christensen vil være bedst kendt i sin Egenskab af Formand for jydsk Forening, hvor han blandt de stoute Jyder gennem Aarene havde skabt sig en førende Position - nu da han er borte, vil man utvivlsomt i disse hans Vennekredse dybt beklage Savnet af hans populære Skikkelse.

(Folkets Avis (København 31. januar 1925) 

Grosserer Christensen var formand for Jydsk Forening af 1894 i en del år. Han mistede sin kone i oktober 1924. Den 22. juni 1925 blev der i "Ny jydsk Forening af 1894" i Ny Vestergade 9 ved en fest ophængt et billede af formanden gennem 30 år, Lauritz Christensen.

Lauritz Christensen Auktioner i København blev omdannet til internetauktionshuset Lauritz.com A/S i 1999. Året efter 2000 afholdt firmaet udelukkende netauktioner og blev på få år Danmarks største auktionshus med 21 afdelinger (2013) med showrooms for auktionsvarerne i Danmark, Sverige, Belgien og Tyskland. Lauritz.com købte i 2006 auktionshuset Museumsbygningen Kunstauktioner, i 2014 det svenske Stockholms Auktionsverk og Helsingborgs Auktionsverk. I slutningen af 2010'erne begyndte det imidlertid at gå ned ad bakke, og Lauritz.com blev erklæret konkurs den 11. juli 2023. Dele af Lauritz.com blev købt af Auktionshuset i Hørsholm.

Lauritz Christensens gravsted på Vestre Kirkegård Afdeling 10, rk. 11, nr. 21. Den læselige del af indskriften nederst på soklen lyder: Auktionsholder Lauritz Christensen / 1858- / 1925. Line Christine Christensen, født Kl  . Foto Erik Nicolaisen Høy.

Nedrivningen af Vodroffsvej 60. (Efterskrift til Politivennen)

"Villaen Nr. 60" - Huset ved Gyldenløvesgade.

Det skal nedrives - men det bør ikke ske endnu!

Det er ikke for meget sagt, at den store ubeboede Villa paa Hjørnet af Vodroffsvej og Gyldenløvesgade - som ses paa ovenstaaende Billede - længe har vakt og fremdeles vækker Sensation blandt de Forbipasserende. Hvert Øjeblik ser man Folk staa stille og kaste længselsfulde Blikke ned i den gamle Have, som nu ingen Fod betræder, til de mange gardinløse Vinduer, og til de store Verandaer mod den henrivende Udsigt ud over Stierne. Ja, det er end ikke sjældent, at Ægtepar ivrigt diskuterende gaar helt rundt om Huset, tager i Havelaage og Døre og sluttelig giver sig til at skridte Facaden af, for derigennem at komme til Klarhed over, hvad det store, dejlige Hus i Grunden rummer. Vodroffsvejs Handlende har faaet mange Forespørgsler om Villaen Nr. 60, og de kan fortælle om, hvor lange de forhaabningsfulde Ansigter er bleven, naar det paa de ivrige Spørgsmaal om ledige Lejligheder er bleven svaret, at Villaen er Københavns Kommunes, og at den meget snart vil blive nedrevet, for at Byens nye, flotte Avenue kan faa sin endelige Skikkelse.

Ja, saaledes er det altsaa bestemt. Det var ikke alene "Strygejernet", den nye Gyldenløvesgade krævede, men ogsaa denne fhv. Statsbanevilla. som Kommunen overtog sammen med den gamle Banegaards Grunde. Betragter man Forholdene ved Vodroffsvej-Gyldenløvesgade, er der absolut ingen Tvivl om, at Villaen en Gang maa væk, men tager man den for Haandenværende Bolignød i Betragtning, er det lige saa utvivlsomt, at det ikke bør ske nu: ja, at det vilde være ikke mindre end en Forbrydelse, om Huset tinder de nuværende Forhold blev overgivet til Nedbrydningsarbejdernes Hakker og Økser.

Som alle Statsbanernes Huse er Villaen fortrinlig hygget, og da den i sin Tid blev opført til Bolig netop for Statsbanernes egne Embedsmænd, tør man vel nok - uden nærmere Undersøgelse - paastaa, at den er fortrinlig Indrettet.

Efter Villaens Størrelse at dømme, maa den kunne afgive rummelige Lejligheder til i Familier, og vilde man - hvad der kunde synes i højeste Grad Grund og Trang til - anvende den til Bolig for Boligløse. kunde man anbringe mindst 8 af de Familier, der nu lever under forfærdelige Forhold, lige ind i Paradiset.

