John Barrymore: "Naar en Mand elsker". (Efterskrift til Politivennen).

John Barrymore og Dolores Costello.

John Barrymore og Dolores Costello.

Det er vistnok en alt for almindelig Opfattelse i Europa, at Amerika ingen Skuespilkunst har, - og dog ejer den amerikanske Scene Kunstnere, hvis Talent gør dem værdige til Verdensberømmelsen. Og blandt de største af disse Kunstnere tæller John Barrymore, der vandt sit Navn med Hamlet og Richard III, men som først i Filmen erobrede et Verdenspublikum.

I nær Fremtid faar vi ham paany at se, idet han for Warner Brothers har indspillet en Film, der er bygget over Herman Melville Hvalfanger-Epos "Moby-Dick". Paa Dansk har dette usædvanlige Filmsværk faaet Navnet "Naar en Mand elsker". Et stort Publikum vil glæde sig til Gensynet med Barrymore, for er han stor mellem Scenens Kunstnere, er han maaske den allerstørte af det hvide Lærreds. Og som en indtagende Partner for Berømtheden ser vi Dolores Costello, Maurices skønne Datter.

(Nationaltidende, 26. oktober 1927).

Reklame for filmen i Social-Demokraten 31. oktober 1927   premieredagen i Palads Teatret. Filmen gik også på Napoli, falkoneralle 94, Odeon Teatret Fælledvej 6.

Fotoramas Film "Naar en Mand elsker" viser den trofaste Kærlighed, en Mand kan bevare overfor den Kvinde, han en Gang har givet sin Haand og sit Hjerte. Det er den røde Traad, der gaar gennem Filmen, og John Barrymore og Dolores Costello yder i deres Roller som de to elskende et ganske fortrinligt Spil. Naar dertil kommer den Fantasi og Pragt hvormed filmen er sat op, og de storslaaede Scener om Bord paa Hvalfangerskibet, der kommer ud i en Brandstorm, kan v kun anbefale publikum denne Forestilling.

(Nordjyllands Social-Demokrat 22. november 1927)

Filmen var Barrymores (1882-1942) første større film (en stumfilm), og på engelsk var titlen "The Sea Beast". Han spillede kaptajn Ahab. Han havde før spillet "Dr. Jekyll & Mister Hyde" og "Sherlock Holmes". Barrymore og Costello (1903-1979) blev forelsket efterfølgende, hvad der medførte at Costellos forældre blev skilt. Filmen blev godt modtaget af pressen i USA. Barrymores karriere forløb fint indtil midten af 1930'erne hvor han blev alkoholiseret, og i 1935 skilt fra Costello - som stoppede sin karriere i 1943, efter først at have været barnestjerne og senere indspillet film som voksen.

Filmen skulle have været indspillet ved hjælp af bølge-, storm-, og egnmaskiner, men i stedet blev det en virkelig storm, og efter otte dage lykkedes det at optage en række efter datidens målestok enestående scener.

Den Suhrske Husmoderskole. (Efterskrift til Politivennen).

Hvor dansk Ungdom dygtiggøres.

Eleverne vasker, ruller og stryger selv alt Skolens Dækketøj.

Husmødre af de ældre Aargange klager ofte over, at vor Tids kvindelige Ungdom ganske savner Interesse for det huslige Arbejde, og beklager i høje Toner de Mænd, som er saa letsindige at gifte sig med selverhvervende Kvinder, der aldrig har rørt i en Gryde eller stoppet en Strømpe, for de faar deres eget Hjem. Det er sikkert ogsaa vanskeligt for Husmødre, der fra deres tidligste Ungdom har faaet en grundig praktisk Uddannelse i alle hjemlige Sysler - enten ved at deltage i Arbejdet i deres eget Hjem eller ved i ung Alder at komme ud for at "lære Husvæsen", at forstaa. hvordan Nutidens unge Fruer klarer sig og i Løbet af kort Tid virkelig lærer, hvad der er fornødent for at lede den daglige Husholdning, ja i mange Tilfælde udfører alt Arbejde uden fremmed Hjælp.

Det er maaske i det hele taget lettere at være Husmoder nu end i vore Mødres og Bedstemødres Tid. Saa mange Ting, der før tilvirkedes i Hjemmet, kan nu købes færdige, og der staar saa mange tids- og pengebesparende Hjælpemidler til Ens Raadighed. Men først og fremmest er der en langt videre Adgang til teoretisk og praktisk Vejledning for den vordende Husmoder og den unge Hustru. Paa et halvt Aars Kursus kan enhver, der har Anlæg for Madlavning etc., lære mindst lige saa meget som før i Tiden ved mange, lange Læreaar, - der maaske til Dels blev spildt, fordi de Husholdninger, de unge Piger var beskæftigede ved, var af en ganske anden Art end den. de selv kom til at forestaa.

