Borgere, der ikke er paa Mandtalslisten, kan ikke komme af med deres Skat, ikke faa deres Børn i Skole, uden Valgret, osv.
Myndighederne erklærer Beboerne af de "ulovlige" Sommerhuse Krig.
De københavnske Grundejere har paa et Møde forleden udstedt deres Banbulle mod praktisk talt hele det øvrige Samfund her i Byen, - mod Regeringen, at den skal ophæve Huslejeloven, mod Borgerrepræsentationens Højregruppe, fordi den har indset Nødvendiglieden af, at Huslejeloven forlænges, mod Kommunalbestyrelsen for den Boligforsorg, - og i Realiteten ogsaa mod Lejerne, fordi det til syvende og sidst bilver dem, det kommer til at gaa ud over, hvis Husværterne, hvad vi dog ikke tror, - skulde faa deres Krig igennem.
Men just samtidig med, at Husværterne skryder højt op om, at der er ingen Bolignød, er "Klokken 5" kommen i Besiddelse af en Række Oplysninger, der danner det uhyggeligste Relief for Aager-Grundejernes Skrigen op om de "frie" Forhold, de ønsker tilbage.
Vi skal i denne og et Par følgende Artikler gøre Rede for disse Forhold, der ganske givet vil stille Husværterne og deres Krav i den rette Belysning.
VI Indleder med et lille Interview Med
Borgm. Viggo Christensen,
der i træffende Ord karakteriserer Grundejer-Formanden, Konstruktør Poul C. Rasmussens Postulater.
"Grundejernes Paastand om, at der ikke er Bolignød, er selvfølgelig helt hen i Vejret" - udtaler vor Partifælle - "Hr. Poul C. Rasmussen kan jo blot spørge de Hundreder af Familier, der trods al tænkelig Umage Ikke kan faa Lejlighed.
løvrigt antager jeg ikke, at Kommunalbestyrelsen vil tage hans Svada saa højtideligt, at vi fremkommer med en Redegørelse. Naar hans egne politiske Meningsfæller Ikke blot her i Kommunen, men ogsaa paa Frederiksberg, hvor de har Flertal, har fundet sig foranlediget til at kræve Huslejeloven opretholdt, er det sikkert det bedste Bevis for Arten af hans Dokumentation.
Hertil kommer, at hans Udgangspunkter adskillige Steder er ganske urigtige. VI har en Gang ladet Ejendomskontoret undersøge hans Tal, og de var positivt forkerte.
Borgmester Jensen har ligeledes et Par Gange i Borgerrepræsentationen berørt disse Forhold og paapeget Uholdbarheden i Hr. Rasmussens Argumenter.
Heldigvis anser jeg det for udelukket, at Grundejer-Agitationen I nogensom helst Maade skulde paavirke Regeringen under de kommende Overvejelser om Huslejeloven. Og i alt Fald kan jeg sige, at det vilde betyde en Katastrofe for Hovedstaden, hvis det skete.
De Udstødte -!
Vor Partifælle kunde have tilføjet, at Katastrofen allerede gennem det sidste Par Aar har været I fuld Udvikling under den voksende Bolignød.
Vi er der paa det Omraade, hvor vi nu skal forelægge vore forskellige Oplysninger,
Gennem forskellige Organisationer er det, efter hvad vi erfarer foretaget en Optælling af det Antal Familier, der for Tiden bor i "ulovlige" Sommerhuse i Hovedstadens Periferi, hovedsagelig i Gentofte, Gladsakse, Rødovre, Hvidovre og Taarnby Kommuner. Antallet af disse Familier er i Øjeblikket 1000-1200 og det er paa Forhaand ganske givet, at disse Familier er flyttede derud, fordi det har været dem komplet umuligt at skaffe sig Lejlighed her i Byen selv, og fordi de ikke har villet under Kommunens Boligforsorg.
Mennesker der eksisterer - men ikke er Borgere.
Den Lod, der - i alt Fald i de fleste Tilfælde - er bleven disse Udflyttere til Del, er imidlertid af en saadan Beskaffenhed, at der tiltrænges den alvorligste Appel til Myndighederne om, at de skal berigtige Udflytternes statsborgerlige Forhold.
Vi skal nævne en Række Eksempler derpaa. Det er notorisk, at der i talrige af de "ulovliges" Sommerhuse lever Familier, der ikke har kunnet komme paa Mandtalslisten og altsaa for saa vidt slet ikke "eksisterer", de har ikke en, men adskillige Gange henvendt sig til Politimyndighederne i den Kommune, de er flyttede til, men man har ikke villet optage dem paa Mandtalslisterne - ja i en enkelt Kommune, Hvidovre, er det gaaet saa vidt, at der ar givet de kommunale Myndigheder Ordre fra Sogneraadet om, at disse Udflyttere overhovedet ikke maa kendes.
