Rekylgeværaffæren 1904/1905, 23. December 1904. (Efterskrift til Politivennen)

Krigsministerens Kuglesprøjter.

Endnu ingen officiel Forklaring.

Mærkelige Udtalelser af Løjnt. Schouboe og Rustmester Bjarnov.

Ny Interviews af Krigsministeren.

Hvad Departementschef Meyer mener.

Trods det stærke Krav, ogsaa fra Venstre- og Højreblade, om en officiel Forklaring i Rekylriffel-Affæren, bragte Dagen i Gaar endnu ingen saadan.

Derimod er Krigsminister Madsens første Erklæring (til "København" i Tirsdags) allerede fuldstændig gennemhullet. Hr. Madsen udtalte:

"Det er rigtigt, at der for Tiden laves Rekyl-Rifler paa Geværfabriken. Et Parti af disse Rekylrifler er bestemt til Portugal. Riffelsyndikatets Formand Grosserer Søren Jensen har imidlertid erklæret, at han ikke ved, hvor Vaabnene skal hen. Og i Gaar bringer baade "Politiken" og "Vort Land" Interviews af Syndikatets Direktør Premierløjtnant Schouboe, der ligeledes udtaler, at han ikke kender Bestemmelsesstedet. Krigsministerens og "Dannebrog"s Portugal-Historie er dermed ude af Verden.

I et Interview til Venstrepressens Provinskorrespondent i Forgaars udtaler Hr. Madsen:

"Vi har hørt noget om, at Geværerne er bestemte til Portugal; men om det er Regeringen eller et privat Firma, der har bestilt dem, ved vi ikke."

Dette er allerede et slemt Tilbagetog. Og hvilken Letsindighed røber ikke en saadan Udtalelse fra Krigsvæsnets øverste Chef i en saa alvorlig Sag. Hr. Madsen har "hørt noget om Portugal". Et saadant Forlydende og en Erklæring fra det private Selskab om, at Riflerne ikke skal til en krigsførende Magt - en Erklæring fra Mænd, der nu udtaler, at de slet ikke kender Bestemmelsesstedet - har været Hr. Madsen nok!

. Hvorledes Hr. Madsens bekendte "Dementier" bliver til, fremgaar meget morsomt af hans Udtalelser til den sanime Korrespondent.

"Jeg har først læst Historien for et Øjeblik siden, sagde Ministeren. Jeg har naturligvis straks iværksat en Undersøgelse, og der vil fremkomme et Dementi"

"For et Øjeblik siden" erfarede Ministeren Sagen (gennem "Social-Demokraten"), han lod straks iværksætte en Undersøgelse, der altsaa kun kan have varet "et Øjeblik". Alligevel ved han, at der "vil fremkomme et Dementi"! - Det kom om Aftenen gennem Ritzaus Bureau, men var ikke underskrevet og blev da ogsaa samtidigt ødelagt ved Grosserer Jensens Erklæring.

Efter vor Artikel i Onsdags om det russiske Kaliber og den russiske Prøvepatron har Hr. Madsen ladet sig underkaste

et tredie Interview,

nemlig af "Kristeligt Dagblad' Han udtaler her:

"Først nu, da der af "Social- Demokraten" fremsattes Paastand om, at Geværerne er bestemte til ad Omveje at gaa til Rusland, har man i Krigsministeriet fundet Anledning til dels at indlede en Undersøgelse og dels at forbyde Udleveringen, førend denne Undersøgelse er endt. At standse Fabrikationen har man derimod ikke fundet Anledning til, thi "Social-Demokraten"s saakaldte "Beviser er alt andet end fyldestgørende, og navnlig er det galt, naar det paastaas, at Geværer af samme Kaliber som de bestilte, nemlig 7,6 Millimeter, kun bruges i Rusland. 

De bruges nemlig ogsaa i flere sydamerikanske Stater, hvad der i nærværende Tilfælde, da Talen er om Portugal, er ret væsenligt.

Den af "Social-Demokraten" omtalte Patron behøver ikke at være russisk, den kan f. Eks. ogsaa være bulgarisk."

Her indrømmer Krigsministeren, at Kaliberet er det russiske, og at Prøvepatronen ligeledes kan være russisk. Men - tilføjer han - bruges også af "flere sydamerikanske Stater", og Patronen kan ogsaa være bulgarisk.

Hans Letsindighed fremtræder i et stadig grellere Lys. Efter hans sidste indrømmelse havde der dog været den allerstørste Anledning til Mistanke og til at anstille en Undersøgelse, inden han af Pressen blev tvunget dertil. Hans første Tanke, naar han hørte Tale om en Bestilling af hans eget Gevær paa Statens Fabrik, maatte være: til hvilken Magt? Og som Militær vilde han først fæste sin Opmærksomhed paa Kalibret. Saa snart det var opgivet, vilde han tvinges til at mistænke Rusland - Portugal, der har Kalibret 8 Millimeter, vilde straks være udelukket - , og al Sandsynlighed vilde tale for, at det ikke var en eller anden sydamerikansk Stat, der i Øjeblikket satte Danmarks Geværfabrik i forceret Virksomhed, men langt snarere Rusland. Patronen vilde, efter hans egen Indrømmelse, fordele hans Mistanke mellem Rusland og Bulgarien. Men da dette sidste Land - i Følge Hærens Haandbog - bruger et Kaliber af 8 Millimeter, vilde Hr. Madsens Mistanke altsaa udelukkende falde paa Rusland!

Hr. Madsen har glatvæk, uden fjærneste Undersøgelse, uden at bruge de lettest tilgængelige Midler til at skaffe sig Underretning, givet det Privatselskab, som har overtaget hans Opfindelse, Tilladelse til - under Krigsforhold - at sætte den Statsfabrik, hvis Chef han er, i forceret Virksomhed med Fremstilling af hans Opfindelse!

Han har gjort det efter "en Erklæring" om, at Riflerne ikke skulde leveres til en krigsførende Magt, fra Folk, der nu tilstaar, at de ikke aner, hvor de skal hen. De kender kun den tyske Agent, som har forhandlet med dem om Leverancen.

Madsens Departementschef,

Oberst Meyer, udtaler sig i Aftes til "Nationaltidende" og gør først den interessante Meddelse, at Vaabnets særlige Karakter "vanskelig - eller endog umuliggør dets Fabrikation andet Steds Landet end paa Geværfabriken".

Der er altsaa sil Udnyttelse af Krigsminister Madsens Opfindelse dannet et Aktieselskab, som kun kan effektuere eventuelle Bestillinger ved Hjælp af Statens Geværfabrik! Et højst mærkværdigt Forhold, der paakalder Rigsdagens og særlig Finansudvalgets levende Opmærksomhed.

Om den danske Stats Nevtralitetspligter udtaler Oberst Meyer sig saaledes:

"Regeringen skal kun paase, at intet af disse Vaaben afskibes eller bortsendes til nogen af de vaabenførende Magter, og Syndikatet har ved Bestillingen garanteret dette. De omtalte Vaaben er bestemt til en Modtager i Tyskland. Men selvfølgelig ophører den danske Stats Garanti for dem i det Øjeblik, de passerer et andet nevtralt Lands Grænse. Fra dette Øjeblik bliver det, som i det her nævnte Tilfælde, Tysklands Sag at paase, at de ikke fra Tyskland gaar sil nogen af de krigsførende Magter. Andet og mere kan ikke nogen Regering gøre."