Husmoderskolen er forsynet med alle de mest moderne Installationer. Her ses Vaskeriet.

Blandt vore Husmoderskoler har "den Suhrske" længe indtaget en ledende Stilling. Den Suhrske Husmoder skole, hvis 25-Aars Jubilæum i Fjor fejredes af det halve København og selvfølgelig ogsaa her i "Søndag", blev oprettet den 1. Maj 1901, og i de smukke og meget moderne Lokaler i Skolens Ejendom i Pustervig uddannes hvert Aar ca. 200 Elever, dels paa Lærerindeseminariet, hvor vordende Husholdningslærerinder faar en grundig saavel teoretisk som praktisk 2-aarig Uddannelse, dels paa Kostskolen 6 og 10 Maaneders Kursus, hvor Elever fra hele Landet, ja selv fra Udlandet, dygtiggør sig til Husmodergerningen, dels endelig paa selve Husmoderskolen forskellige Kursus, der netop er beregnet paa unge Fruer, som ønsker at supplere deres Viden og Færdigheder paa et eller flere Omraader af det huslige Arbejde. Man kan faa Kursus paa en enkelt Maaned hver Formiddag fra Kl. 9-1 - eller deltage i Aftenkursus paa tre Maaneder, eftersom Ens Tid tillader det. Men for Begyndere er det 9 Maaneders Kursus, der hvert Aar afholdes fra 1. September til 30. Maj, sikkert den bedste Uddannelse - ligesom det er et godt Grundlag for videre Uddannelse, f. Eks. paa Seminariet.

En Time i Ernæringslære under Ledelse af Fysiologen, Lektor Hjalmar Jensen.

Bortset fra de specielle Kursus - i Kjole- og Linnedsyning o. I. - omfatter Undervisningen paa Den Suhrske Husmoderskole alt, hvad en Husmoder bør kunne, ikke blot Madlavning, Bagning, Syltning og Henkogning, Anretning, Borddækning, Opvartning og Opvask, Rengøring, Vask, kemisk Rensning etc. men ogsaa Indkøb, Husholdningsregnskab, Budgetlægning, Næringsmiddellære, Fysiologi, Sundhedslære, Samariterkursus etc.

Uddannelsen er saa alsidig og grundig, lærer de unge Kvinder - ikke blot, hvorledes de skal lave et vist Antal Retter, men ogsaa hvorledes de skal sammensætte den daglige Spiseseddel, saa den bliver nærende og økonomisk, - giver i det hele taget paa alle Omraader den Viden, uden hvilken Færdighederne kun har problematisk Værdi. Og i hvert enkelt Fag underviser dygtige Specialister. Det er en imponerende Lærerstab, der arbejder under Forstanderinden, Fru Ingeborg Suhr Mailands kyndige Ledelse.

- De kan trygt gifte Dem og stifte Hjem med den unge Pige, som har lært Hjemmets Kunst dér, -

-m

(Nationaltidende, 27. november 1927. Søndagstillæg)

Suhrs Husholdningsskole blev grundlagt af Ingeborg Suhr i 1901. Den startede i Skindergade 31 og var da henvendt til den københavnske overklasse. Senere flyttede den til Rådhuspladsen, og efter 6 år til Pustervig 8. 2010 skiftede skolen navn til Suhrs Madakademiet. 

Pustervig 8. Suhrs Husholdningsskole. Foto Erik Nicolaisen Høy.

To kommunale Børnedaghjem paa Vesterbro. (Efterskrift til Politivennen)

I Børnehaven. Til højre: Bestyrerinden, Frk. Storgaard. Ved Tavlen: Frk. Ruth Eriksen.

I 1914 indrettede Kommunen under ledelse af Inspektør Hedemark paa Almindeligt Hospital det første Daghjem for Børn ude paa Jagtvejen. Senere kom der flere til, og nu er der i disse Dage ude paa Vesterbro i Kommunens store Karre. Erik Ejegods Gade Nr. 5, blevet aabnet to Hjem, saaledes at der ialt nu er 8, som alle staar under Hr. Hedemarks kyndige Omsorg.

Det ene af de nye Hjem er en Børnehave for Børn mellem 3 og 7 Aar, hvor Forældrene kan anbringe dem om Morgenen, naar de gaar paa Arbejde, og hente Børnene igen, naar de gaar fra Arbejde. Og bedre Sted kan de smaa ikke være.

Der er nydelige, vel indrettede legestuer, hvor de kan glæde sig ved forskelligt Legetøj og finde Beskæftigelse i morsomt Papir- og Lersløjd. Naar de skal spise deres medbragte Mad, kommer de ind i store, lyse Spisestuer, hvor de lidt større Børn lærer at sætte Kopper og Tallerkener frem. I det hele taget søger Bestyrerinden, Frk. Storgaard, og hendes unge Medhjælpersker at give dem lidt begreb om det mest elementære huslige Arbejde.

