Hvor dansk Ungdom dygtiggøres. (Efterskrift til Politivennen)

Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder.

Grundlaget for Uddannelsen paa Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder er den grundige og alsidige Tegneundervisning.

Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder aabnedes i Januar 1876. Den var blevet til paa Initiativ af Dansk Kvindesamfund som et Led i Arbejdet for at give Kvinder Adgang til at uddanne sig med selverhvervende Virksomhed for Øje. Nu, da Kvinderne ikke alene har opnaaet Adgang til Universitet og Akademi - og snart sagt alle vore Læreanstalter, men forlængst har erobret sig Virkeplads indenfor det praktiske Livs forskellige Omraader, er det vanskeligt fuldt ud at forstaa, hvor betydningsfuldt et Fremstod Oprettelsen af denne Skole betød for selve Kvindesagen.

Skolen giver særlig Kursus i Knipling.

Men hvad den har betydet for Kunstindustrien, lader sig meget vel paavise Rundt omkring i vore førende kunstindustrielle Virksomheder vil man kunne møde Skolens tidligere Elever. Og mange at dem har ydet en betydningsfuld Indsats.

Gennem mange Aar - lige fra dens Oprettelse og til 1907 - lededes Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder af Arkitekten, Professor Vilh. Klein og hans Hustru, Fru Charlotte Klein, der var Skolens første Forstanderinde. Deres utrættelige Og maalbevidste Arbejde skyldtes det, at Skolen snart opnaaede en anerkendt Position, og at den Uddannelse, Eleverne fik, blev saa god og grundig. Fru Klein var ikke i Tvivl om. at vilde en Kvinde arbejde i samme Fag som en Mand, maatte hun kunne gøre det mindst lige saa godt og helst lidt bedre. Og hun stillede derfor strenge Krav til Eleverne; men ikke mindre til Lærerne og til sig selv.

Denne Aand præger stadig Skolen, hvis bestyrelses Formand nu er den med Kunstindustriens Maal og Midler særdeles fortrolige og udmærkede Kunstner, Professor Anton Rosen, medens dens kunstneriske Leder er Arkitekt Gunnar B i i l m a n n-P e t e r s e n, og Malerinden Margrethe Drejer, der selv har været Elev paa Skolen, er dens Forstanderinde.

Der broderes Stramaj efter Mønstre fra pompejijanske Vægmalerier. I Baggrunden Forstanderinde Frøken Margrethe Drejer.

Endnu virker en Del at den gamle Lærerstab ved Skolen, suppleret med friske Kræfter. Og om end Søgningen i de senere Aar er taget noget af - mest sikkert, fordi der nu andre Steder er let Adgang til - ganske vist mindre grundig - Undervisning i flere af de Fag, som Skolen dyrker - har den dog for Tiden ca. 70 Elever Skolen omfatter tre Afdelinger. I den første, der er fælles for alle Eleverne, undervises hovedsagelig i Tegning, saavel Frihaandstegning som Geometri, Projektionstegning og Perspektiv. I anden Afdeling er Tiden ligeligt delt mellem Tegning og praktisk Undervisning i de forskellige Fag fortrinsvis ved Kopiering - , og i sidste Afdeling fortsættes den kunstneriske Uddannelse, idet der her stilles Eleverne frie Opgaver - saavel i Tegning som indenfor det Haandværk, de har valgt.

Skolen uddanner f. Eks. Broderere, Broderi-Tegnere, Reklame- og Mode-Tegnere, Cicelører, Billedskærere, Bogbindere, Vævere og Kniplere. Indmeldelse kan ske skriftligt eller ved Henvendelse paa Kontoret, Vestre Boulevard 10, hver Skoledag Kl. 10½ - 11½. Nye Elever optages 1. Oktb, 1 Jan. og 1. April; Indmeldelse maa helst ske 8 Dage forinden. Undervisningstiden er for første Afdeling Kl. 9- 1½ og for anden og tredie Afdeling Kl. 9-2½. Der kan desuden faas særskilte Kursus i forskellige Slags Broderi-Teknik med to Gange to Timer ugentlig Undervisning, ligesom Skolen har saavel Dag- som Aften-Kursus i Knipling med en eller to Timers Undervisning to Gange om Ugen.