En saa slap Opfattelse af vor Pligt som nevtral Stat har altsaa hidtil været den raadende i Krigsministeriet. Vi behøver næppe at gøre opmærksom paa dens Udholdbarhed. Justitsministeren vil bedre end nogen anden være klar derover. Han har - hvor det f. Eks. gjaldt Japan - haft en ganske anderledes striks Opfattelse af Nevtralitetspligten, en Opfattelse, som hans særlige Organ understregede skarpt under Skagen-Affæren i Sommer.

Nu har "Social-Demokraten" mattet indskærpe Krigsministeriet en saadan Opfattelse, og det har for saa vidt hjulpet, som Hr. Madsen nu har afgivet den Erklæring, at intet Gevær vil blive udført, "før der er skaffet fuld Garanti for, at det ikke kommer nogen af de to krigsførende Magter i Hænde."

Alberti og Neutraliteten.

Man forstaar, at Hr. Albertis "Dannebrog" i Gaar er ganske mat, og det samme galder "København", der tilsyneladende helt opgiver Madsen og kun tænker paa at redde Alberti.

Bladet fortæller, at Alberti i Anledning af Pretzsens Omtale - midt i November - af en større Sadelmagerleverance den 30. November indledte Undersøgelser angaaende dens Forhold til vor Neutralitetslov. Derfor - skriver Bladet - er det ikke Klausens Forespørgsel i Finansudvalget forrige Tirsdag, der har faaet Regeringen i Bevægelse.

Bladet blander med Vilje den private Sadelmagerleverance og Statens Geværfabrikalion sammen. Det var Statsfabrikens Tilvirkning af Rekylrifler under højst mistænkelige Oliistandigheder, der fremkaldte Klausens Intervention, og først da lovede Hr. Deuntzer at anstille en Undersøgelse. Alligevel fortsattes Fabrikationen, og først da "Social -Demokraten" fremdrog Sagen for Offenligheden, lovede Krigsministeren, at ingen af hans Kuglesprøjter skulde blive udført, før der var skaffet fuld Garanti.

Hr. Alberti har altsaa ingensomhelst Fortjeneste af denne Sag. Han har Ansvaret for, at selve den danske Stat saa længe har kunnet tilvirke Krigsvaaben under mistænkelige Omstændigheder, uden at den danske Justits - der var saa paapasselig overfor Japan - har foretaget det allermindste.

Schouboe og Bjarnov.

Rekylriffel-Syndikatets Direktør Løjtnant Schouboe paastaar i Gaar, at det Brev, hvoraf Ali Nouri foreviste os en fotografisk Kopi, og hvori Søren Jensen havde tilskrevet Hesse i Dresden med Løfte om to Procents Provision til Nouri, maa være falsk. Men til "Vort Land" fortæller Hr. Schouboe følgende:

"Han (Ali Nouri) og Agent Hesse kom til os og fortalte, at de kunde afsætte en Del Vaaben i Tyskland. De spurgte dernæst, om Syndikatet vilde antage dem som Agenter og overlade dem Provisionen. Vi slog til og paalagde dem at ordne Forretningen. Paa Forespørgsel erklærede vi at kunne levere et Par Tusinde Rifler i et Aar. Vi gav dem Frist til at ordne Forretningen til den 15de December."

Hr. Schouboe siger videre, at han og Syndikatet indlod sig med Ali Nouri og Hesse, "fordi de var introduceret af Folk, som vi absolut havde Tillid til." Det vilde være meget interessant at erfare Navnene paa disse Folk. Hr. Schouboe forklarer endelig, at Handelen gik i Stykker i sidste Øjeblik (den 14. December), fordi de to Agenter "blev fornærmede" over, at der tilstodes dem for kort Frist. Her behøves absolut en klarere og bedre Forklaring. Men efter Hr. Schouboes Indrømmelse af, at Syndikatet paa et vist Tidspunkt havde "slaaet til", er der intetsomhelst, der taler for, at Søren Jensens Brev til Hesse af 10de November er et Falsum.

Hr. Schouboe benægter til "Politiken" Rigtigheden af vore Oplysninger om Kaliberet, men nægter kedeligt nok samtidigt at sige, hvilket Kaliber Geværfabrikens Rekylrifler da har. Hvorfor skal det være en Hemmelighed.

Rustmester Bjarnow (bedre kendt under hans tidligere Navn Rasmussen) har derimod til "Vort Land" erklæret: "Vi fabrikerer Vaabnene over de danske Piber, som er 7,6 rn. m., men der er to eller tre fremmede Stater, som benytter dette Kaliber. Det er formodenlig Hr. Madsens "sydamerikanske Stater", han sigter til. Men da, som ovenfor nævnt, Patronen efter Hr. Madsens egen Tilstaaelse kun giver Valget mellem Rusland og Bulgarien, var der virkelig al Anledning til at fatte Mistanke. Vi gør i denne Forbindelse opmærksom paa, at den lille Afvigelse paa et Par Hundrededele af en Millimeter, der findes mellem de forskellige Angivelser - Madsen og Chefen for Skydeskolen opgiver det russiske Kaliber til 7,6 Herrens Haandbog til 7,62 og Salmonsens Konversationsleksikon til 7,63 skyldes en forskellig Maaleberegning.

Naar Hr. Bjarnov paastaar, at det ene Tegn paa den russiske Patron ikke er et II (romersk 2-Tal), men "et omvendt U eller V", og derigennem vil godtgøre Unøjagtigheden af vore Oplysninger, saa har han simpelthen misforstaaet os. Det Tegn, som vi gengav, var ikke et romersk 2-Tal, men netop et omvendt U, nemlig, som vi udtrykkelig forklarede: det russiske Bogstav for P (det græske Pi). Han bekræfter altsaa i Virkeligheden vores Oplysning.

[Herefter følger et uddrag af en artikel i "Samfundet" som er gengivet andetsteds i denne serie]

(Social-Demokraten 23. december 1904).

Ukendt fotograf: Geværfabrik, februar 1893. Den lå på Amager. Det Kongelige Bibliotek. Muligvis beskyttet af ophavsret.

Kuglesprøjten.

Ovenstaaende bringer vi et Billede af det af Krigsminister Madsen opfundne Rekyl-Gevær, eller, som det paa dansk hedder: "Selvladegevær". Dette Vaaben har, som det fremgaar af Navnet, den Fordel, at det lader sig selv, nemlig paa følgende Maade: Ved Hjælp af det Tilbagestød, som ethvert Skydevaaben giver ved Affyringen, aabnes Laasemekanismen, det tomme Patronhylster kastes bort, en Slagfjeder spændes og en ny Patron glider fra Magasinet ind i Laasemekanismen, der lukkes saaledes, at Geværet bringes i skudfærdig Stand uden at Skytten foretager sig andet end at tage Sigte med Geværet.

Den automatiske Ladning foregaar i Løbet af 1/20 Del Sekund.

Man vil forstaa, hvilken Fordel et saadant Gevær har frem for de tidligere benyttede. Soldaten slipper for Ulæmperne ved Tilbageslaget og Anstrængelse ved en fortsat hurtig Betjening. Det er tillige langt mere morderisk end almindelige Geværer, hvilket ses deraf, at man med et enkeltløbet Rekylgevær kan afgive flere Hundrede skud i Minuttet. Det vil med andre Ord sige, at Betegnelsen Gevær for dette Mordredskab er fuldstændig misvisende. En langt korrektere Betegnelse er Kuglesprøjte. En Mand kan nemlig med et saadant Gevær i Løbet af et Minut nedmeje flere Hundrede Mand.

Geværet er sammensat af 2 Dele, der er forbundne saaledes med hinanden, at den forreste bevægelige Del, der bestaar af Geværpiben med Laasestol og dertil fæstede Laasedele, kan glide tilbage mod den bagerste med Kolben forbundne faste Del af Geværet.