Det er forstaaeligt, at Ingeniørerne, som har projekteret og ledet Udførelsen af Byens flotteste Avenue - og forøvrigt meget tiltrængte Forbindelse med Frederiksberg - gerne snarest muligt vil se deres udmærkede Arbejde helt færdigt, men det er ikke mindre forstaaeligt, at Byens Skatteydere, hvis Penge det i sidste Instans drejer sig om, og Byens Boligløse, hvis Sundhed og Velfærd maaske hver Dag staar paa Spil, tilraaber d'Hrr. mod Passeren og Regnestokken et enstemmigt og tordnende: Holdt! Lad det Hus staa, til Byens Boligforhold har ændret sig noget! Det generer jo ikke Færdslen, og at det muligvis generer Udsigten lidt, er en Ulempe, der er for intet at regne imod de mange, Bolignøden afstedkommer.

(Aftenbladet (København) 28. januar 1925).

På et foto fra Kbhbilleder (ikke public domain) anes huset til venstre for banen efter søerne.

Det gamle Hus og de Husvilde.

Hvorledes er Forholdet med de Boligløse?

Byen lever stadig fra Haanden og i Munden.

Raadmand Silius Johansen og Ekspeditionssekretær Müller.

I Anledning af det kommunale Ejendomsdirektorats i Forgaars refererede Udtalelse om, at det var lettere og billigere at anbringe Boligløse anden Steds end i den gamle Statsbanevilla ved Vodroffsvej, har vi spurgt Tømrerlaugets Oldermand, Raadmand i Magistratens Afdeling, Silius Johansen:

- Baade som Raadmand i den Magistratsafdeling, der bl. A. har til Opgave at tage sig at de Boligløse, og som praktisk Haandværker erklærer jeg mig enig i, at den nævnte Villa bør nedrives, skulde vi anbringe Boligløse i den paa en saadan Maade, at Kommunen kunde være det bekendt og de paagældende Familier kunde være tjent dermed, vilde vi blive nødt til at foretage store og dyre Omforandringer i Husets indre Indretning, større og dyrere end forsvarligt, da Huset jo dog - bl. a. af Hensyn til Kontrakten med Frederiksborg - snart skal fjernes. Men baade København og Frederiksberg bygger jo til Gengæld Hundreder af Lejligheder og gør i det Hele det mest mulige for at komme vore ulykkeligt stillede Medborgere til Hjælp.

Hvorledes gaar det med Anbringelsen af de Boligløse, spurgte vi derefter Magistratens 3. Afdeling, og Ekspeditionssekretær Müller der sammen med Kontorchef Lauritz Hansen er en hensynsfuld og forstaaende Hjælper for Byens i Henseende til Bolig nødstedte Borgere, udtalte bl. a. følgende:

- Ja. Situationen maa desværre siges at være i alt væsentlig uforandret. Vi lever stadig fra Haanden og i Munden, og de Værelser, vi nu og da faar til Disposition forslaar i Virkeligheden kun som en Draabe i Havet.

Vi modtager stadig en Masse Henvendelser om Leiligheder, og uagtet vi, tvungen af Omstændighederne, forlængst har maattet indtage det Standpunkt, kun at hjælpe Familier med Børn, maa vi afvise Hundreder af Familier, som vi mener burde hjælpes, og som vi gærne ville hjælpe, naar vi blot kunde. Naar vi faar en Henvendelse, bliver Vedkommendes Forhold grundigt undersøgt, og vi søger til hjælpe, der hvor vi synes Nøden er størst. Det er navnlig Folk, der bor i Lysthuse, og Samboere, for hvem Forholdene efterhaanden er blevet rent fortvivlede, vi søger at skaffe taalelige Boliger, men, som sagt vor Evne staar hverken i Forhold til Viljen eller de Søgendes Trang.

Som De véd, har vi anbragt en Del boligløse Familier i 2-Værelsers Lejligheder i kommunens nye Huse, og det er gjort paa den Maade, at to Familier deler en Lejlighed, idet hver faar et Værelse, og de enes om Kokkenet.

Dette er jo ingenlunde tiltalende men dog altid bedre end det, de Paagældende kommer fra.

Vi har nu og da set paa Huse, som man mente kunde anvendes som Bolig for Husvilde, men i mange Tilfælde vilde der kræves saa store Omforandringer for at tilvejebringe menneskelige Forhold, at vi har maattet opgive Tanken om at anvende de paagældende Bygninger.

Som et lille Lyspunkt kan jeg for Resten meddele, at vi nylig af Statsbanerne har faaet overladt et eksproprieret og til Nedrivning bestemt Hus ude ved Glentevej. Her har vi kunnet anbringe ca. 20 Familier.