Til det livlige Indtryk, man faar af Hjemmet, bidrager i høj Grad nogle muntre, farverige Vægtegninger. som skyldes en af de unge Damer, Frk. Ruth Eriksen, som aabenbart har kunstneriske Evner. 

Det andet Hjem er for Spædbørn og Kravlebørn og er indrettet efter de strengeste hygiejniske Forskrifter, men ogsaa her gør et lyst og venligt Indtryk. Her faar Børnene al Maden, der tillaves efter Sundhedens Fordringer. Saaledes er der bl. a. et Mælkesteriliseringskøkken, og i begge Hjem er der Baderum, som man ikke ser finere i de dyreste Lejligheder.

Spædbørnshjemmet ledes af Frk. Ingeborg Sørensen, der er uddannet Spædbørns Sygeplejerske og saaledes har de bedste Betingelser for at være Leder.

Børnehaven kan, modtage 100 Børn, der hver betaler 2 Kr. om Ugen, og Spædbørnshjemmet har Plads til 70. Prisen er her 1 Kr. om Dagen, men her faar de jo ikke alene Mad, men ogsaa særlige Klædningsstykker i de 10-12 Timer, de er der.

Endnu er Hjemmene ikke fuldt optagne. og Indmeldelser modtages paa Kontoret, Erik Ejegods Gade 5, hver Dag fra 9-9½ Form. og fra 4-5 Eftm

(Aftenbladet (København), 1. december 1927).

Ingeborg Sørensen blev i december 1929 leder af børnekurstedet "Esbernhus" på Refsnæs. Hun var da betitlet sygeplejerske. Hun var uddannet på Bispebjerg og på børnehospitalet på Fuglebakken. 

Annonce i Nationaltidende, 27. september 1927 for daghjemmet i Erik Ejegodsgade.I 1944 blev der endvidere oprettet 3 natasyler hver med plads til 12-15 børn. Disse lå i Assensgade (Østerbro), Sjællandsgade (Nørrebro) og Erik Ejegodsgade (Vesterbro).

Erik Ejegodsgade. Nr. 5 er opgang nr. 2 fra højre. Der er stadig institution her: Børnehuset Legegod, stuen børnehave og 1. sal vuggestue.

Konkurrencen mellem Telefon og Telegraf. (Efterskrift til Politivennen)

Konkurrencen mellem Telefon og Telegraf

 Er den store Udvidelse af Telefonforbindelserne skæbnesvanger for Telegrafvæsenets Økonomi?

I Sverrig paatænker man en fuldstændig Omlægning af Telegrafvæsenets Arbejde. 

- - - 

Herhjemme har vi prøvet Brevtelegrammer. 

For at høre hvorledes det danske Telegrafvæsens Stilling er i Konkurrencen med Telefonen, spurgte vi i Gaar en af Telegrafvæsenets Embedsmænd, om man mærkede noget til Telefonkonkurrencen. 

- Det er altid saadan, at naar en ny Telefonforbindelse oprettes, f. Eks. med europæiske Byer, er der lige straks et mægtigt Tilløb til Telefonen, og det mærkes selvfølgelig paa Telegramudvekslingen; men vi har ogsaa erfaret, at i Løbet af et Aarstid, saa vender Forretningsfolkene tilbage til Telegrafien, ikke mindst fordi et Telegram omtrent kan sammenlignes med et Brev; men det kan en Telefonsamtale ikke.

- Hvordan kan det være, at Konkurrencen tilsyneladende er større og mere mærkbar i Sverrig end her i Landet?

- Det skyldes Sverrigs store Afstande. Telegramudvekslingen har altid været meget betydeligere i Sverrig end her i Landet, og nu ser det ud til, at Telefonen er ved at fortrænge Telegrafien. Direktør Halling vil for at raade Bod paa Telegrafvæsenets Økonomi forsøge at indføre Brevtelegrammer, og det er muligt, at disse har en bedre Fremtid i Sverrig end berhemme.

- Har man prøvet Brevtelegrammer?

- Ja, og under Krigen havde vi endda Overenskomst med Sverrig og Norge, hvorefter man kunde sende Brevtelegrammer fra det ene Land til det andet. Idéen slog godt an det første Aar; men nogen Sukces blev det ikke, og det sidste Aar afsendte det danske Telegrafvæsen kun 11 Brevtelegrammer. Aarsagen til, at danske Forretningsfolk ikke anvender Brevtelegrammer er først og fremmest Hovedstadens gode Postforbindelser med Provinsbyerne. Et Brev der lægges i Postkassen i København Kl. 6 Eftermiddag, er om Morgenen i Aarhus, Aalborg andre store jyske Byer.