Den værste Fejl. som hæftede ved de hidtil kendte Kuglesprøjter, er den, at Geværløbet paa disse blev varmt under Affyringen. De var ganske vist forsynet med en Vandkølings-Mekanik, men denne forhindrede ikke, at Geværet blev overhedet.

Hr. Madsens største Forbedring bestaar netop i en Omforandring af Afkølingsmetoden. Han har hittet en Vædske, som blandt andet indeholder Glycerin og har den Egenskab at kunne bevare Geværets Normaltemperatur.

Desuden har den opfindsomme Krigsminister formaaet at gøre Rekylmekanismen saa enkel, at en almindelig uddannet Soldat kan betjene den; de før anvendte en gros-Nedslagtnings-apparater krævede større og særlig faguddannet Betjening.

Ved Husarerne bærer en Hest Rekylgeværet, Sadlen og Magasinet. Rytteren, som følger ved Siden af, staar af og kan paa to Minuter gøre Apparatet klar til Skydning. En Mand sigter og svinger Uhyret, der en Gang sat i Fart virker automatisk, og en anden fodrer det.

Sasaledes er Hr. Madsens samfundsnyttige Opfindelse!

(Social-Demokraten 23. december 1904).

Rekylgeværaffæren 1904/1905, 22. December 1904. (Efterskrift til Politivennen)

Madsens Kuglesprøjter.

Hr. Albertis Udflugter.
Nye Oplysninger.
45,000 Magasiner under Arbejde

Nærmest ansvarlig i den opsigtsvækkende Rekylriffel-Affære, Manden, til hvem Spørgsmaalene maa stilles, og af hvem Svar kan kræves, er Krigsminister Madsen. Han er Rekylriflens Opfinder, og han er øverste Chef for Geværfabriken. Han havde dobbelt Anledning og Pligt til under de nuværende Krigsforhold at følge sine Riflers Veje og til omhyggeligt at vaage over, at der end ikke gaves nogen Magt Anledning til Mistanke.

Men ved Siden af Krigsministeren staar Justitsministeren med Ansvar for, at Landets Neutralitetspligter til Punkt og Prikke opfyldes. Gennem Politiet kan ethvert mistænkeligt Fænomen komme til hans Kundskab, og han bør straks beordre en Undersøgelse. Man har da ogsaa gentagne Gange set Vidnesbyrd om en næsten sygelig Ængstelse fra Hr. Albertis og hans Underordnedes Side, naar det gjaldt om at værne os mod russisk Mistanke.

Man forstaar da, at Hr. Alberti straks har beordret sit Blad "Dannebrog" til at rykke den betrængte Madsen til Undsætning.

Det søger først at rense ham for Mistanke om personlig Fordel. "Krigsministeren" - skriver "Dannebrog" har ingen Lod og Del i Selskabets (Dansk Rekylriffelsyndikats) Ledelse, er end ikke Aktionær i Selskabet. Hvad der interesserer, er imidlertid, paa hvilke Vilkaar Hr. Madsen har overdraget sin Opfindelse til Selskabet. Uden at være Aktionær kunde han jo godt oppebære Procenter af Salget. Der er maaske dem, som vilde mene, at en saa stor Patriot som Madsen burde forbeholde sit Fædreland en saa vigtig Opfindelse og ikke stille den til Raadighed for den højstbydende udenlandske Magt. "Sit Fædreland skylder man jo alt, hvad man kan udrette". Forsynet med de Madsen'ske Patent Kuglesprøjter kunde maaske Danmark, for hvis Forsvar Hr. Madsen interesserer sig saa levende, faa en lille Chance paa et enkelt Felt forud for mulige Modstandere. Vi skal dog ikke opholde os herved. I vor materialistiske Tid bør man vel ikke stille altfor store Krav til Patriotismen. Men da "Dannebrog" nu selv har fremdraget en Side ved Affæren, som vi hidtil har ladet ganske ligge, nemlig Hr. Madsens økonomiske Forhold til hans Opfindelse, bedes det ærede Blad skaffe sig og meddele Offenligheden fuld og klar Bested paa følgende Spørgsmaal :

1) Hvor meget har Staten gennem den aarlige Bevilling til Prøver og Forsøg ofret paa Udvikling og Forbedring af Hr. Madsens Rekylriffel (der tales i sagkyndige Kredse om en Sum paa op imod 1 Million Kr. i alt),

2) for hvilken Pris overdrog Hr. Madsen sin Opfindelse til "Dansk Rekylriffelsyndikat",

3) faar han Procenter af Selskabets Salg ?

Endvidere vilde det være af Interesse at faa Forholdet mellem det private Selskab og Statens Geværfabrik nøje opklaret. Hvilken Pris faar Staten for de til Selskabet leverede Rekylrifler? Der menes i sagkyndige Kredse, at disse staar Staten i ca. 300 Kr. pr. Stk., og paa den anden Side forlyder det, at Selskabet af den paagældende udenlandske Kunde faar 1800 Kr. pr. Stk. Ganske vist sluges en Del af Forskellen i Salær til Agenter og Underagenter. Men der maa vist alligevel blive en betydelig Profit tilbage til Selskabet.

Hele dette Forhold - et dansk Privatselskab, der indlader sig paa Forretninger med Udlandet uden at kunne fabrikere Riflerne selv, men som faar dem lavet paa Statens Fabrik og tager en betydelig Profit derved - fortjener en grundig Udredning. "Dannebrog", der har fremdraget hele denne Side af Sagen, vil forhaabenlig ikke undslaa sig for Arbejdet. 

*

"Dannebrog" paastaar, at en Bestilling paa 200 Kuglesprøjter langt snarere kan tænkes gjort af Portugal end af Rusland, der ikke vilde kunne nøjes med "en saadan lille Klat". Men vi har jo alt oplyst, at de 200 Kuglesprøjter kun er den første Levering, der skulde foretages i December og Januar; til 1. Marts skulde der leveres 2000. Det vældigt forcerede Arbejde paa Geværfabriken vilde være uforstaaeligt. hvis det kun gjaldt 200 Kuglesprøjter til Portugal, der næppe kan tænkes at have saa stærk Brug for dem, at den danske Geværfabriks Arbejderantal maa fordobles og den daglige Arbejdstid forlænges indtil 18 Timer!

Vi skal i Dag give et Par nye Oplysninger, der viser, hvilken betydelig Bestilling, det her drejer sig om.

Samtidigt med Rekylriflerne laves der dels paa den lille private Fabrik i Frihavnen dels paa Statens Fabrik, 43,000 Magasiner til Kuglesprøjterne. Selv om der paaregnes et ikke ringe Antal Magasiner til enhver Kuglesprøjte, vil man let se, at der umuligt kan bruges over 200 Magasiner til hvert, hvad der skulde, hvis hele Bestillingen kun udgjorde 200 Kuglesprøjter. De 43,000 Magasiner staar i et langt mere passende Forhold til 2000 Geværer. Vi kan endvidere oplyse, at Geværfabrlken har sat et stort Antal Bøssemagere i Arbejde med Fjedre og Dele til Kuglesprøjterne og Magasinerne. Müllers Stempelfabrik paa Godthaabsvejen har faaet Bestilling paa 6 forskellige Smaadele, hver i et Antal af 43,000, at levere hurtigst muligt. Fabriken arbejder Dag og Nat. Bestillingen er foreløbig paa 7000 Kr., men der er, hvis der arbejdes hurtigt og godt, stillet en yderligere Bestilling for 21,000 Kr. i Udsigt.

