Barmhjertighedsarbejdet blandt Børn og Ungdom. (Efterskrift til Politivennen).

Afholdenhed er en Nødvendighed.

En Samtale med Frk. Dagmar Prior om Afholdsspørgsmaalet, Børnesagen og de underfulde Skæbnepile.

Sommeren 1925 har staaet i Kvindekongressernes Tegn. Næppe var de store Stævner i Amerika slut, før Worlds womans christian Temperance Union - Det hvide Baand, som Foreningen kaldes herhjemme - holdt international Konference i Edinburgh, og for faa Dage siden afholdt den internationale Liga for Børnebeskyttelse Kongres i Luxembourg.

Da Frk. Dagmar Prior, der staar som Vicepræsident indenfor Det hvide Baand, har deltaget baade i Kongressen i Edinburgh og Luxembourg, benytter vi en lied Eftermiddagstime til at besøge Frokenen i hendes svale Atelier paa Kastelsvej for at høre lidt om Rejsen. 

Der er baade Malerier og Statuetter i Frk. Priors Atelier, og mellem hendes Værker finder vi et dejligt Kvindehoved; af Saabye.

- Ja, jeg studerede hos Saabye i otte Aar, fortæller Frk. Prior. Kunsten interesserer mig levende, og jeg kunde inaaske nok have bragt det til noget. Men der kom en Tid, da jeg blev stillet overfor Valget mellem den og Foreningsarbejdet - og saa valgte jeg det sidste Vil man virkelig gøre et Arbejde indenfor Organisationen, tager det ganske Ens Tid, og nu vil jeg mere end nogen Sinde før være afhængig af det. Paa Kongressen i Edinburgh blev jeg nemlig udnævnt til Organisator, og jeg er saamænd allerede blevet opfordret tit at besøge en halv Snes Lande indenfor Europa foruden Indien og Japan. Det naas vel altsammen - ad Aare.

Verdens største Kvindeforening.

- Hvorledes forløb Kongressen i Edinburgh?

- Særdeles udmærket, siger Fik Prior med et stort Smil. Der var mødt ikke mindre end 600 Delegerede, deraf de 200 alene fra Amerika, der er Foreningens Moderland. Kongresdagene gik jo med Forhandlinger og Udflugter, med Konferencer og Beretningsaflæggelser, og det viste sig, at Foreningen nu tæller 1 Million Kvinder som Medlemmer, og at vi altsaa nu er Verdens største Kvindeforening.

- Er det egentligt ikke baade ondt og godt med de mange Foreninger? Naar vi f. Eks. herhjemme i Danmark har Dansk Kvindesamfund og Husmoderforeningen, skulde man jo tro, at en tredie Forening overflødiggøres, da de fleste Maal, man arbejder efter, dog er de samme.

- Det kan der være en Del om, men De maa huske paa, at Dansk Kvindesamfund først og fremmest arbejder lovgivningsmæssigt - vort Arbejde ligger mere i at føre de andres Resultater ud l Livet. Vi har ogsaa saa mange Smaagerninger, som egentlig er saa smukke. Der er f. Eks. Blomstermissionen, der bestaar i, at man sender Blomster til fattige eller enligtstillede Syge. Vi har saa meget af den Slags, der egentlig synes saa ubetydeligt, men alligevel udretter store Ting. Naa, saa er der jo ogsaa den store Forskel, at vor Forening er en Afholdsforening. Det var med det Formaal, at den blev stiftet, og selv om der i Aarenes Løb er kommet det ene store sociale Spørgsmaal efter det andet paa vort Program, saa holder vi dog stadigt fast ved Afholdenheden.

Afholdenhed er en Nødvendighed.

- Tror De virkelig, den er nødvendig for, at Verden skal blive lykkeligere?