Skatteydere, der ikke kan komme af med deres Skat.
Heller ikke har disse samme Udstødte kunnet faa Lov at betale deres Skat og dermed erhverve deres kommunalpolitiske Rettigheder. Vi ved positive Eksempler paa, at Udflytterne har henvendt sig til Skattemyndighederne i de paagældende Kommuner og anmodet om at maatte betale Skat. De fik Afslag og Henvisning til at gaa til Københavns Skattevæsen, hvor man heller ikke kunde have med dem at gøre, da de var fraflyttede Københavns Kommune. De har henvendt sig til Sogneraadet for at faa udleveret Selvangivelsesblanket, men man nægtede dem dette, som man havde nægtet at modtage deres Penge.
Altsammen selvfølgelig, fordi de paagældende Kommuner ikke ønsket den Tilgang til Vælgerkorpset, som Udflytterne betyder.
Børnene kan ikke komme Skole.
Ogsaa Børnene kommer til at lide under disse Forhold. Udflytterne har naturligvis udmeldt deres Børn af de københavnske Skoler, samtidig med at de flyttede bort fra Kommunen. Men naar de derefter har henvendt sig i de Kommuner, de er tilflyttede, har man der nægtet at modtage Børnene til Undervisning i Folkeskolen, og Følgen er i mange Tilfælde blevet, at Børnene faar Lov at gaa uden Undervisning - til Trods for, at der er obligatorisk Skolegang her i Landet.
Vi skal i en følgende Artikel meddele nogle yderligere Oplysninger om hele den ukontrollerede Tilstand, der for Tiden hersker i disse Forhold. - Totalbilledet er som nævnt at en saadan Art, at der snarest muligt maa gribes ind.
(Klokken 5 (København) 23. februar 1923).
De Udstødte -!
Skal de forhindres i at udøve deres politiske Valgret?
-o.o-
Sundhedsmyndighederne vil gennem nye Reglementer forhindre Beboelsen af Sommerhuse.
I vor Artikel i Gaar om de Udstødte godtgjorde vi gennem en Række af Eksempler, i hvilken Grad Udflytterne fra København til de "ulovlige" Sommerhus i Nabokommunerne maa lide under de ganske lovløse og ukontrollerede Forhold, hvorunder de maa leve.
Hele denne Sag faar imidlertid endnu videre Konsekvenser - , hvilken Betydning disse Konsekvenser har, fremgaar med tilstrækkelig Tydelighed alene af den Omstændighed, at det - som nævnt - drejer sig om mange Hundrede Familier.
Berøvede den politiske Valgret.
Et væsenligt Moment i saa Henseende er, at Udflytterne i Øjeblikket i de fleste Tilfælde er udsatte for at miste deres politiske Valgret, - under Hensyn til, at den politiske Situation i Øjeblikket er saaledes, at man højst sandsynligt vil kunne vente Valg i Foraaret, er dette selvfølgelig en højst betænkelig Sag. Her i Byen er Udflytterne selvfølgelig slettede af Valglisten. Og den Kommune, de er flyttede til, har i mange Tilfalde nægtet at anerkende dem som Borgere og har ikke opført dem paa Valglisten der. I den første Uges Tid i Marts fremlægges Valglisterne til Eftersyn i de forskellige Kommuner, og udflytterne maa derfor for deres egen Skyld søge undersøgt, om de er paa Valglisten. I de fleste Tilfælde vil det vise sig, at de ikke er det. Nytter en Klage til Kommunalbestyrelsen derfor ikke, er der for Udflytterne ikke andet at gøre end omgaaende at anlægge Sag mod Kommunalbestyrelsen og forlange den dømt til at optage vedkommende Vælger og hans Hustru paa Valglisten. Denne Sag kan saa meget lettere rejses, som den er ganske fri for Omkostning for sagsøgeren.
De forbende Myndigheder.
Imidlertid synes Udflytternes Trængsler ikke at være endt med alle de Chikanerier, som de forskellige Kommunalbestyrelser i Kommunerne omkring København gennemfører overfor dem. Det ser i Øjeblikket ud til, at Myndighederne med Justitsministeriet i Spidsen vil erklære Udflytterne Krig og søge Beboelsen i de "ulovlige" Sommerhuse ganske umuliggjort.
Justitsministeriets Cirkulære.