Med disse Oplysninger turde Livet være taget af alle "Dannebrog"s Udflugter. Vi henviser for øvrigt dels til vor Artikel i Gaar, med dens uigendrivelige Beviser, dels til omstaaende Interview af den portugisiske Generalkonsul, der, som man vil se, intet som helst kender til, at Portugal har gjort en saadan Geværbestilling.

*

Den Ritzau Erklæring, der blev udsendt i Forgaars, siger, at Dansk Rekylriffelsyndikat i September fik Tilladelse til at faa fremstillet 200 Rekylgeværer paa Statens Fabrik "paa Vilkaar af, at Syndikatet afgav Erklæring om, at disse Geværer ikke skulde afhændes til en krigsførende Magt, og - tilføjer Ritzaus Bureau en saadan Erklæring foreligger."

Men i Gaar bringer "Vort Land" et Interview af Syndikatets Formand, Grosserer Søren Jensen, som har udtalt:

"Hvor Geværerne skal hen, kan jeg imidlertid ikke svare paa, fordi jeg ikke ved det. Vort Selskab forhandler med Agenter og staar paa den Maade i Forbindelse med Amerika og de fleste Stater i Evropa, undtagen Rusland, som fører Krig.

Vi har blot modtaget Bestillingen, og jeg tror, at Vaabnene skal gaa enten til Spanien eller Sydamerika".

Dette er altsaa Hr. Madsens Garant! Saa liden Værdi har den Ritzau'ske Meddelelse om, at Geværfabriken først afkrævede Syndikatet en Erklæring. Syndikatets Formand bekender, at han ikke ved, hvor Geværerne skal hen!

Krigsminister Madsen erklærede i Forgaars til "København": "Et Parti af disse Rekylrifler er bestemt til Portugal".

Syndikatets Formand "tror" derimod, at de skal "enten til Spanien eller Sydamerika".

Med hvilken ufattelig Letsindighed er man dog ikke gaaet frem i denne for Landet saa yderst alvorlige Sag!

Og hvor har Hr. Alberti, hans Embedsmænd og Politi været henne. En Geværbestilling paa selve Statens Fabrik maatte dog hurtigt blive kendt af Autoriteterne og burde straks have fremkaldt Undersøgelser om Bestemmelsesstedet.

*

"Dannebrog", der kommer saa daarligt fra sit egentlige Forsvar for Hr. Madsen, bebrejder os, at vi ikke har rejst Sagen gennem de socialdemokratiske Rigsdagsmænd, der er nøje knyttet til vort Blad. Der kunde da i Stilhed være foretaget en Undersøgelse. Og "Dannebrog" fortsætter:

"Allerede en Uge før "Social-Demokraten" gav sig til at skrige op, er der foretaget Skridt for, inden Riflerne bliver færdige, at skaffe fuld Sikkerhed for, at de er bestemte til Portugal. Forinden dette er klaret, bliver ikke en eneste Riffel udleveret af Geværfabriken. Denne Bestemmelse, der altsaa ikke i mindste Maade er hidført ved "Social-Demokraten", skyldes den danske Regerings omhyggelige Vaagen over, at der intet som helst sker, der kunde drage Oprigtigheden as vor Neutralitet i mindste Maade i Tvivl."

"Dannebrog", der lige har paastaaet, at Geværerne absolut var bestemt til Portugal, meddeler her, at Regeringen først nu er i Færd med at klare dette Spørgsmaal. I den Grad svigter Logik og Hukommelse dette Blad i dets haabløse Forsøg paa at forsvare Madsen (og Alberti.)

Men dernæst røber det. at det enten ikke aner, hvad der er foregaaet, eller ogsaa frækt forsøger at give Regeringen en Ære, som aldeles ikke tilkommer den.

En Uge før "Social Demokraten" rejste Sagen offentlig - skriver altsaa "Dannebrog" - har Regeringen gjort Skridt til at undersøge Sagen. Nuvel - dette Skridt foretog Regeringen, d. v. s. Udenrigsminister og Konseilspræsident Deuntzer, forrige Tirsdag, efter at vor Partifælle K. M. Klausen havde fremdraget Sagen i Finansudvalget, og efter at dette havde afkrævet Regeringen en Forklaring!

Vort Parti er altsaa netop gaaet den Vej, som "Dannebrog" i Gaar finder rigtig. Paa én Dag kunde Deuntzer - ved et Telegram - skaffe sig Underretning om, hvorvidt Madsens Forklaring om Portugal som Køberen var rigtig eller ej. Men der gik en hel Uge. Og i denne Uge fortsatte Geværfabriken sit Arbejde med den mest forcerede Hast. Det saa ud til, at man absolut vilde have den paabegyndte Levering gjort færdig. Vi fik endogsaa Grund til at tro, at man allerede var i Færd med at afsende en Del Geværer. Saa erfarede vi gennem Ali Nouri, at Hemmeligheden var kendt og laa i Hænder, der ikke vilde betænke sig paa at udlevere den til Udlandet. Det var da paa høje Tid, at der blev skredet ind fra dansk Side. Et offenligt Allarmraab forekom os nu at være det eneste Middel til at fremkalde en øjeblikkelig Standsning og en alvorlig Undersøgelse.

(Social-Demokraten 22. December 1904).

"Dannebrog" blev grundlagt af Alberti da han blev valgt til Folketinget i 1892. Alberti havde stor magt i regeringen, indtil han 1908 meldte sig som fordi han havde tilegnet sig 1,5 mill. kr. af statskassen, samt bedraget sparekassen for 14.7 mio. kr. Penge der var tabt. Avisen stoppede med at udkomme omtrent samtidig med at Alberti blev dømt til 8 års tugthus i 1910.

Lars Peter Elfelt: V. H. O. Madsen. Det Kongelige Bibliotek, fri af ophavsret.

Portugals Konsul dementerer Hr. Madsen.

Vi henvendte os i Gaar til Portugals Repræsentant her paa Pladsen, Hr. Generalkonsul Arntzen, idet vi gik ud fra, at han bedre end nogen anden maatte vide, om Portugal havde gjort en Bestilling af Vaaben i København.

Om Rekylgeværet fortalte Hr. Arntzen, at det var blevet ham forevist af Krigsminister Madsens Medhjælpere allerede for en 4-5 Aar siden, og han fandt da Geværet ganske morderisk. Konsulen havde set en Affyring af Rekylgeværet og bemærkede, at Projektilerne fløj ud med en saadan Hastighed og i en saadan Mængde, at det saa ud, som der var trukket en Tøjsnor fra Geværets Munding til Skydeskiven !

Vi spurgte nu, om det ikke vilde være naturligt, at den portugisiske Regering henvendte sig til sin Repræsentant i København, hvis den agtede at gøre Indkøb af Vaaben her i Landet?

Hertil svarede Konsulen:

Jo, det vilde Regeringen ganske bestemt gøre, men jeg har intet som helst hørt om nogen saadan Bestilling. Og Konsulen tilføjede senere:

Hvor Talen er om en saa vigtig Leverance, er det sandsynligt, at Portugal vilde sende enMand herop, og denne Mand vilde selvfølgelig blive "adresseret" til mig.

Mu kan det fastslaas, at saavel Geværfabriken som Fabriken i Frihavnen i lange Tider med forøget Arbejdskraft og saa at sige Dag og Nat har arbejdet paa at saa den store Bestilling færdig. Hele Antallet af Geværer og 43,000 Ammunitionsmagasiner til Patroner skulde afleveres til Marts Maaned.