- Absolut! Svaret kommer stille, men bestemt. - Verden burde være afholdende, men frivilligt, ikke gennem Tvang. Jeg kender godt den Indvending, at kun man holde Maade, skader Spiritussen ingen. Men kan man holde Maade? Hvem er klar over, hvor Grænsen er? Husker De "Kreutsersonaten" og Jonas Lies "Naar Sol gaar ned?" Baade Tolstoj og Lie lægger Skylden paa det ene lille Glas - og hvor mange kan vel ikke gøre som de?

- Men mærker De ikke herhjemme, at Afholdsspørgsmaalet er en Hindring for Foreningens Fremgang?

- Jo, en stor Hindring, indrømmer Frk. Prior; vi kunde være mange flere, hvis det ikke hørte med; men man maa jo holde sig til Programmet. Det bliver sagt i en Tone, der ikke frister til videre Uddybelse af Emnet, og vi spørger derfor:

- Da De rejste fra Edinburgh, var det for at deltage i Kongressen i Luxembourg. Var De der som Delegeret fra Danmark?

- Nej, slet ikke. Mon da jeg i Edinburgh blev udnævnt til Superintendent for Fængselshjælpen, Børne- og Barmhjertighedsarbejdet, blev jeg som saadan udsendt af Edinburgh-Kongressen. Da de i Luxembourg hørte, hvor jeg kom fra, udnævnte de mig straks til Vicepræsident under Møderne.

Filmens og Revueteatrenes Børn.

- Paa hvilken Maade arbejder Ligaen for Børnebeskyttelse? 

- Den har sat sig til Opgave at undersøge Børnenes Kaar og Stilling i Samfundet og derefter indgive Lovforslag til Nationernes Forbund, der saa viderebehandler Spørgsmaalene. Blandt de Ting, der blev behandlet paa Kongressen i Luxembourg, var de moralsk farlige Stillinger, som Børn saa ofte bliver sat til. Tænk bloe paa Filmsbranchen, Revuteatrenes Korbørn Et andet interessant Spørgsmaal, der blev drøftet, var, hvor vidt man bør oprette særlige Skoler for særligt velbegavede Børn. Ligesom de underbegavede Børn ikke maa hemme de andre i Udviklingen, er det jo ret rimeligt, at de særligt velbegavede Børn ikke skal staa i Stampe for Kammeraternes Skyld. Nationernes Forbund vil nu tage sig af Spørgsmaalet.

- Endelig blev det ogsaa drøftet, om man bør oprette hjem for Unge i Lighed med Opdragelsesanstalterne for Børn. Disse Hjem skulde saa give de Unge mere Frihed, men alligevel holde skarp Kontrol med hver enkelt. Man har allerede i Bruxelles oprettet et saadant Hjem.

Som De ser, en Del meget interessante Emner.

- Danmark er ikke Medlem af denne Liga for Børnebeskyttelse?

- Endnu ikke. Men det kommer; vi er i Færd med at starte en Afdeling.

Skælmens underlige Veje.

- Hvad var egentlig Aarsagen til, at De fra Begyndelsen kastede Dem saa ivrigt ind i Foreningsarbejdet?

- Det skal jeg saamænd sige Dem, ler Frk. Prior, det var to Drømme. Ja, jeg er hverken Teosof eller Spiritist eller lignende. Men jeg drømte en Nat, at en Mand, jeg flygtigt kendte, gik paa en høj Mur i Fare for at falde ned, men jeg kunde ikke hjælpe ham. 14 Dage senere drømte jeg igen, at han var i Fare. Saa gik jeg til hans Mor. Hun betroede mig fortvivlet, at han var blevet Dranker. Hvorledes jeg derefter fik fat paa Manden. og hvad jeg sagde til ham, husker jeg ikke. mon otte Dage efter var jeg Vidne til, at han underskrev Afholdsløftet. Siden den Dag har jeg været grebet af Arbejdet. Det er mærkeligt, hvor Skæbnen kan ligefrem lægges til Rette for En. Nok havde jeg deltaget meget i Barmhjertighedsarbejdet, men aldrig tænkt, at mit Felt skulde ligge der. Og nu - hvor forunderligt, at mine Translatørkundskaber skulde komme mig i den Grad til Gode i Arbejdet.