Det begyndte i Fjor med, at Justitsministeriet efter Henstilling fra Sundhedsstyrelsen, der ikke kan fatte, at et Sommerhus udenfor København er sundere og mere hygiejnisk end en lejlighed i Vognmagergade, udsendte et Cirkulære, hvori der blev fastsat en Række yderst stramme Betingelser for Tilladelsen til at bo i et Sommerhus, selv om Opholdet dér kun strakte sig over over 3-4 Sommermaaneder. Der stilledes saa rigoristiske Krav til Anlæg af Sive- og Samlebrønd for Spildevandet, til denne Brønds Afstand fra Drikkevandsbrønden, til Afstande fra Nabogrundene, til Opmuringen af Drikkevandsbrønden osv., at praktisk talt de 90 pCt. af Sommerhusene ikke vilde kunne benyttes til Sommerbeboelse, endsige til Helaarsbeboelse. Rolignøden I Fjor var imidlertid saa truende stor, at Kommunerne, med København I Spidsen, ganske negligerede dette Cirkulære, og man begyndte allerede blandt Udflytterne at haabe paa, at Faren var drevet over.
Sagen rejses igen og skal nu gennemføres.
Men desværre! - Sagen er ikke død. Myndighederne har nu igen taget fat. Og efter hvad der i Øjeblikket foreligger, er det Hensigten, at et Reglement og en Kontrol skal gennemføres til Foraaret.
Der er, efter hvad "Klokken 5" erfarer, forleden i Sundhedsstyrelsen afholdt et Møde, hvor foruden Repræsentanter for Sundhedsstyrelsen, Embedsmænd fra Justitsminsteriet, fra Københavns Magistrat og fra Nabokommunerne var til Stede. I dette vedtoges det med alle Stemmer imod 3, at et Reglement skal gennemføres. Om det nærmere Indhold af dette skal der i Løbet af den nærmeste Tid føres en Række Forhandlinger, idet det fra forskellige Side blev gjort gældende, at Bestemmelserne i Cirkulæret i Fjor var for haarde, og at der maa gennemføres forskellige Lempelser deri. Men Bestemmelsen om Spildevandsafløb, om Drikkevandsbrønde osv. vil ikke kunne undgaas
Københavns Kommune stemte imod.
De faa Deltagere, der i det ovennævnte Møde stemte imod, at der gennem et jernhaardt Reglement erklæres Udflytterne Krig paa Kniven, var Repræsentanterne for Københavns Kommune - det maa dog tilføjes, at Stadslæge. Dr. Chrom stillede sig meget forstaaende overfor Udflytternes Vanskeligheder. Men ellers synes Københavns Magistrat at være den eneste Institution, der er tilstrækkelig klar over Bolignøden til at vide, hvor haardt Skoen trykker, og til at ville forhindre en Forøgelse af Vanskelighederne.
Mange udflyttere maa rømme deres Huse.
Paa Forhaand kan det imidlertid siges, at hvorledes end det Reglement bliver, der skal udsendes som et justitsministerielt Cirkulære, som kan suppleres med særlig lokale Bestemmelser for den enkelte Kommune, saa vil denne Foranstaltning omgaaende føre til at Mængden af Udflytterne maa rømme deres Huse, idet de ikke har hverken Plads, Tid eller Raad til at gennemføre de Foranstaltninger, som de forbenede Myndigheder kræver. Men dette vil atter være ensbetydende med at København vil faa en betydelig ny Tilgang af Husvilde og en ny betydelig Opgang i Bolignøden.
Det vil under Hensyn til disse Forhold være ganske nødvendigt, at der snarest muligt rettes en Henvendelse til ministeriet om ikke at gennemføre disse Reglementer.
Vi skal nu i en afsluttende Artikel beskæftige os med det sidste Krigs-Træk, der er gjort mod de Udstødte - et Træk, der omgaaende truer en Del af dem paa Livet.
(Klokken 5 (København) 24. februar 1923).
De Udstødte -!
Fogedkendelse paa Sommerhusenes "Ulovlighed". - Beboerne hævder, at ville blive boende til de smides ud, og iøvrigt vil de rette en samlet Henvendelse til Regeringen.
Som vi i Gaar omtalte, har der gennem Forhandlingerne i den sidste Tid vist sig den Trusel overfor Beboerne af de "ulovlige" Sommerhuse, at der kan ventes gennemført saadanne Reglementer, at en Del af Beboerne maa foretrække. Men ikke alene denne Fare, der derigennem truer, hænger over Hovedet paa de ulykkelige Udflyttere.
En Fogedkendelse forestaaende.
Vi erfarer nemlig, at man i et Par af de Nabokommuner, hvor Udflytterne har slaaet sig ned, er under forberedelse en Fogedforretning med tilhørende Kendelse, hvorigennem Kommunen ønsker statueret et Eksempel paa, at Beboelsen i Sommerhusene er ulovlig. Det kan ventes, at denne Fogedforretning vil blive foretaget l den allernærmeste Fromtid, og gennemføres den, bliver den sikkert Forløberen for mange andre af ganske lignende Art. De paagældende Komuner vil paa den Maade kunne skaffe sig af med adskillige af de nye Indbyggere, som de helst er fri for. Vi skylder dog at gøre opmærksom paa, at det ikke er Københavns Kommune, der vil anvende denne meget haardhændede Praksis.