Den første Levering (ca. 200 Stykker, hvilket svarer til en Bataillon) skulde afsendes i December og Januar.

Her er altsaa Tale om en omfattende Leverance - en Vaabenforsyning, som efter Portugals Generalkonsuls egne Udtalelser ikke kunde gaa for sig uden med ham som Mellemmand.

Man maa i denne Forbindelse huske, at f. Eks. 2000 Rekylgeværer kan afgive et uhyre Antal Skud. Regner vi, at Rekylgeværet kan affyre 400 Skud i Minuttet, vil disse 2000 Mordapparater altsaa kunne udskyde 800,000 Skud i Minuttet og vil saaledes være en kolossal Gevinst for en krigsførende Magt!

Og fæster man sig nu ved Prisen paa de danske Rekylgeværer, fremkommer der et nyt Forhold, som skarp modsiger Snakken om, at Geværerne er til Portugal.

Rekylsyndikatet forlanger saadan noget som 1800 Kr. for Stykket. Deres virkelige Værdi er omkring 300 Kr.

Tror man et eneste Øjeblik at den portugisiske Regering vil benytte allehaande Mellemmænd og hemmelige Agenter og ad den Vej blive tvunget til at betale den høje Sum - naar Landet med sin Repræsentant som Talsmand kan erhverve Geværet direkte paa Pladsen for en langt lavere Pris?

Portugals Repræsentant i København har talt, og hans Ord er aldeles ødelæggende for det Væv af Udenomssnak og Dementier, hvormed Hr. Madsen søger at redde sig ud af den for ham saa pinlige Situation.

(Social-Demokraten 22. december 1904)

Hvad Pressen siger om Kuglesprøjterne.

Hele Pressen beskæftiger sig levende med vore Afsløringer af Rekylriffelaffæren.

"Politiken" underkaster de to "Dementier" fra Krigsministeren og fra Ritzaus Bureau en skarp Kritik. Om den Ritzau'ske Erklæring, at ingen Riffel vil blive ført ud af Landet, før der er skaffet fuld Garanti, skriver "Politiken" :

"Den Erklæring, som Riffelsyndikatet afgav, før Geværfabriken fik Tilladelse til at sætte Geværerne i Arbejde, er - efter Krigsministerens Mening - aabenbart ikke Garanti nok nu. Men atter her maa man spørge, om det ikke havde været hensigtsmæssigere at skaffe sig den fulde Garanti, forinden Tilladelsen blev givet. Det kan dog ikke være behageligt for Riffelsyndikalet, hvis det ikke kan faa sine Geværer ud af Landet. Hvad Glæde har det da haft af Tilladelsen til at lade dem forarbejde? Men Krigsministeren saae maaske, da Tilladelsen blev givet, med en Opfinders sangvinske Blik paa Sagen, medens han nu som Hærens og Geværfabrikens Øverste maa anvende en større Portion Skepsis."

"Politiken" vender i Aftes tilbage til Sagen, gengiver vore Meddelelser om Kaliberet og de russiske Patroner og tilføjer :

"Efter de Oplysninger, vi i Dag har indhentet, er "Social-Demokraten"s Opgivelser angaaende Kaliderets Størrelse og Patronernes Udseende rigtige."

Af de ankomne Provinsblade beskæftiger "Venstres Folkeblad" sig med Sagen og kritiserer bl. a., at den danske Stats Geværfabrik overhovedet har Maskepi med private Geværsabrikanter. "Det er vist nok bedst, at vi holder vore Fingre saa langt fra Aftrækkeren som muligt."

Højrebladet "Samfundet" skriver: "Her er det ikke nok med, hvad Ritzaus Bureau uden Angivelse af Kilde "ser sig i Stand til at oplyse". Her har Regeringen Pligt til selv at træde frem, til selv at dementere, klart og utvetydigt. Det er et Velfærdsspørgsmaal under hvis Behandling der maa handles aabent og kraftigt."

Vi kan ganske slutte os til disse Ord i et Modstanderblad.

(Social-Demokraten 22. december 1904).

Rekylgeværerne.

"Beviser"

Uforsvarlig Taushed.

Hvor glider vi hen.

Del er ikke nogen Overdrivelse, naar "Social-Demokraten" skriver, at dens Afsløringer fra Statens Gevarfabrik har vakt uhyre Opsigt. Endnu større Opsigt vækker det dog, at "Afsløringerne" ikke øjeblikkelig er blevne mødte med et officielt Dementi. I ethvert andet Land vilde der straks være blevel indledet offentlig Undersøgelse over for en Sag af saa alvorlig Natur. Hos os gaar vi udenom. "Social-Demokraten" fortsætter i Gaar, hvor Bladet slap i Forgaars, og møder nu frem med Beviser. Bladet hævder, at de Rekylgeværer, der i den senere Tid er blevne fremstillede paa Geværfabriken, prøves derude med russiske Patroner, med Patroner af et Kaliber, som kun den russiske Hær og ingen anden Hæs i Europa anvender, og som Støtte for sin Paastand præsenterer Bladet en AfbiIdning af den til Prøverne brugte Patrons Bundflade, som ganske rigtigt viser sig at være forsynet med russiske Skrifttegn.

Sigtelserne, bladet fremsætter, er da saaledes af saa graverende Natur, at vi ikke begriber, hvorledes Regeringen kan forsvare at forholde sig tavs og uvirksom. At Formanden for det private Syndikat, der laver Geværerne, kan være overlegen og mene, at det vil være at bevise "Ophavsmændene til Røverhistorierne" for megen Ære at dementere dem, er en Sag for sig. Men Regeringen - er det virkelig foreneligt med dennes Ansvar at sidde med Hænderne i Skødet og overlade til Tilfældet at bestemme Sagens videre Udvikling og Forløb?

At Sagen er af den alvorligste Natur, erkendes fra alle Sider. At det kan faa landsskadelige Følger, hvis "Afsløringerne" vinder Tiltro i Udlandet, er givet. Skaden kan kun afbødes ved, at Regeringen kraftigt og bestemt slaar "Afsløringerne" og "Beviserne" ned. Det officielle Dementi maa præsteres. Et uansvarligt Telegrambureaus Dementeren betyder intet, regeringsvenlige Blades Forklaringer og Interviews lige saa lidt. Der er Situationer, under hvilke en Regering er forpligtet til selv at træde frem. Her foreligger en saadan. 

Vi gaar stadigt ud fra som noget givet, at Regeringen kan dementere hvad der er fremsat af graverende og landsfarlige Sigtelser. Vi gaar stadig ud fra, at det er Løgn, hvad der er bragt til Torvs, men hvor vil vi da glide hen, hvis Sensationsjournalitsik af saa forbløffende og faretruende Art faar Lov til at passere, uden at der skrives ind fra det Offentliges Side? Hvor ender vi, hvis slig Færd faar Lov at gaa upaatalt og ustraffet hen?

Den Sag, som her er kommen frem, maa undersøges, og undersøges til bunds, om vi ikke skal risikere at glide ud i en Demoralisation, der kan afføde de farligste Konsekvenser. Her er ikke Tale om Skrøner af den Art, man kan affeje med el Smil. Her er Tale om Ting, hvor de dyreste interesser sættes paa SpiI. En grundig Undersøgelse er en bydende Nødvendighed. Regeringen maa kunne bringes til at forstaa dette, om den ikke har forstaaet det af sig sig.

(Samfundet (København) 22. december 1904).