Nej, der er meget mærkeligt til denne Verden, slutter Frk. Prior. Og først senere opdager man, hvorledes Traadene sandes, og det hele ligger klart Og man slaar i Undren over de Ting, der er hændt En, og som man den Gang ikke tillagde videre Betydning.

L. Kj.

(Nationaltidende, 22. juli 1925, 2. udgave).

Dagmar Prior (1868?-1942). Kongelig translatrice. Billedhugger. Formand for "Det hvide Bånd". 

Den cyklende By. (Efterskrift til Politivennen)

Paa Købmagergade, da Grundlovs-Friheden var inde i Gaar.

Noget alle Udlændinge, der har besøgt vor Hovedstad, stadig fremhæver ved Omtale, er den kolossale Cykletrafik der præger Byens Gader. Men der er altid en Klang af Beundring i Ordene, fordi det er et smukt Syn, altsaa bortset fra Cykelbøllernes Færden.

Det er naturligvis navnlig ved Forretningstidens Ophør, det staalhjulede Tog er imponerende. Et saadant Tog af Ungdom, der med Smil og Latter hopper i Sadlen efter Dagens Slid paa Kontor eller bag Disken, er ligefrem charmerende. Og man forstaar Billedet virker indtagende paa de fremmede, som ikke ser noget lignende andetsteds.

(Aftenbladet (København) 6. juni 1925).

Købmagergade på nogenlunde samme sted 100 år efter. Der er nu gågade og hverken cykler eller biler. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Susses Portvin. (Efterskrift til Politivennen)

En lille Vesterbro-Historie.

Paa Vesterbro bor en lille, letlevende Dame, Susanne Johanne Nielsen, der gaar under det ikke ualmindelige Navn "Susse. En Aften i forrige Maaned var hun kommen i Selskab med to Herrer, som hun ud paa Natten inviterede med hjem i sit Boudoir, hvor hun serverede to Flasker Portvin for dem.

Men da Betalingsøjeblikket kom og "Susse" frækt forlangte 25 Kr pr. Flaske, blev de to Herrer arrige. De betalte ganske vist de to Flasker, men lovede Susse, at der skulde blive sat en Stopper for hendes lille ulovlige Vinstue.

Noget efter at de to Herrer var gaaet, bankede det paa Susses Dør, og Susse, der troede, det var nye Gæster, lukkede troskyldigt op. Men det var to Betjente, der skulde optage Rapport, over hendes ulovlige Spiritusudskænkning.

- Naa, saa er det altsaa de to Løjsere, der har været paa Spil, men det skal de ikke have gjort for ingenting.

Nogle Nætter senere mødte Susse den ene af de to Herrer. Handelsrejsende S. paa Vesterbro. Susse lod som ingenting, gik hen til ham og inviterede ham hjem paa et Glas. Men S. betakkede sig.

- Det var dyrt nok sidst, sagde han.

Sludder, sagde Susse, lad nu det gamle Had være glemt. Jeg kan ikke lide at være Uvenner med Folk. Det er mig, der trakterer i Aften. Men vil du ikke med op, kan vi gaa op til min Veninde, saa giver jeg en Flaske "Skum" hos hende. 

S. lod sig overtale og fulgte med Susse, der førte ham ind I en Ejendom i en af Sidegaderne. Men da de var kommen ind i Porten sagde Susse.

- Saa, min Dreng, nu trakterer jeg. Og dermed susede der en halv Snes smaa raske Lussinger ind i Ansigtet paa S., saa han helt fortumlet for ud paa Gaden og stak af i vild Flugt, med Susses skingrende Haanlatter i ørene.