Skolepengene er rimelige, og der er desuden en Del Fripladser. - For enhver ung Kvinde, der virkelig ønsker al dygtiggøre sig til kunstindustrien Arbejde, er Tegne- og Kunstindustriskolen del bedste Lærested, og den Tid, Eleven tilbringer dér, er aldrig spildt, selv om hun ikke bliver selverhvervende Kunsthaandværker.

-m

(Nationaltidende, 11. december 1927). Søndagstillæg).

Skolen lå på H. C. Andersens Boulevard 10 i en nu fredet bygning tegnet af Vilhelm Klein. Bygningen findes stadig. Skolen blev 1967 lagt sammen med Kunsthåndværkerskolen under navnet Skolen for Brugskunst, senere Danmarks Designskole.

"Tegneskolen for Kvinder" står der på bygningen på H. C. Andersens Boulevard nr. 10. Foto Erik Nicolaisen Høy.

85 Aar - og i fuld Virksomhed. (Efterskrift til Politivennen)

Fru Jørgensen ved sin Vogn i St. Kongensgade.

En lille, graanet "Amagermor" kommer i rivende Tempo ned gennem St. Kongensgade. Hun skubber foran sig en Trækkevogn, fyldt til Randen med lækre Grøntsager. Af og til standser hun for at slaa en Handel af, men der er ganske øjensynligt ikke megen Snak mellem hende og Kunden. - Vil De ha' de' - eller vil De ikke? er vist Faconen, saa vidt vi kan se. Men de to Gange. hun stopper inden vi naar hende ved Frederiksgade, gaar Købet i Orden. De to Damer giver hende et venligt Smil, da de siger Farvel, men de faar kun et barsk Nik til Gengæld.

- Undskyld, siger vi, er det ikke Fru Jørgensen, der den 4. Januar fylder 85 Aar?

- Frue mig her og Frue mig der. Sig De bare Madam, mig genere i det s'gu ikke! faar vi rapt til Svar

- Ser De, Fru Jørgensen, vi vilde gerne tale lidt med Dem i Anledning af Fødselsdagen og tage et Billede af Dem.

- Sætte mit gamle, grimme Ho'de i Avisen! Det manglede bare. Saa vilde min Søn og andre ordenflige Mennesker grine ad mig. Hvad skulde jeg ogsaa dér? Og for Resten har jeg heller ikke Tid. De venter paa mig ude i Nyboder - .

- Hvad koster et Rødkaalshoved? spørger en Kunde, der er kommen til.

- 25 Øre. Værsgo, De kan selv rode et frem, der passer Dem, og De vil ha' -

I den lille Pavse, medens Udsøgningen sker, faar vi alligevel lokket et Par Ord frem af hende.

- Jeg har kørt her i Kvarteret med min Vogn, siden jeg var tyve Aar, og nu fylder jeg altsaa 85. Saa kan De, vel nok selv regne ud, hvor længe jeg har trillet af Sted. Min rigtige Kundekreds har jeg nu altid haft i Nyboder. Der har jeg set Ungerne vokse op, bliive gift og selv faa Børn. Ork Ja. jeg kan saamænd huske den Gang konerne stod ude paa Gaden og vaskede deres på Gaden. Det gør de jo ikke nu om Stunder, men skidt, det gaar jo alligevel alt sammen. Nu bor jeg ude på Amager, og hver Morgen Klokken seks er jeg paa Torvet for at købe ind

- Tænker De ikke snart paa at holde op og slaa Dem til Ro nu Deres Alderdom

- Alderdom - . maa jeg spørge hvad den Herre mener. Jeg er da kun 85 og rask og rørig, som De vel nok kan se hvorfor skulde jeg ,da sætte mig hen med Armene over Kors som en Hertuginde? Det manglede bare' ... De kan vel nok have Hovedet i Tasken uden Papir, lille De" siger Fru Jørgensen til Damen, der venligt følger Henstillingen.