Venstreaviserne citerede flittigt både fra ledende personer på Geværfabrikken på Amager, og fremtrædende politikere fra Venstre - fx Sigurd Berg. Sidstnævnte tilbageviste alle mistanker i Social-Demokraten, men medgav at der var behov for en nærmere undersøgelse som ville vise at der ikke kunne rejses nogen som helst beskyldning mod Danmark for brud på neutraliteten. Berg var desuden af den opfattelse at Geværfabrikken ikke under nogen omstændigheder måtte påtage sig leverancer af den påståede art, og at regeringen måtte tage alle skridt som var nødvendige imod dette.

Rekylgeværaffæren 1904/1905, 21. December 1904. (Efterskrift til Politivennen)

Fra slutningen af 1880'erne udviklede kaptajn Vilhelm Herman Oluf Madsen og rustmester Rasmussen et maskingevær. Projektet var i høj grad finansieret af staten. Det var færdigudviklet til produktion i 1898. Investorer havde dannet Dansk Riffel Syndikat. Da var Madsen i mellemtiden blevet krigsminister, og i stedet var det løjtnant Jens Schouboe som stod som direktør. Geværet blev patenteret i 1901 og var på daværende tidspunkt meget avanceret og stabilt, om end dyrt. Det blev brugt i omkring 35 lande, bl.a. under den mexikanske revolution fra 1910.  Det var i brug et pænt stykke tid efter 2. verdenskrig og brasiliansk politi brugte geværet op til i hvert fald 2018.

Den russiske hær opkøbte mere eller mindre hemmeligt (mest hemmeligt) 1.250 geværer til brug under den russisk-japanske krig 1904-1905. Danmark var på det tidspunkt neutralt, og da der opstod begrundede mistanker om at statens geværfabrik på Amager leverede dele til Dansk Riffel Syndikat, var det et alvorligt anslag mod den danske stats neutralitet. De borgerlige, regeringsvenlige aviser benægtede alt, og anklagede avisen Social-Demokraten for at sætte statslige interesser på spil. 

Den japansk-russiske krig varede fra februar 1904 til september 1905, og endte med at Japan sejrede. Den danske kongefamilie og den konservative del af det politiske establissement sympatiserede med russerne, ikke blot fordi Japan var et fjernt, asiatisk land, men også fordi prinsesse Dagmar (1847-1928) var blevet gift 1866 med den senere Alexander 3, og zar Nikolaj (1868-1918) der var zar 1894-1917, var således hendes søn, Christian 9.s barnebarn. 

Herom handler de nedenstående udvalg af artikler fra årsskiftet 1904/1905.

Hjørnet af Bilbaogade (tidl. Jernvej) og den nu nedlagte Redhavnsvej. Vejen længst væk er Århusgade. Redhavnsvej løb mellem nuværende Trelleborggade og Sandkaj. Dansk Rekylgeværsyndikat lå i dette område og opkøbte og opførte stadig flere ejendomme i Nordhavnen. Jeg skal dog ikke kunne sige om lige præcis disse bygninger på et tidspunkt har tilhørt "Riffelsyndikatet". En stor del af fabrikken blev som bekendt saboteret under 2. verdenskrig, men der er stadig en del bygninger tilbage fra før sabotagen. Foto Erik Nicolaisen Høy, 2014.

Madsens Kuglesprøjter

To Erklæringer 

Vore Beviser.

Vor Artikel i Gaar om Hr. Madsens Rekylrifler og deres Tilvirkning paa Statens Geværsabrik vakte uhyre Opsigt og blev hurtigt hele Byens Samtaleæmne; ikke mindst i Rigsdagskredse var vore Afsløringer Genstand for levende Omtale.

Her kendte man nemlig i Forvejen Sagen, om end ikke i alle de Enkeltheder, som "Social-Demokraten" nu har gjort offenlig bekendt. Geværfabrikens mærkeligt forcerede Tilvirkning af Hr. Madsens morderiske Ildvaaben under de nuværende Krigsforhold i Østasien har været Genstand for Debat i Finansudvalgets Møde forrige Tirsdag.

Man ventede i indviede Kredse, at der straks vilde blive givet Ordre til at standse Fabrikationen, medens en omhyggelig Undersøgelse lagde Ansvaret paa de rette Skuldre. Men Geværfabriken fortsatte sin Virksomhed i om muligt forstærket Tempo. I Lørdags arbejdedes der saaledes lige til Midnat.

Vi erfarede nu, at Hemmeligheden var kendt af Mænd, der næppe vilde betænke sig paa at udlevere den til en eller anden udenlandsk Magt. Hver Dag kunde bringe en Afsløring i et Verdensblad og Danmark blive stillet i en højst uhyggelig Situation. Det gjaldt da om, at et dansk Blad og en offenlig Mening i Danmark skred ind, saa kunde den eller de Enkeltmand, der maatte være ansvarlige, ofres. Først og fremmest bør ingen Magt mistanke den danske Nation; for Enkeltmands uforsvarlige Handlinger kan Nationen ikke gøres ansvarlig, naar de blot straks desavoueres.

Vi havde haabet ved var Artikel i Gaar at fremkalde en øjeblikkelig Standsning af den mistænkelige Fabrikation og en aaben Erklæring fra Regeringen om, at den intet kendte til Sagen, men straks vilde lade den nødvendige Undersøgelse foretage og eventuelt drage de Skyldige til Ansvar.

Desværre - i Stedet for en saadan aaben og korrekt Fremgangsmaade møder man os med halvansvarlige Udflugter og med ganske uansvarlige "Dementier".

Erklæring Nr. 1

I Gaar Eftermiddags bragte "København" følgende Forklaring fra Krigsminister Madsen:

"Det er rigtigt, at der for Tiden laves Rekyl-Rifler paa Geværfabriken. Et Parti af disse Rekylrifler er bestemt til Portugal. Endnu er der imidlertid ikke gaaet en eneste af disse Rifler ud af Landet, og Forholdet er dette, at der ikke vil gaa en eneste Riffel ud af Landet, før der er skaffet fuld Garanti for, at de ikke kommer nogen af de to krigsførende Magter i Hænde."

Man vil se, i hvilken Grad denne Erklæring minder om de krigsministerielle "Dementier' i Anledning af Træfældningerne i Dyrehaven, Kasematanlæget og de ekstraordinære Militærforanstaltninger.

Hr. Madsen indrømmer, at Geværfabriken laver Rekylrifler, men - siger han - et Parti af disse er bestemt til Portugal. Hvorhen er saa de Øvrige bestemt? - Den officielle Forklaring om Portugal som Køberen fremsatte vi selv i Gaar, og vi paaviste dens Usandsynlighed. Efter at have givet denne usandsynlige Forklaring til Bedste, bliver Hr. Madsen da ogsaa selv bange og erklærer, at der ikke vil gaa en eneste Riffel ud af Landet, før der er skaffet fuld Garanti for, at de ikke kommer nogen af de krigsførende Magter i Hænde.

Man udbryder forbavset: en saadan Garanti er altsaa ikke endnu tilvejebragt! Den skal først skaffes, nu da "Social-Demokraten" har bragt Sagen frem for Offentligheden. Hvilken Selvafsløring!

Hr. Madsen maa hurtigt have opdaget, hvor selvmodsigende og ødelæggende for ham selv denne hans første Erklæring er. Thi i Aftes udsendte gennem Ritz. Bur. følgende 

Erklæring Nr. 2.