Han fandt dog paany Vej til Politistationen, og nu har Susse rnaattet møde i Byretten, hvor begge Sagerne blev slaaet sammen til en Bøde paa 150 kroner, som Susse betalte, idet hun sagde:

- Enhver Næringsdrivende løber jo en Risiko.

(København 22. maj 1925).

Hvor Børnehavens Smaa kan tumle sig. (Efterskrift til Politivennen)

Paa Legepladsen i Guldbergsgade. Inspektør Hedemark og Bestyrerinden Fru Ledemark omgivet af de Smaa.

Den kommunale Børnehave i Sjællandsgade, der ellers er særdeles godt indrettet, har i de 5 Aar, den har eksisteret, savnet en god Legeplads for de godt 100 Smaabørn, der under Fru Ledemarks og hendes Assistenters kyndige Ledelse tilbringer Dagen her fra 7 Morgen til 5 Eftermiddag.

Imidlertid - Almindelig Hospitals Inspektør Hedemark, under hvem de kommunale Børnehaver sorterer, er ikke den Mand, der giver op, naar han vil noget. En ordentlig Legeplads vilde han have, og han fandt den endelig 10 Minutter fra Børnehaven, nemlig i Guldbergsgade. Kommunen bevilgede 6000 Kr. til at indrette den for, og dér ligger nu - skjult bag Plankeværk, delvis omgivet af Kolonihaver og uden høje Kaserner op ad - den herligste Legeplads med Vippe og Sandkasse og hvad Smaabørn mellem 3 og 7 Aar ellers morer sig med.

Og det kan nok være, de morer sig her, naar de tumler rundt eller danser og leger paa den gruslagte Plads, men Glæden stiger dog nogle Grader, naar den børneelskende Inspektør viser sig. Han er baade deres Legekammerat og deres Fader.

(Aftenbladet (København) 1. maj 1925).

Sjællandsgade 15 var indrettet med børnehave i stuen og spædbørnsafdeling på 1. sal. Legepladsen var i gården, men ejendommen blev benyttet af husvilde med mange børn. Disse fortrængte børnehavens børn, og Magistraten fandt derefter legeplads i haveforeningen "Fælleseje" i Guldbergsgade. 

Vibekevang. (Efterskrift til Politivennen)

I slutningen af 1923 dannedes et interessentskab ("Vibekevang") som havde sikret sig et trekantet areal begrænset af Haraldsgade, Mygindsgade og Parkalle med henblik på at opføre en lav bebyggelse. Hjørneejendommen mod Vermundsgade, Lersø Park Alle og Haraldsgade rummede forretninger. Den 22. marts 1925 annonceredes at nu var havebyen næsten fuldendt. Ved udgangen af 1925 var kun ca. halvdelen udlejet. 

Den 18. maj 1926 blev Dirch Passer født i Vibekevang: Vibekegade 10.

Vibekevang

Et Stykke typisk københavnsk Storbyggeri

En af de Følger, de senere Aars økonomisk vanskelige Byggeforhold og Bolignøden har skabt, er et Storbyggeri af meget betydelige Dimensioner. Mægtige Husblokke med flere Hundrede Lejligheder og hele Kvarterer er blevet bygget under et, og selv om der mod dette Storbyggeri kan rejses visse Indvendinger, maa det erkendes, at det ogsaa paa nogle Omraader byder paa store Fordele. Det er let forstaaeligt, at opfører man et helt Kvarter, og gennemfører man med Hustyperne en teknisk Standardisering, vil det faa en betydelig Indflydelse paa Byggeomkostningerne og samtidig byde paa gode Betingelser for at opnaa en kunstnerisk Helhed.

Et af de største samlede Byggearbejder, der endnu er gennemført, er en Bebyggelse af et Areal ved Haraldsgade, som har faaet det poetiske Navn "Vibekevang". Her er nu opført ialt 94 Huse, nemlig 32 Enkelthuse med 3 Lejligheder i hvert Hus og 62 Dobbelthuse med 6 Lejligheder i hvert Hus, ialt altsaa 468 Lejligheder foruden en Del Butiker.