Hvorvidt Konkurrencen mellem Telefon og Telegraf en Dag vil bevirke, at man skal søge andre Veje, end de Telegrafvæsenet nu anvender, ved jeg ikke, slutter vor Hjemmelsmand, men for Øjeblikket er Konkurrencen ikke katastrofal for Telegrafvæsenet i Danmark

(Social-Demokraten 24. november 1927. Uddrag)

Den automatiske "Ryvang"

Øverst: Den nye Central. Nederst: De automatiske Valser, der indstiller til andre Bicentraler.

Fra i Dag er "Strand" udgaaet af Telefonbogens Bevidsthed. Det hedder fra nu af "Ryvang", og denne nye Central, der indviedes i Gaar, betyder et væsentligt Skridt fremad med den automatiske Betjening.

De første spæde Forsøg i den Retning blev for nogle Aar siden gjort med "Amager". Saa fulgte "Hellerup" efter, og nu nærmer vi os altaa selve By-Centralerne

Teiefondirøktør Johansen forklarede de ved Forevisningen i Gaar, at "Ryvang" har demiautomatisk System. Paa selve Telefonapparatet sidder der en Skive, hvori der er anbragt en Række Bogstaver. Vil man kalde Hovedcentralen, drejes Skiven én Gang Rundt. Skal man have en af de andre Centraler, drejer man to Gange, saaledes at skiven standser ud for de to første Bogstaver i vedkommende Central, f. Eks. N 0, der kalder "Nora" o. s. v. Omstillingen sker da automatisk paa "Ryvang" til den ønskede Bicentral.

Dette vil selvfølgelig spare overordentlig megen Tid og Betjening, og det er Meningen at indføre Ordningen paa alle Centraler.

Hovedstationen paa Nørregade bibeholdes som den er, dog med stærkere Udnyttelse al automatisk Hjælp, bl. a. paa den Maade, at Opringninger fordeles mekanisk til ledige Damer, saaledes at Ventetiden og de dermed følgende Forbindelser, inden man faar Svar, bliver et rent Minimum.

Ved Nyordningen kan Damerne ekspedere det dobbelte Antal Opringninger end hidtil. Saaledes kan femten Damer nu besørge Ekspeditionen paa den nye Central, medens der før var 56, og saa faar man tilmed kortere Ventetid.

Det bliver saaledes fremtidig en ren Fornøjelse at telefonere.

(Aftenbladet (København, 25. november 1927).

Annonce i Nationaltidende, 6. november 1927.

Foto fra Hovedtelegrafstationens indvielse i Købmagergade. Den beskæftigede ca 100 mennesker og sendte 1922 3.200.000 telegrammer. Cykelkælderen kunne rumme 700 cykler. Aftenbladet (København) 17. april 1923.

Hvem ejer Rundetaarn? (Efterskrift til Politivennen)

For nogen tid siden var der diskussion om, hvem der egentlig ejer Rundetårn, Københavns Magistrat eller Trinitatis Kirke. Der er nemlig ingen, der har tinglyste papirer på det historiske tårn. Sagen er nu kommet for Byretten i København.

Det drejer sig imidlertid kun om en formalitet, idet parterne er blevet enige om, at Rundetårn, som har matrikel nr. 1 af Rosenborg Kvarter, hører til kirken, og på dennes vegne har højesteretssagfører Trolle, som også er Magistratens juridiske rådgiver, ved retten krævet en ejendomsdom.

Byretsdommer Bentzon afsagde forleden følgende kendelse:

- Højesteretssagfører Trolle, der som sagfører for Trinitatis Kirke søger ejendomsdom på matr. nr. 1 af Rosenborg Kvarter her i staden, har fremsat begæring om indkaldelse af den eller dem, som måtte anse sig berettiget til den nævnte ejendom.

Da det efter de foreliggende oplysninger skønnes antageligt, at Trinitatis Kirke, uanset, at den ikke har tinglæst adkomst på ejendommen, er ejer at denne, og derfor må formode at være berettiget til at søge ejendomsdom derpå

eragtes:

I henhold til den af Højesteretssagfører Trolle fremsatte begæring vil retten udstede offentlig indkaldelse til den eller dem som måtte anse sig berettigede til - osv.

Det næste, der nu sker, er, at retten 3 gange i Statstidende lader indrykke en indkaldelse, hvorefter den som mener at være ejer til tårnet, bedes henvende sig på domhuset.

Hvis der så ingen kommer, vil der blive afsagt ejendomsdom, hvorefter Rundetårn nu og i al evighed er Trinitatiskirkens lovmæssige ejendom.

(Kallundborg Avis, 6. december 1927).