I Anledning af Social Demokraten's og flere Middagsblades Artikler vedrørende Levering af Rekylgeværer fra Geværfabriken til et Aktieselskab her i Byen kan Ritz. Bur. oplyse følgende :

Tilladelsen til Dansk Rekylriffel Syndikat eller som det den Gang kaldte sig "Danish Oriental Trading Co. Ltd." til at søge Rekylgeværet afsat i Udlandet blev givet af Krigsministeren, daværende Oberst Tuxen, i April 1898, og der er siden den Tid gentagne Gange givet Tilladelse til paa Geværfabriken at fremstille Geværer i mindre Antal til nævnte Syndikat. Senest anmodede dette i September Maaned i Aar om at faa fremstillet 200 Rekylgeværer og Tilladelsen dertil blev given paa Vilkaar af, at Syndikatet afgav Erklæring om. at disse Geværer ikke skulde afhændes til en krigsførende Magt, og en saadan Erklæring foreligger.

Der er saaledes aldeles ikke Tale om, at der foreligger nogen Tilsidesættelse af Hensyn, der skyldes de krigsførende Magter.

Medens Hr. Madsens Forklaring til "København" dog var halvtansvarlig, er det nu det ganske uansvarlige Telegrambureau, som skubbes frem. Man vil bemærke, at Ritzaus Bureau ikke en Gang opgiver Minister en som Kilde til sine "Oplysninger'.

Vi forstaar saa godt, at Hr. Madsen ikke har ønsket at staa til Ansvar for den Ritzau'ske Erklæring. Den vil i interesserede udenlandske Magters Øjne være ganske betydningsløs alene af den Grund, at en Erklæring fra et privat Selskab om ikke at tilvirke Krigskontrebande umulig kan være tilstrækkeligt for en Stat, naar som i dette Tilfælde mange Omstændigheder tyder paa det modsatte og naar selve Staten paatager sig Tilvirkningen! Utrolig letsindigt vilde det være af den Stat, der under en Krig mellem to fremmede Magter paatager sig at fabrikere Krigsvaaben, ikke at skaffe anden Sikkerhed mod, at Neutraliteten ikke krænkes, end en saadan Erklæring.

Vore Beviser

Vi nødes nu til overfor de to Gaar offenliggjorte "Dementier" at tage Bladet fra Munden og fremfare vore Beviser for, at Geværfabrikens Ledere ikke kan have undgaaet at fatte Mistanke til Rekylriflerne.

Enhver Militær ved, at de forskellige Stater bruger forskellige Geværkalibre. Vi giver her efter en i Hæren almindelig anvendt Haandbog en Oversigt over de vigtigste Landes Kalibre, maalt i Millimeter:

Belgien . . 7,65 mm.
Bulgarien . . 8 -
Danmark. . . 8 -
England ... 7.7 -
Frankrig ... 8 -
Holland ... 11 -
Italien . . . 10,35 -
Norge . . . 10,15 -
Portugal... 8 -
Rumænien . . 6,5 -
Rusland ... 7,62 -
Svejts. ... 7,5  -
Spanien ... 11 -
Sverig ... 8 -
Tyrkiet ... 9,5 -
Tyskland ... 7,9 -
Ostrig ... 8 -

De Rekylrifler, som "Dansk Rekylriffel Syndikat' har bestilt paa Statens Geværfabrik, og som denne for Tiden tilvirker med saa forceret en Iver har Kalibret 7.62. Denne Oplysning vil ikke blive dementeret, thi den kan ikke dementeres. Beviset ligger ude i Geværfabriken og bestaar i de endnu ikke afsendte Rekylrifler. Enhver Fagmand kan med et Millimetermaal overbevise sig derom.

Men Kalibret 7,62 Millimeter er netop Ruslands Kaliber og eene blandt alle Stater Ruslands!

Krigsministeriets Paastand, at en Portion af Rekylriflerne er bestemt til Portugal, modbevises altsaa af Hærens egen Haandbog: Portugal har Kalibret 8 Millimeter.

Som yderligere Bevis for, al ingen Kyndig kan lade sig vildlede af en "Erklæring" fra Syndikatet, men selv straks er i Stand til at skaffe sig paalidrlig Besked, skal vi pege paa Udseendet af den Patron, hvormed de bestilte Rekylriflers Geværløb prøves. Dens Bundflade ser saa

Det øverste Tal betyder: Model 1904. De tre andre Tegn er de russiske Bogstaver P, F og Sch!

*

Vi har hermed godtgjort, at den  danske Stats Geværfabrik for Tiden laver Rekylrifler af Krigsminister Madsens Model og giver dem det Kaliber, som er Ruslands og kun Ruslands, samt prøver dem med russiske Patroner.

Herefter har Krigsminister Madsen Ordet paa ny. Han bedes nu møde frem under sit eget Navns direkte Ansvar.

(Social-Demokraten 21. december 1904).

Holger Damgaard (1870-1945): Dansk Rekylriffel Syndikat, 1915. Frihavnen. Det Kongelige Bibliotek, fri af ophavsret.

Landefjendsk mistænkeliggørelse

Det er endnu i fersk Minde, hvilken Harme det vakte her i Landet, da "Social-Demokraten" hin Søndag i Februar dette Aar bragte den Artikel, hvormed Socialistorganet søgte at mistænkeliggøre Ærligheden af vor Nevtralitet i Udlandets og da særlig i Englands Øjne.

Medens Sandheden var den, at vi i vor Nevtralitets Interesse foretog nogle faa og lidet omfattende militære Foranstaltninger, der i Omfang ikke kunde tilnærmelsesvis maale sig med, hvad andre baade smaa og store evropæiske Stater samtidig iværksatte i Iignende Øjemed, søgte "Social-Demokraten" at udbrede den Tro. at Danmark mobiliserede, og socialistbladet insinuerede, at der laa russisk Alliancepolitik bag den Mobilisering, der kun existerede i Bladets egen Fantasi. Det handlede således i lumpne Partiøjemeds Interesse uden at bekymre sig om, hvilke Farer slige Bekyldninger kunde nedkaste over vort Fædreland et Øjeblik, hvor der netop raadede en nervøs Spænding i Evropa, ja det gik endogsaa kom vidt, at det særlig henledte Englands Opmærksomhed paa os, skønt udenrigspolitiske Forhold og den for vort Lands økonomiske Trivsel saa afgørende økonomiske Forbindelse med England nærmede denne Mistænkeliggørelse lige til en landsforræderisk Handling.

Den berettigede Harme, socialistiske Hovedorgans Holdning vakte over det hele Land, nødte Socialisterne til snart at ophøre med at spille paa den Streng, men at "Social-Demokraten" ikke virkelig har fortrudt sin Holdning, at den ikke har skiftet Sind, men at den og dens Meningsfæller altid er rede til, naar som helst de tror, Lejlighed tilbyder sig, at sætte Landets dyreste Interesser paa Spil, naar de blot kan køle deres Had til det bestaaende Samfund, derpaa bragte Gaarsdagen et talende Vidnesbyrd.

"Social-Demokraten"s Gaarsnummer indeholdt nemlig en Artikel hvori det insinueredes, Danmark gjorde sig skyldigt i et groft Nevtralitetsbrud, idet vi leverede Vaaben til den ene af de krigsførende Magter, Rusland nemlig, og det tilmed fra Statens Geværfabrik.

Hjemmelsmanden til denne for Landet saa alvorlige og farlige Sigtelse er en Svensker, som har faaet tyrkisk Borgerret, og som under Navnet Ali Nouri nu flakker omkring og fører en ret mystisk Tilværelse som international Agent i Politik og vistnok meget andet.