Jeg Indrømmer, at dette jo ikke er mange, og Hjælpen er forøvrigt kun midlertidig, idet vi er forpligtede til at rømme Huset med kort Varsel; men under alle Omstændigheder er disse ulykkelige Familier jo dog bleven hjulpne - saa længe.

Naar Forholdene kan ventes at ville bedres, er ikke godt at sige. Tilflytningsbestemmelser vil vel nok hjælpe noget, men foreløbig mærkes deres Følger ikke ret meget, og man maa stadig huske, at Bolignøden i Virkeligheden er langt større end den giver sig Udtryk i Kommunens Boligforsorg. Nu venter vi kun paa den nye Huslejelov og ser, hvad den vil bringe.

- - -

Se, se, det var unægteligt en anden Musik, end den, d'Herrer, der absolut maa rive det gamle Hus ved Vodroffvej ned, leverede i forgaars. Der er altsaa mere end haardt Brug for de Rum, det indeholder. Og se, paa Glentevej har man faaet overladt et Hus, der allerede var eksproprieret og dømt til Nedrivning. Saa tag da for Pokker og gør Sagen kort og overlad ogsaa de Boligløse det gamle Hus i Vodroffvej.

Paastanden om den dyre Bekostning, det vil kræve at sætte Huset i brugbar Stand, synes os nærmest tvivlsom, de Boligløse er ved Gud ikke forvæntes. Og endelig og til allersidst er Pointet i det hele, at man har Lov til at undre sig over den Lethed, hvormed man i Kommunen naar til at rive et helt Hus ned hvis Nedrivning absolut ikke er en afgørende tvingende nødvendigt, paa et Tidspunkt, hvor Borgerne ikke maa "nedlægge" en eneste Lejlighed.

(Aftenbladet (København) 31. januar 1925).

Nedbrydningen startede kort tid efter. Februar 1925 sås annoncer for salget af materialer fra nedbrydningen i aviserne: Tømmer, døre, brædder m.v. Det skete ikke uden uheld: Den 28. marts fik en arbejderen Vilhelm Andersen (de classenske boliger) et koben i hovedet. 

Den forsømte kirkegård. (Efterskrift til Politivennen)

En kirkegård der er forsømt. 

Et karakteristisk billede fra Holmens Kirkegård der på alt for mange steder synes at gøre et forsømt og mere end trist indtryk. Inde i bladet fortæller vi lidt om hvorledes ligegyldighed og mangel på pietet efterhånden synes at have sat et stempel på den gamle kirkegård.

En sørgelig, forsømt kirkegård.

Holmens Kirkegård er i sin nuværende tilstand en skamplet på byen.

Stadslæge B. O. Wincklers grav. hvor der kun findes en stump af gravstenen, al indhegning mangler og graven er nedtrampet.

København har lov til at glæde sig ved smukke kirkegårde. Både Vestre og Bispebjerg kirkegårde er rent landskabeligt set og i sine anlæg mønsterkirkegårde, Assistens, Garnisons, Frederiksberg og Fasankirkegårdene er ligesom den mosaiske og den katolske kirkegård velholdte og velplejede. Men her findes en sørgelig undtagelse - det er Holmens Kirkegård! Går man en tur rundt på denne, der ligger midt i byen og daglig besøges af en mængde mennesker, da må man nærmest forfærdes over den ligegyldighed og forsømthed, for ikke at sige rent ud: det griseri, der præger hver krog af denne gravplads, der absolut ikke går sig fortjent til navnet "De dødes have". Det tilsnit af havemæssige anlæg, der måske i sin tid har haft, er nemlig forlængst forsvundet, og virkelig havekunst er ikke øvet her i en lang årrække. Det hele er så sørgeligt forsømt og forfaldent at ethvert besøg efterlader et trist indtryk.

Kirkegården er på de fleste sider omgivet af hæslige træplankeværker, og man finder ikke nogen steder mindste forsøg på at dække over grimheden med espalier eller beplantning. - de grimme, frønnede og forfaldne brædder griner overalt frem i hele deres ublufærdige nøgenhed. Gange og stier er alle måske lige den store hovedallé undtagen, smudsige og elendig holdte, alle pladerne til affaldet fra gravene ligger i modsætning til forholdet på vore andre kirkegårde fornærmende iøjnefaldende. De ligger her som det de ganske vist også er, møddinger, men langt værre, end de behøvede at være, hvis et skønsomt øje og en ditto hånd vågede over kirkegården.