- Og nu kan jeg ikke la mig opholde længere - Farvel!

Det morsomste Smil lyser tørste Gang under Samtalen som et Solstrejf over den gamle kvindes rynkede Ansigt - og borte er hun.

(Aftenbladet (København), 14. december 1927).

John Barrymore: "Naar en Mand elsker". (Efterskrift til Politivennen).

John Barrymore og Dolores Costello.

John Barrymore og Dolores Costello.

Det er vistnok en alt for almindelig Opfattelse i Europa, at Amerika ingen Skuespilkunst har, - og dog ejer den amerikanske Scene Kunstnere, hvis Talent gør dem værdige til Verdensberømmelsen. Og blandt de største af disse Kunstnere tæller John Barrymore, der vandt sit Navn med Hamlet og Richard III, men som først i Filmen erobrede et Verdenspublikum.

I nær Fremtid faar vi ham paany at se, idet han for Warner Brothers har indspillet en Film, der er bygget over Herman Melville Hvalfanger-Epos "Moby-Dick". Paa Dansk har dette usædvanlige Filmsværk faaet Navnet "Naar en Mand elsker". Et stort Publikum vil glæde sig til Gensynet med Barrymore, for er han stor mellem Scenens Kunstnere, er han maaske den allerstørte af det hvide Lærreds. Og som en indtagende Partner for Berømtheden ser vi Dolores Costello, Maurices skønne Datter.

(Nationaltidende, 26. oktober 1927).

Reklame for filmen i Social-Demokraten 31. oktober 1927   premieredagen i Palads Teatret. Filmen gik også på Napoli, falkoneralle 94, Odeon Teatret Fælledvej 6.

Fotoramas Film "Naar en Mand elsker" viser den trofaste Kærlighed, en Mand kan bevare overfor den Kvinde, han en Gang har givet sin Haand og sit Hjerte. Det er den røde Traad, der gaar gennem Filmen, og John Barrymore og Dolores Costello yder i deres Roller som de to elskende et ganske fortrinligt Spil. Naar dertil kommer den Fantasi og Pragt hvormed filmen er sat op, og de storslaaede Scener om Bord paa Hvalfangerskibet, der kommer ud i en Brandstorm, kan v kun anbefale publikum denne Forestilling.

(Nordjyllands Social-Demokrat 22. november 1927)

Filmen var Barrymores (1882-1942) første større film (en stumfilm), og på engelsk var titlen "The Sea Beast". Han spillede kaptajn Ahab. Han havde før spillet "Dr. Jekyll & Mister Hyde" og "Sherlock Holmes". Barrymore og Costello (1903-1979) blev forelsket efterfølgende, hvad der medførte at Costellos forældre blev skilt. Filmen blev godt modtaget af pressen i USA. Barrymores karriere forløb fint indtil midten af 1930'erne hvor han blev alkoholiseret, og i 1935 skilt fra Costello - som stoppede sin karriere i 1943, efter først at have været barnestjerne og senere indspillet film som voksen.

Filmen skulle have været indspillet ved hjælp af bølge-, storm-, og egnmaskiner, men i stedet blev det en virkelig storm, og efter otte dage lykkedes det at optage en række efter datidens målestok enestående scener.

Den Suhrske Husmoderskole. (Efterskrift til Politivennen).

Hvor dansk Ungdom dygtiggøres.

Eleverne vasker, ruller og stryger selv alt Skolens Dækketøj.

Husmødre af de ældre Aargange klager ofte over, at vor Tids kvindelige Ungdom ganske savner Interesse for det huslige Arbejde, og beklager i høje Toner de Mænd, som er saa letsindige at gifte sig med selverhvervende Kvinder, der aldrig har rørt i en Gryde eller stoppet en Strømpe, for de faar deres eget Hjem. Det er sikkert ogsaa vanskeligt for Husmødre, der fra deres tidligste Ungdom har faaet en grundig praktisk Uddannelse i alle hjemlige Sysler - enten ved at deltage i Arbejdet i deres eget Hjem eller ved i ung Alder at komme ud for at "lære Husvæsen", at forstaa. hvordan Nutidens unge Fruer klarer sig og i Løbet af kort Tid virkelig lærer, hvad der er fornødent for at lede den daglige Husholdning, ja i mange Tilfælde udfører alt Arbejde uden fremmed Hjælp.