Han har forleden været her Byen og boet paa Hotel Bristol, hvorfra han sendte Bud efter "Social-Demokraten", som ikke var sen til at stille sig til den mærkelige Herres Disposition. Hvad Ali Nouri fortalte "Social-Demokraten", gaar i al Korthed ud paa følgende :

Der findes her i Landet et Selskab, "Dansk Rekylriffel-Syndikat" som udnytter en Opfindelse af Krigsminister Madsen, Rekylriflen. For dette Selskab er Statens Geværfabrik i travl Virksomhed med at udføre en Ordre foreløbig paa 2000 Rekylgeværer, der siges at være bestemte til Portugal, men Virkeligheden er bestilte af Rusland.

"Social-Demokraten"s Udsending fandt det dog klogest at forlange Beviser for Rigtigheden af Ali Nouris Historie, og disse Beviser lovede den internationale Agent at skaffe til om Aftenen, men da "Social-Demokraten"s Udsending saa efter Aftale indfandt sig, fik han ingen Beviser men Udflugter, som at Ali Nouri nu bad om endelig ikke at omtale Sagen, fordi det drejede sig bl.a, om Velfærd, maaske Liv for en Person, der var Ali Nouri kær som Ven.

Efter denne Adfærd, der maatte vække selv en fjortenaars Drengs Mistanke - ti hvad gjorde "Social Demokraten" da? Lagde Socialistbladet Ali Nouris Historie hen blandt de mange Røverhistorier, som stadig stilles til Pressens Raadighed, anstillede det en alvorlig Undersøgelse paa rette Sted, hvad der vilde have været Bladet let, da saa mange Medlemmer af Rigsdagen nøje knyttede til Bladet? Hvis Bladet troede, at der var noget om, hvad Ali Nouri havde fortalt, vilde den sidste Fremgangsmaade ogsaa af den Grund have været at anbefale, at en Undersøgelse da kunde have været sat i Værk, uden at Landets nevtrale Holdning derved blev mistænkeliggjort i Udlandets Øjne. Saaledes vilde ethvert Blad - her som andet Steds - have handlet, hvis det blot i noget Maal bekymrede om Fædrelandets lnteresser og Velfærd.

Men "Social-Demokraten" gik en anden Vej; den forvissede sig om, der arbejdedes paa Rekylgeværer ude paa Geværfabriken efter det nævnte private Selskabs Bestilling, og saa serverede det i Gaar hele Hr. Ali Nouris Historie, skønt Bladet har en levende Følelse af, at han er en Æventyrer, om hvem Bladel selv insinuerer, at han er til fals for den højstbydende.

I Sandhed en smuk og værdig Journalistik !

Selvfølgelig er Ali Nouris Historie alt, hvad der kunde faa Betydning for vor Nevtralitet, lutter Paahit. Det er rigtigt, at der her i Landet findes et Selskab "Dansk Rekylriffel-Syndikat", der udnytter en Opfindelse, som oprindelig er gjort af nuværende Krigsminister Madsen og Rustmester Rasmussen, og som det overdraget af disse allerede 1898. Det maa her bemærkes, Krigsministeren ingen Lod og Del har i Selskabets Ledelse, end ikke er Aktionær i Selskabet. Det ligeledes rigtigt, at Selskabet med Krigsministeriets Tilladelse har gjort en Bestilling af Rekylgeværer paa Statens Geværfabrik, men vel at mærke kun paa 200 Geværer og ikke, som Social-Demokraten paastaar, foreløbig af 2000 Geværer. *) Det blev ved Bestillingen af de 200 Geværer opgivet, at Geværerne var bestemte for Portugal, en Opgivelse, hvis Sandsynlighed ogsaa paa anden Maade bestyrkedes.

Heri er der nu intet Spor af mærkeligt.

Det er for længst kendt af Offenligheden - saaledes blandt andet ved Udtalelser paa Riigsdagen af tidligere Krigsminister Schnack - at de militære Fabriker baade af økonomiske og tekniske Grunde heller end geme paatager sig Bestillinger ude fra. Det siger sig selv, at da den danske Stat ikke fuldt kan beskæftige Fabrikerne, vilde uden saadant Arbejde det kostbare Maskineri ofte staa ledigt paa en højst uøkonomisk Maade, og man vilde af og til være rødt til at afskedige Arbejdere, til med Arbejdere med en særlig Uddannelse, som det maaske ikke vilde være saa let at faa tilbage, naar man atter fik Brug for dem.

At Bestillingen paa de 200 Rekylgeværer til Portugal skulde have vakt Mistanke, er et mærkeligt Paafund. Hvad skulde de to store krigsførende Magter, og da særlig Rusland, med en saadan lille Klat Geværer? Hvad vilde 200 Rekylgeværer forslaa til de mange hundredtusender?

Derimod maatte Bestillingen til Portugal gøre et troværdigt Indtryk. Landet selv er lidet, men dets Kolonier i Asien og Afrika er af 9,000 Kvadratmiles Størrelse - altsaa dobbelt saa store som Tyskland og Frankrig tilsammen - og de rummer en Befolkning af over 14 Millioner; blandt denne Befolkning har Portugiserne ofte Kampe at bestaa, og hertil har de udmærket Anvendelse for de omhandlede Rekylgeværer.

Forøvrigt kan vi oplyse, at allerede en Uge før "Social-Demokraten" gav sig til at skrige op, er der foretaget Skridt for, inden Riflerne bliver færdige, at skaffe fuld Sikkerhed for, at de er bestemte til Portugal. Forinden dette er klaret, bliver ikke en eneste Riffel udleveret fra Geværfabriken. Denne Bestemmelse, altsaa ikke i mindste Maade er hidført ved "Social-Demokraten"s giftige Skriverier, skyldes den danske Regerings omhyggelige Vaagen over, der intet som helst sker, der kunde drage Oprigtigheden af vor Nevtralitet i mindste Maade i Tvivl.

Dette véd "Social-Demokraten" saa saare vel, og derfor himler den netop saa meget stærkere op.

"Social-Demokraten" har kun haft eneste Øjemed, det at gøre Fortræd, men det gode har den dog mod sin Vilje udrettet, at man atter har faaet Lejlighed til at se, hvad Socialdemokratiet fører i sit Skød.

Der er saa mange skikkelige Folk, som, naar Socialisterne en Tid tvungne, af Nødvendighed eller af taktiske Grunde, har stemt Tonen lidt ned, er tilbøjelige til at glemme og til at mene, at Socialisterne maaske dog er bedre end deres Rygter; men saa stikker Socialismen pludselig en Dag Hestefoden frem og sparker til alt, hvad vi andre holder i Hævd.

*) Naar "Social-Demokraten" fabler om en Bestilling paa 2000 Geværer, saa forholder det sig dermed saaledes, at Alis Historie slet ikke angaar de 200 Geværer, som er bestilte til Portugal, men derimod 2000 helt andre Geværer, som meget mulig kan have været bestilte til Rusland, men hvis Bestilling for længst er blevet refuseret, saaledes at Fabrikationen af disse Geværer ikke alene ikke har været sat i Gang, men ikke engang har været paatænkt.

(Dannebrog 21. december 1904)

Dannebrog fortsatte med artikler over temaet om at Social-Demokratens artikler var landefjendsk mistænkeliggørelse. Bladet var grundlagt af daværende justitsminster Alberti og i høj  grad dennes talerør. Som justitsminister havde han en interesse i sagen da det var hans ministeropgave at få mistankerne undersøgt. Artiklerne indeholdt få faktiske oplysninger, hvoraf de fleste er citeret i de efterfølgende artikler.

Hotel Bristol blev opført 1901-1902 på Rådhuspladsen 45-47, Frederiksberggade 40. Det var arkitekttegnet af Waldemar Schmidt (1864-1944).