Og intet sted finder man så mange forsømte, forfaldne og hæslige gravsteder som på Holmens Kirkegård. De gravsteder, der støder øjet herude, er i overvældende majoritet. Det vrimler med hældende, vinde, skæve og sønderslåede mindesmærker, grave, der et fuldstændig overgroede af ukrudt, tavler og mindesten, hvis tekst er ulæselig på grund at snavs og mos. Et sted ser vi en grav med hældende kors, der hvert øjeblik kan falde, og ved foden af det står et skår af en marmorflade - den øverste fjerdedel - resten er forsvundet - hækken eller indhegningen - hvis der nogen sinde har været nogensinde har været nogen - er borte, og græsset er nedtrampet og nøgen. Et andet sted ligger et stakitværk væltet ind over en grav: sådan har det ligget længe blomster og vækster er vokset op gennem hullerne i det. Kirkegårdsinspektionen, eller hvem der har ansvaret, vil måske forsvare sig med, at gravstedsejerne selv må sørge for deres gravssteder, men den undskyldning gælder til Vandsbeck! - Når et gravsted er i en så miserabel tilstand, at det skamskænder sine omgivelser, må kirkegården selv tage affære.

På kirkegården ligger den store fællesgrav for heltene fra Slaget på Reden - den burde vel være vedligeholdt og velplejet: Men den er alt andet. Den er oprindelig smukt anlagt og omgivet af en tæt hæk, inden for hvilken der er en sti, så man kunne gå helt rundt om og se graven fra alle sider. Men det kan man ikke mere, træer og buske har fået lov at vokse vildt og har overdækket stien, så man næppe kan bane sig vej. Overalt får man beviser på den utrolige ligegyldighed, der vises; vi vil blot peg på, at udenfor selve Indgangen til det i sig selv ikke særlig velholdte kapel ligger en grav, der i sin tid har været omgivet af et jerngelænder. Dette er nu borte, -- der står kun en lille stump tilbage, der netop understreger den mangel på orden og skønhedsans, der hersker overalt på denne kirkegård. Og dette forsømte gravsted ligger netop og råber højt på et sted som alle, der skal overvære en begravelse-, er nødt til at passere, de kan ikke undgå at se det.

Og dette er en kirkegård, der frem for nogen skulle være smuk og velplejet; her ligger foruden de store krigergrave en mængde af landets berømte sønner. Vi nævner i flæng: H. C. Lumbye, Christian Winther, Henrik Rung, P. Heyse, admiral Suenson o. m. m. fl. Her burde frem for noget sted herske skønhed og pietet, men her hersker desværre kun - det er hårdt at sige det, men det er sandt - det rene griseri! Her trænger til en alvorlig oprydning - jo før jo bedre.

Larus.

(Aftenbladert, 24. januar 1925).

Marineministeriet vil tage affære.

Departementschef kommandør Topsøe-Jensen indrømmer klagens berettigelse.

Vor artikel i lørdag - om den- forsømte Holmens Kirkegård - er åbenbart faldet i god jord. Vi talte i går med en ældre marineofficiant, der udtalte:

- Det var et ord i rette tid og på rette plads - mellem Marinen- og Holmens Folk har det længe været et stående samtaleemne, at vi måtte skamme os over vor kirkegård - Vi, der har gravsteder derude, kan ikke komme der, uden at vi ærgrer os, og vi kan næppe være bekendt at tage fremmede med derud.

Holmens Kirkegård sorterer under Marineministeriet, og vi har forelagt sagen for departementschef, kommandør Topsøe-Jensen, der sagde :

- Jeg må desværre give Dem ret! Selv kommer jeg meget sjældent på kirkegården, men det træffer sig netop så mærkværdig, at jeg selv i disse dage er blevet opmærksom på forholdet. Jeg kom forleden dag forbi, sammen med mine sønner, og ville da vise dem den store krigergrav. Men jeg kan ikke nægte, jeg blev meget forbavset ved at se den tilstand graven befandt sig i. Den er jo helt overgroet af plantevækst - bregner og buske dækker mindestenene, så man kun med stort besvær kan læse inskriptionerne. Og stien omkring graven er, som De meget rigtigt bemærker i Deres artikel, ganske ufarbar. Det er jo et uforsvarligt forhold.

De andre tilfælde, De omtaler, kan jeg ikke i øjeblikket tale med om af personlig erfaring, og kirkegården sorterer ikke direkte under mig. Men jeg vil nu forelægge sagen for ministeriets direktør, kommandør Recknitzer, og de af ministeriets embedsmænd, der har med sagen at gøre, og i løbet af et par dage håber jeg at kunne meddele Dem, hvad der vil blive gjort. At der må gøres noget, er der jo igen tvivl om.

Larus.

(Aftenbladet, tirsdag den 27. januar 1925).

Den forsømte kirkegård

Til foråret får den et grundigt eftersyn.