Disse Huse er opført med Salg for Øje, og der er her Mulighed for med en forholdsvis ringe Udbetaling at erhverve eget Hus og gennem Udlejning af Husets øvrige Lejligheder selv at komme til al sidde for en rimelig Husleje,

Forskellige Forhold har imidlertid medført, at man nu med Københavns Kommunes Tilladelse ogsaa vil kunne leje Lejligheder mod Indskud, for hvilket der udstedes Partialobligationer, som forrentes efter nærmere fastsatte Regler.

Som det fremgaar af ovenstaaende Billede, har Bebyggelsen en venlig, ja næsten provinsiel-hyggelig Karakter med smaa Forhaver langs Husrækkerne og sluttede og stilfærdige Gadebilleder. Bygningerne er tegnet af Arkitekt Henning Hansen, og hele dette storstilede Foretagende, der staar umiddelbart foran sin Fuldendelse, er udført af A/S. Silvan, der har haft alle Arbejderne i Hovedentreprise.

(København 9. april 1925).

I marts 1926 var ca. 400 ud af 562 lejligheder udlejet. Det var for dyrt for de fleste arbejdere. På det tidspunkt havde dele af komplekset ("Noahs Ark") kældre der var fyldt med vand, og fugtigt alle vegne. Haverne bestod af murbrokker og dagrenovationsaffald fra nedlagte lossepladser. Væggene var tynde, fyldningerne faldt ud.

Foran det store Opgør i Vibekevang-Kvarteret.

Et Besøg i det omtumlede "Vibekevang". - 250 Fogedforretninger paa et Aar. - Lejernes Formand fortæller.

Lejerne indkalder til Protestmøde.

Kommer man ud Jagtvej, skimter man ovre paa den ellers ubebyggede Del, der strækker sig fra Lyngbyvejen og ind efter Runddelen, nogle smaa, venlige, hvide Huse med grønne Vinduer og Skodder. Paa Afstand er det hele en tilsyneladende Idyl, en Oase midt paa Markerne.

Det er Byggeforetagendet "Vibekevang" - og det er kun paa Afstand, det er Idyl. Gang paa Gang har der været Konflikter mellem Lejerne og Indehaverne af Komplekset. Situationen er nu blevet saa tilspidset, at Lejerforeningen i Vibekevang har set sig nødsaget til paa Tirsdag Aften at Indkalde til Protestmøde i Sass Selskabslokaler.

En Samtale med Lejerforeningens Formand.

"Klokken 5" har aflagt et Besøg ude i det stærkt omtalte Kompleks, og vi træffer Formanden for Lejerforeningen, Hr. Chr. Eriksen, og lader ham fortælle os lidt angaaende den megen Utilfredshed.

- Ja, vi har ikke saa ganske lidt at beklage os over, siger Hr. Eriksen, og da vi indtil nu er blevet holdt hen med Snak og Udflugter, har vi fundet det nødvendlgt at indkalde til et Protestmøde, hvor vi har Indbudt Parterne i Sagen, Ejerne og Lejerne, og saa den samlede Presse.

- Men hvad er den egentlige Klagegrund? Er det det rent økonomlske?

- Baade det og saa meget andet. Lejen herude er jo Ikke helt billig, ser, hvordan Husene er opført Bekvemmelighederne i Betragtning og saa, hvordan Husene er opført. Betingelserne, da vi flyttede ind, var disse, at at for en 2 Værelsers Lejlighed skulde betale 750 Kr. det første Aar og de efterfølgende Aar 650 Kr. For en 3 Værelsers Lejlighed var Forholdet 1260 Kr. og 1080 Kr. Vi skulde saa indskyde 700 Kr., som i Følge Kontrakten skulde forrentes. De blev imidlertid Ikke forrentede. Det havde man ikke Midler til, fortaltes der. Desuden skulde man skrive under paa, at man vilde blive boende i 5 Aar. Naa, de 700 Kr.s Indskud maatte man gaa bort fra, og man lejede saa Lejlighederne ud uden Indskud, men stadigvæk med den 5-aarige Bestemmelse. Nu maa man ikke tro, at det var et Andelsselskab, som der jo eksisterer saa mange af. Nej, vi Indskydere havde Ikke Spor at sige. De 700 Kr. var et rent og skært Laan til Selskabet, og altsaa et rentefrit Laan.