Det er maaske i det hele taget lettere at være Husmoder nu end i vore Mødres og Bedstemødres Tid. Saa mange Ting, der før tilvirkedes i Hjemmet, kan nu købes færdige, og der staar saa mange tids- og pengebesparende Hjælpemidler til Ens Raadighed. Men først og fremmest er der en langt videre Adgang til teoretisk og praktisk Vejledning for den vordende Husmoder og den unge Hustru. Paa et halvt Aars Kursus kan enhver, der har Anlæg for Madlavning etc., lære mindst lige saa meget som før i Tiden ved mange, lange Læreaar, - der maaske til Dels blev spildt, fordi de Husholdninger, de unge Piger var beskæftigede ved, var af en ganske anden Art end den. de selv kom til at forestaa.

Husmoderskolen er forsynet med alle de mest moderne Installationer. Her ses Vaskeriet.

Blandt vore Husmoderskoler har "den Suhrske" længe indtaget en ledende Stilling. Den Suhrske Husmoder skole, hvis 25-Aars Jubilæum i Fjor fejredes af det halve København og selvfølgelig ogsaa her i "Søndag", blev oprettet den 1. Maj 1901, og i de smukke og meget moderne Lokaler i Skolens Ejendom i Pustervig uddannes hvert Aar ca. 200 Elever, dels paa Lærerindeseminariet, hvor vordende Husholdningslærerinder faar en grundig saavel teoretisk som praktisk 2-aarig Uddannelse, dels paa Kostskolen 6 og 10 Maaneders Kursus, hvor Elever fra hele Landet, ja selv fra Udlandet, dygtiggør sig til Husmodergerningen, dels endelig paa selve Husmoderskolen forskellige Kursus, der netop er beregnet paa unge Fruer, som ønsker at supplere deres Viden og Færdigheder paa et eller flere Omraader af det huslige Arbejde. Man kan faa Kursus paa en enkelt Maaned hver Formiddag fra Kl. 9-1 - eller deltage i Aftenkursus paa tre Maaneder, eftersom Ens Tid tillader det. Men for Begyndere er det 9 Maaneders Kursus, der hvert Aar afholdes fra 1. September til 30. Maj, sikkert den bedste Uddannelse - ligesom det er et godt Grundlag for videre Uddannelse, f. Eks. paa Seminariet.

En Time i Ernæringslære under Ledelse af Fysiologen, Lektor Hjalmar Jensen.

Bortset fra de specielle Kursus - i Kjole- og Linnedsyning o. I. - omfatter Undervisningen paa Den Suhrske Husmoderskole alt, hvad en Husmoder bør kunne, ikke blot Madlavning, Bagning, Syltning og Henkogning, Anretning, Borddækning, Opvartning og Opvask, Rengøring, Vask, kemisk Rensning etc. men ogsaa Indkøb, Husholdningsregnskab, Budgetlægning, Næringsmiddellære, Fysiologi, Sundhedslære, Samariterkursus etc.

Uddannelsen er saa alsidig og grundig, lærer de unge Kvinder - ikke blot, hvorledes de skal lave et vist Antal Retter, men ogsaa hvorledes de skal sammensætte den daglige Spiseseddel, saa den bliver nærende og økonomisk, - giver i det hele taget paa alle Omraader den Viden, uden hvilken Færdighederne kun har problematisk Værdi. Og i hvert enkelt Fag underviser dygtige Specialister. Det er en imponerende Lærerstab, der arbejder under Forstanderinden, Fru Ingeborg Suhr Mailands kyndige Ledelse.

- De kan trygt gifte Dem og stifte Hjem med den unge Pige, som har lært Hjemmets Kunst dér, -

-m

(Nationaltidende, 27. november 1927. Søndagstillæg)

Suhrs Husholdningsskole blev grundlagt af Ingeborg Suhr i 1901. Den startede i Skindergade 31 og var da henvendt til den københavnske overklasse. Senere flyttede den til Rådhuspladsen, og efter 6 år til Pustervig 8. 2010 skiftede skolen navn til Suhrs Madakademiet. 