I går fik vi, efter at hr kommandør Topsøe-Jensen havde forberedt det, en samtale med den mand, der har det øverste ansvar for kirkegården, kirkeværgen ved Holmens Kirke, departementschef C V. Olsen. Departementschefen var åbenbart ret ilde berørt af vor kritik, og forsøgte et forsvar, som vi dog nok tør sige var ret svagt, idet hun gav tilsagn om, at der ville blive rådet bod på de mest graverende af de misforhold, vi har påpeget.

- Hvad den store krigergrav angår, sagde departementschefen, da har jeg Ikke personligt lagt mærke til at den er forsømt, men forholder det sig således, at beplantningen er vokset vildt, kan der jo let rådes bod på det ved hjælp af en havesaks, og det vil også blive gjort. Vi vil intet hellere end at værne om kirkegården, og det forbavser mig. at den skulle være så forsømt. Med hensyn til de private, forsømte gravsteder er vi vanskeligt stillet, dem må gravstedejerne selv tage ansvaret for.

- Men når de er i en sådan tilstand, at de ligger og skamskænder deres omgivelser, indskyder vi, bør inspektionen da ikke skride, ind?

- Det gør vi også, idet vi tilskriver gravstedejerne og gør dem opmærksom på forholdene. I det tilfælde, De har draget frem, hvor et stakit ligger væltet ind over graven, har vi fx gjort det. 

- Men det har altså ikke hjulpet, stakittet har ligget således i flere måneder!

- Ja. det er nu i vintermånederne, men er det ikke fjernet til foråret, vil vi gøre det. Men det  er meget vanskeligt at skride ind over for private folk, de råder dog selv over deres gravsteder, og vi får ubehageligheder, når vi gør det.

- Vi kan ikke indse bedre, end at forholdet, burde være omvendt, bemærker vi, når private folk ødelægger en kirkegårds hele ydre, ved at forsømme deres gravpladser, burde det være dem, der fik "ubehageligheder". Således er forholdet på andre kirkegårde. 

- Jeg mente ikke, at vor kirkegård var værre end de andre, men til foråret vil den i alt fald nu få et grundigt eftersyn, og vi vil gøre, hvad vi kan. Men sagen er jo også et pengespørgsmål, vi har ikke meget at råde over. På ministeriets budget er kun bevilliget 25,000 kroner til vedligeholdelse af Holmens Kirkegård og Holmens Kirke! Det rækker ikke langt, med den arbejdsløn, der må udredes nu til Dags.

- Skal der også af de 25.000 udredes gage til kirkegårdsinspektøren?

- Nej, inspektøren er kun lønnet med de sportler, embedet giver ham.

Her er vi altså ved sagens kerne! Man må indrømme 25.000 kr ikke meget at holde både en stor kirke og en stor kirkegård vedlige for. At det loves at kirkegården skal få et eftersyn, den så hårdt trænger til, er allerede meget. Men der må dog vist kunne gøres en lille smule mere ud af summen når blot den rette vilje er der? Holmens Kirkegård er for end til at bære et sådan fattigdommens præg som den går nu!

Larus.

(Aftenbladet, 28. januar 1925).

Holmens Kirkegaard

Gravene styrter sammen.

Ogsaa de grave som Kirkegaarden vedligeholder, er i en uhyggelig Tilstand.

Vi har modtaget følgende fra en Indsender, der for Redaktionen har opgivet sit Navn og sin Adresse:

Som Gravstedejer paa Holmens Kirkegaard har jeg med lnteresse læst Artiklen i Aftenbladet angaaende Gravstedernes Tilstand paa denne Kirkegaard. og maa det maaske være mig tillad med disse Linier at give den fremkomne Klage min Tilslutning.

Det har i lang Tid ærgret mange Gravstedejere, at saa stort et Antal af Gravstederne henligger i en aldeles utilladelig Stand, ligesom Kirkegaardens Gange i højeste Grad mangler Pasning. - Forholdet er jo det, at mange Gravstedejere selv skal vedligeholde de dem tilhørende Grave, men selv saadanne Gravsteder burde være underkastet noget Tilsyn af Kirkegaardens Inspektør, hvilket ikke synes at være Tilfældet. Langt mere beklageligt er det imidlertid, at de af Gravstederne, hvis Vedligeholdelse paahviler Kirkegaardens Ledelse, da der betales herfor af Gravstedsejerne, ogsaa lader meget tilbage at ønske, i Retning af tilfredsstillende Pasning. I Aarets Sommermaaneder dækkes disse Grave at Ukrudt, om Efteraaret af et tæt Lag visne Blade, som ikke fjærnes, før dette sker ved Ejernes Foranstaltning, saafremt da ikke Gravstedet lige i dette Tidsrum rammes af den aarlige Rivning, som Kirkegaardsstyrelsen lader foretage, men som jo ikke kan forventes at lade Gravstederne fremtræde i passende Tilstand gennem hele Aaret.