250 Fogedforretninger paa 1 Aar.

- Til din almindelige Husleje kommer saa dette, at vi Lejere ogsaa skal betale Afgift af W. C.,  Trappevask og Trappebelysnlng, der for Øjeblikket beløber sig til 3 Kr. 25 Øre pr. Lejlighed. Det er ogsaa et Forhold, som man ikke kender andre Steder, fortsætter Hr. Eriksen.

- lngen Ting bliver der gjort og alt faar Lov til at forfalde. At Folk snart bliver lede og kede af disse Forhold ses bedst af, at der paa et enkelt Aar er foretaget 250 Fogedforretninger i Komplekset, der tæller 560 Lejligheder. Og man giver ikke Slip paa Folk; man forfølger dem stadig og kan gøre det, grundet paa denne famøse Bestemmelse om de 5 Aar.

- Hvem ejer i Grunden Vibekevang?

- Det var Tømmerhandler Erik Kjær, der lod det bygge. Men senere har Haandværkeme og Leverandørerne maattet overtage det for at faa noget for deres Arbejde og udlagte Penge. Det ejes nu af et Aktieselskab med Direktør Christiansen, Silvan, og Murermester Møller-Sørensen i Spidsen og med Overretssagfører Richard Møller som Administrator.

Da det kneb med at faa lejlighederne udlejede, engagerede man sig med en vis Hr. Randfeldt, der overtog dette Hverv. Og man man sige, at denne Hr. Randfeldt var i Besiddelse af Smartness. Han gaar ikke af Vejen for noget som helst, naar han blot faar Ledighederne udlejede. Han lover baade Guld og grønne Skove og faar Folk til at underskrive Kontrakten som en Mis, og naar de saa klager over Manglerne, skal han nok sno sig ud af Forlegenheden.

Og tro ikke, han arbejder gratis. For f Eks. at udfylde en almindelig Huslejekontrakt, som man saa inderlig godt selv kunde gøre, beregner den samme Hr. Randfeldt sig et Gebyr af 12 Kr. og skriver det saa fiffigt oppe under Stempeltaksten, at man maa gaa ud fra, at det er Stempelpenge.

Jo, jeg kunde nævne Dem Masser af Eksempler paa, hvordan vi bliver narret og taget paa forskellig Maade, men det kommer altsammen frem paa Mødet paa Tirsdag Aften, slutter Hr. Eriksen.

(Klokken 5 (København) 29. april 1927).

Uro i "Den hvide By" ved Jagtvejen.

"Vibekevang"s Lejere protesterede i Aftes mod Administrationen. - Er Husene noget Bras?

Den store Sal hos Sass i Linnésgade var i Aftes mere end fuld af misfornøjede Lejere fra "Vibeke-Vang", det saa meget omtalte Bygningskompleks ude ved Jagtvejen bag Aldersrokvarteret. Det var Lejerforeningen, der havde indbudt, og Hensigten var at faa Repræsentanterne for Kvarterets 540 Familier til at lette deres Hjerter for de mange Sorger, der trykkede, saaledes, at det ejende Konsortiums Repræsentant, ORSagf. Richard Møller, der var til Stede, og de kommunale Autoriteter, der skal have Referat af Mødet sammen med den vedtagne Protestresolution, kan blive fuldt ud bekendt med Grunden til Misfornøjelsen.

Og det kan nok være, der blev givet Luft for Klagerne. Skulde Hr. Richard Møller have besvaret dem alle, stod han endnu i Dag og talte i Linnésgade. 