"Vi bliver boende til vi bliver smidt ud"
Ubegribeligt er det, at Opholdet i de ofte ganske smaa Lysthuse I Forbindelse med Kommunernes Chikanerier ikke faar Udflytterne til at tabe Modet. Imidlertid er dette ikke Tilfældet. Som en af Udflytterne siger til os:
"Vi bliver boende - uanset, at vi ikke betaler Skat, at vore Børn ikke kan komme i Skole o. s. v., lige til det Øjeblik Myndighederne smider os ud. Og derefter henvender vi os til den paagældende Kommune, melder os som Husvilde og forlanger, at den skal skafte os Tag over Hovedet."
Ingen Mands Land.
Som vi gennem de foregaaende Artikler har godtgjort, har imidlertid Forholdene for de Distrikter, der omgiver København - Frederiksberg udviklet sig saaledes, at Myndighederne ikke vedblivende kan lukke Øjnene i derfor. Hele dette Terræn er bleven et "Ingen-Mands-Land", der er paa Vej til at udvikle sig til det bedste Skjulested, som mindre heldige Elementer kan ønske sig.
Allerede nu er det hændt flere Gange, at farlige Forbrydere har kunnet hentes derude. Men dette har atter ført til, at det ganske overvældende store Flertal af lovlydige Borgere, der bebor disse Terræner, føler hele deres Velfærd og Ære truet. De vil ikke for nogen Pris slaas i Hartkorn med de tvivlsomme Elementer. Og derfor forlanger de nu Myndighedernes Assistance tit at komme ind under fuldt kontrollerede og lovlige statsborgerlige Forhold.
En samlet Henvendelse til Regeringen.
I den Hensigt forberedes der nu, efter hvad "Klokken 5" fra kompetent Kilde erfarer, gennem de stedlige smaa Ejerforeninger og deres Sammenslutning en enig og samstemmende Henvendelse til Regeringen. Udflytterne vil forlange, at de faar Lov at betale deres Skat, at de optages paa Mandtalslisten, faar deres Valgret, faar deres Børn i Skole og kort sagt genindsættes I deres borgerlige Rettigheder, - ganske uden Hensyn til Beskaffenheden af det Beboelseshus, hvori de har taget Ophold.
For Statens Vedkommende maa ikke mindst det Moment, at der er Mennesker, som gerne vil betale Skat, men ikke kan komme til det, være afgørende. Staten har sikkert ikke Raad til at sige Nej til Penge.
Det kan ventes, at Udflytternes Henvendelse vil fremkomme i den allernærmeste Fremtid, og man maa derefter vente, at Regeringen omgaaende vil tage Sagen op og give de Kommuner, der nu stiller sig paa Bagbenene, de fornødne Ordrer.
Samfundet herhjemme kan ikke være tjent med, at et stort Antal Samfundsborgere lever som en udstødt Pariakaste, blot fordi en Bolignød, som Staten har gjort for lidt for at modvirke, tvinger disse Mennesker bort fra Hovedstaden.
(Klokken 5 (København) 26. februar 1923).
Amtsrådet fordømte i marts 1924 Hvidovre sognerådsflertals insisteren på ikke at optage lysthusbeboerne på skatte- og valglisten. Det drejede sig angiveligt om 3-400 personer. Domstolen afgjorde at de skulle optages på valglisten, og ved kommunalvalget i marts 1925 tabte de konservative til socialdemokraterne. Sognerådet løste herefter problemet til lysthusbeboernes tilfredshed.
I København havde Socialdemokratiet absolut flertal i Borgerrepræsentationen gennem 1920'erne:
Kommunalvalget 1921
Socialdemokratiet 33
Radikale 4
Konservative 16
Kommunalvalget 1925
Socialdemokratiet 31
Radikale 6
Konservative 17
Kommunalvalget 1929
Socialdemokratiet 31
Radikale 6
Konservative 17
Overpræsident: 1911-1924 Frederik de Jonquiéres. 1924-1928 Jens Jensen. 1928-1945 Johan Bülow.
1. afdeling (skoler, kultur mm.): Ernst Kaper (Konservative)
2. afdeling (Finans): 1903-1924 Jens Jensen, 1924-1938 Peder Hedebol, begge Socialdemokratiet.
3. afdeling (Social): 1917-1938 Viggo Christensen (Socialdemokratiet)
4. afdeling (teknik, byplan): 1917-1925 H.C. V. Møller (Konservativ), 1925-1938 P. J. Pedersen (Socialdemokratiet)
5. afdeling (trafik) Anthon Andersen (Socialdemokratiet)