Der findes særdeles mange uhyggelige Jordforskydninger paa denne Kirkegaard, ja flere Steder danner 5 a 6 Grave en hel lille Dal, fremkommen ved Sammenstyrtning af Kisterne, dette er f. Eks. noget Vest for Krigergraven, og i Regnperioder dannes her et helt, ufremkommeligt Morads. Sker det, at disse Jordforskydninger - eller Storm - vælter en Gravsten, bliver denne roligt liggende, indtil Gravstedsejeren selv lader den rejse. Dette burde Kirkegaardens Ledelse dog efterse, og udbedre Skaden, i hvert fald paa de Gravsteder hvis Vedligeholdelse paahviler den. Gangene mangler Grus, Træer og Buske Beskæring, Kirkegaarden en passende Indhegning og ligeledes var det ønskeligt, om visne Kranse blev fjernet noget hastigere fra de nye Grave, saaledes at disse ikke i lang Tid som Tilfældet nu er, henligger som en Art Mødding.

Det ved Kirkegaarden ansatte Personale er sikkert daglig i Arbejde; men da man kun ser 4 a 5 Mand beskæftiget daglig derude, kan Aarsagen til de Kirkegaarden lidet værdige Forhold maaske søges i for lille Mandskabsstyrke, hvad der dog ikke undskylder Ledelsen, da de Priser, der betales for Vedligeholdelse, samt for i det hele taget at have et Gravsted derude, maa tillade Ansættelse af til trækkeligt Personel.

Maatte Aftenbladets Paatale af disse uheldige Forhold bevirke en Bedring i disse, vil meget være opnaaet, og Holmens Kirkegaard i sin sidste Periode atter komme til at blive et værdigt Hvilested for de mange betydelige Mennesker, det hviler der og hvis Livsarbejde vel nok tør siges, at have gjort dem tortjente hertil.

Lexa.

- - -

Som bekendt har Departementchef C V. Olsen, der er Værge for Kirkegaarden, udtalt til os at man i Ledelsen var klar over Manglerne, og at man nu ogsaa vil tage Initiativet til at faa dem afhjulpet.

(Aftenbladet (København) 2. februar 1925).

Frederiksbergs Husvilde. (Efterskrift til Politivennen)

De frederiksbergske Husvilde holder Protestmøde.

Den gamle Konchef forsvarer sig.

"Dersom Lejerne har Ret, maa de hænge mig op".

Foreningen, som Frederiksberg Kommunes Lejere - de Husvilde - har dannet til Varetagelse af deles Interesser, holdt i Aftes Protestmøde ude i "Peder Bangslund". og det blev et baade velbesøgt og særdeles livligt Milde.

Foreningens Formand. Hr. Axel Jensen, fik først Ordet, han var ikke blid, hverken i sin Omtale af de Forhold, Kommunalbestyrelsen byder de Husvilde at bo under, eller i sin Kritik af Kommunens Boligadministrator, Kontorchef Oluf Jensen.

Amtslæge Djørup har givet Attest for, sagde Hr. Jensen, at Barakkerne ved Finsensvej og Sønderjyllands Alle er meget sundhedsfarlige. Alligevel forlanger kommunalbestyrelsen, at Folk skal bo i dem. Vi man rykke vore Møbler midt ud paa Gulvet for ikke at faa dem ødelagt. Husene er fugtige og utætte; der gror Vegetation op gennem Gulvbræddeme. og det er en grovkornet Foragt for Menneskeliv, den rige Kommunes Ledere viser. Naar Lejerne henvender sig med klager til Kommunens Administration, faar de Svar i en brøsig og uforskammet Tone. Hr. Oluf Jensen bruger Udtryk som "gammel Kælling", "tyk i Sværen" og lignende, og en Gang har han ladet en Klager fjerne i Politibilen. Til en frugtsommelig kone, som bad om Henstand med Lejen, udtalte han: "Kan en enlig Kvinde overhovedet gaa en Tur langs ad Gaden uden at tjene Penge?" Til slut stillede Hr. Jensen Krav om Lejens Nedsættelse.

Efter denne Salve forlangte Kontorchefen Ordet, og man maa lade den gamle socialdemokratiske Agitator, at han baade har bevaret sit Humør og sine Talegaver.