Lejerforeningens Formand, Hr. Eriksen, gennemgik "Vibeke-Vang"s Lidelseshistorie i de sidste 2 Aar. Den var baade lang og trist, Uorden alle Vegne, ingen Reparationer, kun tomme Løfter og ingen Hensyntagen fra Ejernes Side. Det eneste Lyspunkt var, at Hr. Richard Møller var en elskværdig Mand at forhandle med og en dannet Mand, hvilket desværre ikke kunde siges om Hr. Raufeldt, der optraadte paa Ejernes Vegne ude i Ejendommene.

Cand. mag. Hafstrøm talte om de mange smaa "Naalestik" fra det daglige Liv i "Vibekevang". Kunde Aktieselskabet ikke foretage de store Ting, kunde det befri Beboerne for de mange daglige smaa Plager. Hvem var for Resten de virkelige Ejere?

Hr. Helbro beklagede sig over, at man udlejede Lejligheder til Folk, man burde vide ikke kunde betale den høje Leje - 93 Kr. om Maaneden for en 3 Værelsers Lejlighed. Disse Folk kom fattige ind, men fattigere ud under Fogdens Ledsagelse, og de 200 Udsættelser, der havde været det sidste Aar, ødelagde Kvarteret.

Hr. Eriksen: - Aktieselskabet siger, at "Silvan" og Murermester Mikkelsen-Sørensen er Ejerne. Af Haandværkere har jeg hørt, at Husene derude er noget forfærdeligt Bras. Mit Loft falder ned. (Stemmer: Ligesaa hos os.)

Af andre Talere klages der over utætte Tage, som man har ladet en Skomager understryge, over Vinduer, som det regner og sner igennem, skønt alle Krogene er paasatte. Ja en Lejer har endog kunnet trykke hele Snebolde af sin Vindueskarm.

Hr. Sørensen paastaar, at Konsortiet fører Keglebaneregnskab og at Folk er rykket indtil 9 Gange for Husleje, der er indbetalt rettidigt.

Derefter samlede Klagerne sig om Hr. Raufeldts Optræden: Han tager ikke Hatten af, naar Lejerne siger God Morgen. Han er kort sagt uhøflig til det yderste, og han skærer Snorene over, saa Husmødrenes nyvaskede Tøj falder i Snavset. Egentlig burde en saadan Mand have "Flade" o. s. v.

Endelig faar ORSagf. Richard Møller Ordet. Han taler roligt og hensynsfuldt og gør sig Umage for at svare paa saa mange Klager, som muligt, idet han siger: Lejen er for høj i "Vibekevang". Den burde nedsættes; men den kan ikke være mindre, dersom det hele skal gaa rundt. Mikkelsen-Sørensen er en anset Haandværker, og hans Arbejde er godkendt af Magistratens Sagkyndige. Lejen er sanktioneret af Magistraten, som har faaet alle Regnskaber med fornøden Dokumentation. Det er Boligtilskud lovens Paragraf 5, vi skal have bragt i Anvendelse, og jeg vil gerne efter Evne bistaa Lejerne i deres Bestræbelser herfor. Tak fordi De har indbudt mig.

Til Slut vedtoges Protestresolutionen, som nu gaar til Magistraten.

(Aftenbladet (Købnenhavn) 4.maj 1927).

I september 1928 vedtog Borgerrepræsentationen at ændre Vibekevangs gadenavne: Vibekevej og Annekevej kom til at hedde Vibekegade og Annekegade, Bennekevel, Dyvekevej og Svanekevej kom til at hedde Gyrithesgade, Hildursgade og Gunholdsgade. Mygindsgade til Vermundsgade. 

Vibekevang gik på tvangsauktion, hvorefter Statsboligfondet overtog det og overdrog Direktoratet at administrere ejendommen. Dette formåede ikke at skabe ro i byggeriet, helt op i 1930'erne.