Pustervig 8. Suhrs Husholdningsskole. Foto Erik Nicolaisen Høy.

To kommunale Børnedaghjem paa Vesterbro. (Efterskrift til Politivennen)

I Børnehaven. Til højre: Bestyrerinden, Frk. Storgaard. Ved Tavlen: Frk. Ruth Eriksen.

I 1914 indrettede Kommunen under ledelse af Inspektør Hedemark paa Almindeligt Hospital det første Daghjem for Børn ude paa Jagtvejen. Senere kom der flere til, og nu er der i disse Dage ude paa Vesterbro i Kommunens store Karre. Erik Ejegods Gade Nr. 5, blevet aabnet to Hjem, saaledes at der ialt nu er 8, som alle staar under Hr. Hedemarks kyndige Omsorg.

Det ene af de nye Hjem er en Børnehave for Børn mellem 3 og 7 Aar, hvor Forældrene kan anbringe dem om Morgenen, naar de gaar paa Arbejde, og hente Børnene igen, naar de gaar fra Arbejde. Og bedre Sted kan de smaa ikke være.

Der er nydelige, vel indrettede legestuer, hvor de kan glæde sig ved forskelligt Legetøj og finde Beskæftigelse i morsomt Papir- og Lersløjd. Naar de skal spise deres medbragte Mad, kommer de ind i store, lyse Spisestuer, hvor de lidt større Børn lærer at sætte Kopper og Tallerkener frem. I det hele taget søger Bestyrerinden, Frk. Storgaard, og hendes unge Medhjælpersker at give dem lidt begreb om det mest elementære huslige Arbejde.

Til det livlige Indtryk, man faar af Hjemmet, bidrager i høj Grad nogle muntre, farverige Vægtegninger. som skyldes en af de unge Damer, Frk. Ruth Eriksen, som aabenbart har kunstneriske Evner. 

Det andet Hjem er for Spædbørn og Kravlebørn og er indrettet efter de strengeste hygiejniske Forskrifter, men ogsaa her gør et lyst og venligt Indtryk. Her faar Børnene al Maden, der tillaves efter Sundhedens Fordringer. Saaledes er der bl. a. et Mælkesteriliseringskøkken, og i begge Hjem er der Baderum, som man ikke ser finere i de dyreste Lejligheder.

Spædbørnshjemmet ledes af Frk. Ingeborg Sørensen, der er uddannet Spædbørns Sygeplejerske og saaledes har de bedste Betingelser for at være Leder.

Børnehaven kan, modtage 100 Børn, der hver betaler 2 Kr. om Ugen, og Spædbørnshjemmet har Plads til 70. Prisen er her 1 Kr. om Dagen, men her faar de jo ikke alene Mad, men ogsaa særlige Klædningsstykker i de 10-12 Timer, de er der.

Endnu er Hjemmene ikke fuldt optagne. og Indmeldelser modtages paa Kontoret, Erik Ejegods Gade 5, hver Dag fra 9-9½ Form. og fra 4-5 Eftm

(Aftenbladet (København), 1. december 1927).

Ingeborg Sørensen blev i december 1929 leder af børnekurstedet "Esbernhus" på Refsnæs. Hun var da betitlet sygeplejerske. Hun var uddannet på Bispebjerg og på børnehospitalet på Fuglebakken. 

Annonce i Nationaltidende, 27. september 1927 for daghjemmet i Erik Ejegodsgade.I 1944 blev der endvidere oprettet 3 natasyler hver med plads til 12-15 børn. Disse lå i Assensgade (Østerbro), Sjællandsgade (Nørrebro) og Erik Ejegodsgade (Vesterbro).

Erik Ejegodsgade. Nr. 5 er opgang nr. 2 fra højre. Der er stadig institution her: Børnehuset Legegod, stuen børnehave og 1. sal vuggestue.