- Dersom Lejerne har Ret, skal de saa inderlig gerne faa lov at hænge mig op, sagde Hr. Oluf Jensen, for jeg skal sige Dem, jeg har altid stræbt efter at optræde som et Mandfolk, og jeg skal nok baade forsvare mig og tage Konsekvenserne af mine Handlinger. Axel Jensens Fremstilling er den rene Film. Jeg erklæret mig moden til Indlæggelse. dersom blot en Brøkdel af det, han har fremført, er rigtig. Jeg administrerer ca. 1800 Lejere, ikke alle sammen first class -, det maa en Gang imellem anvendes et kraftigt Ord, naar man ønsker personlig Administration fra min Side.

Jeg har sagt til den omtalte Kvinde, at jeg ikke kunde forstaa, at en enlig kvinde behøvede at gaa arbejdsløs. Jeg noterede straks Samtalen ned, og jeg ved ikke, om nogen finder, min Udtalelse kan opfattes som en Opfordring til at tjene Penge paa Gaden

En række Talere, hvoriblandt kommunalbestyrelsesmedlem Einar Jensen og Grosserer Vald. Sørensen, havde derefter Ordet, og Mødet sluttede med Vedtagelsen af en Protestresolution.

(Aftenbladet (København) 22. januar 1925)

De frederiksbergske Kommunelejeres Protestmøde mod de usunde Boliger.

Blandt Beboerne i de frederiksbergske Husvildebarakker og Kommunens øvrige Ejendomme har der længe hersket Utilfredshed over den slette Forfatning, hvori det regerende Høireflertal lader disse Beboelser henligge. Utilfredsheden slog i Aftes ud i lys Lue ved det velbesøgte Protestmøde, som Lejerforeningen havde arrangeret i Peter Bangslund. Paa Mødet kritiseredes endvidere den Optræden, som Kommunens Boligadministrator, Kontorchef Oluf Jensen bærer til Skue overfor lejerne.

VI bringer følgende Referat af det bevægede Møde.

Lejernes Klagepunkter:

Fugtige og sundhedsfarlige Boliger. Uhøflig Optræden.

Foreningens Formand, Hr. Axel Jensen, indledede med at udtale sin Tilfredshed med, at de frederiksbergske Autoriteter nu endelig begyndte at lytte til de Klager, som Lejerne fremførte. Isen er endelig brudt, og det maa haabes, at Mødet i Aften resulterer i, at der skabes taaleligere Tilstande.

Kommunalbestyrelsesmedlem Einar Jensen og Lejerforeningens Formand Axel Jensen.

Axel Jensen gav derpaa en rystende Beskrivelse af den Tilstand, hvori Kommunens Barakker henligger. Lejerforeningen har undersøgt de gamle Barakker ved Finsensvej og Sønderjyllands Allé, og Amtslæge Djørup har givet Attest for, at de er meget sundhedsfarlige. De er fugtige og utætte, og det er ganske almindeligt at Beboerne maa flytte Møblerne frem paa Gulvet for at undgaa at faa dem ødelagt Det er en topmaalt Skandale, at den rige Kommunalbestyrelse behandler sine fattige Lejere paa denne Maade. Det beviser en grovkornet Foragt for Menneskeliv. (Hør!).

Vegetationen gror op mellem Gulvbræddeme.

I det saakaldte "Gule Palæ" (Latter), nogle nyere Barakker, mangler der "Indskud" under Gulvene. Følgen heraf er at Vegetationen gror op mellem de centimeterbrede Sprækker, saaledes at Beboerne kan plukke Blomster i Stuerne! Kolonier af Myrer kravler frem gennem Revner og Sprækker og gør Opholdet uudholdeligt. I det sønderjyske Kvarter er anbragt Skilte paa Bagdørene med følgende Paaskrift: "Luk Dørene for Rotter". Men samtidig findes der store Aabninger under Dørene, hvorigennem Rotterne kan spadsere ind i Stuerne.

I de grundmurede Karreer er der ogsaa en hel Del Mangler der trænger til Afhjælpning.

Klagerne over Kontorchef Oluf Jensen.

Taleren fremførte sluttelig en Mængde Klager over Kommunens Boligadministrator, Kontorchef Oluf Jensen. Hr. Jensen ynder at optræde l en brøsig og uforskammet Tone overfor Lejerne, naar disse henvender sig i Lejesager paa Administrationskontoret En Lejer var saaledes bleven fjernet ved Hjælp af Politibilen, og Udtryk som "gammel Kælling". "Tyk i Sværen" er ikke ualmindelige i Hr. Jensens Mund. Til en frugtsommelig Kone, som bad om Henstand med Lejen, havde han udtalt: "Kan man overhovedet gaa en Tur langs Gaden uden at tjene Penge".

Axel Jensen nævnede endnu en Række drastiske Eksempler paa Kontorchefens Tone. Han kom derefter ind paa Spørgsmaalet om Huslejen og betegnede denne som ublu. Han krævede derfor, at den velhavende Kommunalbestyrelse gav en klækkelig Nedsættelse. Taleren sluttede med at udtale sin Glæde over at der fandtes Folk i Kommunalbestyrelsen, som vilde lytte til Lejernes Krav.

Kontorchefens Forsvar.

Kontorchef Oluf Jensen fik nu Ordet for nt forsvare sig mod Lejernes Angreb.

- Jeg er et Mandfolk, begyndte han. Og De skal faa Lov til at hænge mig op, dersom De har Ret. Men lad os være enige om, at det er en alvorlig Sag, der samler os. Fra min Mund skal der da heller ikke lyde et ualvorligt Ord. Trappekællingsladder vil jeg ikke ind paa. Det forekommer mig, at Foreningen beskæftiger sig for meget med Bagateller. Naar man daglig skal administrere over 1800 Lejere, som ikke alle er first class, og man som jeg driver en personlig Administration, kan det ikke undgaas, at der nu og da maa bruges kraftige Udtryk, men de har været vel anbragt. (Føj!)

Jeg vil erklære mig moden til Indlæggelse, dersom blot en Brøkdel af det, som fortælles om mig, er Sandhed. Formandens Fremstilling er det rene Film. (Protest.)

Hr. Jensen gik over til en Omtale af de enkelte Eksempler. Det er ikke rigtigt, at jeg har sagt til den frugtsommelige Kone, at hun skulde tjene Penge paa Gaden. Jeg noterede straks mine Udtalelser ned, fordi jeg anede, at de vilde blive brugt imod mig. (Her trak Hr. Jensen en Notitsbog op af Vestelommen. Udtalelsen lød: "Jeg kan ikke forstaa, at en enlig Kvinde kan gaa Arbejdesløs." Det er jo noget ganske andet.

Kontorchefen fortsatte endnu et langt Stykke Tid med sit Forsvar og afviste blankt alle de Anklager, som var fremsat.

Højreflertallet bærer Ansvaret for den daarlige Vedligeholdelse.

Vor Partifælle, Kommunalbestyrelsesmedlem Einar Jensen, ønskede ikke at diskutere med Oluf Jensen, dertil opfordrede hans Tone ikke. Hovedpunkterne i alt det, som er fremkommen i Aften, er de daarligt vedligeholdte Ejendomme. Højreflertallet i Kommunalbestyrelsen bærer Ansvaret herfor og under Budgetdebatten kritiserede jeg dette uanstændige Forhold. Hvis Huslejenævnene havde haft disse Barakker under sig, vilde de sikkert være kommen til samme Resultat som Amtslæge Djørup, der kaldte dem "slet vedligeholdte". Taleren lovede for sit Vedkommende, at han vilde medvirke til, at de frederiksbergske Lejere fik taaleligere Kaar. Men en Forudsætning herfor er, at vi vinder et Flertal i Kommunalbestyrelsen ved det kommende Valg. (Stærkt Bifald.)

Efter at endnu Lejerforeningens Formand, Hr. Vald. Sørensen, Hr. Karlbek, Frk. Muxoll, Hr. Roset, Formanden o. fl. havde haft Ordet for at imødegaar Hr. Oluf Jensen sluttede det bevægede Møde med, at Forsamlingen enstemmig vedtog følgende

Resolution.

Til Frederiksberg Kommunalbestyrelse!

En Forsamling af Lejere i Frederiksberg Kommunes Ejendomme, tællende over 200 Medlemmer, forsamlede til Møde d. 21. Januar 1926, udtaler sin skarpeste Fordømmelse af den Behandling, de og deres Foreningsrepræsentanter bliver Genstand for paa Administrationskontoret og meddeler, at de ikke i Længden vil finde sig i Kontorchefens sjofle og uforskammede Tiltale. Vi retter en indtrængende Opfordring til Kommunalbestyrelsen om at fritage os for noget saadant i Fremtiden.

(Social-Demokraten 22. januar 1925).

Boligsituationen blev drøftet på kommunalbestyrelsesmødet den 2. februar 1925. Tegningen forestiller kontorchef Oluf Jensen på tilhørerpladsen under mødet. (Social-Demokraten 3. februar 1925). I september fik Oluf Jensen en "næse" af Frederiksberg Magistrat, og han blev pålagt at "drage omsorg for at der vises samme høflighed i denne gren af forvaltningen som i den øvrige."